Læsetid: 6 min.

Sydafrika har fejlet efter apartheid

Modellen for et nyt Sydafrika er en samfundsmæssig fiasko, og særligt de fattige sorte føler sig snydt efter 18 år med frihed. Snydt af de hvide, snydt af samfundet og ikke mindst snydt af Nelson Mandelas gamle parti, ANC
Konflikten ved Lonmin-minen endte med at koste 34 minearbejdere livet. Bagved konflikten står to fløje af ANC, der kontrollerer hver sin fagforening: National Union of Mineworkers (NUM) er støttet af præsident Jacob Zuma, mens ’den gule fagforening’ Association of Mineworkers and Construction Union (AMCU) støttes af ANC’s ungdomsafdeling og dens ekskluderede ungdomsleder, Julius Malema.

Konflikten ved Lonmin-minen endte med at koste 34 minearbejdere livet. Bagved konflikten står to fløje af ANC, der kontrollerer hver sin fagforening: National Union of Mineworkers (NUM) er støttet af præsident Jacob Zuma, mens ’den gule fagforening’ Association of Mineworkers and Construction Union (AMCU) støttes af ANC’s ungdomsafdeling og dens ekskluderede ungdomsleder, Julius Malema.

AFP Photo

31. august 2012

Massakren ved den sydafrikanske mine ved Marikana, hvor politiet foran rullende tv-kameraer 16. august skød og dræbte 34 minearbejdere, er blevet symbolet på alt, hvad der er galt i det nye Sydafrika.

Massakren handler nemlig ikke bare om dårlige arbejdsforhold eller rivaliserende fagforeninger, som landets politiske ledelse i første omgang hævdede. Men derimod om et land med en stadig mere desperat befolkning af fortrinsvis sorte, der har mistet tilliden til ledelsen af Nelson Mandelas gamle parti, ANC. De føler sig snydt og meget langt fra den korruptionsbetalte luksus, der i dag omgiver partiets ledelse.

»Der er en meget, meget dyb frustration i Sydafrika, som er vokset over årene, og som delvist er rettet imod ANC og partiets øverste ledelse. Med massakren er frustrationen eksploderet,« siger den sydafrikanske forfatter Margie Orford til Information. Hun mener, at det er kommet så vidt, fordi folk hverken føler sig repræsenteret af fagforeningerne, regeringen eller nogen anden institution. Tværtimod ser folk en politisk elite, der er blevet mere korrupt, og de føler derfor, at det politiske lederskab har svigtet.

»Mange her er ekstremt fattige, og de er nu blevet ekstremt vrede. De mener ikke, at de har fået det, de blev lovet for 18 år siden,« siger Margie Orford.

For nok er Sydafrika blevet rigere siden apartheids ophør i 1994.

Fra 1995 til 2005 oplevede landet en vækst på gennemsnitligt 3,4 procent om året, men i samme periode voksede uligheden målt på den såkaldte Ginikoefficient. Som Verdensbanken skriver i sin seneste landerapport fra 2011:

»Ginikoefficienten nåede 0,7 i 2008. Det er verdens højeste, og analyser peger på, at uligheden er vokset efter apartheid.«

Dertil skal lægges, at op mod 25 procent af befolkningen, ifølge Verdensbanken, er arbejdsløse. Ungdomsarbejdsløsheden er på mere end 40 procent. Derfor handler kritikken og vreden om, at fordelingspolitikken har slået fejl. At det ikke er lykkes at skabe et mere retfærdigt samfund.

»Mens den politiske overgang fra apartheid er gået godt, er den økonomiske overgang gået helt galt. Vi har tabt næsten halvdelen af befolkningen, der lever i dyb fattigdom. Og tilhører man den gruppe, så er man fortabt i et samfund som det sydafrikanske,« siger Margie Orford.

Kan blive enden

Det samme mener professor og leder af Afrikastudier ved Københavns Universitet Stig Jensen.

»Forestillingen om, at afslutningen på apartheid ville skabe et mere lige samfund, forblev en forestilling. De sorte accepterede i første omgang, at de fik den politiske magt, mens den økonomiske magt fortsat var på de hvides hænder. Efter devisen om, at går det frem for samfundet, så får vi alle noget ud af det,« siger Stig Jensen, der mener, at hele projektet er ved at falde fra hinanden, fordi mange føler, at de ikke har fået et bedre liv.

»På den ene side ser man, at Sydafrika er blevet et rigere og mere velfungerende land end for ti år siden. Men lige under overfladen lurer problemerne. Mange føler sig marginaliserede, og at de ikke har fået det bedre. Tværtimod har vi set, at uligheden er blevet meget større,« siger Stig Jensen, der peger på, at et af problemerne er, at Sydafrika i praksis har udviklet sig til et etpartisystem under ANC.

»De utilfredse ved ikke, hvor de skal gå hen i dag. ANC er blevet en del af den økonomiske elite, og i manges øjne varetager de ikke de fattige sydafrikanernes interesser,« siger Stig Jensen, der mener, at »ANC er ved at blive splittet med en ny radikal fløj«.

Derfor er politiske kommentatorer begyndt at forudse, at massakren og hele efterspillet kan blive begyndelsen på enden for den aktuelle ANC-ledelse og Sydafrikas præsident siden 2009, Jacob Zuma.

Kampen om ANC

Den sydafrikanske journalist og politiske kommentator Allister Sparks, der har forfattet en række bøger om overgangen fra apartheid, skriver i sin klumme i avisen Business Day Live:

»Marikana-massakren er et helt afgørende øjeblik for det nye Sydafrika. Den er blevet markeringen af det øjeblik, hvor den regerende politiske elite mistede kontrollen,« mener Allister Sparks. Den holdning deles af Leonard Gentle, der er direktør for gruppen The International Labour Research and Information Group i Sydafrika. Han mener, at sydafrikanerne, »der nu i årevis har protesteret imod regeringens manglende evne til at sikre borgerne de mest basale ydelser,« for længst har fået nok. Og at hele efterspillet omkring minemassakren viser, at en ny politisk bevægelse er i ved at etablere sig i Sydafrika.

»Sagen er, at massakren tydeliggør en række langt mere alvorlige brudflader i et land, der kæmper med at finde sin vej efter apartheid. Den moralske legitimitet hos ANC, der har styret landet siden befrielsen, er ved at smuldre,« mener Leonard Gentle, der henviser til en opgørelse fra University of the Witwatersrand i Johannesburg, som viser, at antallet af voldelige konflikter i Sydafrika er steget med 40 procent i løbet af de seneste tre år, så der i dag er i gennemsnit 2,9 tilfælde af voldelige optøjer og konflikter hver eneste dag.

Til december vælger ANC sin kandidat til det kommende præsidentvalg i 2013. Her kan minemassakren få afgørende betydning, mener politisk kommentator og journalist Allister Sparks:

»Når al røgen har lagt sig, og spillet om ansvaret er slut, så er bundlinjen, at hvad der skete ved Lonmin-minen den 16. august var en kamp mellem stridende politiske fraktioner. Og den strid er i sig selv en del af en større kamp om, hvilken fraktion der får kontrollen over Sydafrika ved næste valg.«

Udfordreren

Én mands navn er på alles læber: Den 31-årige Julius Malema, der fra 2008 til 2010 var formand for ANC’s ungdomspolitiske afdeling, ANC Youth League, og som har en lang række domme bag sig, der tegner et billede af en radikal, vred ung mand. Han er tre gange blev dømt for at fremsætte hadefulde bemærkninger om hvide og er af samme årsag blevet ekskluderet fra ANC i foreløbigt fem år.

Han har kaldt præsident Zuma for en korrupt marionetdukke og har ved flere lejligheder offentligt opfordret til vold. Han hylder Zimbabwes mangeårige diktator, Robert Mugabe, for hans radikale omfordelingspolitik, som først og fremmest har gjort op med den hvide elite. Og så er han selv anklaget for korruption.

Men Julius Malema er imod den gamle ANC-elite og repræsenterer en ny mere radikal fløj. Lige nu samler han flere og flere tilhængere omkring sig.

»Julius Malema har set, at her er en åbning. Han rammer folkestemningen og siger det, som folket føler. Han kan forføre – manipulere om man vil – men han spiller på den vrede og den frustration, som præger en meget stor del af befolkningen,« siger Margie Orford.

Spørgsmålet er, om Julius Malema kan true den siddende elite.

»Nå Julius Melema går ud og kritiserer Zuma så voldsomt, som tilfældet er, så er det for at skabe sin egen politiske platform. Og det virker. Han står for en meget mere radikal omfordelingspolitik og politisk linje i stil med Mugabe i Zimbabwe, og det appellerer til mange,« siger Stig Jensen.

– Kan han true præsident Zumas magtposition?

»Ja muligvis på sigt. Men Zumas store styrke er, at han er en meget karismatisk leder, der står relativt stærkt placeret i ANC med ret stærke folk omkring sig. Så jeg tror, at han foreløbig beholder magten,« vurderer lektoren.

På samme spørgsmål siger Julius Malema i et interview med britiske The Telegraph, at han snart er tilbage i de officielle politiske rækker.

»Jeg vender tilbage til ANC, når de rette folk er ved magten. Præsident Zuma er 70, jeg er 31. Tiden arbejder for mig,« forsikrer Julius Malema.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Takk for en interesant artikkel om Sør-Afrika i Information.dk, Søndag 2 Sept. Herr JESPER LØVENBALK HANSEN, men din historiske/ sosiale analyse/ tolkning av den Sydafrkanske samfunnet er helt misvisande - men også og talet 34 døde er FEIL!

Arbeiderne ble skudd i ryggen og fler ble avrettet!

Det er 14 døde tll på en annen masse drapssted - som tv kamerer IKKE filmat - lang fra rapporterne.

("Marikana's Small Koppie: 14 dead, 300 metres away from Wonderkop. Why?"

kilde: http://dailymaverick.co.za/article/2012-09-02-marikanas-small-koppie-14-...)

DE KALLE FAKTE FINNER DU HER: @

"South Africa: Marikana massacre – a turning point?"

" ... Shot while trying to escape:

The media have highlighted police shooting automatic weapons at striking mineworkers running towards them from the rocky koppie where they were camped, and bodies falling to the ground dead.
The police had erected a line of razor wire, with a five-metre gap in it, through which some mineworkers were attempting to return to Enkanini to escape tear gas and water cannon directed at them from behind.

Researchers from the University of Johannesburg (not journalists, to their shame) have revealed that the most killing did not take place there.
Most strikers had dispersed in the opposite direction from Enkanini, trying to escape the police. At a koppie situated behind the hill camp there are remnants of pools of blood.
Police markers in yellow paint on this “killing koppie” show where corpses were removed: there are labels with letters at least up to “J”.
Shots were fired from helicopters to kill other escaping workers, and some strikers, mineworkers report, were crushed by police Nyalas (armoured vehicles).
Within days police swept the whole area clean of rubber bullets, bullet casings and tear-gas canisters. Only patches of burned grass are visible, the remains of police fires used to obscure evidence of deaths.
There are still workers missing, unaccounted for in official body counts. The death toll is almost certainly higher than 34.
The cumulative evidence is that this was not panicky police firing at workers they believed were about to attack them with machetes and sticks. Why otherwise leave a narrow gap in the razor wire? Why kill workers running away from the police lines? It was premeditated murder by a militarised police force to crush the strike, which must have been ordered from higher up the chain of command.
It has recently been reported that autopsies reveal that most of the workers were shot in the back, confirmation that they were mowed down by the police while escaping..."
Kilde: http://links.org.au/node/3002

Andre links for leserne:

http://dailymaverick.co.za/article/2012-08-30-the-murder-fields-of-marik...

http://www.wsws.org/articles/2012/aug2012/safr-a29.shtml

http://links.org.au/node/3001, og @ http://links.org.au/node/3009

Kontakta meg, Dr Selim Gool (i Norge):

@ http://selim1404.wordpress.com/2012/08/26/is-south-africa-becoming-a-one...

eller: Facebook gruppen: "Justice for Marikana" @ https://www.facebook.com/groups/275097599265710/

CAPE TOWN and JOHANNESBURG MARIKANA SOLIDARITY COMMITTEES

CAPE TOWN MARIKANA SOLIDARITY COMMITTEE

PRESS STATEMENT

05 September 2012

We, the members and representative of 19 community organisations based in the greater Cape Town area;

Condemn the massacre of the Lonmin mineworkers and the continued efforts by the state and the Lonmin bosses to smash the strike.

These efforts include regular raids at night on workers’ homes by the special task force of the SAPS.

We unequivocally support the struggle of the mineworkers to a minimum living wage of R12500 per month.

In this regard we have noted the recent report of the LRS that highlighted that the profits alone of 9 major mining companies is enough to actually pay each and every of the 327000 mineworkers a monthly salary of R88000.

Alternatively over 2.3 million workers can be employed at the rate that the Lonmin workers are demanding of R12500.....

/www.facebook.com/groups/275097599265710/permalink/281280691980734/

(view complete text as above link)

The miners were detained for over two weeks and denied their basic rights.

The cruel irony of this is that it is happening under a “democratic, black majority government”.

It is for this reason that we will be marching to parliament and against the ANC government on Saturday 8th September, 10am and demanding:

JUSTICE FOR LONMIN WORKERS AND THE MARIKANA COMMUNITY

• ALL MINEWORKERS TO BE RELEASED UNCONDITIONALLY & COMPENSATED FOR WRONGFUL ARREST.

* FULL COMPENSATION FOR THE FAMILIES OF THE MASSACRED AND THE INJURED

• ALL MINEWORKERS TO GET A LIVING WAGE OF A MINIMUM R12500 PER MONTH

• ARREST THE POLICE AND ALL THEIR COMMANDERS WHO COMMITTED THE MASSACRE

• WE WANT ALL THE NAMES OF THE DEAD, INJURED, MISSING, THE ARRESTED.

• ARREST THE LONMIN BOSSES AND ALL MINING BOSSES WHO HAVE BEEN STEALING THROUGH TRANSFER PRICING; RETURN ALL ASSETS STOLEN BY THE MINE BOSSES!

• NATIONALISE THE MINES UNDER WORKERS’ CONTROL!

Marches will also take place in Johannesburg and other centres.

Protest demonstrations will be happening in Vienna, Paris, Buenos Aires, San Francisco and London.

The Unemployed People’s Movement in Grahamstown is currently initiating solidarity committees in various centres of the Eastern Cape.

For further comment please contact:

Martin Jansen ph 0828702025
Mercia Andrews ph 0823683429
Chumani Maxwele ph 0727666917
Shaheed Mahomed ph 0822020617
Justice Now for Marikana Strikers
--------
Solidarity News: Justice Now for Marikana Strikers

Marikana Solidarity Campaign Johannesburg

For those in Johannesburg we are calling on all those inclined to get involved in protest action to join us at the Central Jhb

Police station at 11am on Saturday the 8th . End Police Brutality Now

More on all the actions planned for Saturday later today.

Local and international meesages of support for the miners and ther families to be sent to Marikana Solidarity Campaign

email address: marikanasolidarity@gmail.com

Forward Ever, Backward Never!

Pamberi ne Chimurenga!
--------------------