Arlas partner i Kina er et skældsord

Fra i dag skal statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) slå et nyt slag for dansk erhvervsliv i Kina. En af de nye danske prestigeaftaler, Arlas milliardinvestering i kinesiske Mengniu Dairy, demonstrerer, at satsningen er risikabel. Mengniu har så dårligt et ry efter salg af blandt andet giftig mælk, at dets navn er blevet et skældsord i Kina
Kinesiske forældre og børn stod i kø på hospitalerne efter mælkeskandalen for et par år siden. Indblandet i skandalen var blandt andet Arlas nye partner i Kina.

Kinesiske forældre og børn stod i kø på hospitalerne efter mælkeskandalen for et par år siden. Indblandet i skandalen var blandt andet Arlas nye partner i Kina.

10. september 2012

Det var et PR-scoop for den kinesiske mejeriproducent. Mengniu Dairy Co. indgik en milliardaftale med den dansk-svenske mejerigigant Arla Foods i forbindelse med Kinas præsident Hu Jintaos visit til Danmark i juni. Kinesiske brancheeksperter udlagde det som en stor gevinst for en af Kinas allerstørste på markedet for mejeriprodukter. Aftalen tilførte kapital til den kinesiske side, men endnu vigtigere var det, at det kunne være med til at forbedre renommeet for en ellers skandaleramt virksomhed.

Men mange kinesere undrede sig samtidig: Hvorfor ville Arla sætte sit eget omdømme på spil ved at spendere 1,7 mia. kr. på at blive indirekte medejer af Mengniu og dermed give det kinesiske selskab sit blå stempel. Arla trådte lige ind i et minefelt, da det knyttede bånd med en af de kinesiske virksomheder, der lægges mest for had af kinesiske forbrugere. På internettet spurgte nogle kinesere direkte, om de i Arla var blevet ’sindssyge’.

Mengniu har et særdeles blakket ry, efter det har solgt mælk med kemikaliet melamin og andre farlige giftstoffer. Det har ført til flere kampagner for boykot af Mengniu. Selskabets anseelse er blevet så ringe, at i slutningen af sidste år – efter en ny skandale – blev brugt som et skældsord. »Jeg håber, hele din familie drikker Mengniu,« blev det nye udtryk til at forbande andre.

Kineserne rasede på internettet. »Mengniu, du har taget 1,3 mia. menneskers liv for givet, og har behandlet dem som laboratorierotter,« skrev en kineser på sin mikroblog. Og da andre hackede sig ind på selskabets officielle hjemmeside efterlod de en hilsen: »Der var engang, hvor Mengniu gjorde det kinesiske folk stærkt og stolt, men nu påfører det sit eget folk skade.«

Mengniu er derfor kort fortalt et brand i krise. Men med Arla-aftalen så Mengniu en mulighed for at rette op på sit image. Hvis Arla stoler på os, så kan I, de kinesiske forbrugere, også gøre det, fortalte mejeriselskabet via sociale medier. Men på internettet var der fortsat skepsis. Bliver det Arla, der hiver Mengnius navn op af rendestenen, eller vil det omvendt blive Mengniu, som trækker Arla ned i sølet?

»Jeg er bange for, at ikke blot vil Mengniu ikke blive reddet, nu vil også Arla Foods lide skade. Jeg vil foreslå dem at være forsigtige og ikke blive venner med firmaer, som er uden samvittighed,« skrev en kineser på sin mikroblog.

Risici i Kina

Aftalen mellem Arla og Mengniu var med til at gøre den danske regering ’ovenud tilfreds’ med det økonomiske udbytte af Hu Jintaos besøg i juni. I alt blev der indgået aftaler for ca. 18 mia. kr. Og når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i dag ankommer til Beijing, vil et af hendes mål være at bane vejen for yderligere samarbejde mellem de to landes virksomheder.

For danske firmaer repræsenterer Kina et lukrativt marked i vækst, men det er også en besværlig og kompliceret arena, som oftest gør det nødvendigt at samarbejde med en kinesisk partner for at nå ud til de kinesiske forbrugere. Og deri kan faren ligge, siger James Roy, senioranalytiker ved China Market Research Group. Med kombinationen af hastig økonomisk vækst, stærk konkurrence og ringe kontrol fra myndighedernes side har der i Kina udviklet sig en atmosfære, hvor kinesiske firmaer i et forsøg på at opnå konkurrencefordele ofte skyder genvej og sparer penge ved at sløse med sikkerheden.

Det har tit resulteret i ekstremt sundhedsskadelige produkter og ført til voldsom vrede og frustration i den kinesiske befolkning.

James Roy siger, at danske virksomheder ikke skal lade sig forblinde af udsigten til profit på det kinesiske marked i en sådan grad, at de undlader at være meget påpasselige med, hvilke kinesiske partnere de begynder at samarbejde med – og dermed blåstempler.

»De skal bestemt være opmærksomme på risikoen for, at deres eget brand og image kan lide skade,« siger James Roy. »De skal ikke kun kigge på den potentielle partners statusopgørelse eller overskudsmargin, men også de risici der er. Hvilke skandaler har den potentielle partner været ramt af, og kan der opstå nye skandaler?«

Hovedet på blokken

Arla erkender selv, at der er risici forbundet med Mengniu. Men udsigten til de økonomiske muligheder på det store og hastigt voksende marked for mælkeprodukter i Kina overskyggede bekymringerne.

»Det er rigtigt, at vi er sårbare, hvis Mengniu bliver ramt af skandaler i fremtiden« siger Frede Juulsen, direktør med ansvar for Arlas aktiviteter i Kina. Han siger, at Arla med aftalen har lagt »hovedet på blokken«.

»Vi har også diskuteret meget, om det kan skade Arla,« siger han. »Vi vurderer, at det kinesiske marked simpelthen er for interessant til, at vi ikke kan være her.«

Ifølge Arla skal aftalen med Mengniu frem mod 2016 femdoble Arlas omsætning på det kinesiske marked fra 700 mio. kr. til 3,5 mia. kr.

Frede Juulsen beskriver Mengniu som ’særdeles interessant’ ud fra et kommercielt synspunkt. Mengniu kan tilbyde et stærkt distributionsnetværk, som Arla selv ville skulle bruge adskillige år på at opbygge.

»Det kinesiske marked er for stort og for kompliceret til, at vi kan gå ind alene,« siger han.

Men for kritikere af Mengniu kan Arlas eventyr i Kina udvikle sig til et eksempel til skræk og advarsel. Nye skandaler kan påføre Arla alvorlig skade.

»Det er en potentiel katastrofe for Arla,« mener Wang Xiaoshan, en journalist, som i flere år har skrevet kritisk om Mengniu og samtidig fører kampagne mod selskabet på sin mikroblog, der har næsten halvanden million følgere.

En række eksempler

Der er en lang liste af eksempler på, at udenlandske virksomheders brand og image har lidt skade enten pga. egne fejltrin i Kina eller pga. kinesiske partnere og underleverandører, der for eksempel har vist sig at være store forureningssyndere, har produceret farlige produkter eller som har budt kinesiske arbejdere kummerlige forhold. Men specielt inden for fødevareindustrien er det et minefelt, da der konstant rapporteres om fund af livsfarlige mad- og drikkevarer.

Det fik en af Arlas største konkurrenter på det globale marked, Fonterra fra New Zealand, at mærke. Det samarbejdede med det kinesiske mejeriselskab Sanlu, der var den store synder, da Kina i 2008 blev ramt af mælkepulverskandalen, hvor mindst seks børn døde og omkring 300.000 skulle i lægebehandling. Mælk var blevet fortyndet og tilsat det farlige kemikalie melamin, som havde den virkning, at det, stik modsat hvad der var tilfældet, så ud, som om mælken havde et højt proteinindhold. Arlas samarbejdspartner blev også involveret i skandalen, da der ligeså blev fundet melamin i Mengnius produkter.

Efter skandalen faldt efterspørgslen på mælk drastisk. Sanlu blev erklæret bankerot, og Fonterra, der ejede 43 procent af Sanlu, led et stort økonomisk tab, da det tabte hele sin investering i Kina på næsten 700 mio. kr. på gulvet – og hjemme i New Zealand led Fonterras image stor skade.

Nye skandaler

Efter skandalen lovede regeringen, at landets lederskab ville gøre alt for at undgå lignende tragedier i fremtiden. Men problemerne fortsætter.

»Problemerne med sikkerheden er aldrig ophørt med at eksistere,« siger Wang Xiaoshan.

Selskabet Bright Dairy and Food Co. meddelte i sommer, at en fabrik ved et uheld havde pumpet alkalisk vand, brugt til rensning, ind i mælkekartoner. Og Yili Industrial Group erkendte, at den havde tilbagekaldt modermælkserstatning, som var inficeret af et ’usædvanligt’ højt niveau af kviksølv.

I slutningen af 2011 fandt myndighederne kræftfremkaldende giftstoffer i nogle af Mengnius mælkeprodukter. I november sidste år blev der fundet et uacceptabelt højt niveau af bakterier i is fra Mengniu. Seks måneder forinden blev 251 elever syge efter at have drukket selskabets mælk i skolen.

Alligevel siger Frede Juulsen, at Arla »har tillid til Mengniu«. Han peger på, at Mengniu har styrket sin kvalitetsstyring siden 2008, og at landets lovgivning og kontrol med fødevaresikkerhed forbedres.

»Men det er et stort land, og der er mange udfordringer for dem,« siger han.

Ifølge Arla er ideen bag aftalen med Mengniu også, at Arla skal levere sikre produkter til de kinesiske forbrugere. Arla vil levere egne Arla-mærkede produkter fra europæiske mejerianlæg, og samtidig skal Arla hjælpe Mengniu med at etablere et center for fødevaresikkerhed og få sat en ny standard for kinesisk producerede mælkeprodukter.

For Arla er det en nødvendighed, at det lykkes at genoprette kinesiske forbrugeres tillid til Mengniu. Ellers vil Arlas investering i Kina ikke føre til den håbede økonomiske gevinst.

»Vi skal bidrage til, at de kinesiske forbrugere kan få genopbygget tilliden til Mengniu. Det vil være afgørende for Mengniu selv. Men også for at udviklingen af mælkeproduktionen, og forbruget af mælk på det kinesiske marked kommer til at stige, som vi forventer. Ellers kan forbrugerne søge alternativer til mejeriprodukterne,« siger Frede Juulsen.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Statsbesøg

Den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) indleder i dag et fire dage langt besøg i Kina.

I Beijing vil hun bl.a. besøge et nyoprettet dansk-kinesisk universitetscenter og danske virksomheder. I Folkets Store Hal skal hun mødes med vicepremierminister Wang Qishan. I byen Tianjin skal hun mødes med premierminister Wen Jiabao og deltage i World Economic Forum. Til sidst tager hun til Shanghai, hvor hun skal deltage i et erhvervsfremstød for danske virksomheder.

Det er del af et usædvanligt stort antal ministerbesøg til Kina. I alt syv danske ministre besøger Kina i løbet af efteråret. Handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) er også i Kina i disse dage, og hun siger ifølge Ritzau, at den store rejseaktivitet er et forsøg på yderligere at styrke det økonomiske samarbejde mellem Kina og Danmark efter den kinesiske præsident Hu Jintao var i Danmark i juni.

I løbet af præsidentens besøg blev der underskrevet aftaler for omkring 18 mia. kr. Størstedelen af de 18 mia. kr. var danske investeringer i Kina, mens kineserne kun investerede nogle få hundrede millioner kr. i Danmark, som direkte førte til 155 nye danske job.

Blandt aftalerne var Arla Foods opkøb af 5,9 procent af det kinesiske mejeriselskab Mengniu for 1,7 mia. kr.

Mengnius-skandalerne

Mengniu har været involveret i flere skandaler i den seneste tid, inklusive Kinas værste fødevareskandale inden for de sidste år.

I 2008 blev der i Mengnius modermælkserstatning – ligesom i mange andre kinesiske mejeriproducenters – fundet det farlige kemikalie melamin. Det resulterede i seks døde børn og 300.000 syge.

Mengniu undskyldte over for offentligheden, men siden er skandalerne fortsat. Alene inden for det seneste år er Mengniu stødt ind i adskillige problemer.

I maj 2011 blev 251 børn syge, efter de havde drukket mælk fra Mengniu i deres skole i Shaanxi-provinsen.

I november 2011 blev der fundet et uacceptabelt højt niveau af bakterier i is fra Mengniu solgt i Guangdong.

I december 2011 fandt myndighederne kræftfremkaldende giftstoffer i store mængder af Mengnius mælk.

Og i august i år blev en salgschef fra Mengniu i Zhejiang anklaget for at forfalske produktionsdatoerne på store mængder mejeriprodukter.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Erik Pørtner  Jensen

Kilde; Wikepedia

I 2008 opstod Den kinesiske mælkepulverskandale, hvor 53.000 børn blev syge fordi melamin var blevet tilsat mælkeprodukter.

Skandalen opstod fordi kinesiske mælkeproducenter anvendte melamin til at skjule at mælkeprodukterne var fortyndet med vand, samtidig med at prøverne udviste det "sædvanlige" proteindhold.

Forklaringen på tilsætningen af melamin er, at kinesiske mælkeproducenter og mellemhandlere afregnes i forhold til mælkeprodukternes proteinindhold.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars  Poulsen

Har efterhånden boycottet Arla i årevis, men her er så endnu en god grund til at stå fast...

At de samarbejder og ligefrem investerer milliarder i et så råddent firma viser blot at Arla har mistet alt medmenneskelighed og KUN kigger på bundlinjen. Ligesom så mange andre store selskaber.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sten Petersen

Det er ikke kun Arla der kan fremvise hvordan man taber ret store summer på investeringer i udlandet .
Sas havde Carlson som mente at kunne købe Amerikanske flyselskaber , senere ledelser har købet Spanske . De penge er væk nu .
Gn Store Nord investerede i Fransk teknologi , de penge er væk . Jeg er sikker på at der kan tilføjes flere på listen over dem som har tabt stort .
Derimod ser det ud som om udlandet er verdensmestre i at købe gode danske virksomheder . Den liste er nærmest uendelig B og W man der er et verdensfirma takket værende dygtige danskre der stadig kan udvikle og bygge motorer .
Danish Sugar , førende i fødevarer industrien .
Tdc . Københavns lufthavn der har fået mere end en udmærkelse for sin skandinaviske venlighed og funktionalitet .
Jeg kunne blive ved .
Det er rimeligt tankevækkende at vi køber den ene dødssejler efter den anden , samtidigt med at vi sælger ud af guldet bare aktionærene kan tjene 10 kr. pr. aktie ved et hurtigt salg .
Erhvervslivet taler om manglende konkurenceevne og for høje lønninger .
Jeg tror ikke det udelukkende er på " gulvet " at vores penge og arbejdspladser tabes , det er i højere grad oppe på de øverste etager .

anbefalede denne kommentar