Støtten til Pussy Riot boomer

Fra New York City til Nice, fra Riga til Reykjavik, fra San Francisco til Sydney. I dag rettes verdens øjne mod Moskva, og tusindvis af fødder vil trampe rundt foran russiske ambassader verden over. Anledningen er resultatet af retssagen mod Maria Alekhina, Nadezhda Tolokonnikova og Ekaterina Samucevich, der er beskyldt for hooliganisme i en russisk kirke for næsten et halvt år siden.

Internetsiden freepussyriot.org har været med til koordinere alle de aktiviteter, der finder sted i dag, og har samlet en liste med mere end 50 storbyer, hvor man kan gå en tur for at vise sin sympati med de tre fængslede piger fra Pussy Riot.

Sympatien er også nået til København, hvor der i går cirkulerede et billede af Danmarks nationalsymbol nummer et: Den lille havfrue. På billedet var hun iført pink elefanthue og et skilt med teksten: »Free Pussy Riot«. Det var netavisen Modkraft, som lagde billedet op. Elefanthuen er blevet et symbol på Pussy Riot, fordi medlemmerne altid optræder iført én.

På forsiden af Playboy

En af dem, som først var med på sympatiprotest-noderne, var Artem Loskutov, som er medlem af den russiske kunstgruppe Kiss My Babushka. Artem Loskutov kender personligt to af de fængslede kvinder fra Pussy Riot.

I juni måned placerede Loskutov derfor tre plakater i lysstandere rundt omkring i Moskva. Plakaterne forestillede ikoner af Jomfru Maria med Jesus i maven og farverig elefanthue på hovedet. Artem fik en bøde på 500 rubler, som svarer til knap 100 kr., for at have »fornærmet religiøse følelser«. Opmærksomheden på plakaterne var stor, og til en koncert i august fik Artem sammen med et andet medlem af Kiss My Babushka printet 50 T-shirts med ikonet fra plakaten på. T-shirtene gik som varmt brød, og pengene fra salget donerer Artem til Pussy Riot.

Medier, som Pussy Riot nok helst ikke ser sig selv associeret med, har også givet bandet opmærksomhed. Det Putin-finansierede Russia Today fortæller, at den ukrainske version af bladet Playboy overvejer at sætte et billede af en af de fængslede kvinder, Nadezhda Tolokonnikova, på forsiden. Chefredaktøren af Playboy har angiveligt allerede kontaktet hende, men venter nu på, at dommen bliver afsagt, så han kan få styr på, hvornår photoshootet kan finde sted. Om den oprørske kvinde vil lege med Playboy, foreligger der dog ingen bekræftelser af fra hendes lejr.

Det tyske magasin Der Spiegel havde i sin seneste udgave også Nadezhda Tolokonnokowa på forsiden. Med håndjern og tremmer i forgrunden.

Pussy Riot er cool

Ifølge Silas Harrebye, som skriver ph.d. om kreativ aktivisme på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, er interessen blandt Vestens unge så stor, fordi kvinderne repræsenterer det, der politisk er allervigtigst for unge i Vesten, nemlig muligheden for at kunne udtrykke sig frit.

Elefanthuerne i de friske farver, en klar politisk sag og opbakning fra navne som The Who, Pet Shop Boys, The Knife, Lykke Li, Peaches, Björk og ikke mindst Madonna, som optrådte med ordene Pussy Riot skrevet hen over ryggen under sin seneste koncert i Rusland, gør, at Pussy Riot er lette at holde af og med.

»Pussy Riot er smukke, unge, veluddannede kvinder i opposition til en konservativ, mandsdomineret, undertrykkende statsmagt. Det er klart, hvem der har mest coolness-faktor i dén kamp,« siger Silas Harrebye.

I København har to unge kvinder arrangeret en sympatidemonstration klokken 16 i dag. Den begynder ved den russiske ambassade, går gennem Kongens Nytorv og slutter ved den russiske kirke på Bredgade.

»Vi vil gerne sende vores solidaritet til Pussy Riot og vise, at alle kan protestere og få noget ud af det. Pussy Riot viser jo meget tydeligt, at det altså kan hjælpe noget at protestere. Vi håber, at de bliver løsladt og frikendt,« siger den ene arrangør, Julie Boelslund på 28, som læser på tværkulturelle studier på Københavns Universitet.

Julie Boelslund har ikke interesseret sig synderligt for russisk politik tidligere, men på grund af Pussy Riots kreative metoder er interessen intensiveret.

Kompleks situation

Ifølge Silas Harrebye er det meget svært for regimer at finde fodfæste i situationer, hvor aktivister tager humor og latter i brug.

»Det, der er smart ved sådanne kritiske, satiriske aktioner mod et regime som det, vi ser i Rusland, er, at de nærmest bliver handlingslammede og kun kan se på, mens opbakningen stiger. Sådanne strategier kaldes af denne grund også dilemma-aktioner. Hvis statsmagten slår for hårdt ned på Pussy Riot, mister den selv legitimitet, og kvinderne bliver martyrer. Gør statsmagten ingenting, fremstår den som svækket og sårbar over for nye, lignende fremstød fra de civile, oppositionelle understrømme,« siger Silas Harrebye.

Amnesty International afleverede i onsdags 70.000 underskrifter på den russiske ambassade i Washington. Underskrifterne kom fra mennesker, som støtter Pussy Riots sag. Papirerne blev imidlertid demonstrativt smidt på fortovet af en repræsentant fra ambassaden.

Har nået målet

Spørgsmålet er derfor, om protesterne og sympatien med Pussy Riot egentlig har nogen indvirkning på det russiske regime, når offentlighedens bevis på bevågenhed blot bliver krøllet sammen og smidt på gaden.

Ifølge Silas Harrebye er aktivismen i hvert fald et skridt i den rigtige retning, hvis man vil ændre på tingene.

»Mange af de mest markante politiske ændringer i det 20. århundrede er sket, efter at aktivister som de første har sat en sag på den offentlige dagsorden. Sociale bevægelser har sidenhen kanaliseret folkelig opbakning og langsomt været med til at ændre måden, man tænker og taler på. Sådanne bevægelser af det sociale er grundlaget for at flytte regeringer,« siger han og fortsætter:

»Pussy Riots erklærede formål har været at skabe debat. Ud fra det kriterium må de helt bestemt siges at være en succes.«