Analyse
Læsetid: 4 min.

Mohamed Morsis ’civile kup’

Med fyringen af militærrådets chefer og tilbageførelsen af militærets magtbeføjelser til præsidentembedet har Mohamed Morsi tilranet sig en absolut magt, der vækker bekymring for det egyptiske demokratis fremtid
Kun få hundrede egyptere demonstrerede i går mod afskedigelsen af Muhammed Tantawi og general Sami Anan. Generelt syntes Kairos befolkning upåvirket af præsidentens handlinger.

Kun få hundrede egyptere demonstrerede i går mod afskedigelsen af Muhammed Tantawi og general Sami Anan. Generelt syntes Kairos befolkning upåvirket af præsidentens handlinger.

Asmaa Waguih

Udland
14. august 2012

Egypterne vågnede i går op til en politisk virkelighed, hvor Mohamed Morsi fra Det Muslimske Broderskab havde overtaget den lovgivende og udøvende magt. På papiret har han altså videre beføjelser end den afsatte Hosni Mubarak, der i hvert fald formelt måtte arbejde med et lovgivende parlament.

Sent søndag ’frisatte’ Morsi chefen for det hidtil regerende militærråd, den 76-årige forsvarsminister og feltmarskal, Muhammed Tantawi og hans nummer to mand, general Sami Anan. Formålet med manøvren, der menes iværksat i forståelse med yngre officerer i militærrådet, var at tilbageføre de præsidentielle beføjelser, som Tantawi/Anan overførte til militæret ved et forfatningsdekret, få dage før Morsi blev indsat som præsident den 30. juni.

De to soldater ville ikke risikere, at Morsi, og med ham de muslimske brødre, fik overdraget nogen magt, før en ny forfatning med planlagte begrænsninger af de præsidentielle beføjelser var kommet på plads. Kun nogle få tusinde hyldede Morsis beslutning på Tahrir-pladsen i Kairo, centeret for oprøret i januar-februar sidste år, selv om broderskabets politiske parti, Friheds- og Retfærdighedspartiet, havde opfordret til massedemonstration. Nogle få hundrede demonstrerede mod afskedigelsen af Tantawi og Anan ved Forsvarsministeriets bygning, men generelt syntes Kairos befolkning upåvirket af omvæltningen.

»Men det er en stærkt bekymrende situation,« sagde Ahmed ElNaggar, chef for Ak Ahram-tænketankens økonomiske afdeling, til Information. »Det Muslimske Broderskab har samlet så megen magt, at der nu er mulighed for at etablere et diktatur – og mange frygter det værste. Det er for eksempel skræmmende, at den siddende præsident ikke med et ord nævner de 3.000 unge, der stadig sidder fængslet efter demonstrationer mod militæret, da han offentliggør sin beslutning om at afsætte Tantawi. Og det er lige så skræmmende, at han kan opløse forfatningskommissionen, hvis han skønner, at den er uarbejdsdygtig, og derefter selv kan dekretere forslag til ny forfatning.«

Yngre folk tager over

Ny forsvarsminister og leder af militærrådet er general Abdul-Fattah el-Sisi, hidtil leder af militærets efterretningstjeneste og officeren, der forklarede Amnesty Interna-tional, at unge kvinder, anholdt efter demonstrationer på Tahrir-pladsen i marts sidste år, blev ’jomfru-testet’ i bestræbelserne på at ’beskytte’ militærpolitiet mod voldtægtsanklager.

Ny viceforsvarsminister er general Mohammed al-Assar, en yngre officer, der fortalte Reuters, at rokaderne fandt sted »efter konsultationer med feltmarskallen og militærrådet« – men det bestrides af andre militærkilder. Lederne af mili-tærrådet er i halvtredserne og blandt de yngste af rådets i alt 19 officerer.

Morsi udnævnte endvidere en dommer, Mahmoud Mekki, som vicepræsident. Mekki siges at stå Det Muslimske Broderskab nær – bl.a. kom han i modvind hos Mubarak i 2005, da han førte en række sager om valgsvindel mod regimet. Mekki får til opgave at tackle den egyptiske forfatningsdomstol, der i nær fremtid vil afsige kendelse om, hvorvidt broderskabets politiske parti, der fik 40 pct. af pladserne i Folkeforsamlingen ved valget i november-januar, er forfatningsstridigt, da partier med ’religiøse tilhørsforhold’ er forbudte i henhold til den gamle forfatning. En forfatning, der formelt stadig er gældende, indtil en ny er vedtaget.

Det bliver også forfatningsdomstolen, der i sidste ende tager stilling til en ny valglov, der skal indarbejdes i forslaget til den nye forfatning: Rygter i Kairo vil vide, at ’Brødrene’, der dominerer den nuværende forfatningskommission, pønser på en valglov med enkeltmandskredse efter britisk model – en lov, der automatisk vil være til fordel for de største partier.

»Meget tyder på, at Morsi og yngre officerer i militærrådet har aftalt forløbet – det kan også være forklaringen på, at der ikke er nogen reaktion fra militærrådet,« siger Jakob Erle, leder af det dansk-egyptiske dialoginstitut i Kairo.

Han peger på, at Mohamed Morsi i dagene forud for sit dramatiske skridt pr. dekret fyrede et halvt hundrede chefredaktører på de statsejede medier – aviser, radio- og tv-stationer – og indsatte folk, loyale over for Det Muslimske Broderskab.

Med fyringen af militærrådets to topfolk – de er formelt sendt på pension med medaljer og nye titler af ’rådgiver for præsidenten’ – har Morsi nu tilbageført al udøvende og lovgivende magt til sit kontor, ligesom han har tilranet sig retten til at udnævne en forfatningskommission, ’dersom den nuværende er forhindret i at udføre sin opgave’. Militærrådet har regeret Egypten med særlige forfatningsdekreter, siden præsident Hosni Mubarak måtte slippe magten 11. februar sidste år, og da det i juni så ud til, at Morsi lå til at vinde præsidentvalget, sendte militærrådet det nyvalgte parlament hjem 14. juni og overtog selv al magt 18. juni. Det er denne situation, Morsi nu har vendt 180 grader.

Timingen vigtig

Både Ahmed ElNaggar, Jakob Erle og andre iagttagere, Information har talt med, hæfter sig ved timingen af det ’civile kup’, som det er døbt af en egyptisk tv-kommentator.

For ni dage siden blev 16 egyptiske soldater dræbt i Sinai-ørknen af militante islamister, og sagen blev blæst op i den egyptiske presse og satte Forsvarsministeriet, og dermed Muhammed Tantawi, under pres. Aktionen, hvis formål var at erobre de egyptiske soldaters køretøjer for at fortsætte ind i Israel – hvilket delvist lykkedes – tydeliggjorde, hvad alle har vidst længe, nemlig at Sinai-halvøen er et lovløst område, hvor beduinstammer gør, hvad der passer dem. Blamagen med de 16 dræbte soldater kan være dét, der har dikteret Morsis timing.

En anden afgørende faktor kan være den bebudede demonstration mod præsidenten og Det Muslimske Broderskab den 24. august, altså umiddelbart efter ramadanen, den hellige fastemåneds afslutning. Sekulære og pro-militære politikere og aktivister, bl.a. det tidligere parlamentsmedlem for det sekulære ’Frit Egypten’-parti, har indkaldt til massemanifestation til støtte for et forbud mod broderskabets politiske parti.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

at den siddende præsident ikke med et ord nævner de 3.000 unge, der stadig sidder fængslet efter demonstrationer mod militæret

...så er det vel nu at ungdomsbevægelserne Occupy, Arabisk forår, osv. skal vise at de også kan være internationalt solidariske.

Henrik Darlie

LE går åbenbart ind for autonomt militær - det gør jeg ikke.

Jeg troede det var bekymrende, at militæret besad den reelle magt, nu er det så den demokratisk valgte præsident.

Kan man bestemme sig?

Helge Andersen

Skræmmende med endnu et islamistisk styre i mellemøsten a la Iran.

Militærdiktatur eller teokrati? - hvad med demokrati, indkomstudjævning, ytringsfrihed og retsstat ?