Baggrund
Læsetid: 7 min.

’Danmarks formand’ på økonomisk offensiv i Kina

Kinas problemer er Danmarks store økonomiske chance, mener Helle Thorning-Schmidt. Statsministeren besøgte Danmarks gode kinesiske venner, slog et slag for danske virksomheder og indskød nogle sætninger om menneskerettigheder
Helle Thorning-Schmidt var blot én i en række statsledere, der fik foretræde for Kinas premierminister Wen Jiabao. Før den danske statsministers visit havde Letlands og Litauens premierministre været på besøg, og senere skulle Rwandas præsident og Pakistans premierminister trykke Hu Jiabaos hånd.

Helle Thorning-Schmidt var blot én i en række statsledere, der fik foretræde for Kinas premierminister Wen Jiabao. Før den danske statsministers visit havde Letlands og Litauens premierministre været på besøg, og senere skulle Rwandas præsident og Pakistans premierminister trykke Hu Jiabaos hånd.

Huang Jingwen

Udland
14. september 2012

Det er diplomati på samlebånd, der udspiller sig. Den ene bilkortege efter den anden ankommer til State Guest House i byen Tianjin.

Militær og hvidklædte piccoloer tager imod de besøgende udenlandske politiske ledere, der ankommer i halvtimesintervaller. Udlændingene ønsker alle at trykke premierminister Wen Jiabao i hånden og knytte politiske bånd, der kan give bedre adgang til det kinesiske marked og kinesiske investeringer.

Først får Letlands premierminister foretræde. Få minutter efter han er ude af vagten, ankommer Litauens premierminister. Derefter træder en blond kvinde klædt i rødt og hvidt indenfor. Wen Jiabao lader til at være nervøs for at rode rundt i de mange besøgende udenlandske ansigter. Han kigger spørgende på en assistent for at få identificeret kvinden:

»Er det Danmark?« spørger han.

En halv time senere er den blonde kvinde, statsminister Helle Thorning-Schmidts, tid også udløbet. Den næste gæst er Rwandas præsident. Og efter ham kommer Pakistans premierminister.

Der er kamp om de kinesiske toppolitikeres opmærksomhed. Alligevel insisterer Helle Thorning-Schmidt (S) på, at netop hun som Danmarks politiske leder har kinesernes bevågenhed. Danmark og Kina er gode venner.

»Meget gode venner,« mener hun. Og Kina er vigtig for »en regering, der har en vækststrategi«.

Fokus på Kina

Efter præsident Hu Jintaos besøg i Danmark i juni er det »lykkedes os at komme ind på kinesernes nethinde og få fortalt, hvad det er, vi som land kan,« siger statsministeren under sin fire dage lange tur til Kina, der sluttede i går.

»Dørene er blevet åbnet,« fortæller hun. »Det skal bruges på noget fornuftigt.«

Helle Thorning-Schmidt er kommet til Kina med erhvervsledere, der repræsenterer store firmaer som Maersk, Vestas, Carlsberg og Danfoss samt dansk landbrug. Kina er nøglen til, at danske virksomheder kan tjene penge, kilde til øgede udenlandske investeringer i Danmark og katalysator for jobskabelse. Og statsministeren erklærer, at målet for turen er at udnytte det potentiale.

»Vi skal sørge for at gøre en forskel, som betyder mere dansk eksport til Kina og flere kinesiske investeringer i Danmark,« siger hun og erklærer, at regeringen har øget Danmarks fokus på Kina. Ud over statsministeren besøger fem-seks andre danske ministre landet inden for få uger.

Det er med til at skabe et »bredere og dybere samarbejde« med Kina, som kan promovere danske aktører inden for rent vand, fødevaresikkerhed, it-løsninger og energieffektivitet, siger statsministeren, kort efter at hun er blevet mødt af nederdelsklædte Carlsberg-piger ved et fremstød for det danske bryggeri på ambassaden i Beijing. En direktør fra Carlsberg holder tale om de store muligheder og de tætte dansk-kinesiske bånd og afslutter med et: »Skål!«

Men Danmark halter bagefter, når det kommer til at tiltrække kapital fra Kina, på trods af at de to lande ifølge Thorning-Schmidt er så gode venner. Ifølge Rhodium Group har Danmark en lidet flatterende placering som nummer 20 blandt EU-landene, når det handler om at lokke investeringer fra Kina til landet.

»Der er ingen tvivl om, at der er noget at række ud efter med hensyn til samhandel med Kina og ikke mindst med hensyn til investeringer i Danmark,« erkender statsministeren.

»Jeg fortæller om Danmark, og prøver at placere det på Europakortet.«

Helle Thorning-Schmidts besøg skaber da også gevaldig medieopmærksomhed. Men det er i de internationale medier, og ikke fordi statsministeren annoncerer dansk fokus på Kina.

Hvem tager imod?

Danmarks statsminister lander midt i en rygtestorm. Kinas vicepræsident og kommende leder, Xi Jinping, har ikke vist sig offentligt siden 1. september og har aflyst flere møder med udenlandske politikere, bl.a. USA’s udenrigsminister Hillary Clinton. I mangel på en officiel forklaring er rygterne begyndt at svirre på internettet. Har han skadet ryggen i en fodboldkamp? Eller ved svømning? Nogle mener, han har haft et hjerteanfald. På rygtebørsen tales der oven i købet om, at det kan være resultatet af store, måske ligefrem voldelige magtkampe øverst i kommunistpartiet frem mod det store lederskifte til efteråret. Og da Xi Jinping heller ikke møder op for at tage imod Helle Thorning-Schmidt, hvilket en statsstøttet kinesisk journalistforening ellers havde annonceret, at han ville, bliver den danske statsministers navn pludselig inddraget i spekulationerne om årsagerne til vicepræsidentens fravær.

Sent i aftes blev han dog for første gang i 14 dage citeret i den statslige presse. Avisen Guangxi, et talerør for kommunistpartiet i den sydlige Guangxu-region, viderebragte Xi Jinpings kondolence for en død partifælle.

Men alle spekulationer om hans tilstedeværelse er blevet censureret i den kinesiske presse. Så heller ikke på den baggrund får Thorning-Schmidt større eksponering i Kina.

Hun bliver heller ikke modtaget af præsident Hu Jintao, som ellers var manden, der inviterede hende til Kina. I stedet er det vicepremierminister Wang Qishan, som står for den officielle modtagelse af hende inde i Zhongnanhai, hjemsted for de kommunistiske ledere lige vest for Den Forbudte By. Vicepremierministeren befinder sig langt nede på kommunistpartiets rangstige. Helle Thorning-Schmidt beskriver det dog som et vigtigt møde. Wang Qishan selv lægger imidlertid op til, at samtalen ikke skal blive for alvorlig. Han peger på, at hun jo alligevel skal møde premierminister Wen Jiabao dagen efter, så »det gør vores arbejde lettere i dag«.

Efter at pressen er blevet gennet ud af døren, tager Wang Qishan sig angiveligt også god tid til at fortælle statsministeren om kinesisk landskabsmaleri.

Ingen holdning til problemer

Thorning-Schmidt suser rundt i Kina i bilkortege. Fra politiske møder til besøg på danske virksomheder og events for eksportfremstød. Hundredvis af politibetjente er på vejene for at spærre af for trafikken og sikre hende fri passage. Ved en afspærring foran hendes hotel i Shanghai spørger en forbipasserende, hvis bilkortage det er.

»Det er Danmarks formand,« svarer en betjent.

Fra kortegen er der ingen protester at se – præcis som da præsident Hu Jintao i Danmark blev skånet for at se demonstranter på sin vej. Danskere, der sagde, at de i Københavns gader fredeligt fremviste tibetanske flag og protesterede mod den kinesiske undertrykkelse af tibetanere, blev bortvist af det danske politi.

Helle Thorning-Schmidts fokus lader heller ikke til at være på menneskerettigheder. Da hun ved det første møde med pressen præsenterer sin dagsorden for sit besøg i Kina, nævner hun dem ikke med et ord. Det drejer sig om handel og økonomiske muligheder, siger hun.

Hun har heller ingen holdning til, hvori Kinas største problemer består.

»Jeg vil ikke blande mig i, hvilke udfordringer der er kinesernes største. Det overlader jeg til kineserne,« siger hun.

Da hun alligevel kommer ind på problemer i Kina senere på dagen, sker det i forbindelse med en diskussion af økonomiske muligheder for Danmark.

»Jeg ved, at nogle af de ting, de er optaget af, er rent drikkevand, de er optaget af energieffektivitet, de er optaget af, at hvis de skal have en stor vækst i de kommende år, hvordan gør de så det, uden at de ødelægger naturen eller bruger energi, der skader vores klima,« siger hun. »Det er spændende, at der er områder, hvor Danmark kan noget.«

Thorning-Schmidt afviser at beskrive, hvordan hun har taget Kinas mangel på demokratiske rettigheder og menneskerettigheder op over for Kinas politiske ledere. Men hun insisterer på, at hun har gjort det. »Nu vil jeg ikke gå ind i, hvilke ord jeg brugte. Men jeg brugte ordet Tibet,« siger hun. »Det er en underlig måde at have samtaler på, hvis man skal redegøre for hvert ord i samtalerne.«

Vil ikke være for hellig

Da Information i et interview med statsministeren om bord på hurtigtoget fra Beijing til Shanghai spørger ind til hendes holdning til menneskerettighedssituationen i Kina, siger hun:

»Det er vigtigt for os, hvilke rettigheder der er i Kina, og hvilke frihedsgrader man har i Kina.«

Helle Thorning-Schmidt mener, der er sket »kolossalt meget i forhold til frihedsrettigheder« inden for de sidste 25 år, men tilføjer dog: »Det er da klart, hvis man sammenligner med det danske samfund, så er der rigtig meget at få gjort i Kina i forhold til menneskerettigheder og også mulighederne for at tale og skrive frit.«

– Hvordan har du det som folkevalgt dansk politiker med at sige, at Danmark og Kina er gode venner, og samtidig give udtryk for venskab med de kommunistiske topledere, som direkte har ansvaret for f.eks. fængslingen af modtageren af Nobels fredspris, Liu Xiaobo?

»Jamen, jeg har det sådan, at hvis vi kun ville tale med dem, som vi var absolut enige med, så ville det blive en meget snæver kreds,« siger statsministeren. »Danmark har valgt den rigtige strategi i forhold til Kina. Vi kunne have valgt at vende os væk og sige, at vi ikke vil tale med kineserne, og de gør ikke helt tingene, som vi gerne vil have det, og derfor vil vi ikke tale med dem. I stedet har Danmark igennem rigtig mange år haft et stadig større engagement med kineserne, og jeg er ikke i tvivl om, at hvis man taler om, hvilken strategi der har bedst muligheder for at påvirke tingene i Kina, så er det selvfølgelig dialogen, samtalen, engagementet.«

»Der er ikke nogen tvivl i mit sind, og derfor tror jeg, man skal passe på, man ikke drejer debatten derhen, hvor man bliver så hellig, at man slet ikke vil tale med kineserne, fordi man ikke er enig i alle dele af den måde, de kører deres samfund på,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hun manglede bare at medbringe en mekanisk fugl. Helt til grin.