Læsetid: 2 min.

Bagsiden: ’Når en ven spørger ...’

Berlusconis etik: Jo større juridiske problemer dine venner har, des flere af dine penge har de brug for
Udland
10. september 2012

»I ved, hvordan det er, Marcello har en meget dyr kone,« sagde Silvio Berlusconi, da han i sidste uge var en indkaldt som vidne i en afpresningssag. Hvorfor har Berlusconi i løbet af de seneste 10 år udbetalt over 20 mio. euro til sin tidligere sekretær, sicilianeren Marcello Dell’Utri? Og hvorfor købte han tidligere på året Dell’Utris villa ved Como-søen for 21,5 mio. euro, selv om den kun var vurderet til det halve?

Havde det noget at gøre med, at Dell’Utri risikerede at ryge i fængsel for mafiakriminalitet og i øvrigt havde valgt at krybe i skjul i Sydamerika inden den italienske højesterets kendelse? Det var nogle af de spørgsmål, som den offentlige anklagere fra Palermo endelig kunne stille den tidligere ministerpræsident. De mener, at Dell’Utri afpresser Berlusconi. Men ifølge vidnet ved de bare ikke, hvad generøsitet er: »Når en ven spørger, kan jeg ikke nægte ham noget,« sagde han.

Ud ad bagdøren

Det er første gang i ti år, at Berlusconi bliver afhørt i en mafiasag. Efter mange svinkeærinder var det sidste chance, inden politiet ville have hentet ham til tvungen afhøring i en sag, hvor han altså ikke er sigtet, men tværtimod betragtes som offer. Det betyder, at han ikke havde lov til at medbringe sine advokater. De stod dog på spring uden for døren, hvis deres klient pludselig skulle skifte status til sigtet. Dell’Utri er ganske vist ikke endt i fængsel, da højesteret i marts sendte sagen tilbage til en ny behandling ved appelretten, men af dommen fremgår det, at han i hvert fald i perioden 1973-78 stod i ledtog med mafiaen. Foruden denne sag er senatoren fra Berlusconis parti som sagt også anklaget for i det seneste årti at have afpresset sin arbejdsgiver for omkring 40 mio. euro og for i begyndelsen af 90’erne med mafiaens hjælp at have konspireret mod staten, da han var drivkraften bag skabelsen af partiet Forza Italia. Da Berlusconi sidst blev afhørt af Antonio Ingroia fra anklagemyndigheden, var han regeringsleder og kunne som sigtet i en parallel sag forbeholde sig retten til ikke at sige noget. Derfor blev mødet i 2002 en tavs seance, erindrer Ingroia: »Derefter blev vi offentlige anklagere af statsministeriets personale fulgt ud gennem en bagdør, mens de sigtedes advokater gik ud ad hovedindgangen, hvor tv-kameraer og journalister havde taget opstilling, og som en uhørt forskelsbehandling var de således ene om at kunne give deres udlægning af, hvad der var sket derinde.«

Det timelange forhør onsdag gik med, at Berlusconi fortalte vittigheder og belærte om, at man i Italien risikerer at blive dømt for mafia blot ved at tale med de forkerte.

Det skal imidlertid bevises, at man har ydet konkret bidrag til den kriminelle organisation, hvilket anklagerne angiveligt opgav at forklare den jurauddannede politiker.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her