Læsetid: 3 min.

Et land, hvor intet fungerer ud over fremmedarbejderne

At flytte adresse i Libanon er ikke en ørkenvandring, men en jungleekspedition
2. august 2012

Dette skrives i mit nye arbejdsværelse, hvorfra jeg har udsigt til en ung, slank afrikansk kvinde på en altan. Hun pudser vinduer. Fra terrassen i min gamle lejlighed så jeg hver morgen en filippinsk kvinde banke tæpper. Hver eftermiddag luftede hun en hysterisk pekingeser. Der er ikke den store forskel på at bo i et nabolag befolket af shiitiske diamanthandlere og mit nye kristne kvarter bortset fra antallet af kirker, og at købmændene handler med vin.

Men uanset religiøst tilhørsforhold er libanesernes dovenskab den samme og spreder således to kontinenters overskud af kvindelig arbejdskraft til hele byen. Men syrerne – fra 14 til 75 år – der pakker plasticposer i supermarkederne for en almisse, er mænd. I det hele taget er de fleste manuelle job bemandet af syrere.

Min nye dørmand, en cirka 30-årig venlig person, hvis hustru netop er nedkommet med nummer fire (eller fem?, jeg har ikke boet her mere end et par dage) er også fra Syrien. Hvorfor ved jeg det?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu