Læsetid: 4 min.

Danske EU-politikere: En folkeafstemning er nødvendig

EU står over for en række alvorlige udfordringer, som ingen endnu kender konsekvenserne af. Hvad siger de danske folkevalgte EU-politikere?
22. september 2012

Siden EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, i sin årlige state of the union-tale annoncerede, at EU bør tage skridtet mod at blive en føderation af Europas Forenede Stater, har forvirringen været total. For hvad er det for et EU, der er under udvikling? Information har spurgt fire af de danske EU-parlamentarikere om problemerne og fremtiden.

»Som Barroso har sagt, er vi på vej mod et føderalt Europa, hvor al magt udgår fra Bryssel,« siger Morten Messerschmidt (DF), der pointerer, at »det er også er en nødvendighed, hvis man ønsker en fælles valuta«:

»Skal det skib, man har sat i søen, sikkert i havn, så er man nød til at have en centralmagt, der eksempelvis kan sparke grækerne bag i, så de arbejder og overholder reglerne. Og det er præcis det, jeg personligt advarer imod,« siger Morten Messerschmidt, der mener, at euroen »har lagt Europa i ruiner både økonomisk, politisk og socialt.«

Ikke overraskende er Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU enig. Han ser euroen og de aktuelle forsøg på at redde møntunionen som en fejl, der kan ende med at sænke EU-samarbejdet

»Jeg går ind for et europæisk samarbejde, men EU er i sig selv blevet den største kilde til modstand mod et europæisk samarbejde. For at redde euroen har man valgt at skære demokratiet fra. Derfor ser vi, hvordan der brændes EU-flag af i Grækenland og de ekstreme kræfter får medvind,« siger Søren Søndergaard, der kalder EU for »et eliteprojekt uden folkelig opbakning,« som ingen kan forudsige hvor ender.

Ifølge Søren Søndergaard er problemet, at en fælles mønt afhænger af en fælles social- og finanspolitik, og han tvivler på, at man kan få de europæiske befolkninger med til det.

Ingen solidaritet i EU mere

»Den solidaritet, der er fundamentet for, at møntunionen fungerer, den er slet ikke til stede. Landene er simpelthen for forskellige,« siger Søren Søndergaard, der ønsker, at folk skal forstå, hvad EU-projektet indebærer:

»Som i Danmark, hvor vi taler om udkantsregioner – her er jo ingen forskel på, hvad man får som pensionist eller arbejdsløs, ligegyldigt hvor man bor i landet. Men spørg tyskerne eller danskerne, om de vil til at betale til, at den arbejdsløse udkantsgræker skal have samme ydelser,« siger Søren Søndergaard.

Socialdemokraternes Dan Jørgensen mener ikke, at der er noget mystisk i, at ingen rigtig ved, hvor EU er på vej hen.

»Hvis man accepterer Europas historie, så ved man, at vi på intet tidspunkt har kunnet sige, hvad der skulle ske bare fem-ti år ud i fremtiden,« siger Dan Jørgensen, der mener, at det netop er EU’s styrke: »At være fleksibel og omstillingsegnet«.

På linje med DF og Enhedslistens parlamentarikere, er Dan Jørgensen dog bekymret over demokratiet i EU.

»Vi bør udvide demokratiet i takt med, at vi udvider den økonomiske og politiske union. Eksempelvis er det problematisk, at det kun er Kommissionen, der kan fremsætte lovforslag. Så jeg så gerne, at der kom mere magt til de folkevalgte politikere i stedet,« siger Dan Jørgensen.

Ingen af de adspurgte EU-parlamentarikere er i tvivl om, at EU står over for så omfattende ændringer, at det sandsynligvis kræver traktatændringer.

Debat efterlyses

»Barroso sagde jo de forbudte ord, og personligt er jeg ikke i tvivl om, at der kommer store ændringer – og langt mere end bare en bankunion. Og det vil kræve nye traktater,« siger Morten Løkkegaard, der er valgt ind i EU-parlamentet for Venstre.

– Så der kommer en folkeafstemning?

»Ja, ingen tvivl om det. Og jeg kan godt følge skeptikerne, der efterlyser mere debat om de her spørgsmål, for den er vi nødt til at tage. Vi er nødt til at afklare spørgsmålet om vi er inde eller ude,« siger Morten Løkkegaard, der efterlyser en mere åben debat:»Vi er nødt til at tale om, hvad kritikere kalder demokratisk underskud eller manglende folkelig legitimitet. Det er en forsømt debat,« siger Morten Løkkegaard.

Morten Messerschmidt mener, at hvis der bliver tale om en føderation, »så er en folkeafstemning uundgåelig,« mens Dan Jørgensen (S) er mere tøvende:

»Hvis der er tale om suverænitetsafgivelse, så skal vi naturligvis stemme. Og min personlige mening er, at hvis vi laver fundamentale ændringer i EU, så bør befolkningerne også stemme. Men vi ved ikke med sikkerhed, om det er tilfældet,« siger Dan Jørgensen.

Søren Søndergaard er derimod ikke i tvivl. »Vi har været imod en afstemning om de danske forbehold, men min holdning er, at der nu er sket så meget, at vi er nød til at få ikke bare én, men flere folkeafstemninger,« siger Søren Søndergaard, der både ønsker at danskerne skal stemme om finanspagten, forbeholdene og selve EU-medlemskabet:

»Fra politisk side har vi jo satset alt på EU uden at skele til befolkningens ønsker. Så lad os bare for en gangs skyld basere vores politik på, hvad befolkningen mener.«

 

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu