Nyhed
Læsetid: 4 min.

Europas socialdemokrater vil i kamp mod finanssektoren

EU’s krisepolitik hviler på en fejldiagnose af krisens årsager til krisen, siger den tyske politolog og socialdemokrat Henning Meyer. Nyt forslag fra de tyske socialdemokrater kræver et markant opgør med en løbsk finanssektor
Udland
26. september 2012
åde topsocialdemokraten Peer Steinbrück (t.v.) og CDU-kansler Angela Merkel går ind for en europæisk finansskat.

åde topsocialdemokraten Peer Steinbrück (t.v.) og CDU-kansler Angela Merkel går ind for en europæisk finansskat.

Fabrizio Bensch

Noget tyder på, at de europæiske socialdemokratier er ved at danne fælles front i bestræbelserne på at regulere den internationale finanssektor, der i takt med eurokrisens forværring har vist sig at bære på alvorlige systemfejl. I sidste uge vedtog de danske socialdemokrater at arbejde for en europæisk skat på finanstransaktioner. Tidligere på året vandt Frankrigs præsident François Hollande regeringsmagten på et opgør med finanssektoren.

Nu følger de tyske socialdemokrater (SPD) trop med et nyt arbejdspapir, der i går blev fremlagt i Berlin af den tidligere socialdemokratiske finansminister Peer Steinbrück. Først og fremmest ønsker de tyske socialdemokrater at opdele banker i forretnings- og investeringsbanker. Samtidig skal bankerne fremover selv skyde penge ind i en krisefond, der skal bruges til at redde nødstedte banker.

»Når en bank er på fallittens rand, skal den ikke straks hjælpes med statslige midler. I første omgang må kreditorer og aktionærer til kassen«, siger Peer Steinbrück til magasinet Spiegel.

Når de tyske socialdemokrater nu varsler et gennemgribende opgør med finanssektoren, er det udtryk for et afgørende skred i definitionen af årsagerne til den europæiske gældskrise, mener Henning Meyer, London School of Economics og redaktør af tidsskriftet Social Europe Journal.

»Siden finanskrisens udbrud i 2007-8 har vi set en tendens til at se nærmere på de strukturelle problemer i finanssektoren. Efterfølgende er der blevet dannet kommissioner, der alle har sat fingeren på netop de problemer. Hovedpunktet er naturligvis adskillelsen af almindelige forretningsbanker og investeringsbanker. Siden dengang har der været reformforslag på bordet, men den politiske diskussion om behovet for reformer er hver gang blevet forvrænget,« siger Henning Meyer.

På tide med reformer

Med det nye bankkoncept ønsker SPD primært at overlade ansvaret for at betale regningen for højrisikable spekulationsforretninger til de banker og investorer, der bevidst har investeret i investeringsinstrumenter. Det vil blandt andet ramme store banker som Deutsche Bank og Commerzbank.

»Vi har med excesser og uligevægt at gøre,« siger Steinbrück i et interview med ugemagasinet Spiegel. »Et vigtigt kendetegn ved den sociale markedsøkonomi fungerer ikke længere.«

Ifølge Henning Meyer hviler EU’s krisepolitik, der foreskriver offentlige besparelser og bødestraffe til gældssyndere, på en fejlagtig diagnose af krisens årsager. De enkelte staters finansielle uansvarlighed er kun delvist medvirkende årsag til krisen, mener Meyer.

»Gældskrisen er i de fleste tilfælde, Grækenland undtaget, et resultat af den oprindelige finanskrise. I løbet af krisen er den politiske diskussion imidlertid blevet forskubbet, fordi årsagerne til gældskrisen er blevet omfortolket. Pludselig blev den høje statsgæld set som årsag til alle samfundsøkonomiske forskydninger. Diskussionen har fjernet sig fra finanssektorens strukturelle problemer, der fortsat sørger for ustabilitet i den globale økonomi.«

Med det nye forslag ønsker de tyske socialdemokrater fremover at tvinge bankerne til at bidrage til en krisefond i størrelsesordenen 150-200 mia. euro.

Ifølge Steinbrück kan en sådan fond, der fritager skatteyderne for bankernes tab, vedtages inden for et par år. Ifølge Meyer har krisens forløb tydeliggjort, at de mange statslige redningspakker til bankerne ikke er kommet samfundsøkonomien til gode. Små og mellemstore virksomheder har ikke fået lettere ved at låne penge på trods af bankernes forøgede likviditet.

»Finanssektoren skal reformeres på en sådan måde, at den igen kan udfylde sin oprindelige funktion, nemlig at befordre realøkonomiske investeringer i stedet for de sidste 20-30 års forsøg på deregulering og skabelsen af finansprodukter, der kun relaterer til sektoren selv,« siger Henning Meyer og fremhæver, at det er på høje tid, at de europæiske politikere begynder at tage fat på de mere tidskrævende, men nødvendige reformer.

»Der har længe været strukturelle problemer i eurozonen, men sammen med finanskrisen har begge problemer forstærket hinanden. Det er den fortælling, vi er blevet præsenteret for de sidste tre år. Man har accepteret problemet som en statsgældskrise og har derfor diskuteret, hvilke europæere, der måtte gå tidligt på pension. Konsekvensen har været, at man har opbygget spændinger i eurozonen, som ikke har bidraget til en løsning af krisen«, siger Meyer og advarer samtidig mod at nøle yderligere med reformerne.

»Hvis eurozonen bryder sammen, vil det føre til katastrofale konsekvenser.«

Regulering som valgtema

I Tyskland tegner spørgsmålet om regulering af finanssektoren således til at blive et varmt emne ved næste års valg, hvor de tyske socialdemokrater satser på regeringsdeltagelse. Allerede tidligere på året betingede SPD sig en europæisk finansskat som modydelse for socialdemokratisk tilslutning til EU’s finanspagt. Alligevel mener Henning Meyer, at der er grundlag for bred politisk handling i Tyskland. Hvordan strukturelle reformer af finanssektoren i praksis skal implementeres, vil være et åbent spørgsmål.

»Angela Merkel har selv talt for en europæisk finansskat. Man har dog ikke indtil videre set tegn på, at hun vil lægge sig i selen for at få den gennemført. Hun har også tidligere talt om bankreformer. Spørgsmålet er, hvordan den kan gennemføres,« siger Meyer med henblik på blandt andet modstanden mod en europæisk finansskat i Storbritannien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dan Johannesson

"Diskussionen har fjernet sig fra finanssektorens strukturelle problemer, der fortsat sørger for ustabilitet i den globale økonomi."

Endelig bliver sagens kerne skåret ud i pap. Hør nu efter regering, for hulen. I medicinerer de helt forkerte årsagssammenhænge. Ud af lommerne på bankerne og igang med at rydde op i verdens mest korrupte og magtfulde sektor. Tak.

Henning Meyer har da vist glemt at spørge Vestager om lov.

Det er på tide - jeg vil faktisk sige, alt for sent - at nogle politikere vågner op fra skyttegravens tyngende støj, og for alvor begynder at beskæftige sig med det vanskeligste men det rigtigste, nemlig en komplet oprydning; en komplet forandring af hele den økonomiske tankegang og ledestjerne status.

Den økonomiske rationalitet, samt den forbrugs, gælds- og deregulerings fremmarch der har sikret et flammende idioti i at fremstå som 'common sense' i mange folks øjne, må nu grundvendes og gerne i store dele reguleres, og visse dele afskaffes.

At tilberede bøffer på en giftig grill vil kun gøre et i forvejen sygt menneske dårligere. Det er nødvendigt at skrotte de dårligere kul.

Må neoliberal-skeptiske tanker få vind i sejlene. Alternativet, er, at vi blæser af helvede til.

Så skal vi bare have afluset de hjemmelige sosser for deres neoliberale utøj.

Flemming Andersen

Endeligt er der tegn på at man gør en smule ved de helt åbenlyse problemer med overbetaling af finanssektoren i forhold til produktionssektoren.

" Man har accepteret problemet som en statsgældskrise og har derfor diskuteret, hvilke europæere, der måtte gå tidligt på pension. Konsekvensen har været, at man har opbygget spændinger i eurozonen, som ikke har bidraget til en løsning af krisen«,"

En kraftig øjenåbner for vort lands regering, der er på stik modsat kurs og er ved at frembringe voldsomme spændinger her i smørhullet??

Peer Steinbrück holder i morgen den 26. en pressekonference om sin plan ...

Niels Engelsted

Glædeligt, fint, på høje tid, tak.

Men til gengæld fortjener socialdemokraterne den anerkendelse, at det faktisk ikke er så nemt.

Følgende indrømmelse fra chefen fra Dallasafdelingen af den amerikanske centralbank, at ingen politiker, erhvervsleder eller økonom i virkeligheden har nogen idé om den situation, vi er i idag, og hvad man skal gøre, gjorde stort indtryk.

http://www.realclearpolitics.com/printpage/?url=http://www.realclearpoli...

Der er indlysende tale om en systemfejl, men hvordan korrigerer man en systemfejl af denne størrelse? Det forekommer næsten umuligt. At vores politiske ledere og økonomiske eksperter i håbet om, at de vil være anderledes denne gang, fortsætter med strategier, som erfaringen viser er selvdestruktive, er i dette lys mere forståeligt.

Jens Holger Laursen

Jeg tror desværre, at det bare er en taktisk udmeldning, der skal samle de stemmer op, der har fået nok af bankpakker, så de bliver i folden.
Glem ikke, at vi med socialdemokraternes støtte allerede har fået et monster ved navn ESM.
Skal vi lave det rod om, må det komme nedefra, for det politiske system er åbenlyst en del af problemet. Og skulle en regering eller to prøve at gøre noget effektivt ved problemet, som eksempelvis at tage kontrol med sin centralbank, så nedkalder de finansdæmonerne over deres land - som i Ungarn.

Wie Steinbrück Banken bändigen will

Peer Steinbrück läutet den Anti-Banken-Wahlkampf der SPD ein.

In einem Positionspapier fordert der Ex-Finanzminister einen Rettungsfonds für Finanzinstitute, die Trennung von Geschäfts- und Investmentbanken sowie eine Ausweitung der Aufsicht auf Hedgefonds.

http://www.spiegel.de/wirtschaft/soziales/positionspapier-wie-steinbruec...

Der er ingen tvivl om at vi lever i interessante tider. Der synes imidlertid at herske nogen forvirring om status for bankpakkerne i Danmark.

Realiteten er at bankerne har fået lov til at låne penge til 11 procent i rente, og staten har tjent milliarder af kroner på dette arrangement.

Ifølge Erhvervs- og Vækstministeriets notat af 16. maj 2012 er statens gevinst på bankpakkerne opgjort til 9,36 milliarder kroner. Der er medtaget både renteindtægter og tab på krakkede banker.

@Frank Hansen.

Du har på sin vis ret. Dog synes jeg også det bør anføres, at ikke bankerne betaler, men kunderne. De mer-udgifter der tilfalder bankerne 'uddelegeres' behændigt til de kunder de enkelte banker har. Derfor er dette regnestykke mere kompleks - i hvert fald så vidt jeg er orienteret - end det umiddelbart kan fremstå.

Jeg synes faktisk at huske et interview hvor det anføres af en bankmand, at de øgede omkostninger er lig med øgede omkostninger for kunderne.

Krisens årsager ligger ikke udelukkende inde i finanssektoren.

Spekulation i stigende priser på ejendomsmarkedet (herunder boligmarkedet), og den deraf skabte boble er en væsentlig del af forklaringen.

Bankerne kan selv skabe penge til udlån via “fractional reserve banking”.

Da de af forståelige årsage gerne vil minimere egen risiko, vil de helst låne penge ud mod pant i ejendomsværdier.

Da priserne på det samlede ejendomsmarked (inkl. boligmarkedet) tordnede mod himmelen i svimlende fart, blev bankerne ivrige og lånte alt for mange penge ud mod “sikker” pant.

Kombinationen af, at bankerne i første omgang slet ikke havde pengene men skabte dem OG boligboblens brist bidrog finansielle huller af enorme dimensioner.

Nogle banker gik ned. Nogle banker blev reddet, men de er stadig uvillige til at låne pange ud, og derfor skranter det kredithungrende erhvervsliv med øget ledighed som konsekvens.

Hvis vi vil have håb om at undgå lignende kriser i fremtiden må vi både gøre noget ved finanssektoren og ved boligmarkedet.

Vil Europas socialdemokrater gøre noget for at undgå, at boligmarkedet igen løber løbsk?

@Nick Mogensen

Det er altid kunderne, som betaler. Det er uafhængigt af denne diskussion.

Aktionærerne har nu heller ikke haft det for godt. Jeg er glad for at jeg ikke ejer bankaktier og håber, at min pensionskasse heller ikke er for eksponeret.

Nu må vi vente og se, om det er andet og mere end et indspark i valgkampen:

Som det hedder i Neues Deutschland i dag:

- "Ob der mögliche Kanzlerkandidat Steinbrück mit seinem Konzept Ernst machen oder nur Wahlkampf betreiben will, bleibt abzuwarten. Als Linker in seiner Partei gilt er nicht und vor Ausbruch der Krise hat er sich gegen eine schärfere Regulierung von Hedgefonds ausgesprochen."

http://www.neues-deutschland.de/artikel/239716.trennbanken-fuer-den-wahl...

Niels Engelsted

Lars Bækgård, er erhvervslivet kredithungrende og det årsagen til den store ledighed?

Er det ikke snarere en efterspørgselskrise, fordi erhvervslivet ikke kan finde købedygtige kunder i recessionsmarkedet?

Likviditetskrise (mangel på kredit) er jævnligt blevet brugt som årsag, når bankerne skulle polstres, og hvis de blev fedet op igen, ville de nok låne ud og alting ville blive godt igen.

Men vi hører også, at der er oceaner af ledige penge i verden, der bare leder efter en profitabel investeringsmulighed, som de ikke kan finde. Derfor tilbringer de ledige penge i casinoet, og mens aktierne igen stiger som følge af pengeindsprøjtninger som amerikanske Q1-3 og tilsvarende europæiske, så stiger også arbejdsløsheden.

Det er efterspørgslen og ikke likviditeten, der er problemet, og det løses selvfølgelig ikke ved, at man reducerer befolkningernes indtægter og skærer ned på det offentlige forbrug. Nogen skal jo aftage varerene.

Niels Engelsted: Likviditet og efterspørgsel er gensidigt afhængige.

Niels Engelsted

Lars, betyder det, at manglende efterspørgsel kan erstattes af øget likviditet?

Det hjælper ikke at regulere finanssektoren når det er det grundlæggende fundament det er galt med! ..
Det monetære system er systemisk ustabil! ..
Bankerne skaber (rentebærende)penge ud af ingenting!

For kort at opsummere; penge bliver skabt igennem gældssætning, ethvert lån er pålagt renter, ligefra de lån (læs: statsobligationer) Nationalbanken udsteder for Staten, til de lån handelsbankerne (Nordea, Danske Bank, Jyske Bank osv) yder til virksomheder og privatpersoner. Der skabes reelt set kun det der kaldes "hovedkapital" i pengeforsyningen, men hvor er så pengene til at dække alle de renter som bliver pålagt?

Ingen steder.
De eksisterer ikke.

Og netop fordi der ALDRIG er penge nok til at tilbagebetale al gæld + renter er uendelig vækst en forudsætning for at hele pengesystemet ikke skal brage sammen!
Enhver krone i pengestrømmen repræsenterer en gæld, som skal betales tilbage, med renter.

"Vores" demokrati, kan kun handle inde for de økonomiske rammer, det overliggende pengepolitiske organ udstikker. I "vores" tilfælde er her tale om Nationalbanken, en privat institution der er "uafhængig af Folketing og Regering i udformningen af pengepolitikken" som de stolt proklamerer ...

Men det fundamentale problem ved det nuværende pengesystem er bankernes pengeskabelse og den rentebaserede varefinansiering.

Bankernes pengeskabelse skaber økonomisk ustabilitet og demokratisk skævvridning. Bankernes afledte møntningsgevinst svarer til et årligt milliardsubsidie til bankerne og den rentebaserede varefinansiering skaber inflation, skærper klassekampen mellem lønmodtagere og virksomhedsejere, og skaber et uendeligt vækstkrav – og dermed stigende belastning af naturen.

Niels Engelsted: Mit indlæg handlede om nogle af krisens årsager og om hvordan vi måske kan undgå en ny krise. Det handlede ikke om hvordan vi kommer ud af den nuværende krise.

Hvis vi skal ud af krisen, er det nødvendigt, at der er likviditet til rådighed, når efterspørgslen er der. I modsat fald kan den manglende likviditet bidrage til yderlige fald i efterspørgslen.

Likviditet kan naturligvis ikke i sig selv erstatte manglende efterspørgsel, men tilpas likviditet kan bidrage til at styrke efterspørgslen. Og manglende likviditet kan bidrage til at dæmpe efterspørgslen.

randi christiansen

"Da priserne på det samlede ejendomsmarked (inkl. boligmarkedet) tordnede mod himmelen i svimlende fart, blev bankerne ivrige og lånte alt for mange penge ud mod “sikker” pant."

Så derfor er der vel fornuft i at adskille enhver form for spekulationsvirksomhed fra almindelig bankvirksomhed. At låne penge ud på grundlag af en formodning om stigende og i hvertfald ikke faldende priser kvalificerer da til at være et af tidens dummeste greb, og burde betyde frakendelse af retten til bankdrift. I stedet ser vi Gud hjælpe os ´too big to fail´. Forhåbentlig er der substans i meldingen fra Sos´erne om at tiøren endelig er faldet?

»Finanssektoren skal reformeres på en sådan måde, at den igen kan udfylde sin oprindelige funktion, nemlig at befordre realøkonomiske investeringer i stedet for de sidste 20-30 års forsøg på deregulering og skabelsen af finansprodukter, der kun relaterer til sektoren selv,« siger Henning Meyer og fremhæver, at det er på høje tid, at de europæiske politikere begynder at tage fat på de mere tidskrævende, men nødvendige reformer.

Indtil for nylig ville man enhver der kom med sådan en udtalelse have kaldt en kommunistisk dystopist

Og faktisk ligner det Henning Meyer her forslår til forveksling Enhedslistens model.

i virkeligheden burde vi aldrig have accepteret noget der hedder "too big to fail"

Princippet burde være "too big to keep alive" og derfor burde politikerne verden over gøre alt for at forhindre at en hvilken som helst virksomhed kan opnå en volumen så stor at det kan blive en trussel for samfundet hvis den fejler.

Der er bestemt gode takter, når der findes politikere, for hvem tiøren begynder at falde, og som i det mindste vover at kalde spadens håndtag for spadens håndtag.

Vi venter stadig på, at de også kalder en spade for en spade. Men det bliver nok ikke fra politikernes side, at disse erkendelser og initiativer kommer. Parlamenter og politik kan kun afspejle summen af erkendelser, der gøres af de mange, af borgerne i samfundene. At en politiker og at et parti nu tager finanskrisen og finanser på dagsordenen på den måde er kun et udtryk for, at et par hundrede millioner europæere lige nu mærker på deres egen krop, hvad de selvsamme politikere i samarbejde med de selvsamme banker, de indtil videre har samarbejdet så smukt med, har bragt i stand.

Hvis jeg var socialdemokrat, ville jeg bestemt også finde en sag, der kan bringe troværdighed tilbage, og som er er værd at kæmpe for, som kan resonere hos vælgerne. For det mangler i den grad.

Lur mig dog, om ikke den slags toner hurtigt vil blive indfanget i stil med: 'Og efter denne enestående og banebrydende erkendelse af, at der nok måske er noget galt med finansverdenens moral, så vil vi foreslå ... Europas Forenede Nationer - tadaa!, så vi kan kontrollere banditterne'.

Du kan passende forestille dig afspilningen af 'Gott erhalte Franz den Kaiser' eller 'Freude, schöner Götterfunken' eller en anden opulent hymne fra oplysningstiden, hvor man for første gang i nyere tid iscenesatte omvæltninger på DEN MÅDE for at forføre masserne. Her ser vi forstudiet til det, der sker lige nu i EU.

Læg mærke til, at det i Danmark er socialdemokraterne og de radikale, der er i færd med at sælge ud til superstaten, føderationen, som nu lanceres utilsløret og for alvor. Man taler nu direkte om det, hvor man indtil videre kun har sneget den ind ad alle bagdørene. EU er en bygning med én stor fordør og en masse små bagdøre med en h... masse trafik.

Man taler direkte om det, hvorfor? Fordi 'nu kan I jo selv se, små venner, hvor galt det er fat, og at der ikke er anden udvej'. Mæh, sagde det lille får, og så blev det til uldsokker.

randi christiansen

Så vi må bede til, at alle relevante aktører fatter, at det handler om hensigtsmæssig ressourceadministration, som ikke forbryder sig mod omsorg for kloden og livet på den.

Michael B Pedersen siger: "De lån der fx er givet til ejendomsprojekter, er givet fordi entreprenører troede på, at de kunne udvikle en grund til lejemål. Denne form for aktivitet hører under udlånsbanken."

Ejendomsværdibeskatning kan være løsningen. (Modsvaret af mindre skat på arbejde naturligvis.)

“Alle skatter er dårlige”, sagde økonomen Milton Friedman, mens han også anerkendte, at nogle skatter er bedre end andre. Eksempelvis skat på landbesiddelser, hvilket Henry George viste for 130 år siden i “Progress and Poverty” som en effektiv metode til at omfordele fra rig til fattig uden afledte, negative effekter. Samtidig er den procentvise ejendomsværdibeskatning en solid mekanisme til at dæmpe volatilitet på ejendomsmarkedet. I opgangstider lægger den en dæmper på prisstigninger, og i nedgangstider holder den hånden under værdifald.

Det er netop ejendomsværdibeskatning, Fogh ikke formåede at justere med skattestoppet, da VKO regerede under 00'ernes opsving.

Med mange danske husejere i teknisk insolvens og et skrøbeligt boligmarked er det ikke det rigtige at indføre nu, men jeg er helt sikker på, at Vestager er klar til at bryde tabuet om et par år.

randi christiansen

"De lån der fx er givet til ejendomsprojekter, er givet fordi entreprenører troede på, at de kunne udvikle en grund til lejemål. Denne form for aktivitet hører under udlånsbanken."

Så når de projekter, som finansieringspartnere, banker, troede på, viser sig ikke at være troværdige, så skal de reddes med skattepenge og bankpakker ?

Når man agerer på grundlag af tro, så er der tale om spekulation. Det bør naturligvis ikke høre ind under anstændig bankvirksomhed. Hvem er i øvrigt de, der kan tillade sig at ´tro´ på skatteborgernes regning ? Deres instinkt for god forretning har vist sig at være mølædt. At tillade spekulation, der på denne måde eksproprierer andres værdier, er, for at sige det pænt, ikke i orden.