Læsetid: 3 min.

Det britiske uddannelseslandskab er under forandring

I kølvandet på den britiske regerings reform af uddannelsessektoren og stigningen i brugerbetaling er antallet af ansøgninger til uddannelserne faldet med næsten 10 procent. Det har fået universiteterne til med gode slagtilbud at lokke dygtige studerende til, mens de britiske studerende flygter til udlandet
span class="photo-credit">Foto: Mel LonghurstMens britiske universiteter kæmper for at lokke dygtige studerende til, flygter de britiske studerende til udlandet. For eksempel til Irland, hvor det prestigefyldte Trinity College i Dublin har oplevet en stigning af britiske ansøgere på 20 procent.

span class="photo-credit">Foto: Mel LonghurstMens britiske universiteter kæmper for at lokke dygtige studerende til, flygter de britiske studerende til udlandet. For eksempel til Irland, hvor det prestigefyldte Trinity College i Dublin har oplevet en stigning af britiske ansøgere på 20 procent.

Mel Longhurst

17. september 2012

Tredoblingen af den pris, britiske unge skal betale for en universitetsuddannelse, til op mod 9.000 pund om året (knap 84.000 kr.), har på rekordtid ført til en ændring i både de studerendes og universiteternes krav og adfærd. Ideen med ændringerne af finansieringen var, ifølge universitetsminister David Willetts, at tvinge de eksisterende universiteter til at kaste sig ud i »den konkurrencemæssige udfordring, de vil komme til at stå overfor« – i takt med, at uddannelsesmarkedet bliver mere markedsorienteret med højere brugerbetaling og konkurrence fra nye, private universiteter. Den omstilling – påpeger iagttagere – har allerede fundet sted her få uger inden, de første studerende under det nye system starter.

»Som vi står over for starten af det akademiske år 2012-13 kan vi se, at universiteterne er begyndt at operere i et markedsbaseret system; de står over for beslutninger og afvejninger, som vil være velkendte for deres ligemænd i den private sektor,« skriver Paul Clark, politisk direktør for universiteternes organisation, Universities UK (UUK), i en analyse.

Fald i ansøgninger

Universiteterne har dog ikke haft et valg, for antallet af ansøgninger i England er faldet 9,9 procent som resultat af stigningen i brugerbetaling. Samtidig har en lovændring fjernet begrænsningerne på, hvor mange studerende, de enkelte universiteter kan optage, så de nu kan optage så mange af de klogeste studerende – dem med karaktererne AAB i deres ungdomsuddannelse og fra næste år ABB – som de vil.

»Vi ruller kontrollen med pladser tilbage på individuelle universiteter, som har været en barriere for øget konkurrence,« siger universitetsminister Willetts til The Guardian.

Ændringen forventes at gavne landets førende universiteter, mens de lavere rangerende universiteter risikerer at få større problemer med at tiltrække de klogeste studerende. Det har ført til en række utraditionelle tilbud fra universiteterne til de unge i kampen for at fylde forelæsningsauditorierne. Ifølge The Sunday Times tilbyder mindst 60 britiske universiteter, der ligger lavt eller i midten af avisens indflydelsesrige universitetsrangliste, derfor økonomiske incitamenter til potentielle studerende.

University of Birmingham, som kræver 9.000 pund om året for et studie, tilbyder scholarships, der koster 5.000 pund, til studenter med topkarakterer i matematik, kemi og computervidenskab. Newcastles ingeniørskole tilbyder 2.000 pund om året og en bærbar computer til studerende med to A’er og et B, mens Surrey University smider et medlemskab til Surrey Sports Park fitnesscenter oven i en rabat på 3.000 pund til dem med to A’er og et A+.

Forventninger

Økonomien er for universiteterne afgørende, fordi det nye bevillingssystem ikke betyder, at de er blevet rigere. Tværtimod, påpeger Colin Dalziel, specialist i onlineindlæring ved firmaet Pebble Learning, er der blot tale om en »ændring i, hvor pengene kommer fra« – nemlig fra den studerende frem for fra staten, der skærer i sit tilskud.

»De studerende er så godt som uvidende om dette, og derfor er den almindelige opfattelse, at universiteterne vil have en masse ekstra penge til at forbedre deres servicer. Som resultat vil universitetskunden forvente ekstra forbedringer, hvad end det er i faciliteterne, der tilbydes, eller kvaliteten af uddannelse,« skriver han i en analyse i Learning technologies.

Mange universiteter er som resultat af de højnede forventninger begyndt at tilbyde længere undervisningssemestre, hvilket betyder, at fokus på mange universiteter flyttes fra forskning mod undervisning.

Alligevel er det ikke alle unge briter, der har fundet uddannelsestilbuddet sammenlignet med prisen godt nok, og med over 1.200 uddannelser i Europa, der foregår på engelsk, er antallet af såkaldte ’brugerbetalingsflygtninge’ vokset markant. Især tiltrækkes de unge af Irland, hvor antallet af britiske ansøgere til Dublins prestigefulde Trinity College er vokset med 20 procent i år. Byens andet universitet, University College Dublin, har set en stigning i ansøgninger fra den britiske nabo på 37 procent. En anden favoritdestination er Holland, hvor brugerbetalingen er langt lavere.

En af de britiske studerende, der har valgt denne løsning, er 18-årige Hania Thurlow, der ellers var kommet ind på University of Exeter, men i stedet har valgt at læse på Maastricht University: »Brugerbetalingen afskrækkede mig virkelig. Jeg ved, at man kan tage lån og ikke behøver at tilbagebetale det med det samme, men det er stadig en enorm gæld. Og boligudgifterne er også lavere (i Holland, red.). Selv rejsen er billigere – jeg kan flyve hjem fra Eindhoven for omkring 30 pund,« siger hun til The Guardian.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis vi ikke passer meget på i det her land, så indfører VKI+O brugerbetaling for at tage en kandidat-uddannelse, altså de 2 års studier efter bachelor-studierne...

Europæerne gør da hvad de kan for så hurtigt som muligt at fjerne sporene af civilisation, der måtte være tilbage efter liberalisternes magtovertagelse.

jens peter hansen

Med den forkærlighed mange ellers har for små søde private skoler, må et eventuelt privatuniversitet da være drømmen. Alle ønsker jo bare det bedste for deres børn.

De unge flygter til udenlandske universiteter.
Ja, til dem, hvor man stadig kan komme til at studere uden at betale megasummer hvert år.
Hvor mange lande mon det efterhånden drejer sig om ?
Så er der jo også problemet med at få merit for tidligere uddannelser samt karaktererne, som ikke godskrives1:1 i f.eks. Danmark for udenlanske studenter.

Ja, ikke nok med at økonomien skranter, men uddannnelse skal åbenbart også forbeholdes dem der i forvejen har.

Vesten er en synkende skude. Det har den strengt taget været siden begyndelsen af 1970erne. Men det er først nu, vi for alvor ser tingene falde fra hinanden. Og vores politikere er magtesløse. Væxt kan bare ikke blive ved.

Vi synker, og vi vil gå til bunds. For de, som endnu ikke har taget en videregående uddannelse i Danmark: gør det, nu! For om 5-10 år skal du betale af egen lomme (udover skatterne).

Der er ikke noget som en god lang universitets udd
. Så kan man kalde sig Cand. arbejdsløs sammen med alle de andre, som syntes det var interessant at læs Nordisk historie, film kundskab, etc.etc.

Snakken går lystigt, når man så sidder til fællesmøde hos AF.

Man skulle ellers tro briterne kunne slå op i almindelig uddannelsesstatistik.

Men det er måske for svært? De har været igennem møllen én gang for 30 år siden ...

UK har altid været et klassesamfund og alle bestræbelser at gøre op med dette er løbet ud i sand.
Men at man decideret prøver at vende udviklingen hen imod endnu mere apartheid kommer selv bag på mig.
Godt 30% af befolkningen regnes nu som "underklasse" hvilket betyder et liv i fattigdom og elendighed som står i skærende kontrast til de fine sociologiske hensigter EU (i teorien) står for.

Men i sidste ende er det jo bare en konsekvens af den økonomipolitik og dens bagvedliggende ideologi som Storbritannien altid har villet være Europas fyrtårn for.

Jolly good show, old chaps!

Emil Arneholt,
Selv om jeg umiddelbart deler din holdning til privatisering har det jo ikke meget med privatisering at gøre når den britiske regering beslutter at skrue op for brugerbetalingen. Det ville jo være det samme med 100% statsejede universiteter.