Tysklands socialdemokrater vil tøjle de amoralske banker

De har selv været med til at deregulere finanssektoren, men nu vil de tyske socialdemokrater sætte afgørende ind mod de banker, der har medvirket til at forværre både finans- og eurokrisen
Selvom Sigmar Gabirel (til højre), formanden for de tyske socialdemokrater, er kommet med et arbejdspapir, der angriber bankerne og de initiativer, der er blevet taget for at hindre en ny nedsmeltning i finanssektoren, må han stadig finde sig i at blive kædet sammen med regeringens upopulære finanspolitik.

Selvom Sigmar Gabirel (til højre), formanden for de tyske socialdemokrater, er kommet med et arbejdspapir, der angriber bankerne og de initiativer, der er blevet taget for at hindre en ny nedsmeltning i finanssektoren, må han stadig finde sig i at blive kædet sammen med regeringens upopulære finanspolitik.

Sebastian Kahnert
6. august 2012

Bankerne og den internationale finanssektor spiller en afgørende rolle i krisen. Derfor er det på tide med nye og vidtrækkende reguleringstiltag, der skal kunne forhindre, at bankerne i fremtiden sender regningen videre til almindelige bankkunder og skatteydere.

Sådan lyder kravene fra den tyske socialdemokratiske formand Sigmar Gabriel i et nyligt arbejdspapir med titlen Et mindretal, der skader flertallet.

Og de tyske socialdemokrater er ikke i tvivl om karakteren af bankernes moralske adfærd. »Bankerne afpresser stater.« »Bankerne tjener fedt på bekostning af deres kunder«, »Bankerne manipulerer deres kunder.« Bankerne »yder bistand til skattekriminalitet«. »De bedriver den dag i dag risikable forretninger, som om finanskrisen i 2008 aldrig har fundet sted, og når det går galt, bestiller de redningspakker hos politikerne«, skriver Sigmar Gabriel i det omdiskuterede papir.

Gabriel sender samtidig en hilsen til Angela Merkel, der i løbet af eurokrisen har talt for nødvendigheden af at tilpasse de politiske beslutningsprocesser til finansmarkederne.

»Det er ikke demokratiet, der skal være konformt med markedet, men finansmarkederne, der skal være demokratikonforme«, skriver den socialdemokratiske politiker

Banker bør opdeles

Et hovedpunkt i Gabriels opråb er forslaget om, at bankerne selv skal spare penge op i en særskilt krisefond. Rammes bankerne af likviditetsproblemer i forbindelse med kriser, skal de dermed kunne betale for deres egen redning.

Fonden skal finansieres ved en europæisk bankafgift. Samtidig skal insolvente banker fremover ikke længere regne med politisk assistance. Dermed ønsker Gabriel ideelt set at modvirke de strukturelle problemer, der siden finanskrisen har besværliggjort en effektiv kriseforvalt-ning.

Samtidig ønsker Gabriel – som mange andre bankkritikere – at adskille udlånsbanker og sparekasser fra investeringsbanker for at undgå, at almindelige bankkunder betaler regningen for bankernes profitjagt og højrisikable investeringsinstrumenter.

Ifølge Henning Meyer, der er tilknyttet London School of Economics og er redaktør af Social Europe Journal, skal Gabriels forslag tolkes som et led i et socialdemokratisk forsøg på at omdefinere det borgerlige Europas perspektiv på krisen.

»Der er mange incitamenter og strukturelle problemer i selve finanssektoren. I kølvandet på finanskrisen – og det er en af grundene til, at eurokrisen er blevet opfattet som en gælds- og budgetkrise – er bankerne lykkedes med at omdefinere krisens årsager og modsætte sig større reformer. Der er kommet forslag på bordet, men de er ikke blevet omsat. Det burde være indlysende, at man eksempelvis adskiller forbrugsbanker og investeringsbanker«, siger Henning Meyer og peger på LIBOR-skandalen, som stadig er ved at blive udrullet, som et oplagt eksempel på det forstærkede behov for bankregulering.

»Den skandale har været med til at udløse krav om yderligere regulering i Storbritannien. Her er et tydeligt eksempel på, at banktilsynet British Bankers Association ikke har været tilstrækkelig effektiv med reguleringen. Emnet har simpelthen været forsvundet fra dagsordenen.«

Tysk valgkamp er åbnet

Noget tyder på, at Gabriels forslag har ramt en klangbund i den tyske befolkning. I den konservative avis Frankfurter Allgemeine betegnes Gabriels forslag som en »fuldtræffer« med henblik på den forestående tyske valgkamp.

Hos det tyske venstrefløjsparti Die Linke kritiserer man den socialdemokratiske partiformand for at plagiere Linke-politik. Andre igen mener, at Gabriels forslag svinger i takt med voksende behov for at tackle både finans- og eurokrisens egentlige rødder.

»Enten kan man se det som om Gabriels forslag kommer for sent. Eller også kan man se det som et højaktuelt forslag på et tidspunkt, hvor fokusset på reformer af finanssektoren er ved at forsvinde. Krisens rødder skal findes i finanssektoren. Der er tale om strukturelle problemer, ’too big to fail’ og lignende historier«, siger Henning Meyer.

Adskillige repræsentanter for Merkels CDU afviser imidlertid Gabriels opråb som et udslag af rendyrket populisme. Ikke mindst fordi forslaget om yderligere regulering af bankerne kommer kort efter den tyske forbundsdags beslutning om at lade de spanske banker modtage nødhjælp for milliarder af euro. En beslutning, der fandt tilslutning blandt størstedelen af socialdemokratiske forbundsdagsmedlemmer. Af samme grund betegner den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, Gabriels forslag som ’populistisk’ og peger på, at SPD i Gerhard Schröders regeringstid selv medvirkede til at deregulere finanssektoren.

Flertallet af tyske medier er også enige om at læse Gabriels krav om regulering af finanssektoren som et startskud til næste års valg i Tyskland.

»Forbundsdagsvalget 2013 er et valg om kontrol af bank- og finanssektoren», skriver Sigmar Gabriel selv.

Rige franskmænd skal betale

Mens SPD indtil videre kun kan drømme om regeringsmagten, har Frankrigs socialistiske præsident François Hollande som den første europæiske regeringschef i sidste uge gjorde alvor af ideen om en skat på finanstransaktioner.

En skat på 0,2 pct. vil fremover gælde for handel med aktier i 109 franske virksomheder, der hver især omsætter for mere end en milliard euro om året. Skatten vil også ramme finansielle transaktioner, der anvendes til højfrekvenshandel med derivater.

Hollande har samtidig hævet topskatten til 75 pct. på indtægter for de rigeste franskmænd med indtægter, der overstiger mere end 1 mio. euro årligt.

Den britiske premierminister David Cameron afviser fortsat at medvirke til en europæisk finansskat og har reageret på Hollandes skat ved at hilse eventuelle franske skatteflygtninge velkomne.

Flere økonomer har med samme begrundelse advaret Frankrig mod europæisk enegang i spørgsmålet om en finansskat. En isoleret fransk skat på finanstransaktioner have potentielt katastrofal indvirkning på den franske konkurrenceevne.

Hollande insisterer imidlertid på at indfri sine valgløfter om at indføre den kontroversielle skat:

»Hvis det er nødvendigt med reformer, vil vi gennemføre dem på baggrund af retfærdige skatteinitiativer«, sagde den franske præsident i et nyligt tv-interview.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Thorbjørn Thiesen

So ein ding müssen wir auch haben.
Det lysner måske hvis flere og flere går i gang med at begrænse finanssektorens rovdyr optræden. Sætter du rovdyr fri går de som regel af mok. Det er hvad der er sket siden dereguleringen begyndte i 80 erne.
Vi må håbe den danske regering vågner op og ser lyset og går i gang med at regulere den danske banksektor. Og lyt ikke til bankfolkene, de hytter deres eget skin og er lige glade med resten af samfundet.
Husk at de riges tåbeligheder, ikke er at sammenligne med visdom, selv om de gerne vil have det til at se sådan ud

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen

Det skulle vel kunne fjerne muligheden for, at danske politikerer kan bruge undvigelsesmanøvren at "Danmark kan ikke gå enegang".

P.S.
Er der nogen her der ved om ham Sigmar Gabriel er en del af Bilderberg slænget eller ikke?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Mathiasen

Når det i artiklen hedder, at "SPD indtil videre kun kan drømme om regeringsmagten", undrer man sig en kende.

Der er forbundsdagsvalg i 2013. Koalitionsregeringen CDU-CSU-FDP er i indbyrdes strid og har præsteret et historisk ringe stykke lovgivningsarbejde. Den har derfor længe været uden et flertal i meningsmålingerne, og FDP kan knapt klare spærregrænsen. Denne koalition vil sætte alt ind på at holde valgdagen fra døren.

I mellemtiden tager oppositionen et medansvar for europapolitikken, idet De Grønne og SPD stemmer for euroredningen. Uden disse stemmer kunne kansler Merkel ikke gennemføre sin europapolitik. Skulle oppositionen finde på at stemme imod den, faldt Merkel øjeblikkelig. Men det gjorde euroen altså antagelig også, og den vil den SAMLEDE opposition til venstre i Forbundsdagen, ganske til forskel fra dansk politik, ikke lade falde.

Det tyske tokammer-system indebærer et andet element af indflydelse på lovgivningen, hvis man kan vinde valg i forbundslandene, og det gør SPD og De Grønne. De har netop vundet i Schleswig-Holstein og vandt for et stykke tid siden i NordRhein-Westphalen, det største forbundsland, og det har vægt på forbundsplan.

Enhver opposition "drømmer" om regeringsmagten, men den i Tyskland har allerede en betydelig indflydelse og et betydeligt ansvar. Det besværliggør faktisk SPDs valgkamp til Forbundsdagen, da man skal forklare, hvorfor Merkels europapolitik er forkert samtidigt med at man stemmer for den.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Knus

Glimrende forslag fra en visionær politiker i vores store naboland.

Bankerne kan måske også tvinges til at ændre udlånsadfærd ved at true med statsbanker. Lige nu vil det jo være mere hensigtsmæssigt, hvis staten stillede likviditet til rådighed for borgerne og erhverslivet direkte og dermed skabte den savnede økonomiske vækst, i stedet for den nuværende situation, hvor bankerne investerer i alt muligt andet uden gavn for samfundsøkonomien.

Herhjemme er de politiske partier - med en enkelt undtagelse - købt af finansbranchens lobby eller direkte af bankerne.

Så forvent ingen bankregulering i dk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Knud Madsen

Selv som højreorienteret må jeg helt klart tilslutte mig tankerne om at holde bankerne i ørerne, endda meget kraftigt.
Det dur bare ikke med beskatning af transaktioner, som uvægerligt vil føre til øgede omkostninger for kunderne.

Der skal, som det var tidligere, bl.a. ske ved at staten sætter en KOMPETENT person ind i bestyrelsen, og ikke som tidligere blot en tilfældig højtråbende fagforeningspamper eller ubegavet kommunalbestyrelsesmedlem , som man menet at kunne opnår fordele ved at have siddende.
Ligeledes kan man genindføre det grundige Bank- og Sparekassetilsyn, som jeg kender fra 70erne, hvor jeg selv var i den sektor. Dette tilsyn skulle den off. udpegede best.medl. kunne hidkalde ved mistanke om urent trav.
Ideen med yderligere at have en opdeling af sektoren, som man før i tiden havde mellem sparekasser og banker kunne sagtens genoptages i en revideret form, så ikke almindelige borgere skulle kunne straffes for kriminelt idioti, som den smarte, men ofte snotdumme, ledelse, laver.
Snotdum er man, når man bevidst gentager fordums idioti.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Sohn

Den tyske politiker fra Die Linke, Sahra Wagenknecht, har sagt det sådan her:

"Jeg kan ikke længere holde ud at høre frasen: Vi må berolige finansmarkederne ... Vi vil afvæbne finansmarkederne."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Sohn

Fagforbund og andre organisationer i Tyskland har sluttet sig sammen i initiativet ”umFAIRteilen” - man kræver at rigdom beskattes. To procent af tyskerne har en formue, der er lige så stor som landets samlede gæld. Disse formuer beskattes stort set ikke.

Læs mere her:

http://umfairteilen.de/

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Det er da indlysende, at banker og spekulationsvirksomhed skal være adskilte.

I det hele taget er det yderst uhensigtsmæssigt, at store kapitalkoncentrationer i den hellige personlige friheds navn skal kunne kontrollere fællesskabet, som det sker.

Disse kapitalkoncentrationer er cancerknuder i den globale økonomi - al respekt til Hollande der synes at forstå nødvendigheden af radikale forandringer.

Og lad os insistere på at forståelsen for krisens egentlige årsag indfinder sig "Andre igen mener, at Gabriels forslag svinger i takt med voksende behov for at tackle både finans- og eurokrisens egentlige rødder."

Nogen har et alvorligt forklaringsproblem. Følg pengene - find skurkene.

Og for konstruktive alternativer : økologiske økonomer, prof. Herman Daly o.a.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Mathiasen

Steen Sohn siger:
"Den tyske politiker fra Die Linke, Sahra Wagenknecht, har sagt det sådan her … Vi vil afvæbne finansmarkederne:"

Om det nogensinde kommer så vidt med Fru Wagenknechts bistand, er usikkert.
Hvis hun hjemme ved køkkenbordet eller i ægtesengen ville sige til samleveren, at han helt skulle holde sig væk fra politik, ville en første forudsætning være opfyldt. Om Oskar LaFontaine er parat til det, ved vi ikke.

Det kan blive ret vanskeligt at samle et dueligt flertal hos Forbundsdagens centrum-venstre partier, selv hvis meningsmålingernes flertal materialiserer sig i et valgresultat. Med en stor koalition, som er alternativet, vil Unionen gør alt for at beskytte finanssektoren.

Endelig nytter det ikke noget, at enkelte nationalstater handler alene, ikke engang hvis de har Tysklands størrelse. Man er nødt til at udstrække gyldigheden til hele EU eller i det mindste Eurozonen, for UK går ikke med. Om den danske regering er med på en bankunion, er ærligt talt også tvivlsomt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Det er ufatteligt, at man ikke gik igang med at lovgive om bankerne og finanssektoren med det samme efter subprime-krisen og Lehman Brothes´ krak i 2008, hvor alt frøs til is, og flere store banker måtte overtages af staterne, fordi de var for store til at krakke.

Der har været en mærkelig ulyst til at se i øjnene, at sektoren var blevet totalt afhængig af staterne og dermed af skatteyderne. Men har ladet som om, alt kørte videre som før. Og man har bøjet sig for "markedet", selvom "markedet" i virkeligheden ikke var frit, men statsafhængigt.

Masser af storbanker er stadig ejet af statskasserne rundt omkring. Dexia er et eksempel,
http://da.wikipedia.org/wiki/Dexia
Fortis et andet. Gigantiske pengeinstitutter, der netop stadig blander investering, spekulation, forsikring, realkredit med almindelig bankvirksomhed, og har store tab i Spanien og Grækenland - og så er hele butikken såmænd statsejet (majoritet). Dvs. staterne står selv med ejerskabet til denne sammenblanding, der risikerer at skabe den samme type krise som sidst.

Der kan ikke blive lovgivet for hurtigt.

Det er hul i hovedet.

t
No

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Mathiasen

Det er et stykke tid siden, at Sigmar Gabriel fremsatte sine teser om finanssektoren.
I ågr gjorde han euroredningen til et nyt valgkampstema, og så kan Informations korrespondent skrive en artikel om det eller henvise til internationale medier.

Det er forslag som indebærer en integreret finans-, social- og økonomisk politik med nye beføjelser til EU-institutioner, suverænitetsafgørelser, grundlovsændringer og folkeafstemninger. Altså et meget omfattende kompleks, som uundgåeligt vil føre til folkeafstemning også i kongeriget.

Her har statsministeren reduceret problemet med sætningen "danske skatteydere skal ikke betale", og man har svært, overordentligt svært, ved at forestille sig andet end en ny dansk undtagelse og en større afstand mellem unionens periferi og kerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

Det er hverken radikalt eller urimeligt, det som der her agiteres for, nemlig at banker opfører sig som samfundsstøtter istedet for at samfundet skal opføre sig som bankstøtte.

Bankernes uhæderlige og umoralske opførsel har ikke bare medvirket til at undergrave tilliden til selve banksystemet, men har desuden givet modstandere af kapitalisme i almindelighed billig ammunition i deres populistiske retro-kamp.

Derfor er det yderligere vigtigt, at individuelle ledere i banksektoren bliver stillet personligt ansvarlige for deres bankers ulovlige optræden, istedet for at indgå det ene forlig efter det andet og slippe med bøder.

http://www.bloomberg.com/news/2012-08-08/standard-chartered-probe-deal-s...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Jesper Wendt peger meget præcist og symptomatisk på, at europæiske politikere for mange af borgerne i verdensdelen har svigtet afgørende og dermed mistet tillid - ved at føre os i en stik modsat retning af den, der for det brede flertal er vejen frem: tilstrækkelig og nødvendig produktion og solidarisk fordeling, social sikkerhed (baseret på de nødv. prod. og sol. ford.) og transparente og stabile samfund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for morten hansen

Manden har selvfølgelig ret. Og man kan ikke beskylde en fuldtræffer med hovedet på sømmet for bare at være populisme.

Sigmar Gabriel er faktisk forbløffende klar i spyttet. Og selvom jeg har dømt den europæiske socialdemokratisme til snarlig afgang ved døden - det har den i hvert fald indtil videre selv sørget for - er dette faktisk et seriøst fokus, der atter kunne skabe troværdighed omkring dem, og noget, der kunne reetablere et program, der var værd at kæmpe for. OG som de vælgere, der før i tiden har været socialdemokratiske, kunne have en grund til at vende tilbage til.

Det kræver blot det næsten umulige: at et helt parti kunne blive enige om, at være ligeså klare i spyttet som Gabriel. Det vil næppe finde sted. For som deres modstandere jo rigtigt påpeger, så er socialdemokraterne også kompromitterede.

Dette beskriver desværre korruptionens særlige mekanik. Når først man har medvirket til svinestreger, har man ubehjælpelig snavs på fingrene. Politik ER snavset, og man bliver selv snavset af det. Man forelsker sig i snavset.

Men det er rent faktisk det eneste, der kan giver socialdemokrater vind i sejlene for alvor. Jeg tænker ikke på de trælse vippen frem og tilbage i båden, hvor snart de blå laver ged i den, for så at overlade banen til de røde, der så laver ged i den. Jeg taler om ægte troværdighed. At folk kan se og mærke, at der er nogen, der vil kæmpe for deres sag og ikke bare for deres egen professionelle karriere. At der er nogen, der har nosser til at sætte sig op imod de superkræfter, der tramper hen over kontinenterne med deres finans-terrorisme, udplyndrer befolkninger og sender dem i krig til at myrde hinanden. Og daglig stiller sig op foran en mikrofon og et kamera og lyver dem lige op i ansigtet.

Vil det ske. Næppe. For de er alt for indfedtet i deres dårlige karma.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Nielsen

Hvis tyskerne eller andre er utilfredse med deres politikere, så vælg nogle andre.

Er man utilfreds bankernes gøres og laden, så brug andre banker, hvor man er mere enig med deres politik.

Hvor svært kan det være.

Bankerne er ligesom alle andre forretninger, kunderne bestemmer.

Hvis Randi og andre ligesindede i verden helst vil banker med "gammeldags" drift ala Flemløse Sparekasse, så er det blot at oprette sådanne.

Os andre som gerne vil den konventionelle bankdrift med de muligheder og risici, det giver, vi kan så bliver hvor vi er

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Jo men, nu taler vi altså også om, at skattepenge ikke skal bruges til at understøtte spekulationsbanker

Hvis nogen vil gamble med deres egne penge og uden, at det får indflydelse på fælleskabets resort - så vær så god, bare hold mig uden for

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Georg Christensen

Endelig, har Tyskernes såkaldte "socialkamerater",fået "øjnene" åbnet.

Det skyldes, nok ikke "ideologien", som grundlagsdanneren, men nødvændigheden, i "værdifordelings politiken". Stedet, som grundlaget bygges på, må være, at sælgens "ydelse", først får værdi, må "køberens" formåen, (forståelse), er tilstedeværende, og på ingen måde overlades til "finansindustriens (spillegale tosserier)".

LIVET, har brug for nye "diffitnition´s modeller", SOM I OG MED LIVET´S interesse ønsker at virke, helst fuldstændig uden "korrupte polittikere og deres såkaldte (ekspertiser,lobbyister også af og til kaldet "terroister").

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Alle - inkl. Socialdemokraterne - lider af fremskreden identitetskrise. Kuren ? Forhåbentlig bevidsthedsudvidelse vedr. hensigtsmæssig adfærd ifht omsorg for livet. Fyr en fed og ansæt to tynde - tag på meditationskursus - stil ind på kanal ´ha det godt´. Tag jer dog sammen

anbefalede denne kommentar