Læsetid: 6 min.

Latinamerikas vækstøkonomier sættes på prøve

De latinamerikanske landes evne til at modstå den internationale recession kan blive afgørende for opfattelsen af en region, der for blot få år siden var synonym med finansiel turbulens
I Chiles hovedstad Santiago rager den ufærdige 300 meter høje skyskraber Gran Torre Santiago op – et af mange tegn på landets stadige vækst.

I Chiles hovedstad Santiago rager den ufærdige 300 meter høje skyskraber Gran Torre Santiago op – et af mange tegn på landets stadige vækst.

Felipe Trueba

20. august 2012

Hæveautomaterne i Santiago er ved at løbe tør for penge. Men ikke fordi der er stormløb på bankerne. Forbrugerne i Chile bruger bare deres pesos endnu hurtigere, end automaterne kan nå at følge med.

I Bogotá skyder nye skyskrabere i vejret for at skaffe kontor- og butiksplads til landtes boomende økonomi. Mexico – den nye darling blandt udenlandske investorer – overgår gang på gang alle vækstprognoser. Brasilien, som sidste år fortrængte Storbritannien fra positionen som verdens sjettestørste økonomi, har netop fremlagt en stimulusplan til 66 mia. dollar (400 mia. kr.) – penge, der kommer oven i de enorme summer, landet i forvejen bruger på at forberede sig til VM i 2014 og OL i 2016.

Latinamerikas økonomiske stemningsmusik i det meste af dette år kunne næppe have stået i en mere slående kontrast end til det EU, som er nedsunket i finanskrise, depression, sparepolitikker og på vej tilbage i recession.

Men også Latinamerika kan blive nødt til at gå ned i lavere gear: De fleste nationer på kontinentet forventer nu en langsommere om end stadig solid vækst, og nogle af dem gør klar til at kaste omfattende reserver ind for at afværge at blive inddraget i den globale afmatning.

Deres evne til at modstå den kommende storm vil få langsigtede konsekvenser for opfattelsen af en region, som indtil for nylig var synonym med økonomisk turbulens og uansvarlig finanspolitik. På det seneste er flere af regionens regeringer blevet rost af FN, IMF og Verdensbanken for at opbygge stærke reserver og fastholde en generelt lav offentlig gæld.

Det giver dem også et større råderum for at åbne sluserne for nye finanspolitiske hjælpepakker, når økonomien viser tegn til at tabe tempo. Kan det lykkes dem at undgå de værste følger af den internationale krise uden at synke ned i ny gæld, vil det styrke Latinamerikas nyvundne ry for velovervejet økonomisk styring.

Chile løb tør for nummerplader

Flere år med stærk vækst i Latinamerikas stærkeste økonomier har skabt en synlig fremdrift. I Santiago er voldsomt stigende boligpriser, hundredvis af nye restauranter og en skov af kraner i byens skyline tegn på, at Chiles økonomi har forstået at klare sig gennem den internationale finanskrise. Bilsalget steg sidste år så kraftigt, at staten på et tidspunkt løb tør for nummerplader og måtte udstede midlertidige paperstatninger.

Med en anslået vækst i BNP i år på 4,5 procent plus massive reserver er Chile parat til at modstå et potentielt nedfald fra Europa.

»Vi står ganske komfortabelt polstret over for udfordringerne i 2012,« siger regeringens budgetdirektør Rosanna Costa.

Regeringen råder over en stabiliseringsfond på anslået 14 mia. dollar (85 mia. kr.), der kan bruges til at stimulere økonomien via offentlige byggeprojekter eller kontantindsprøjtninger efter behov.

Peru nyder også godt af vedvarende økonomisk ekspansion, mens Venezuela, der holdes oppe af olieeksport og Hugo Chávez’ ødsle bevillinger i et valgår, ventes at vokse med over fem procent, om end landets evne til at betale sine regninger vil afhænge af, at olieprisen ikke falder.

Der er undtagelser fra disse tendenser. Argentinas økonomi er gået i stå efter nationaliseringen af det spanske olieselskab YPF’s lokale aktiver, hvilket indikerer, at Latinamerika fortsat påvirkes stærkt af de finansielle globale markeder.

Alligevel forventes væksten for området som helhed at nå op til 3-4 procent i år – en uopnåelig drøm for de latinske nationer i den gamle verden. EU meddelte i sidste uge, at euroområdets BNP faldt med 0,2 procent i andet kvartal af 2012, ikke mindst som følge af den negative vækst i Italien, Spanien og Portugal.

Kontrasterne er slående. Hvor Spanien bønfalder om redningspakker, kunne Juan Carlos Echeverry, finansminister i den tidligere spanske koloni Colombia, tidligere på året prale med, at hans regering »ikke har brug for flere indtægter«. Takket være stigende udenlandske investeringer, faldende arbejdsløshed og en årlig vækst, der i gennemsnit har holdt sig på 4,5 procent i mere end et årti, menes de colombianske statsfinanser at være i god form til at modstå negative følger af den europæiske afmatning.

Tiltrækker europæere

Selv om stemningen er blevet en anelse mere dyster i de seneste måneder, er der fortsat gang i opførelsen af nye symboler på velstand. Colombia er ved at bygge sin højeste skyskraber, den 66-etagers BD Bacatá-bygning, som skal huse et indkøbscenter, kontorer og ejerlejligheder for det kræsne overklassepublikum.

Den spanske byggematador bag projektet, Venerando Lamelas, siger, at han bare følger med tiden: »Det europæiske marked er ikke godt. Latinamerika er meget vigtig, og Latinamerikas bedste marked er Colombia,« udtalte han for nylig til en lokal avis.

Og mange andre forfølger mulighederne på den anden side af Atlanten. Gonzalo Rodriguez opgav for nylig sit job i Spanien som aktiehandler og flyttede til Brasilien for at arbejde for et energiselskab, der udvikler eltransmissionsledninger til vindmølleparker.

»Lige nu tjener jeg ikke så meget her, som jeg gjorde i Spanien, men jeg tænker fem år længere frem,« siger den 25-årige, som The Guardian møder i Copacabana. »Der er 100 procent mere vækstpotentiale i Brasiliens energisektor end i de spanske banker. Der er masser af dygtige folk i Spanien, som ikke kan finde noget job. Her er situationen den stik modsatte. De har ikke nok af kvalificerede folk.«

Men optimismen kan blive sat på prøve i de kommende måneder. Brasilien er blevet hårdere ramt af den globale økonomiske nedtur end noget andet land i Latinamerika, især af svækkelsen i Kinas efterspørgsel efter råvarer. Det er sandsynligt, at Brasilien må nøjes med en vækst på 2-3 procent i år, hvilket vil være lavere end alle de andre større regionale økonomier. Dette var da også baggrunden for den stimulanspakke, som præsident Dilma Rousseff bebudede i sidste uge.

For i modsætning til tidligere har Brasilien penge at bruge løs af. Brasiliens internationale reserver er svulmet op fra 38 mia. dollar (230 mia. kr.) i 2002 til over 370 mia. dollar (2,23 billioner kr.) i år, en betryggende ’krigskasse’ imod den globale krise.

»Tidligere var det sådan, at når verden nøs, fik vi lungebetændelse. Sådan er det ikke længere,« sagde Rousseff tidligere på året. »Jeg kan forsikre, at Brasilien er 100 procent, 200 procent, 300 procent klar.«

Mangel på uddannelse

Ikke alle økonomer er dog overbeviste om, at Brasilien og regionen som helhed vil vise sig så ukuelig denne gang. En stærk efterspørgsel fra Kina efter soja, olie, kobber og andre råvarer hjalp Latinamerika igennem krisen i 2008-09, men den kinesiske efterspørgsel er vigende. Og selv om de offentlige finanser er langt stærkere, end de var i 80’erne og 90’erne, er det store spørgsmål, om der er blevet investeret nok i menneskelig kapital.

»Vigtige job her i Brasilien bliver nu besat med europæere, især fra Spanien og Portugal,« siger Nelson de Souza, der underviser i finansiering ved Management School Ibmec i Rio de Janeiro.

»Vi har ikke sat nok ind på uddannelse og undervisning. Det er vores store problem, som er meget forskelligt fra Europas problemer,« siger de Souza og fortsætter: »Den brasilianske regering bruger hvert år en masse penge, men ikke alle investeringerne er fornuftige. Præsidenten ved det godt, men der er stor forskel på at vide, hvad man skal gøre og være i stand til at gøre det.«

Skulle præsident Rousseff – og regionens andre ledere – få succes, kan det dog blive meget mere end den olympiske fakkel, der i år passerer fra Europa til Latinamerika.

 

 

© The Guardian og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu