Vestens progressive svigter Ugandas homokamp

Frank Mugisha bringer en efterlysning. Han efterlyser frisindede, progressive vesterlændinge, der vil stå frem og fortælle højlydt om deres støtte til homoseksuelle i Uganda. De skal ikke donere penge anonymt, de skal ikke komme på besøg i al hemmelighed, de skal ikke gemme sig væk af frygt for at ligne fortidens hvide kolonialister.

»Vores problem er, at de progressive støtter er meget tavse,« siger Frank Mugisha, leder af organisationen Sexual Minorities Uganda (SMUG) og en af landets førende LGBT-aktivister (Lesbian, gay, bisexual, transgender).

»Ofte bryder de sig slet ikke om at involvere sig i Afrika, fordi de tror, de så vil blive set som neokolonialister. Men i virkeligheden spiller de med på en konservativ dagsorden.«

Mugisha er i Danmark i forbindelse med denne uges Copenhagen Pride-festival, der i år har særlig fokus på homoseksuelles rettigheder i Afrika.

Konservative kræfter i Vesten har gennem en årrække engageret sig seksualpolitisk i Uganda. Især amerikanske missionærer, præster, politikere, evangeliske forretningsfolk, og antihomoaktivister har besøgt det østafrikanske land med millioner af dollar på lommen og en iver efter at institutionalisere homofobien blandt Ugandas politikere, lærere og præster. I 2009 kom det så vidt, at et lovforslag om dødsstraf for homoseksualitet blev præsenteret for parlamentet. Det debatteres stadig.

Imens rejser udlændinge fortsat til Uganda for at påvirke befolkningen. Frank Mugisha fortæller om en flyvetur, han var på:

»Flyet var fuld af præster og religiøse ledere fra USA på vej til Uganda for at prædike foran store offentlige forsamlinger. Når så de progressive folk kommer, så vil de slet ikke ses. De siger, de er turister, men de besøger mig og min organisation, og spørger hvordan det går, og jeg tænker, ’Hvorfor gemmer du dig? Hvad har du stjålet? Du burde ikke være underground, sig til regeringen, at du kommer, at du støtter homoseksuelles rettigheder, at du er et liberalt menneske’.«

Tavse venner

– Men billedet af den hvide mand, der rejser til Afrika og fortæller de lokale, hvordan verden hænger sammen er jo en smule belastet?

»Jeg snakker ikke om, at hvide homoseksuelle mænd skal komme og sige, ’Vi er fra Danmark, nu skal der være pride-parade i Uganda’. Det ville jeg ikke acceptere. Jeg snakker om folk, der giver os penge. Når de støtter børnehjem eller kampen mod malaria, vil de gerne være højrøstede. Men når de giver penge til SMUG er de tavse. De holder hemmelige møder, de vil ikke ses offentligt. Men folk skal vide det. Vi har Elton John Aids Foundation, som støtter tusindvis af projekter, men der er ingen, der siger til folk: ’Ved du, at Elton John er bøsse? Det er hans penge, vil du afvise dem?’ Hvis det var en konservativ, ville han prædike sit budskab. At sige nej til homoseksualitet ville være en del af donationen.«

– Efterlyser du, at ikkekonservative vesterlændinge kommer og prædiker deres budskab?

»De kan ikke komme og sige, ’Gør sådan og sådan’. De skal komme her som vores venner og være åbne omkring vores venskab. Hvis jeg har en progressiv ven fra Vesten, så må han ikke være bange for at kommer til Uganda og sige, ’Frank er bøsse og han er min ven. Frank er bøsse, og vi læser biblen sammen for at prædike Guds ord’,« siger Frank Mugisha, der er vokset op i en katolsk familie.

»Sådan gør de konservative. Alle vores homofobiske præster har venner fra udlandet. De kommer til Uganda, de bygger kirker og hjælper forældreløse børn. Hvis du spørger en kirke i Uganda, hvor de får deres penge fra, så nævner de navne på deres venner fra udlandet. De er åbne omkring det. Det giver dem troværdighed. Sådan gør de konservative, og det er derfor, de vinder krigen i Afrika,« siger Mugisha, der sidste år blev tildelt Robert F. Kennedy Human Rights Award for sit arbejde.

Danmarks udviklingsminister, Christian Friis Bach (R), blev i marts måned kritiseret for ikke at true Uganda med at skære i bistandshjælpen, hvis de indførte dødsstraf for homoseksuelle. Frank Mugisha erklærer sig enig med ministerens strategi.

»Uganda er et meget fattigt land. Vi har brug for bistand. Jeg går ikke ind for, at man skærer i pengene til Uganda,« siger han, men opfordrer samtidig til, at både regeringen og organisationer som Folkekirkens nødhjælp følger støttekronerne til dørs.

»Gør pengene det, de skal? Støtter de udbredelsen af menneskerettighederne? Bekæmper de diskrimination? Hjælper de mod hiv og aids? Når de ud til alle? Bed Uganda om at gøre det. Hold folk ansvarlige,« siger han.