Læsetid: 7 min.

’Sådan plejede kapitalismen ikke at være på disse kanter’

Med en vicepræsidentkandidat, der hylder Romneys fortid som topchef i Bain Capital, har republikanerne indset, at Bain vil forblive central for valgkampen. I mellemtiden oplever byen Freeport endnu en af de fabrikslukninger, som Demokraterne har gjort til deres yndlings-skydeskive mod Romney og Bain
Vreden mod Bains outsourcing af virksomheder breder sig i USA. Her demonstrerer amerikanere foran virksomheden Middlesex Truck & Coach i forbindelse med, at Mitt Romney besøgte garagen i Roxbury, Massachusetts. De demonstrerer imod præsidentkandidatens fortid hos Bain Capital og hans modstand mod at offentliggøre sine skattepapirer.  I lørdags udnævnte han Paul Ryan som sin vicepræsident, og ved udnævnelsen hyldede Ryan netop Romney for sin fortid hos equity-selskabet.

Vreden mod Bains outsourcing af virksomheder breder sig i USA. Her demonstrerer amerikanere foran virksomheden Middlesex Truck & Coach i forbindelse med, at Mitt Romney besøgte garagen i Roxbury, Massachusetts. De demonstrerer imod præsidentkandidatens fortid hos Bain Capital og hans modstand mod at offentliggøre sine skattepapirer. I lørdags udnævnte han Paul Ryan som sin vicepræsident, og ved udnævnelsen hyldede Ryan netop Romney for sin fortid hos equity-selskabet.

Evan Mc

14. august 2012

At miste sit job i en by plaget af høj arbejdsløshed er en barsk omgang. Fundamentet for et stabilt familieliv og et trygt hjem hives væk, og i stedet tegner sig en usikker fremtid uden sygesikring, men med manglende terminsindbetalinger af realkreditlån og frygt for at falde under fattigdomsgrænsen.

For Bonnie Borman og 170 andre kvinder og mænd i Freeport, Illinois, har disse kvaler fået et yderligere brutalt tvist. 52-årige Borman og de øvrige arbejdere på den lukningsdømte bilreservedele-fabrik må nu bruge deres sidste tid på jobbet på personligt at oplære de kinesiske arbejdere, der skal erstatte dem.

Det er en surrealistisk oplevelse, fortæller de. I månedsvis har de set fabrikken blive demonteret og sendt til Kina, mens de har undervist de kinesiske arbejdshold i, hvordan man skal udføre det job, de havde viet deres liv til.

»Det er ikke let at komme op om morgenen og uddanne dem til at overtage dit job, så du selv kan blive arbejdsløs,« siger Borman, en mor til tre, der i 23 år har arbejdet på Sensata-fabrikken, som fremstiller baksensorer til biler.

Borman har allerede et klart billede af den skæbne, der sandsynligvis venter hende i den kriseramte økonomi, der kendetegner Freeport.

»Jeg kommer til at konkurrere om mindstelønsjob med min egen datter,« siger hun.

Den slags scener er blevet almindelige i USA, hvor stadig flere fremstillingsvirksomheder søger mod udlandet for at reducere deres lønomkostninger.

I præsidentvalgkampen 2012 skiller Freeport sig dog ud. Aktiemajoriteten i Sensata ejes af Bain Capital, et privat equity-selskab, som Mitt Romney i en periode var topchef for. Bain Capital er nu blevet det kontroversielle symbol på, hvordan den moderne globaliserede amerikanske økonomi fungerer – og Romney ejer stadig aktier for millioner af dollars i de Bain-fonde, der kontrollerer Sensata. Så når Sensata trimmer sine omkostninger ved at fyre amerikanske arbejdere til fordel for kinesiske, stiger værdien af Romneys investeringer. Derved kommer der endnu flere penge i lommerne på den republikanske udfordrer, der ellers har gjort jobskabelse i USA til en central målsætning i det valgprogram, der skal skaffe ham ind i Det Hvide Hus.

Ikke gangbar mønt

Historien om, hvordan Bain har forvaltet sin kontrol over en bilreservedele-fabrik i en lille by i det bakkede bondeland i det nordlige Illinois, er i mange henseender symptomatisk for den skalten og valten, der er karakteristisk for moderne finansvirksomhed.

Bain købte det firma, der skulle blive til Sensata i 2006, da det var et texansk datterselskab til et hollandsk moderselskab. Bain lod selskabet børsnotere i 2010, men beholdt aktie-majoriteten. Sensata kom til at eje fabrikken i Freeport i begyndelsen af 2011 som led i et bredere opkøb af bildele-produktion fra Honeywell.

Sensatas talsmand Jacob Sayer fortæller, at en lukning af anlægget i Freeport for at nedbringe omkostningerne fra første færd var tænkt som et centralt element i Honeywell-handlen.

»Hvis det ikke havde været en del af strategien, ville handlen ikke have været lige så attraktiv,« siger han.

Bain har afvist at kommentere sine dispositioner, men har tjent mange penge på sit ejerskab af Sensata: Afkastet repræsenterer en firedobling af den oprindelige investering fra 2006. I et erhvervsliv, der fokuserer på bundlinjen, er det alt, som tæller. I Illinois gør resultatet imidlertid ikke et tilsvarende positivt indtryk.

Fabrikkens arbejdere insisterer på, at deres drift er rentabel, og at de fremstiller bilsensorer af den ypperste kvalitet.

»Jeg forstår, at virksomheden har brug for at opnå en fortjeneste. Men dette produkt har altid indtjent tonsvis af penge. De synes bare ikke, at det var penge nok til dem. De blev mere grådige,« siger Tom Gaulrapp, der har arbejdet på fabrikken i 33 år, og som står over for udsigten til at blive arbejdsløs i en alder af 54.

Mark Shreck, en 36-årig far til tre, var ikke overrasket, da han blev fyret. Det er anden gang, han oplever at blive afskediget, fordi hans job flyttede til Kina.

»Jeg oplever, at det er sådan, virksomheder gør i dag,« siger han.

Freeports arbejdere har appelleret til Bain og Romney om at redde deres anlæg.

Det lokale byråd, flere politikere fra Illinois og statens demokratiske guvernør har alle bakket op om deres sag.

»Dette selskab hævder sig fint i den globale konkurrence,« siger Freeports borgmester, George Gaulrapp. »De skaber fortjenester her. Men Bain Capital besluttede sig for at presse citronen. Sådan plejede kapitalismen ikke at være på de her kanter,« siger han.

Vreden mod Bain og Romney er til at tage at føle på. Romney er blevet mål for frustrationerne i et samfund, hvis indbyggere plejede at bygge deres tilværelse op omkring stabile produktionsjob – et begreb, der ikke er gangbar mønt i den ’køb-og-salg-verden’, som Bain tjener penge på.

»Jeg havde ingen anelse om, hvad Bain var, før det her skete,« siger Cheryl Randecker. »Når jeg i dag hører Romney tale, får jeg ondt i maven.«

Modellen for USA’s fremtid

Præsident Barack Obamas kampagne har søgt at gøre Bain historie ved at købe og sælge virksomheder (som oftest med tab af arbejdspladser til følge) til en central del i sin strategi for at fremstille Romney som en superrig finansmand, der ikke har nogen føling med almindelige amerikaneres bekymringer.

Til gengæld har Romney, der forlod Bain i 1999, forsvaret sin lange karriere i selskabet ved at henvise til, at Bain i sidste ende har skabt økonomisk vækst i USA, der igen har ansporet til jobskabelse – ja, Romney har ligefrem udnævnt Bain til at være modellen for USA’s fremtid. Guvernøren i Illinois, Pat Quinn, er nærmest lamslået over dette argument.»Hvis han mener, at det er modellen for amerikansk økonomisk vækst, så gør han godt nok op af det forkerte træ,« siger Quinn.

I Romneys kampagnestab afviser man ikke overraskende enhver forbindelse til lukningen af fabrikken i Freeport.

»Guvernør Romney er ikke bekendt med dette spørgsmål og har ikke været del af Bains ledelse siden 1999,« siger kampagnetalskvinde Amanda Henneberg.

Heller ikke hos Sensata ønsker man at diskutere udflytningens sociale omkostninger.

»Vi har ikke formuleret noget synspunkt om de følger, udflytningen har på Freeport,« sagde Sayer.

Det har ikke været muligt at træffe en talsperson fra Bain for en kommentar.

Men følgerne er særdeles mærkbare for byen som for dens enkelte indbyggere. Freeport, en by med et folketal på 26.000, kæmper i forvejen for sin eksistens. Bymidten er fuld af nedlagte butikker, og det lokale erhvervsliv vantrives.

’Fortæller rene eventyr’

Tabet af 170 solide velbetalte job kommer til at udhule Freeports økonomi yderligere. Det kommer til at tære på byens ressourcer, forværre erhvervsklimaet og udløse endnu flere tvangsauktioner.

»Der er en følelse af frygt. Folk ved ikke, hvad dette betyder for deres familier og for deres sygesikring, eller om de kan beholde deres hjem,« siger borgmester Gaulrapp.

Tom Gaulrapp (der ikke er i familie med borgmesteren) er bange for, at han vil ende hjemløs.

»Det er en reel mulighed,« siger han. Randeckers datter er allerede holdt op med at læse til sygeplejerske for at spare penge.

Joanne Penniston, 35, overvejer, om hun bliver nødt til at forlade byen.

»Jeg ville være nødt til at rykke hele min familie op med rode,« siger hun.

Dot Turner, som fik ansættelse i firmaet, da hun var 18 og nygift og derefter arbejdede her igennem 43 år, overvejer nu, om hun skal fremskynde sine pensionsplaner. Hun er 62 og ved, at det bliver svært at finde et nyt job.

»Jeg nægter at tage plads i en arbejdsløshedskø på dette tidspunkt af mit liv,« siger hun.

Turner har også svært ved at holde ud at høre Romney tale om at skabe arbejdspladser, når den stilling, hun har haft i fire årtier – og som finansierede, at hun kunne sende sine tre børn på universitetet – netop er blevet sendt til udlandet af et firma, hvis aktiemajoritet kontrolleres af Bain.

»Når Romney taler om at skabe arbejdspladser, fortæller han rene eventyr,« siger hun.

Der er måske en spinkel chance for en lykkelig slutning i Freeport. Arbejderne samler underskrifter og demonstrerer. De er godt klar over, at spillet sandsynligvis er ude.

»Vi er ikke dumme. Vi ved, vi ikke har store chancer for at redde vores job. Men hvis vi kan få den næste virksomhed, der overvejer noget lignende, til at tænke sig om to gange, kan vi måske redde vores nabos job. Eller vores børns,« siger Tom Gaulrapp.

I mellemtiden er produktionsapparatet i Freeport ved at blive gjort klart til sin lange rejse til Kina. Ved udgangen af 2012 vil det være helt slut. »Det er lidt som at tage afsked med et familiemedlem. Jeg har arbejdet med de der ting i årevis. Nu er der ikke andet tilbage end en misfarvning på gulvet, hvor udstyret plejede at stå,« siger Gaulrapp.

 

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Det er den logiske konklusion på Manifest Destiny og Den Amerikanske Drøm. Det bliver ikke anderledes før amerikanerne indser det. Det har foreløbig lange udsigter. Man taler om, at den amerikanske drøm er blevet stjålet og vil have den tilbag, men dette er den amerikanske drøms sande ansigt.

Det bliver vist rimeligt let for Obama at blive genvalgt.

I øvrigt,så er amerikanernes politiske fokus hovedsageligt rette mod det , der sker i deres egen (del-) stat.

De fleste synes generelt , at Washington DC (føderalregeringen) er til for meget besvær og blander sig for meget.

Flere amerikanske aviser er forbavsede over valget af Paul Ryan som vicepræsident - Wall Street Journal er begejstrede. Romney har sikret sig støtte fra de rigeste Super Pac's

http://www.information.dk/307381

...mon der stadig er nogen der tror at det er det amerikanske folks stemme der afgør det amerikanske valg?

Niels Engelsted

Bill: "…mon der stadig er nogen der tror at det er det amerikanske folks stemme der afgør det amerikanske valg?"

Ja, det gør jeg.

Det er det virkeligt forfærdelige.

Kristine Grøn Ansen

Hvad nu hvis vores region, kommune og lokalsamfund skal betragtes som vores fælles aktieselskab hvor vores samarbejde og modspil er den indskydende og arbejdende kapital, og en virksomhed hvor sagsbehandlingsfejl i det offentlige ikke betaler sig og ikke aflønnes ?
Det er lidt svært at komme med gode råd til de betrængte nordamerikanere i udkantsområderne men de har da i det mindste en del forudsætninger for at skabe vækst via for eksempel plantning og podning af fx frugttræer, opdræt af kødkaniner og samarbejde i deres arbejdsløshed om at skabe netop vækst og måske bæredygtig vækst, dermed har de forudsætninger for ressourcer og udvikling som de har behov for, selvom den geografiske mangfoldighed både er så varierende og så udfordrende og udover lovgivningen som måske snarere begrændser end tillader lokal civil courage for arbejdsløse ?
I Danmark tillades arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere jo heller ikke at skabe vækst hverken på mikroplan på kommunale grunde som kan tilplantes med frugttræer og forvaltes af arbejdsløse, eller ved at aktivere og uddanne sig selv i overensstemmelse med en social kontrakt, eller ved fx at blive aktiveret til at babysitte unge studerende børn når de har behov for det grundet sygdom eller lange transporttider til praktikssteder . . Krisen er måske delvist en konsekvens af et forældret bureaukrati som ikke har implementeret hverken fremsynet social politik, eller miljømæssige bæredygtighedsprincipper. . For der er ikke mange relevante logiske argumenter for at millioner af vestens borgere tuller rundt i arbejdsløshed i stadigt fattigere og kontrolfanatiske lokalsamfund.

Niels Engelsted

Okay, Bill. Jeg formoder, at alle de der stemte på Obama sidste gang havde ventet noget helt andet. Håb og Yes we can. De blev snydt. De har nu valget mellem et republikansk parti (kaldet demokratisk) og et yderligtgående republikansk parti, begge besat af Wall Street operatører på vigtige poster. Hvem var det, der sagde, at "USA has one party with two right wings?"

Men jeg tror, at vi narrer os selv, hvis vi tror, at valgresultatet skyldes vælgerbedrag og ikke i mangt og meget afspejler flertallets holdninger og meninger.

Det samme gælder nok i Danmark.

peter fonnesbech

Jeg ser den for mig allerede.

En ny valgvideo fra Obama-lejren lavet som en social
realistisk dokumentar, om den gang virksomhederne var lokalt ejet og dybt forankret i det lokale samfund.

Den lokale virksomhed var stedets patriotiske stolthed og et synligt symbol på den amerikanske drøm, uanset det faktum, at arbejderene sikkert var lige så underbetalte som de altid har været,

Men i det mindste så var der arbejde at få i de gode gamle dage.

I nutiden hyper-kapitalisme er der ikke råd til den slags sentimentalitet,når regnearkene ruller sig ud og opsuger den amerikanske drøm for de 99 procent.

Kapitalismen er kun interesseret i en ting: så hurtigt som muligt få fortjeneste og så meget fortjeneste på så kort sigt som muligt. Akkumuler, akkumuler, som Marx vist engang skrev.

Når de taler om kapitalisme i artiklen, de mennesker, der bliver interviewet taler de i virkeligheden om det man kalder den enkle vareproduktion, hvor en person ejer en virksomhed, eller en kreds af personer i fælles-skab ejer en virskomhed eller et firma. Og som mener de har et ansvar overfor lokal-samfundet også. Alt dette er blevet ændret med hedge funds og venture capitalism. I USA er der en masse mom og pop stores, som de hedder som er lukket pga. det her.
Og på grund af at den amerikanske regering - som den danske vist - støtter at danske virksomheder udliciterer arbejdspladser til Østen, Kina eller VietNam.

Georg Christensen

"Romny", en kapitalistisk "hængerøv", som på bedste vis, forsøger at inddrage (troens magtbegærligheder) ind i sit eget "spillecassino".

En ulækker "samfundsborger", som selv i den "Amerikanske", selvforstående frihedsfornemmelse, med en "samfunds borgers" skatteydelse på (13%) burde skamme sig. At "%." tallet overhovedet har nået "trettentallet", skyldes nok bare (afskrivnings modellerne) hvor "fejlene" batales af samfundene, og "vindingen" flyttes, og flygter i "skattelyerne". I mine øjne set (maffialignende, forbryderiske "terroist organisationer", bygget på "principper", fyldt med "livsforagt" overfor det enkelte "individs" livsudfoldels muligheder.