Læsetid: 5 min.

Stemmeslugerne

De magtfulde Super PAC’s, der ved dette års præsidentvalg har fået lov til at yde ubegrænset støtte til USA’s politiske kandidater, er hovedsageligt finansieret af 26 milliadærer. Og de vil have noget igen
Det amerikanske præsidentvalg bliver langtfra kun afgjort af præsidentkandidaterne selv og deres græsrødder. En lille gruppe milliardærer, der støtter de såkaldte Super PAC’s, er i år mere magtfulde end nogenside.

Det amerikanske præsidentvalg bliver langtfra kun afgjort af præsidentkandidaterne selv og deres græsrødder. En lille gruppe milliardærer, der støtter de såkaldte Super PAC’s, er i år mere magtfulde end nogenside.

4. august 2012

Det er ikke navne, der slår stort ud på radaren hos selv ganske politisk interesserede amerikanere, men folk som Harold Simmons, de tre Koch-brødre, Sheldon Adelson og Peter Thiel er blandt dette valgårs absolut mest prominente shooting stars i amerikansk politik.

I sidste uge sad Sheldon Adelson, en casinoejer fra Nevada, f.eks. ved præsidentkandidat Mitt Romneys side, da han kom med en række ganske kontroversielle bemærkninger om palæstinensisk kontra israelsk kultur og deres respektive økonomiske output – som kandidatens mest prominente ledsager. En rolle en række af de andre navne også har indtaget i dette års amerikanske præsidentvalg.

Det, de seks nævnte navne og 20 andre har til fælles, er, at de er blandt USA’s rigeste og alle befinder sig på en liste over de væsentligste bidragydere til de såkaldte Super PAC’s, samlet sammen og dokumenteret af den uafhængige (og erklæret socialistiske) senator Bernie Sanders.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hanne Gregersen

Fin artikel, men der er vel ikke så meget nyt i, at økonomisk support har afgørende betydning for valg. Det var da også en væsentlig faktor i seneste valgkamp, hvor der på begge sider blev postet penge i at få det "rigtige" resultat....... ingen kan undsige sig at være fedtet ind i den praksis !

Fraværet af koordination med yndlings-kandidatens egen kampagne er det eneste gode der er at sige om disse PAC's - og jeg ser da frem til det første tilfælde af en kandidat der undsiger bulderet fra en magtfuld PAC-fanklub.
Hvis de tør. Det er der det hnger - ellers er det jo den sædvanlige ytringsfrihedens fordel til den der kan købe billboards og sendetid på det frie marked.

@peter fonnesbech

Tak for dit linket til den fantastiske musik video fra musicalen "Money" - sunget afLiza Minnelli ogJoel Grey. Meget rammende til emnet der debatteres..

Lidt sjovt at 12.663 mennesker kan lide at høre en sang der hylder penge og dens velsignelser, mens 414 kan ikke lide den. Hvem er de sidste mon?

Nu er der jo ikke den store forskel på Demokraterne og Republikanerne. Det er stort set ligegyldigt hvem der vinder.
Det Super PACs gør er at sætte fokus på hvor råddent det Amerikanske system er, og det er måske positivt i længden.

Hugo Pieterse

Bortset fra bemærningen om "Romneys kontroversielle bemærkninger om palæstinensisk kontra israelsk kultur", bliver indtrykket vakt i artiklen, at det udelukkende er økonomiske interesser det drejer sig om. Bare det var så vel, kunne man måske sige, for det ville gøre en analyse - og en løsning måske en smule mere enkelt.

Også sjovt at læse en artikel om "PACs", et ord som de fleste mennesker formentlig ikke har hørt uden nærmere specifikation, uden at denne PACs of PACs, som oven i købet er en interesseorganisation til fordel for en fremmed magt, bliver nævnt ved navn. Måske en øvelse i antydningens kunst? Men er det stadigvæk nødvendigt for at overleve som journalist i Danmark?

Den britiske parallel til denne PACT of PACTs var i øvrigt en af de største donorer til både Labour og Conservatives respektive valgkampe. Google for "Lord Cashpoint".

Hvad bidragyderne har fælles? Ham den uafhængige, Bernie Sanders,(der er socialist), og som lavede listen, er fra New York, født i Brooklyn.

Den førstnævnte meget rige velgører, Sheldon Adelson, gik på college i New York. Egentlig var han demokrat, men efterhånden, som han blev megarig, skiftede han til republikanerne.

Koch-brødrene har været libertarianere og giver en enorm sum ifølge listen. The New York State Theater, som er hjemsted for the New York City Opera og New York City Ballet fik i 2008 navnet David H. Koch Theater, efter at milliardæren gav 100 mio dollars til renovering af teateret. Koch er den næstrigeste mand i New York City. Borgmester Michael Bloomberg, der har stillet op til valg som både demokrat og republikaner, er den rigeste.

Den næste på listen, Jim Walton, fra Wal-Mart supermarkedskæden falder uden for New York-fællesskabet.

De resterende på listen har kun doneret småbeløb på få millioner kroner til valget af præsident.

Sådan noget kan vi finde ud af i dag på mindre end en time. Det kunne vi ikke, da Bill Clinton skulle vælges.