Læsetid: 4 min.

USA kritiserer Rwanda for at støtte oprørerne i DRC

Den amerikanske regering skifter politik i forhold til Rwanda ved at skære i hjælpen til landet og kritiserer Paul Kagames regering for at have ydet støtte til oprørere i DRC. Ifølge Human Rights Watch reagerer USA på faste beviser
Congolesiske regeringssoldater patruljerer hovedvejen til byen Goma efter kampe med oprørsgruppen M23. USA kritiserer nu Rwanda for at støtte gruppen og skærer i hjælpen til landet.

Congolesiske regeringssoldater patruljerer hovedvejen til byen Goma efter kampe med oprørsgruppen M23. USA kritiserer nu Rwanda for at støtte gruppen og skærer i hjælpen til landet.

James Akene

3. august 2012

Den amerikanske regering er på tilbagetog efter flere års trofast støtte til Rwandas præsident, Paul Kagame, hvilket tyder på, at Washingtons bekymring omkring de fortsatte blodsudgydelser i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) nu opvejer Vestens skyldsfølelse over folkemordet i Rwanda i 1994. Rwandas regering har svaret igen på de seneste beskyldninger om, at den yder støtte til oprørere i DRC ved at betegne en detaljeret FN-rapport, som i sidste uge fik USA, Storbritannien og andre lande til at afbryde støtten til landet, som et koordineret forsøg på at »fremstille Rwanda som skurken«.

Men det har tilsyneladende ikke overbevist Washington, som offentligt støtter rapporten, der fremlægger beviser for, at Rwanda har leveret soldater og militærudstyr til oprørerne i den østlige del af DRC, hvor konflikten, som har varet i 18 år, har kostet flere millioner menneskeliv.

Træt af løgn

Det amerikanske udenrigsministerium har brudt traditionen for kun at fremsætte kritik i private meddelelser og udtaler »dyb bekymring over Rwandas støtte til den congolesiske oprørsgruppe, der går under navnet M23«. Washington har afbrudt den militære hjælp, og lederen af udenrigsministeriets Office for Global Criminal Justice advarer om, at Rwandas regering kan komme under anklage ved Den Internationale Straffedomstol.

Tom Malinowski, et tidligere medlem af præsident Bill Clintons nationale sikkerhedsudvalg og nu direktør for Human Rights Watchs kontor i Washington, siger, at den amerikanske regering handler i lyset af, hvad den betragter som ubestridelige beviser:

»På intet tidspunkt i løbet af de seneste 18 år har USA og Rwandas øvrige allierede reageret så kraftigt på beviser for Kagame-regeringens forseelser. Men på et vist tidspunkt bliver folk trætte af at høre løgne. Ligesom tidligere regeringer har denne gjort alt for at lade tvivlen komme Rwandas regering til gode og givet den mulighed for at svare på kritik med forklaringer, når den er blevet beskyldt for denne form for adfærd,« siger Tom Malinowski og fortsætter:

»Men denne gang er beviserne klare, og når regeringen i Rwanda så bliver ved med kategorisk at benægte, hvad den amerikanske regering med sikkerhed ved, er det svært at opretholde tålmodighed. Nu oplever vi, at tålmodigheden forsvinder.« Rapporten beskylder også Rwanda for at beskytte Bosco Ntaganda, lederen for M23, som for seks år siden blev sigtet for krigsforbrydelser ved Den Internationale Straffedomstol. Malinowski, som var embedsmand i udenrigsministeriet, inden han begyndte at arbejde for Det Hvide Hus, siger, at Kigali gennem mange år har fået betydeligt spillerum, fordi Vestens passivitet i begyndelsen af folkedrabet i 1994 bidrog til nedslagtningen af omkring 800.000 tutsier. Den har også gjort, at Kagame er beundret i Washington og London, fordi han ledede genopbygningen af Rwanda og skabte en blomstrende økonomi, selv om hans stramme politiske styring, der ikke gav en reel opposition meget plads, dog har skabt en snigende tvivl.

Dårlig samvittighed

Men ifølge Malinowski er overbevisningen om, at Rwanda bruger en forbrydelse til at dække over en anden, voksende i den amerikanske regering: »Vi havde alle den forfærdelige oplevelse og brændende skyldfølelse, som præsident Clinton mange gange gav udtryk for, fordi det internationale samfund ikke evnede at hjælpe Rwanda i nødens stund. Desværre har Kagame gennem årene også spillet på denne skyldfølelse for at dække over andre forbrydelser, som vi helt ærligt også burde have lidt dårlig samvittighed over ikke at have konfronteret,« mener Malinowski.

Den amerikanske politik er også styret af en lov fra 2006, som blev bragt i forslag af bl.a. den daværende senator Barack Obama. Loven skulle hjælpe regeringen i Kinshasa med at beskytte congolesiske mineralressourcer mod plyndringer og give regeringen i Washington mulighed for at indefryse støtte til de lande, der destabiliserer situationen i DRC.

I løbet af de seneste år er Rwandas militære støtte til oprørere i DRC blevet beskrevet i flere rapporter, deriblandt en kortlægning af de mange drab og store lidelser i landet i slutningen af 1990’erne. Der var modstand internt i den amerikanske regering mod offentliggørelsen af den seneste FN-rapport. Susan Rice, USA’s ambassadør i FN, forsøgte i første omgang at forhindre, at et vigtigt bilag, som beskriver beviserne for Rwandas støtte til de congolesiske oprørere, blev inkluderet i rapporten og dermed offentliggjort.

Men det træk blev undermineret, da regeringen i Kinshasa protesterede, og detaljer blev lækket. DRC’s regering har i denne uge beskrevet Rwandas støtte til oprørerne som en offentlig hemmelighed. WUSA har meddelt, at 200.000 dollars i militær bistand til Rwanda bliver tilbageholdt. Storbritannien, som er Rwandas største bilaterale donor, viste i første omgang ingen vilje til at reagere på FN-rapporten, men har siden fulgt Washingtons eksempel og meddeler, at udbetalingen af 16 mio. pund i støtte bliver tilbageholdt. Holland og Tyskland skærer også i deres støtte til landet. Tysklands udviklingsminister, Dirk Niebel, siger, at han for en måned siden havde advaret Rwanda:

»Rwanda har ikke benyttet den mellemliggende periode til at afkræfte disse alvorlige beskyldninger. Afbrydelsen af støtten til landet er et tydeligt signal til Rwandas regering.«

Chefen for det amerikanske udenrigsministeriums kontor for krigsforbrydelser, Stephen Rapp, har lagt ekstra pres på ved at advare om, at Rwandas regering risikerer at blive retsforfulgt ved Den Internationale Straffedomstol for medvirken til forbrydelser mod menneskeheden, hvis det kan påvises, at de har bevæbnet de congolesiske oprørere, som er ansvarlige for grusomhederne. Rwanda har ikke underskrevet Rom-statutten om oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol, men det har DRC, og Rapp påpeger, at Liberias tidligere præsident, Charles Taylor, er fængslet for forbrydelser, som blev begået i et naboland. Kagames regering har reageret rasende på omslaget i den amerikanske politik, tilsyneladende fordi det til en vis grad var uventet. Rwandas udenrigsminister, Louise Mushikiwabo, beskylder de vestlige regeringer for at behandle landet som et barn: »Dette barn-og-forældre-forhold må holde op. Der er nødt til at være et minimum af respekt,« siger hun: »Så længe landene vifter med deres checkhæfter over vores hoveder, kan vi aldrig blive ligeværdige.«

 

© The Guardian & Information 2012. Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dan Johannesson

USA, trætte af løgn? Meget kan i trykke, eller copy paste, men det udsagn er der vist ikke en som stadig tror på i den vestlige verden..

Kristian Laursen

Set fra Kigali, så er støtten (som nok mest er forsvarsminister James Kabarebes ide) til M23 i DR Congo, mere eller mindre det samme som når USA støtter oprørsgruppen FSA i Syrien. Det handler om ideen om sikkerhed.

Her er i øvrigt lidt baggrundsviden om M23 (som jeg skrev om i nedenstående link)

http://www.information.dk/telegram/306660#comment-620624

I ovenstående link har jeg i øvrigt også skrevet lidt om konflikten, som jeg ser den.

M23 (Bevægelsen for d. 23. marts) består af tidligere CNDP soldater og er opkaldt efter fredsaftalen fra d. 23.03.2009, den fredsaftale der afsluttede Kivukonflikten mellem CNDP og FARDC (den congolesiske hær) og FN. M23 anklager den congolesiske regering for overgreb mod congolesiske tutsier som årsag til deres mytteri. Blandt andet blev flere afmønstrede CNDP angiveligt myrdet under FARDC operationer mod Herrens Modstandshær (en terrorgruppe fra Uganda). Men det handler nok lige så meget om at Kinshasa forsøgte at knægte deres lokale magt ved at overflytte tidligere CNDP officerer i FARDC til fjerne områder af det enorme DR Congo. Det vil sige langt væk fra deres lukrative (og bundkorrupte) mindedrift. Rwanda beskyldes for at støtte M23 med våben og endda rwandiske soldater.

CNDP (Kongressen for Folkets Beskyttelse) var en tidligere oprørsgruppe der bestod af banyamulenge, altså congolesiske tutsier. Flere af dem var tidligere medlemmer af RCD (Samlingen for Congolesisk Demokrati) en rwandisk-oprettet congolesisk tutsi oprørsgruppe fra Anden Congokrig (1998-2003). De blev officielt oprettet i 2003 (tror jeg nok) for at beskytte congolesiske tutsier mod den rwandiske hutu terrorgruppe FDLR. Da CNDP blev integreret ind i FARDC, den congolesiske hær, i 2009, forblev de i det samme område. FARDC enheder bestående af tidligere CNDP er beskyldt for at ved flere lejligheder lokke civile hutuer frem med løfter om mæslingevaccine for derefter at myrde dem. Ligeledes sidder militærenheder med tidligere CNDP folk tungt på lokale minearbejdere. Rwanda støttede CNDP med våben og lod dem gemme sig på deres siden af grænsen under Kivukonflikten.

Michael Kongstad Nielsen

Det er jo nok meget godt at få sat navn på, hvem der støtter hvem i det overordentligt brogede billede i det østlige Congo. Og hvis Rwandas regering blæser til ilden eller har territoriele interesser, så må det frem i lyset, og så er det vel rimeligt, at de kritiseres, og der bliver trukket i støtten.

Kristian Laursen

At USA tilbageholder 200.000 dollars i militær bistand til Rwanda, lyder måske ikke af meget, men symbolværdien er slående. Det skal siges, at pengene dog nok snart ender i Rwanda alligevel.

New Times (Én af Rwandas statsstyrede aviser) er i øvrigt spændende læsning i denne tid. De trækker nu det mest bombastiske kort i bunken, nemlig at FNs ekspertpanel i DR Congo, er beundrere af terrorgruppen FDLR (de Demokratiske Styrker for Rwandas Befrielse), en overvejende hutu gruppering i Kivu regionen.

Det skal dog i øvrigt gentages, at mens FN (på kluntet vis) pegede en rystende finger på Rwanda i forbindelse med M23, da var Bill Clinton og Tony Blair på besøg i landet, og de overøste Kagame-regimet med ros.

Henrik Darlie

"Chefen for det amerikanske udenrigsministeriums kontor for krigsforbrydelser, Stephen Rapp, har lagt ekstra pres på ved at advare om, at Rwandas regering risikerer at blive retsforfulgt ved Den Internationale Straffedomstol for medvirken til forbrydelser mod menneskeheden, hvis det kan påvises, at de har bevæbnet de congolesiske oprørere, som er ansvarlige for grusomhederne."

Det kan undre at man truer med en domstol man ikke selv anerkender. Det kan måske skyldes at man selv tidligere er blevet dømt.
Amerikanerne er nogle sludrechatoller.

http://www.leksikon.org/art.php?n=4936
http://politiken.dk/udland/ECE32322/usa-bryder-med-international-domstol/
http://www.internationaltforum.dk/For-forste-gang-rettes-vabnene-mod
http://www.amnesty.dk/icc