EU-bommen går ned for biobrændstof lavet af fødevarer

1. generations biobrændstoffer må højst udgøre fem pct. af transportsektorens energiforbrug, og CO2-kravene skal strammes, siger Connie Hedegaard i nyt direktivforslag. Dermed spærres for vækst i fremstilling af bioethanol- og diesel baseret på fødevareafgrøder
1. generations biobrændstoffer må højst udgøre fem pct. af transportsektorens energiforbrug, og CO2-kravene skal strammes, siger Connie Hedegaard i nyt direktivforslag. Dermed spærres for vækst i fremstilling af bioethanol- og diesel baseret på fødevareafgrøder
19. september 2012

Nu skal der sættes en bremse for den voksende brug af fødevareafgrøder i de europæiske bilers benzintanke. Et nyt udspil fra EU-Kommissionen vil signalere til den industri, der laver bioethanol og -diesel på basis af afgrøder, som kan bruges til foder og mad, at vejen til ekspansion er effektivt lukket.

Den danske regering støtter udspillet, mens det formentlig vil møde modstand fra bl.a. Tyskland, der har en stor biodieselindustri.

Udspillet kommer på et tidspunkt, hvor de globale fødevarepriser igen er på vej op, og hvor der fra mange sider protesteres mod, at potentiel mad i stigende omfang bliver til motorbrændstof og dermed øger presset på landbrugsjorden, fødevarerne og priserne på verdensmarkedet.

Det er klimakommissær Connie Hedegaard og den tyske energikommissær Günther Oettinger, der efter lange interne forhandlinger er blevet enige om det ny direktivforslag, som i disse uger er på vej gennem Kommissionens beslutningssystem. Forslaget vil dels sætte et loft over, hvor meget den såkaldte 1. generations biobrændstofindustri kan producere til EU’s transportsektor, dels stille skærpede CO2-krav til eventuelle nye produktionsanlæg i branchen.

»Vi skal ikke i EU producere mere biobrændstof på basis af potentielle fødevarer, end vi gør i dag,« siger klimakommissær Hedegaard.

EU har p.t. 256 raffinaderier, der i år ventes at producere næsten 12 milliarder liter biodiesel på basis af især raps og soja, plus 80 raffinaderier, der fremstiller 5,5 milliarder liter bioethanol af bl.a. sukkerroer, hvede og majs. Alt sammen 1. generationsanlæg med foder- og fødevareafgrøder som råstof. De såkaldte 2. generationsanlæg, der kan bruge celluloseholdigt affald og restprodukter fra land- og skovbrug, fylder næsten ingenting i billedet, fordi teknologien er bekostelig og endnu knapt markedsklar.

Foruden egenproduktionen importerer EU-lande i dag betydelige mængder biobrændstof fra bl.a. Brasilien, Argentina, USA og Indonesien.

Moralsk problem

EU har sat som mål, at vedvarende energi i 2010 skal dække 10 pct. af transportsektorens energibehov, og det har været en udbredt forventning, at langt det meste af de 10 pct. ville blive nået med bioethanol og -diesel. I dag svarer den europæisk produktionskapacitet til 4,65 pct., og det er på det niveau, festen stopper, hvis det står til Hedegaard og Oettinger.

»De globale fødevarepriser stiger, og det ses som et moralsk problem, at vi i EU har en stor industri baseret på at lave fødevarer om til brændstof. Det kan ikke nytte noget at opbygge en endnu større industri,« siger Connie Hedegaard.

Direktivforslaget lægger op til, at brugen af 1. generations biobrændstof i 2020 ikke må overstige fem pct. af transportsektorens energibehov, at der ikke længere skal gives EU-støtte til 1. generationsprojekter samt at nye 1. generationsanlæg kun kan godkendes, hvis deres produkt sikrer mindst 60 pct. CO2-reduktion sammenlignet med fossil energi.

De gældende CO2-krav siger, at et biobrændstof i dag skal sikre 35 pct. CO2-reduktion, fra 2017 stigende til 50 pct. samt til 60 pct., hvis der til den tid er tale om nye produktionsanlæg. I Hedegaard og Oettingers forslag skal kravet på 60 pct. til biobrændstof fra nye anlæg gælde straks, dvs. fra direktivets vedtagelse.

Hertil kommer, at det ny direktiv vil indregne CO2-belastningen, når f.eks. inddragelse af et landbrugsareal til biobrændstof fører til, at et naturområde efterfølgende ryddes for at give plads til den fortrængte landbrugsproduktion. Det skal gælde, hvad enten det er en produktion i EU eller f.eks. handler om biobrændstof importeret fra Brasilien.

»Omlægningen af landområder med en stor CO2-kapital (i jorden og den oprindelige vegetation, red.) kan lede til betydelige udledninger af drivhusgasser,« hedder det i direktivudkastet, som Information er i besiddelse af.

Faktisk så betydelige udledninger, at »det kan annullere nogle eller alle drivhusgasbesparelser knyttet til de enkelte biobrændstoffer.«

»Det skyldes, at næsten hele biobrændstof-produktionen frem til 2020 ventes at komme fra afgrøder dyrket på jorde, der kunne være brugt til at forsyne fødevare- og fodermarkeder,« oplyser direktivteksten.

Ifølge Connie Hedegaard vil disse såkaldte ILUC-værdier trække CO2-besparelsen for nogle typer biobrændstof markant ned.

»Hvis nogen i fremtiden vil påbegynde en ny produktion af biodiesel baseret på raps, så er svaret, at det ikke rigtig kan lade sig gøre, fordi kravet til CO2-besparelse – de 60 pct. for nye produktioner – ikke længere kan opfyldes,« siger kommissæren.

Dansk støtte, ngo’er vil mere

Direktivforslaget skal nu færdigforhandles i den samlede EU-Kommission og derefter i den endelige form videre til Europa-Parlamentet og Ministerrådets behandling.

Udviklingsminister Chr. Friis Bach (R) siger, at den danske regering støtter forslaget.

»I en verden, hvor vi ser fødevarepriserne stige mod himlen, er vi nødt til at tage strategierne for biobrændstoffer op til revision. Vi må også i reglerne inddrage klimaeffekterne, når naturområder inddrages, sådan som direktivforslaget lægger op til,« siger udviklingsministeren.

I Tyskland foregår en stor produktion af biodiesel baseret på især raps, og da direktivforslaget synes at ramme afgrøder til biodieselproduktion hårdere end bioethanol, ventes forslaget at møde modstand fra bl.a. den tyske regering og industrilobby.

Herhjemme arbejder virksomhederne Novozymes, DONG Energy og Haldor Topsøe sammen med brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer i netværket Biorefining Alliance om bl.a. at fremme 2. generations biobrændstof.

»Direktivforslaget er et signal fra Kommissionen om, at man har indset, at man skal bevæge sig fra 1. generation til 2. generation. Det er et rigtig godt signal, og det er også fint, hvis man lægger et loft for 1. generationsbidraget ind i sin målsætning,« siger direktør i Biorefining Alliance, Anne Grete Holmsgaard med henvisning til fem pct.-loftet.

Hos Novozymes udvikler og sælger man enzymteknologi til biobrændstofproduktion – både 1. og 2. generation. Virksomhedens Europa-direktør, Lars Hansen, er glad for, at Kommissionen endelig er på vej med et udspil.

»Det er et klart vink med en vognstang til industrien fra Oettinger og Hedegaard om, at de bedre kan lide 2. generations biobrændstoffer end visse 1. generations. Dertil ser det umiddelbart ud som om, direktivet er mest skidt for biodiesel, mens det er mere uklart, hvad det betyder for bioethanol. Det sidder Statoil, Shell og BP og de olieselskaber givetvis og regner på i øjeblikket,« siger Lars Hansen med henvisning til, at olieselskaberne iblander en vis andel 1. generations biobrændstof i benzinen for at leve op til de krav, EU-landene i dag stiller om CO2-reduktion fra brændstofforbruget og om at bevæge sig mod det hidtidige mål om 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020.

Skal være bæredygtigt

Novozymes-direktøren vil ikke på nuværende tidspunkt tolke mere på direktivudkastet, men understreger, at virksomheden gerne fortsat vil levere enzymer til 1. generationsprojekter.

»Kommissionens signal om 2. generation er rart, men vi synes da stadig, at 1. generation er en rigtig god ting for klimaet, for beskæftigelsen i Europa og for energiuafhængigheden.«

Hos internationale ngo’er synes man ikke, Kommissionen går langt nok. I en helt ny rapport forlanger bistandsorganisationen Oxfam, at EU helt dropper det bindende mål om 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020, fordi det i praksis søges nået via biobrændstoffer, herunder også via import fra lande, hvor befolkningerne har brug for fødevarer til en pris, de kan betale.

»Eftersom der bruges meget mere diesel end benzin i EU, har EU’s biobrændstof-målet særlig store konsekvenser for prisen på de afgrøder, der bruges til at lave biodiesel, inklusive soja og oliepalmer,« hedder det i rapporten, der mener, at suget fra EU f.eks. er med til at drive prisen på madolie op i nogle u-lande, m ens det i andre betyder inddragelse af jord, der hidtil har været dyrket lokale fødevarer på.

Connie Hedegaard er klar over, at 10 pct. målet for 2020 rummer udfordringer. Det kan efter reglerne dækkes af andet end biobrændstof, f.eks. elbiler baseret på vind, men her går udviklingen stadig meget langsomt.

»Det giver jo ingen mening at sige, at 10 pct. målet er helligt, hvis vi kun kan nå det ved at gøre noget, der er uklogt. Der skal være tale om reel bæredygtighed,« siger hun.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for John Hansen

Bio Ethanol:
Det er forfærdende store mængder fødevarer, der rent bogstaveligt hældes næsten direkte ned i de benzinslugende øser, som folk har, især i den vestlige, rige del af verden.
I USA bliver over 50 pct. af den samlede årlige majsproduktion anvendt til produktion af bioethanol.
Resultatet giver sig selv: Stigende fødevarepriser for den sultende, underernærede del af verdens befolkning, som jvnf. "Den Store Omstilling" udgør 1 milliard af jordens befolkning.
Vi er heller ikke for gode i DK. Landbruget importerer sojaprotein fra områder i Argentina og Brasilien, hvert år svarende til et omtåde på størrelse med Sjælland og Lolland Falster tilsammen.

Det er snart på tide med en dygtigt, kritisk og hurtigarbejdende udvalg; Bæredygtighedsudvalg til at få orden i den hjemlige landbrugsproduktion, som står for 16 pct. af Co2 udledningen.
Kør forsigtig - og helst kollektivt næste gang du skal nogen steder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels  Brøgger

Menneskeheden bliver bare nødt til at komme sig over sit UBÆNDIGE behov for hele tiden at transportere sig selv og vanvittige mængder gods til et andet sted end det lige er.
Problemet er nemlig at "miljøvenligt" brændstof for ikke så lang tid siden blev hyldet som løsning på klimaproblemet hvilket lukkede al snak om hvorvidt transportvanviddet kunne fortsætte, og sådan vil det gå hver gang der kommer en revolutionerende ny "løsning". Den virkelige løsning er at arbejde frem mod LANGT mindre transport.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Biobrændstofferne er på ingen måde "grønne". I produktionen af afgrøderne indgår store mængder fossile brændstoffer i form af naturgas og olie til sprøjtegift og kunstgødning.

Det er faktisk så åndssvagt, at man i stor stil benytter fossile brændstoffer i produktionen af afløseren af fossile brændstoffer. Et cirkus, som ikke giver mening på nogen måde.

Jeg synes godt artiklen kunne have nævnt brugen af fossile brændstoffer i afgrødsproduktionen, da dette er ret væsentligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjørn  Slot

Hvad med juletræer. Skal vi også forbyde dem.

"40.000 hektarer i Danmark er beplantet med juletræer, hvoraf 95 procent er Nordmannsgran. Danmark producerede sidste år 10 mio. juletræer ud af en samlet produktion i EU på 80 mio. Kun cirka 1,5 mio. træer omsættes herhjemme, mens ca. halvdelen eksporteres til Tyskland"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

@Bjørn Slot
Ja, helt afgjort! Det burde være forbudt at dyrke juletræer der skæres over for at blive smidt væk bagefter.
Man kunne finde langt bedre og bæredygtige løsninger og derved mener jeg slet ikke fup - juletræer i potte der ikke kan overleve fordi det slet ikke er meningen at de skal.
Al dyrkning burde være økologisk per lovkrav, og så kunne man fx. lave modeller hvor man lejer sit juletræ i en krukke, afleverer det igen til forhandleren som sørger for at træet lever videre til næste jul. På den måde går der ikke arbejdspladser til spilde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Madsen

Ang. vores klimaproblemer:
Sandheden er, at HELE vores solsystem opvarmes. Så temperaturen stiger på Venus, på Mars, på Jupiter osv., - og derfor er vores klimaproblemer IKKE skabt af CO2 udledning.

Men det er klart, at udledning af CO2 - ikke forbedrer mlljøet - og derfor er det fornuftigt nok at begrænse CO2 udslippet.

Fremtidens energi er "Free Energy" - en alternativ energikilde opdaget for ca. 100 år siden, af Tesla - En absolut genial amerikansk fysiker/opfinder.

Tesla opfandt en simpel metode til at trække en ubegrænset energimængde ud af "æteren".
Teslas opfindelser - lige som alle andre fremskridt, der er i menneskehedens interesse - har været undertrykt af vestens forbryderiske elite - og derfor er denne viden ikke almen kendt. Det er derfor forståeligt hvis nogen afviser disse oplysninger som nonsens - men brug i det mindste lidt tid på at undersøge tingene selv.

Jeg har selv kendt til Free Energy i 30 år.

"Free Energy" forventes at blive almen kendt i meget nær fremtid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Madsen

Free Energy vil løse verdens energi problemer en gang for alle.
Free Energy er netop frigivet til menneskeheden via Kesha foundation i Belgien (Jeg ved ikke om det er rigtigt stavet, men jeg vender senere tilbage med et link).
Det påstås, at samme organisation også har frigivet anti-gravitations teknologi til fri benyttelse af verdens nationer.

anbefalede denne kommentar