Læsetid: 4 min.

Tysk Europa-afstemning rykker nærmere

En folkeafstemning om Europas fremtid er et risikabelt projekt, men et voksende antal af Tysklands førende politikere ser på tværs af partiskel en forfatningsændring som den eneste vej ud af den europæiske krise
21. august 2012

Der er tale om et risikabelt projekt, når tyske politikere på tværs af det politiske spektrum lufter muligheden for at spørge folket til råds om Europas fremtid. For de tyske EU-tilhængere skal ikke regne med den historiske opbakning til Europa, som sædvanligvis har præget både befolkninger og skiftende regeringer i nyere tysk historie.

»Der er intet, der siger, at brede dele af den tyske befolkning deler den politiske vilje til at drive Europa fremad. Der er ingen enighed om, hvorvidt tyskerne er parat til at udvide unionens magtbeføjelser«, siger Albrecht von Lucke, redaktør på tidsskriftet Blätter für deutsche und internationale Politik.

»I lang tid har unionen været et eliteprojekt. Nu hvor befolkningen pludselig mærker, hvilke problemer unionen har at kæmpe med – ikke blot i Tyskland – er modviljen mod de europæiske institutioner vokset væsentligt.«

Tysk strid om Europa

»Vi kan nå til det punkt, hvor det bliver nødvendigt med en afstemning om Europas fremtid,« sagde gruppeformand for den liberale regeringspartner FDP. En folkeafstemning, der ender med et ja til mere Europa og en politisk union, vil ifølge tilhængere af ideen sende et klart signal til finansmarkederne om Tysklands vilje til at holde sammen på den kriseramte valutaunion.

Hidtil har tyske politikere og kommentatorer primært omtalt en tysk folkeafstemning som en teoretisk mulighed. Da forfatningsdomstolen valgte at udsætte afgørelsen, blev spørgsmålet om folkets rolle i udformningen af Europas fremtid imidlertid mere påtrængende, end mange tyske EU-tilhængere bryder sig om.

Den 12. september skal den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe tage stilling til, hvorvidt finanspagten stemmer overens med paragraffer i den tyske forfatning, der sikrer Tysklands finansielle suverænitet. Samtidig skal domstolen også behandle det tyske bidrag til EU’s permanente redningsfond ESM.

I slutningen af juni godkendte den tyske forbundsdag med støtte fra socialdemokraterne begge tiltag med et flertal på de fornødne to tredjedele, men forfatningsdomstolen valgte at udsætte en afgørelse, der skal afklare, om finanspagten er kompatibel med den tyske grundlov. Hvis forfatningsdomstolen i september når frem til en negativ afgørelse, vil det med al sandsynlighed afstedkomme massiv tvivl på finansmarkederne om Europas evne til at finde en løsning på krisen.

»I Tyskland vil der være en enorm strid om forfatningsmæssigheden af et nyt Europa,« vurderer Albrecht von Lucke: »Det afgørende spørgsmål vil være, om forfatningsdomstolen mener, at grundlovens grænser er overskredet, og om vi har brug for en ny forfatning, der på sin side kan medføre, at Tyskland er nødt til at integrere sig på anden vis i den europæiske forfatning. Eksempelvis om der er tale om en suverænitetsoverførsel til europæisk niveau. I så fald skal befolkningen ifølge grundloven konsulteres ved en afstemning.«

Euro kan bryde sammen

Allerede i juni vakte finansminister Wolfgang Schäuble betydelig opsigt ved at reagere på forfatningsdomstolens udskudte afgørelse med forslaget om en folkeafstemning om yderligere centralisering af den europæiske magt.

»Jeg går ud fra, at den kan komme hurtigere, end jeg havde forestillet mig for blot få måneder siden«, sagde Schäuble i juni.

Som forudsætning for en folkeafstemning understregede Schäuble ved samme lejlighed behovet for en koordineret finanspolitik for eurozonen.

For godt tre uger siden har den socialdemokratiske oppositionsleder Sigmar Gabriel, fulgt trop med en tilsvarende opfordring til at sætte en forfatningsændring til afstemning. Som sin konservative kollega Schäuble ønsker Gabriel at lade en fælleseuropæisk finanspolitik indgå som en forudsætning for en tysk folkeafstemning.

Uden en sådan »vil euroen bryde sammen og kun omfatte de stater, der har en matchende økonomisk produktionsevne«, skrev Gabriel i juni måned. Men de tyske socialdemokrater er i modsætning til oppositionen i større grad tilhængere af at kollektivisere eurozonens samlede gæld. Netop forslaget om eurobonds er tidligere blevet afvist af den tyske forfatningsdomstol.

I løbet af eurokrisen har Merkel og Schäuble vedholdende presset på for at styrke EU’s beføjelser med henblik på at kunne indføre finansiel disciplin i eurozonen. Indtil videre har Merkel dog kun ytret sig meget forbeholdent til Schäubles forslag. Ifølge kansleren giver den tyske forfatning i sin nuværende form stadig mulighed for yderligere europæisk integration.

Andre konservative er imidlertid mere lune på ideen om at lade folket stemme ved det, der ville være den første folkeafstemning på forbundsniveau i det demokratiske Tysklands historie. Den konservative CSU-formand, Horst Seehofer, har understreget, at tyskerne må spørges til råds, når det gælder afgivelsen af yderligere suverænitet til Bruxelles, optagelsen af nye medlemsstater samt ikke mindst overførslen af tyske midler som krisehjælp til øvrige lande.

I de tyske medier er spekulationerne omkring en mulig afstemning i mellemtiden blevet modtaget med begrænset entusiasme. I den konservative Frankfurter Allgemeine Zeitung skriver Berthold Kohler, at »europæerne kun har et valg tilbage: at flygte ind i den politiske union«.

Nogenlunde samme dom fælder Berliner Zeitung: »Man må være en uforbederlig idealist, hvis man under de givne omstændigheder tror, at den fremadrettede flugt vil bringe frelsen«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Det ville være den første folkeafstemning i Tyskland overhovedet om EU. Allerede derfor ville det være interessant. Og da temaet er mere eller mindre EU-integration, er det yderst relevant for Europa, hvad den tyske befolkning mener om det.