Læsetid: 3 min.

Efter isen kommer olieselskaberne

Det meste af havisen er nu smeltet – ved Alaska gør Shell klar til at bore i det arktiske hav, nord for Rusland søger Greenpeace at blokere Gazproms kæmpeplatform
Det meste af havisen er nu smeltet – ved Alaska gør Shell klar til at bore i det arktiske hav, nord for Rusland søger Greenpeace at blokere Gazproms kæmpeplatform
29. august 2012

Alt mens afsmeltningen af den arktiske havis har sat historisk rekord, optrapper store olieselskaber deres boreaktiviterer i det sårbare nordlige hav.

Vest for Alaska har Shell netop anmodet de amerikanske myndigheder om mere tid til nye efterforskningsboringer i Chukchihavet, mens Gazprom er i fuld gang med oliejagten fra sin gigantiske Prirazlomnoye-platform i Pechorahavet nord for Rusland. Miljøorganisationen Greenpeace afsluttede i går en fem dage lang aktion mod den russiske platform, hvor det lykkedes at stoppe boreaktiviteterne midlertidigt.

»Jeg sidder her ved siden af den enorme boreplatform midt i Det Arktiske Ocean, mens nyhederne er fulde af beretninger om det rekordlave isniveau i Arktis. Den smeltende is bør få olieindustrien til at indse, hvordan den er i gang med at ødelægge planeten. I stedet ser de den som en opfordring til at fortsætte,« sagde Greenpeace Internationals generaldirektør, Kumi Naidoo, i går fra Pechorahavet, hvor han sammen med 13 andre aktivister har siddet fastlænket til Gazproms mandskabsfartøj ved platformen og dermed hindret det holdskifte, der skulle holde boringen i gang.

Det var US National Snow and Ice Data Center (NSIDC), som mandag officielt meddelte, at årets afsmeltning af havisen nu har slået alle rekorder i målingernes historie.

Mere tid til Shell

Denne ekstreme issmeltning i et ekstraordinært varmt Arktis har fået olieselskabet Shell til at bede det amerikanske indenrigsministerium om to ugers forlængelse af den periode, man i år har tilladelse til at bore i Det Arktiske Hav. Det er første gang siden midten af 1980’erne, Shell har opnået efterforskningstilladelse til Chukchihavet, hvor der skønnes at være op til 12 milliarder tønder olie foruden store gasreserver.

Olieselskabet har ifølge Bloomberg allerede investeret 4,5 milliarder dollar i den årelange godkendelsesproces og i udstyr til efterforskningen i Chukchihavet og i Beauforthavet nord for Alaska.

Sæsontilladelsen i Chukchihavet er tidsbegrænset til 24. september, fordi havet normalt begynder at fryse til omkring dette tidspunkt, og det derfor efter denne dato kan være svært at få situationen under kontrol og rense op, skulle et uheld føre til olieudslip.

Nu har Shells ledelse imidlertid noteret sig, at afsmeltningen er større og smeltesæsonen antagelig længere end normalt, og derfor har man søgt den amerikanske regering om forlængelse af boreperioden. Shell er bagud med at få klargjort, godkendt og afskibet det fartøj, der skal håndtere et muligt udslip, og derfor er man også kommet bagud med selve borestarten.

Frygt for beredskab

Greenpeace har ligesom flere andre miljøorganisationer i USA og de eskimoiske folks lokale organisationer via retssager protesteret mod boringerne siden 2007, men i 2010 – under præsident Obama – fik Shell omsider grønt lys til de aktiviteter, som nu søges gennemført.

Greenpeace-protesten i det russiske Pechorahav er rettet mod en af verdens største offshore-platforme, Gazproms 126 meter høje Prirazlomnoye-platform, der sidste år blev forankret over et oliefelt, som menes at rumme mindst 500 mio. tønder olie og skal bringes til at producere op mod 45 mio. tønder om året. Platformen – af Vladimir Putin kaldt »et vækstpunkt« for den ambitiøse russiske strategi for udnyttelse af de arktiske ressourcer – har været ramt af mange forsinkelser, og Gazprom har først indledt efterforskningsboringerne efter Moskvas tilsagn i juni om betydelig skatterabat på eksport af den olie, der efter planen skal begynde at flyde efter årsskiftet.

Prirazlomnoye bliver antagelig den første kommercielt producerende olieplatform til havs i Arktis, og Greenpeace frygter for det sårbare miljø, når store oliemængder pumpes op og med skib transporteres gennem de nordlige farvande.

Hidtidig russisk olieudvinding på land i Arktis har givet voldsomt spild og store miljøødelæggelser, og ifølge Greenpeace er beredskabet knyttet til den kommende produktion til havs helt utilstrækkeligt. Hovedparten af de hjælpefartøjer, der skal sættes ind ved udslip, befinder sig f.eks. i Murmansk, 1.000 km væk.

»Ligesom i forbindelse med Shells uansvarlige plan om at bore i Alaska er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt der vil ske et oliespild, men et spørgsmål om hvornår. Den eneste måde at hindre katastrofale oliespild på i dette unikke miljø består i nu at forbyde alle boringer permament,« sagde Kumi Naidoo ved aktionens start.

Greenpeace-aktivisterne holdt stand i det kolde arktiske miljø ved platformen i fem dage, men efter at være blevet bombarderet med iskoldt vand og metalgenstande af Gazproms mandskab, afblæste de i går aktionen.

»Disse mennesker træder til, hvor alle regeringer har svigtet,« skrev den britiske miljøkommentator George Monbiot mandag i britiske The Guardian om Greenpeace.

»Helte« kalder han aktivisterne, som nu har søsat en international kampagne med bl.a. underskriftindsamling på nettet for at få hele Arktis lukket for olieselskaberne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer