Læsetid: 5 min.

Nordkorea flirter med økonomisk åbning

Nordkorea er begyndt at udvikle industrizoner med Kina, og befolkningen har i øget grad givet sig i kast med privat handel. Det kan være spæde tegn på, at den unge diktator Kim Jong-un endelig er ved at være klar til at introducere markedsreformer i det forarmede land
Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og hans kone, Ri Sol-ju, ses her ved åbningen af Folkets Forlystelsespark nær hovedstaden, Pyongyang. Han har oplyst Kina, at han vil udvikle den stillestående  økonomi i et af verdens fattigste lande med reformer og skabe nye økonomiske frihandelszoner.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og hans kone, Ri Sol-ju, ses her ved åbningen af Folkets Forlystelsespark nær hovedstaden, Pyongyang. Han har oplyst Kina, at han vil udvikle den stillestående økonomi i et af verdens fattigste lande med reformer og skabe nye økonomiske frihandelszoner.

23. august 2012

For kort tid siden modtog Park Too-jin igen brev fra sin nevø i Nordkorea. I det opdaterede han sin onkel, der bor i Japan, om sit forsøg på at opbygge en lille privat forretning i det kommunistiske land. Det var ikke gået som håbet. Han var nødt til at lukke den ned og var nu fallit. Men han var glad for at kunne fortælle, at han nu har en ny forretningsidé. Og han har samtidig opdyrket de nødvendige kontakter med folk i det officielle system. Han mangler blot en enkelt, men afgørende ingrediens: startkapital. Så kunne han måske endnu engang bede sin rundhåndede onkel om 100.000 japanske yen (7.500 kr.)?

Det er ikke kun af personlig interesse, at Park Too-jin følger sin nevøs aktiviteter tæt. Han ser sit familiemedlems entreprenante iver som et tegn på forandring i Nordkorea.

»I Nordkorea sker der for tiden en masse,« siger lederen af Korea International Research Institute, en privat tænketank i Tokyo.

»Alle forsøger at få fat på udenlandsk valuta og starte egen forretning, og naturligt nok specielt på det sorte marked.«

Da Nordkoreas socialistiske distributionssystem, der leverer mad, tøj og alle andre nødvendigheder til befolkningen, i stor grad er brudt sammen, har mange ikke andet valg end at klare sig gennem tuskhandel eller ved at afprøve deres evner udi det kapitalistiske på de friere markeder, der er dukket op rundt i landet med myndighedernes stiltiende accept. Regimet lader til at have opgivet at forsøge at dæmme 100 procent op for befolkningens forsøg på at drive forretning uden om det officielle, statskontrollerede system og forsøger i stedet at udnytte udviklingen til egen fordel.

»Når min nevø sender mig breve, og jeg gennem mellemmænd sender ham penge, så får myndighedernes folk naturligvis nys om det og sørger for, at de også selv får deres del af kagen,« siger Park Too-jin.

»Også i Nordkorea er det nu penge, der regerer.«

Økonomisk åbning?

Spørgsmålet er nu, om regeringen i Pyongyang er villig til officielt at anerkende dette og samtidig har evnen til at føre udviklingen ind i en kontrolleret reformproces, der lader markedskræfterne trænge ind på statens ellers fuldstændige kontrol med økonomien.

I snart tre årtier har Nordkorea-eksperter jævnligt set tegn på en økonomisk åbning i landet, uden det dog er blevet til noget. Nu er der dog nye indikationer på, at den fattige, isolerede stat så småt leger med tanken om en reformproces og en åbning mod omverdenen.

Landets diktator, Kim Jung-un, har sat gang i et nyt økonomisk program, som bl.a. vil tillade bønder at eje en del af deres årlige produktion som en tilskyndelse.

Desuden er der snak om mindre reformer inden for industrien. Hvis planen realiseres, vil det være en af de mest drastiske reformer i Nordkorea, som officielt holder fast i sine ’socialistiske økonomiske principper’ – og i lille skala kan det minde om de reformer, der blev gennemført i Kina i slutningen af 1970’erne.

Samarbejde med Kina

Samtidig rejste Jang Song-thaek, onkel og politisk mentor for den unge nordkoreanske leder, i den forgangne uge til Beijing for at få skubbet gang i en række økonomiske samarbejdsprojekter, som kan skaffe stærkt tiltrængt kapital til den nordkoreanske regerings forsøg på at stimulere landets vakkelvorne økonomi.

To af projekterne har været planlagt i adskillige år, men har været forsinket på grund af konflikten omkring Nordkoreas atomprogram og militære provokationer. Det ene er i den nordkoreanske by Rason, hvor nordkinesiske virksomheder vil få adgang til byens havn.

Det andet er på øen Hwanggum phyong, som ligger i grænsefloden Yalu. Her skal opbygges fabrikker, hvor kinesiske firmaer kan nyde godt af billig nordkoreansk arbejdskraft. Desuden accelererer Kina sine investeringer i udvindingen af råstoffer i Nordkorea.

Handel med Kina vurderes til at udgøre omkring 80 procent af Nordkoreas samlede udenrigshandel og er en af det nordkoreanske regimes vigtigste kilder til udenlandsk valuta. Kinas betydning for Nordkorea er vokset inden for de seneste år i takt med FN’s sanktioner mod landet efter dets atomprøvesprængninger.

Kinesisk inspiration

Men de økonomiske samarbejdsprojekter alene garanterer ikke en nordkoreansk åbningspolitik. Selv om Nord- og Sydkorea allerede i flere år har haft en fælles økonomisk zone, hvor 120 sydkoreanske virksomheder har oprettet produktion med nordkoreanske arbejdere, har det ikke ført til politiske tilnærmelser mellem de to stridende stater.

Det er bl.a. til stor fortrydelse for regeringen i Beijing, som håber, at økonomiske reformer i Nordkorea kan bane vejen for mindre konflikt på den koreanske halvø. Kinas ministerpræsident, Wen Jiabao, brugte derfor også Jang Song-thaeks besøg til igen at opfordre Pyongyang til at lade sig inspirere af Kinas egen økonomiske reformproces.

Nordkorea har da også tidligere udvist overfladisk interesse for Kinas reformer. Nordkoreas tidligere diktator, Kim Jong-il, der døde i december, tog i sine sidste år flere gange til Kina for at besigtige diverse økonomiske projekter – det førte dog ikke til et skifte i Nordkoreas isolationspolitik.

Kim Jong-ils søn og efterfølger, Kim Jong-un, har dog på usædvanlig tydelig vis udtrykt sin respekt for de kinesiske erfaringer. Over for en delegation fra Beijing udtrykte han tidligere på måneden stor ros til den kinesiske femårsplan og Kinas vision om at opbygge et velstående samfund.

»Styret har simpelthen været bange for, at økonomiske reformer vil føre til at de mister kontrollen og magten i landet,« siger Andrei Lankov, Nordkorea-kender fra Kookmin Universitet i Seoul. Men han er dog mere optimistisk nu end nogensinde før omkring muligheden for en åbning, da »de seneste nyheder fra Pyongyang lader til at indikere, at en reformstart for første gang virkelig er en mulighed,« skriver han i avisen Korea Herald.

Meldinger fra Nordkoreas statsstyrede nyhedsbureau KCNA peger dog ikke i den retning. Bureauet skriver, at snak om nordkoreansk liberalisering »ikke er andet end en fjollet og tåbelig drøm – på linje med at ønske, at Solen vil stige op i vest.«

Nordkorea-ekspert Park Too-jin i Tokyo er dog også skeptisk over for om det nuværende styre i Pyongyang vil være i stand til at gennemføre tilstrækkelige økonomiske reformer.

»Jeg tvivler stærkt på, at reformer kan lade sig gøre i Nordkorea med mindre styret skiftes ud,« siger han. Han vil dog fortsætte med økonomisk at støtte sin nevøs forsøg på at opbygge en privat forretning. For det vil være med til at styrke markedskræfterne, og dem, mener han, må selv Nordkorea i sidste ende bøje sig for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så drejer Nord Korea også lidt til højre nu det er åbenlyst den kommunistiske model ikke virker... og EL følger efter...

Kim Jong-un er Nordkoreas Aung San Suu Kyi måske. Hvis han er parat til at åbne oå for danske virksomheder kan det da kun være godt. Hvor er Udenrigsministeriet? Man burde da sende Dronningen (eller måske Frederik) derud med det samme... Det kan meget vel være nøglen til vores velfærd, men vi kan gå glip af hele festen hvis vi ikke agerer hurtigt.

Der er konkurrence fra Briterne:
http://www.guardian.co.uk/world/2012/aug/02/kim-jong-un-british-diplomat...
Danmark vil få bank fra Briterne I søfart og handel igen, men måske er der tid for os endnu.

Vem synes I at vi skal sende?
Ritt Bjerregaard? Lykketoft? Måske nogen yngere men med lige så høje moralske standarder?
Og hvor skal pengene til at købe Koreanerne komme fra?

Chris du aner ikke hvad du snakker om, men plapre bare noget af du har læst i Det Bedste.
N.Korea er ikke et kommunistisk samfund, men et statskapitalistisk diktatur - fuldstændig ligesom vores gode ven Kina.

@Søren Lom

Nord Korea er måske ikke kommunistisk, men det er så sandelig heller ikke kapitalistisk i nogen udformning. Kapitalisme kræver et marked med fri konkurrence, således at kapital allokeres til de mest rentable investeringer. Det er faktisk definitionen på kapitalisme.

Der er stadig en betydelig statslig regulering af markedet i Kina, men der er også sektorer, hvor konkurrencen er helt fri. Det de skal til at lære er hvordan man regulerer eksternaliteter, således at fx hensyn til miljø korrekt indregnes i priserne.

Så snart Kina tager det samme for miljø og arbejdsmarkedsvilkår, som betyder de kan leve anstændigt, så er produktionen i Vietnam eller Thailand.

Den store udbytning er på arbejdskraften og miljøet, og kun derved kan det produceres billigere end i vesten. Så når de stiller krav, så rykker de teltpløkkerne. Det absurde er at vores velfærd er i de fattige kineseres hænder. Bryder de ikke ud af rendestenen, så vil Kina blive ved at underbyde. Der er altid en der underbyder.

Her mangler der for alvor international regulering.

Kina's fremtid, er en gold ødemark af forurening.

Frank Hansen, din sætning: Et marked med fri konkurrence, således at kapital allokeres til de mest rentable investeringer.

...er ikke en definition, men et mål - som også var på dagsorden i eksempelvis, samarbejdsorganisationen mellem planøkonomiske lande, COMECON.

Den største forhindring i at opnå dit fine mål, er Kapitalismen - defineret som privat ejensomsret til produktionsmidlerne.

Det er korrekt, at også Comecon havde en målsætning om at allokere kapital til de mest rentable investeringer. Problemet var bare, at man troede det kunne lade sig gøre ved at opstille femårsplaner, hvor politikere og bureaukrater sidder og regner ud hvordan investeringerne bedst foretages.

Det kan ikke lade sig gøre simpelthen fordi planlæggerne umuligt kan erhverve og behandle al den information, som dette optimeringsproblem kræver.

Det førte til et spild af ressourcer som langt overgår hvad kapitalismen nogensiden har præsteret.

Det geniale ved kapitalismen er, at den som på et frit marked arbejder for sig selv også optimerer helhedens interesser. Det er derfor af afgørende betydning at private ejer produktionsmidlerne.

I en økonomi med ressource- og miljøbegrænsninger kræver det endvidere, at eksternaliteter prissættes korrekt. Markedet kan derfor ikke stå alene, men kræver en vis regulering.

Frank Hansen, nogle af de eksternaliteter du taler om kapitalismen skaber er: Krige, monopoler, handelskrig, udstødelse af overfødig arbejdskraft, fattigdom, kapitalkoncentration, miljøforurening, overforbrug etc. etc. så resultatete er at der kræves en særdeles kraftig "statsregulering".

Michael,I følge det kommunistiske manifest er

Kommunisterne ikke et særligt parti, som står i modsætning til de andre arbejderpartier.
De har ingen interesser, der ikke også er hele proletariatets interesser. De opstiller ingen særlige(11) principper, som de vil tilpasse den proletariske bevægelse efter.
...kommunisterne sammenfatte deres teori i det ene udtryk: ophævelse af privatejendommen.

Bill Atkins,

"Frank Hansen, din sætning: Et marked med fri konkurrence, således at kapital allokeres til de mest rentable investeringer.

…er ikke en definition, men et mål - som også var på dagsorden i eksempelvis, samarbejdsorganisationen mellem planøkonomiske lande, COMECON. "

Hvorledes "rentable" og hvorledes var det på dagsordenen i COMECON?

--

"Den største forhindring i at opnå dit fine mål, er Kapitalismen - defineret som privat ejensomsret til produktionsmidlerne."

Så de kapitalistiske lande var generelt mindre effektive - i kraft af større hindringer for rentable investeringer - end de planøkonomiske mener du?

Interessant teori. Noget du vil uddybe?