Læsetid: 3 min.

Et land, hvor intet fungerer ud over fremmedarbejderne

At flytte adresse i Libanon er ikke en ørkenvandring, men en jungleekspedition
2. august 2012

Dette skrives i mit nye arbejdsværelse, hvorfra jeg har udsigt til en ung, slank afrikansk kvinde på en altan. Hun pudser vinduer. Fra terrassen i min gamle lejlighed så jeg hver morgen en filippinsk kvinde banke tæpper. Hver eftermiddag luftede hun en hysterisk pekingeser. Der er ikke den store forskel på at bo i et nabolag befolket af shiitiske diamanthandlere og mit nye kristne kvarter bortset fra antallet af kirker, og at købmændene handler med vin.

Men uanset religiøst tilhørsforhold er libanesernes dovenskab den samme og spreder således to kontinenters overskud af kvindelig arbejdskraft til hele byen. Men syrerne – fra 14 til 75 år – der pakker plasticposer i supermarkederne for en almisse, er mænd. I det hele taget er de fleste manuelle job bemandet af syrere.

Min nye dørmand, en cirka 30-årig venlig person, hvis hustru netop er nedkommet med nummer fire (eller fem?, jeg har ikke boet her mere end et par dage) er også fra Syrien. Hvorfor ved jeg det?

Jeg ved det, fordi Imad, min chauffør, nævnte det. Bare sådan en passant, også selv om jeg er fuldstændig ligeglad. Det er Imad ikke. Ingen libaneser er ligeglad med at være libaneser – nationaliteten er et pust af selvfølelse i et land, der ikke fungerer, i hvert fald ikke, når folk flytter – og da slet ikke expats som mig.

Så Imad flytter for mig. Ikke kun praktisk med at hyre en flyttebil og tre mand (vognmanden og to syrere til at bære), men også flytningen af telefon. Det lader sig kun gøre, hvis muqtar’en – kvarterets ’sognefoged’ – dokumenterer, at jeg nu bor i hans nabolag. Det fordrer, at Madame, min nye udlejer, og jeg besøger hans kontor, hvor han kopierer lejekontrakt og pas og stempler et papir. Derefter forlanger han 200.000 lire (cirka 8oo kr.) i afgift. Imad får ham forhandlet ned til 100.000 – og som den flinke libaneser, han er, skriver han en kvittering på 100 dollar, svarende til 150.000. Bare som en gave – og med et smil:

»Kom endelig igen, hvis jeg kan hjælpe.«

Er jeg i Egypten?

Det kan han ikke. Det kan Monsieur Khatib i telefonselskabet desværre heller ikke. Først når jeg har afmeldt mit internetabonnement, kan han tildele mig et nyt nummer.

»Ufatteligt,« siger jeg. »Er jeg i Egypten?«

»Libanon,« knurrer monsieur Khatib.

Han faster her i ramadanen, så han er en smule pirrelig.

Jeg ringer til internetudbyderen og beder om, at abonnementet stilles i bero, til jeg har et nyt nummer. Det lader sig ikke gøre. Jeg skal afmelde og dernæst tegne et nyt abonnement. Så jeg afmelder på stedet. Det kan jeg ikke. Det skal ske skriftligt, på blanket eller e-mail, eller ved personligt fremmøde. Og efter afmeldingen vil der gå et par dage, før monsieur Khatib i telefonselskabet får besked.

Min nu forhenværende hus-vært, Mr. Rabieh, dukker op mens syrerne slæber kontorindbo og bøger ned i pickuppen. Han vil sikre sig, at jeg ikke flytter fra elregningen og generatorbidraget (i Libanon fungerer elværkerne ikke, som følge af en generator-mafia med politisk indflydelse).

Jeg siger, at han kan være helt rolig. Han vil gerne have min nye adresse. Jeg svarer, at han har mit telefonnummer.

»Så er din telefon åben?« spørger han.

»Du er ikke i udlandet?«

»Måske,« svarer jeg.

»Men i så fald kommer jeg, om Gud vil, tilbage.«

Mr. Rabieh smiler og lyver:

»Vi vil savne dig her i ejendommen.«

Han har netop solgt lejligheden, formentlig for 5-6 millioner danske kroner.

Jeg har kig på hans spisebord, så hvis jeg kan få det for under de 5-600 dollar, et nyt koster, vil jeg købe det, men da jeg vil undgå pinagtigt prutteri, siger jeg:

»En ven af mig er interesseret i dit spisebord, nu du alligevel skal tømme lejligheden.«

Mr. Rabiehs blik er fjernt i ti sekunder, så siger han:

»Det har været min fars, og det er en meget fin træsort – mahogni.«

Så alt i alt, farens minde og mahogni, vil han sælge bordet for 3000 dollar.

»Jeg skal spørge min ven,« siger jeg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu