Opgør med korruption undergraver demokratiet i Rumænien

Personlige opgør pakket ind som en kamp mod korruption er en trussel mod den demokratiske udvikling i Rumænien. Søndagens mislykkede folkeafstemning får magtkampene til at eskalere og kan være medvirkende til at undergrave demokratiet i landet
En mand forlader stemmeboksen ved et valgsted i Bukarest. Mere end 80 procent af de rumænere, der stemte søndag, ønskede Basescu afsat, men da kun 46 procent af de stemmeberettigede rumænere tog til valgurnerne, er afstemningen blevet erklæret ugyldig.

En mand forlader stemmeboksen ved et valgsted i Bukarest. Mere end 80 procent af de rumænere, der stemte søndag, ønskede Basescu afsat, men da kun 46 procent af de stemmeberettigede rumænere tog til valgurnerne, er afstemningen blevet erklæret ugyldig.

2. august 2012

»Vores regering har brugt 20 millioner euro af offentlige midler på en ligegyldig folkeafstemning. Premierministeren er kun optaget af sin personlige krig mod Basescu. Det ligner en børnehave,« siger Stefan Candea fra Bukarest.

Stefan Candea er journalist og grundlægger af Centret for Undersøgende Journalistik i Bukarest og er i lighed med de fleste andre rumænere både forarget og desillusioneret over de seneste magtkampe, der udspiller sig på den politiske arena i Rumænien.

Korruption bliver i de fleste samfund betragtet som noget, der skader demokratiet, men ikke i Rumænien. Her har situationen udviklet sig til det omvendte. Kampen mod korruption er blevet til et startskud til en krig mellem landets regerende centrum-venstre-koalition (USL) med premierminister Victor Ponta i spidsen på den ene side og præsident Traian Basescu og Det liberale parti (PDL) på den anden. Begge sider beskylder hinanden for korruption, magtmisbrug, krænkelser af landets grundlov og mange andre ulovlige handlinger, men beskyldningerne får mere eller mindre ingen konsekvenser.

Den eneste konsekvens er, at de rumænske politikere bruger alt deres krudt på at bekæmpe hinanden og er endda villige til at gå så langt som at overtræde de demokratiske spilleregler.

Søndagens folkeafstemning, hvor rumænerne skulle give udtryk for, hvorvidt de støtter parlamentets beslutning om at afsætte Traian Basescu fra posten som landets præsident, har ikke gjort situationen nemmere. Tværtimod. Traian Basescu overlevede folkeafstemningen og kan fortsætte på posten som landets præsident, og alt tyder på, at magtkampene i rumænsk politik vil tage til i styrke.

Grunden til, at Basescu klarede ærterne er ikke, at han er en elsket politiker. Mere end 80 procent af de rumænere, der stemte søndag, ønskede Basescu afsat, men da kun 46 procent af de stemmeberettigede rumænere tog til valgurnerne, er afstemningen blevet erklæret for ugyldig. En folkeafstemning i Rumænien kræver deltagelse fra mindst 50 procent af stemmeberettigede for at være gældende, og det har reddet præsidenten.

At så mange mennesker ønsker Basescu afsat, viser noget om præsidentens popularitet, men det skal langtfra tolkes som et udtryk for, at befolkningen støtter premierministeren. Pontas centrum-venstre koalition har styret Rumænien siden april, og er i løbet af sin korte regeringstid blevet næsten lige så upopulær som Basescu. Stefan Candea mener, at rumænerne lider under mangel på ordentlige politikere og har ingen mulighed for at stemme på en politiker eller et parti med reelle hensigter. De findes ikke i Rumænien.

»De fleste rumænere bryder sig hverken om Ponta og USL eller Basescu og PDL, og de mener, at alle partier i rumænsk politik er indblandet i samme snavs. Det værste er, at partierne har deres legitimitet. De køber deres tilhængere for penge skaffet ved kriminalitet og misbrug af offentlige midler og opbygger deres kæmpe magtmonopoler. Det er metoder som i andre lande vil blive beskrevet som organiseret kriminalitet, men ikke her i Rumænien,« fortæller Stefan Candea.

Protester i ind- og udland

Den regerende centrum-venstre-koalition med Victor Ponta i spidsen kan i løbet af forholdsvis kort tid bryste sig af flere kontroversielle love og dekreter, som bryder spillereglerne i et samfund baseret på demokratiske værdier. Regeringen har blandt andet vedtaget en lov, som begrænser den rumænske forfatningsdomstols beføjelser og har gjort det muligt for regeringen at udskifte dommerne.

Desuden har regeringen udskiftet landets ombudsmand samt gennemført personaleudskiftninger i statsarkivet, national tv og flere af landets kulturinstitutioner - foruden den mislykkede udskiftning af præsident Basescu med regeringens egen mand, Crin Antonescu. Pontas diktatoriske metoder er ikke gået ubemærket hen hverken i Rumænien eller i udlandet.

Flere rumænske intellektuelle, herunder forfatter og nobelpristager Herta Müller, filminstruktør Cristian Mungiu og Rumæniens mest læste forfatter og professor på Bukarest Universitet, Mircea Cartarescu, betegner udviklingen i Rumænien som farlig og frygter, at Rumænien er ved at udvikle sig til en diktatur.

»Vi oplever, at der bliver trådt på de demokratiske spilleregler. De tidligere politiske ledere har uanset, hvor korrumperede og antidemokratiske de var, ikke turdet angribe grundlaget for det rumænske demokrati, retstatens institutioner. Det her er et angreb mod den rumænske nation, som vi ikke har oplevet det siden 1989,« siger Mircea Cartarescu.

Den rumænske regerings voldsomme fremfærd er ligeledes blevet bemærket i Bruxelles, hvor formand for Europakomissionen, Manuel Barroso har stillet den rumænske regering en række krav, som rumænerne straks skal efterkomme, herunder genoprettelsen af forfatningdomstolens uafhængighed. Krav, som i første omgang blev afvist af landets midlertidige præsident Crin Antonescu, men efterfølgende lovet at efterkomme af Victor Ponta.

Stefan Candea er bekymret for situationen i sit land, men ser EU, og unionens reaktion, som landets redning og en slags garanti for, at Rumænien formentlig ikke helt kan udvikle sig til et diktatur igen. Han er samtidig overbevist om, at den nuværende politiske udvikling i landet ikke er opstået helt tilfældigt.

»Jeg tror, at det er gamle kommunister, der står bag det her. De forsøger at bruge to arrogante, popularitetshungrende og inkompetente politikere, Ponta og Antonescu, til at teste, hvad der kan lade sig gøre, og hvordan EU vil reagere. Deres forsøg mislykkedes. Ikke fordi rumænerne er politisk engagerede, men fordi EU-lederne reagerede omgående,« siger Stefan Candea. Magtkampen mellem Victor Ponta og hans regering og præsidenten Traian Basescu vil formentlig fortsætte i fremtiden, og vil fortsat undergrave udviklingen i landet.

Allerede kort efter resultatet af søndagens folkeafstemning blev offentliggjort mandag, protesterede den regerende koalition mod den. Koalitionen mener, at antallet af stemmeberetigede rumænere er for højt og ikke svarer til virkeligheden, og har derfor påvirket resultatet af afstemningen. Koalitionen forlanger sagen efterprøvet ved landets forfatningsdomstol, som forventes at træffe beslutning i løbet af nogle få dage.

Imens er landets valuta lei styrtdykket på grund af den ustabile politiske situation i landet og er med til at gøre landets elendige økonomi og rumænernes ringe levevilkår endnu dårligere end tidligere.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Januar. Flere ugers demonstrationer mod nedskæringer begynder. Rumænerne protesterer mod en stram kriselovgivning, som blandt andet beskærer de offentlige lønninger og pensioner med en fjerdedel og sætter momsen op.

6. februar. Premierminister Emil Boc og hans centrum-højre-regering træder tilbage efter flere ugers folkelige protester.

9. februar. Tidligere efterretningschef Mihai Razvan Ungureanu danner en ny centrum-højre-regering og fortsætter de økonomiske reformer.

27. april. Ungureanus regering overlever ikke en mistillidsafstemning i parlamentet, socialdemokraten Victor Ponta bliver udpeget til at danne ny regering.

7. maj. Victor Ponta danner en centrum-venstre-regering og bliver Rumæniens statsminister.

Maj/juni. Pontas regering vedtager flere kontroversielle love og suspenderer Traian Basescu fra præsidentposten. Pontas ven, socialdemokraten Crin Antonescu, bliver landets midlertidige præsident.

12. juli. Victor Ponta bliver kaldt til Bruxelles, hvor han bliver stillet over for 11 forskellige krav til de seneste ændringer vedtaget under hans regeringstid.

29. juli. Præsident Basescu overlever folkeafstemningen og fortsætter på posten som landets præsident.

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Rumænien og Bulgarien skulle nok ikke have været optaget i EU 2007. Heller ikke Cypern i 2004. Det var, som så meget andet med EU, mere ideologi end fornuft, mere politisk afstandstagen fra henholdsvis Rusland og Tyrkiet, end glæde over at få Rumænien, Bulgarien og Cypern ind.

Nu er de der, og så må man bokse med det. Det er svært at se, at der er noget galt med, at et politisk flertal i det rumænske parlament bruger sit flertal. Men de skal selvfølgelig overholde forfatningen. Ikke afsætte dommere osv., da dommere normalt ikke kan afskediges af politikerne, men kun ved dom.

Så der er nok god grund til at stille nogle krav til Rumænien, hvor befolkningen åbenbart heller ikke har tillid til systemet.

anbefalede denne kommentar