Læsetid: 5 min.

EU’s borgere vil have mere indflydelse

Oprettelsen af nye EU-institutioner for at vende eurokrisen uden samtidig at have en politisk overbygning på plads har genåbnet debatten om EU’s demokratiske underskud. Men den seneste Eurobarometer-måling tyder imidlertid på, at EU-borgerne ikke er så utilfredse endda – men de vil have mere at skulle have sagt
Europa-Parlamentet – her plenarsalen i Strasbourg – er det tætteste EU’s borgere kommer på folkelig indflydelse med de 754 folkevalgte medlemmer, der vælges hvert 5. år. Næste gang i 2014.

Europa-Parlamentet – her plenarsalen i Strasbourg – er det tætteste EU’s borgere kommer på folkelig indflydelse med de 754 folkevalgte medlemmer, der vælges hvert 5. år. Næste gang i 2014.

Thierry Monasse

22. september 2012

EU’s demokratiske underskud er igen på dagsordenen efter de seneste krisetiltag i eurozonen, der har ført til en langt større rolle – og nye beføjelser – til ikke-folkevalgte institutioner som Den Europæiske Centralbank (ECB) og dens magtfulde chef, Mario Draghi. Men mens kritikere har stemplet bankens nye magt som værende »udemokratisk selvbemyndigelse«, er den europæiske befolkning i mellemtiden blevet mindre EU-skeptisk.

Ifølge den seneste meningsmåling fra Eurobarometer har 40 procent af de adspurgte europæere nu en positiv opfattelse af EU, hvilket er en stigning på hele ni procent i forhold til sidste år. Samtidig – for første gang nogensinde – tilkendegiver 50 procent af de adspurgte, at de anser medlemskab af EU »som en god ting«. Det er en fremgang på tre procent.

Meningsmålingens resultater er desuden blevet bakket op af de seneste europæiske valg og folkeafstemninger, hvor befolkningerne har tilkendegivet, at de – når krisen kradser – mener, at de er bedre stillet inden for EU-samarbejdet end uden for eller på sidelinjen.

Krisen gør folk positive

»Når der er valg og folkeafstemninger – i Grækenland, Irland og Holland – vinder pro-europæiske partier og giver dette påståede antidemokratiske projekt demokratisk anerkendelse,» konstaterer den britiske akademiker og kommentator Will Hutton i The Observer.

Dick Oosting, administrerende direktør for European Council on Foreign Relations (ECFR), påpeger på et møde i tænketanken i London, at de pro-europæiske partier vandt – og skeptikerne blev straffet – ved det hollandske valg i sidste uge, efter at Europa blev »det centrale emne (i valgkampen, red.), og partierne blev tvunget til at adressere de meget reelle emner og dilemmaer, som Europa rejser«.

»Der var en reel debat i stedet for en skræmmekampagne og fejlinformation, og almindelig sund fornuft begyndte at at sejre ,« tilføjer Oosting med henvisning til, at Frihedspartiet under ledelse af højrepopulisten Geert Wilders oplevede et vælgerfrafald på 43 procent og mistede ni mandater sammenlignet med sidste valg, efter at have ført valgkampagne på, at Holland skulle melde sig ud af såvel euroen som EU.

Janis Emmanouilidis, senioranalytiker i tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, mener, at EU’s imagestyrkelse netop kan hænge sammen med, at der for første gang er en ærlig og ikke mindst en konkret debat i medlemslandene om, hvor EU er på vej hen.

»Det hollandske valg viser, at argumenterne imod EU har nået en grænse. Folk har sagt til sig selv: Vi bryder os ikke om den nuværende situation, men hvad er egentlig alternativet? At stå udenfor? Hvad vil det betyde for vores økonomi? At tage debatten er i sig selv positivt, og politikerne er blevet tvunget til at forklare, hvorfor de gør det ene og det andet,« siger Emmanouilidis til Information.

»I Tyskland har retssagen om den europæiske stabiliseringsmekanisme tvunget de tyske politikere til at forklare vælgerne, hvorfor der er behov for en redningsfond – og det samme var tilfældet i Grækenland og Irland. Det er en mere konkret debat – behovet for at gå videre i den europæiske integration for at redde euroen – end tidligere, hvor det var mere abstrakt at skulle forklare, hvorfor det var så nødvendigt med en forfatning,« tilføjer han.

Krisens alvor har desuden betydet, at det ikke længere er gratis at kræve et land meldt ud af euroen eller EU.

»Situationens alvor har gjort en kæmpe forskel. Der er ingen grund til at forklare vælgerne, at der er et problem. Det har skabt en debat, som vi ikke havde tidligere,» siger han.

Stemmerne drukner

Den umiddelbart positive besked til politikerne i EU betyder imidlertid ikke, at der ikke er åbenlyse demokratiske problemer i EU’s struktur, og Eurobarometerundersøgelsen viser da også, at 54 procent af europæerne ikke føler, at deres stemme tæller i EU-sammenhæng. Godt nok er tallet for nedadgående – syv procent færre end sidste år – men den lave valgdeltagelse ved de europæiske valg taler deres eget tydelige sprog. Ved det seneste valg til Europa-Parlamentet i 2009 stemte kun 43 procent af de stemmeberettigede.

Imidlertid har krisen i eurozonen fremskyndet en række debatter – bl.a. om hvorvidt EU-Kommissionens formand, der i dag udpeges af EU’s stats- og regeringschefer og godkendes af Parlamentet, i stedet skal vælges direkte af EU-borgerne.

Ifølge Eurobarometer-undersøgelsen står netop en folkevalgt kommissionsformand højt på vælgernes ønskeseddel. På spørgsmålet om, hvorvidt de adspurgte ville være mere tilbøjelig til at stemme, hvis de »største europæiske politiske grupperinger, på basis af et fælles program, nominerede en kandidat hver til posten som leder af EU-Kommissionen, svarede 15 procent »Ja, helt sikkert» og 39 procent sagde »Ja, sandsynligvis».

»Der er nu et krav om en folkevalgt kommissionsformand. Det var helt uhørt for bare to år siden, men nu har folk indset, at der er behov for det,» siger Martin Heipertz, privatsekretær for den tyske finansminister Thomas Steffen om eurokrisen på Oxford University for nylig.

Janis Emmanouilidis er enig i, at krisen »har været en katalysator» for en række debatter, som tidligere var blevet begravet og dømt for besværlige. »Meningsmålingen fortæller mig, at når folk går hen for at stemme, så vil de også have, at deres stemme gør en forskel. Det er tidligere blevet diskuteret, hvorvidt vi skal have en folkevalgt EU-formand, men nu hvor krisen har fremskyndet en udvikling, som kommer til at betyde, at flere beslutninger vil blive taget på EU-niveau, så vil folk også have noget at skulle have sagt,» siger han.

Trods tidligere modstand i mange hovedstæ der ser ideen nu også ud til at vinde større tilslutning blandt de europæiske regeringer. Så sent som i tirsdags udsendte 11 af EU’s udenrigsministre – også den danske – efter et møde et katalog med ideer til den fremtidige udvikling af unionen – bl.a. ønsket om »et mere strømlinet og effektivt system for adskillelsen af magten i Europa, som nyder fuld demokratisk legitimitet».

»For nogle af medlemmerne af gruppen kunne dette indbefatte en direkte valgt formand for EU-Kommissionen, som personligt udpeger medlemmerne af hans ’Europa-regering’, et Europa-Parlament med magt til at tage initiativ til lovgivning og et andetkammer for medlemsstater,» skriver ’Future of Europe’-gruppen i sin rapport. En af de varmeste tilhængere – og initiativtager til gruppen – er den tyske udenrigsminister, Guido Westerwelle:

»Jeg mener, at det er afgørende og yderst vigtigt, at vi bringer mere gennemsigtighed og demokrati ind i vores europæiske institutioner, og derfor byder jeg ideen om direkte valg i EU velkommen. Jeg mener, at det vil være et rigtig godt svar på den mangel på tillid til EU, vi i øjeblikket oplever,» sagde han efter mødet.

 

 

Link til rapporten fra Future of Europe’-gruppen: http://www.msz.gov.pl/files/docs/komunikaty/20120918RAPORT/report.pdf

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"- 40 pct. af de adspurgte har et positivt indtryk af EU"...altså et mindretal!

"- 42 pct. i eurozonen har en positiv opfattelse af EU"...også et mindretal!

"- 54 pct. mener ikke, at deres stemme tæller i EU"....altså et flertal.

Det går jo godt!

Michael Kongstad Nielsen

Eurobarometer er et organisation under EU- Kommissionen. Den er altså ikke uafhængig, den propaganderer samtidig med, at den måler meningerne.

Valgene i Grækenland Irland og Holland viser ikke, som her påstået, at europæerne er mere pro EU. I Grækenland var EU-skeptiske Syriza tæt på at vinde, og kun fordi Nyt Demokrati og Pasok slog sig sammen, kunne de bevare aftalerne med EU og IMF. Noget af det samme sker i Holland. Hvis man lavede folkeafstemninger i Italien, Spanien og Portugal ville anti-EU vinde frem. Så dette er en propaganda-artikel efter min mening.

- 42 pct. i eurozonen har en positiv opfattelse af EU
- 50 pct. mener, at deres lands medlemskab af EU er ’godt’

Er det ikke noget med, at man normalt afstemmer sine resultater i sådan en undersøgelse for at finde frem til mulig fejlmargin? :) Ovenstående to resultater stritter lidt i hver sin retning... med 8 points forskel på så enslydende svarmuligheder, burde man måske lige overveje, hvad man har gang i... eller i hvert fald, at svarene er håndplukkede (et er fra eurozonen, et andet er fra ?-zonen).

Ja tak til direkte valg af spradebasserne og ja tak til direkte valg i hvor meget de skal aflønnes med og have i diæter, og se så at få stoppet den idiotiske ordning med at flytte frem og tilbage !

Jeg bryder mig ikke om, at et saa magtfuldt apparat som Kommissionen nu skal politiseres. Lad dens formand og medlemmer fortsat vaelges af ministerraadet i samarbejde med parlamentet, og kommisaererne skal stadig komme fra forskellige lande.

Men derimod stoetter jeg fuldt ud, at parlamentet skal have initiativret, og parlamentet boer heller ikke kunne ignoreres af ministerraadet som det sker i nogle lovgivningstilfaelde.

Jens Overgaard Bjerre

Artiklen lyder som propaganda. Lidt her og lidt der, men i det store hele tilfredshed fra EU-borgerne. Det må være ærgerligt, at Norge ikke kom med. For Norge har overhalet de fleste EU-lande i alle målinger for befolkningsvelfærd. Jamen de har Statoil! Lyder det så ofte. Danmark har da også olie, men den største del af pengene går til et par amerikansksejede olieselskaber. Så argumentet holder ikke.

Jeg er overbevist om, at det nummer med at skrære brutalt i pensioner, dagpenge og kontanthjælp, kommer ud fra ideen om fælles lave fattigdomsydelser. Så der er mere på vej. At bruge udtryk som reformer og harmonisering, er at pakke gamle uspiselige varer ind i glanspapir.

EU er hovedsageligt lavet for at sikre finans-eliten, og lette deres vej til endnu mere rigdom. Og selvfølgelig vil det komme til at regne på de i tv messende politiske præster og biskopper. Det har det altid gjort.