Finansminister Bjarne Corydon (S) har optimismen i behold.
»Under de rigtige omstændigheder er der potentiale for en pæn vækst i 2013 og en markant økonomisk vækst i 2014,« sagde ministeren onsdag på Berlingskes forside.
»Forudsætningerne for en stabilisering er langt bedre, end de har været hidtil under krisen,« lød vurderingen.
»Hvis usikkerheden omkring hele eurozonens fremtid forsvinder eller mindskes, er der udsigt til et betydeligt stigende forbrug og investeringsniveau, der vil løfte væksten markant.«
Selv kalder finansministeren sig »lidt optimistisk«. I lyset af andre dagsaktuelle signaler om dansk og international økonomi fremstår minister-optimismen som temmelig bemærkelsesværdig.
Nationalbankdirektør Nils Bernstein meldte således torsdag, at banken venter en svag vækst i dansk økonomi på blot 0,3 pct. i år, en nedjustering fra et tidligere skøn på 1,2 pct.
»Vi forventer en vis fremgang i økonomien næste år, men udsigterne er forbundet med stor usikkerhed,« understreger Bernstein, der nævner 1,5 pct. som mulig vækst i 2013 og 2014.
Danske Banks cheføkonom Steen Bocian mener, at selv Nationalbanken er mere optimistisk, end de økonomiske nøgletal berettiger til. Men selv hvis Nationalbankens vækstskøn holder, kan man ikke tale om nogen markant vækst.
»Det er vel det, man kan kalde fastholdt krisestemning,« siger Bocian til Ritzau.
Afgørende er ifølge både Corydon og Bernstein, om danske forbrugere fortsat vil være tilbageholdne og spare op i lyset af usikre fremtidsudsigter, eller om de begynder at bruge af pengene på bankbogen og dermed stimulerer væksten.
De seneste signaler fra den store verden lokker ikke nødvendigvis til fornyet forbrugsiver.
Dybere EU-recession
EU-Kommissionen rapporterer f.eks. om et forbrugertillidsindeks for eurozonen, som i september faldt for fjerde måned i træk og dermed nåede det laveste niveau i mere end tre år.
»Eurozone-recessionen ser ud til at blive dybere mod årets slutning,« siger EU-økonom Ben May fra finanskonsulentfirmaet Capital Economics.
Firmaet forudser således en minusvækst for eurozonens BNP på 0,7 pct. i år faldende til minus 2,5 pct. i 2013 samt i 2014 en fortsat, om end svagere recession på minus 0,1 pct.
Ben May vurderer, at Den Europæiske Centralbanks (ECB) nye program for opkøb af statsobligationer fra gældsplagede EU-lande ikke er tilstrækkeligt til at genskabe den tro på økonomien blandt investorer, virksomheder og forbrugere, som kan vende vækstkurven. Et indicium på det s åkaldte PMI, et indeks udarbejdet af finansvirksomheden Markit, der tager pulsen på aktiviteten hos mange tusind virksomheder kloden over. Alene i eurozonen aflæses stemningen og aktiviteten hos 5.000 virksomheder, og hvis den beregnede indeksværdi er under 50, er det udtryk for, at økonomien trækker sig sammen.
Torsdag offentliggjorde Markit »den mest bratte tilbagegang i eurozonen siden juni 2009« med en PMI-værdi på 45,9 – et fald fra et kortvarigt toppunkt i begyndelsen af 2011 på over 55.
»Eurozonens nedtur fik yderligere fart i september – et tegn på, at regionen er blevet ramt af det værste kvartal i tre år,« sagde Markits cheføkonom, Chris Williamson, til BBC torsdag.
Bremse på USA’s økonomi
Fra USA kom samtidig en melding om et fald i PMI-indekset for den amerikanske fremstillingsindustri, hvilket ifølge Markit gør de seneste tre måneder til de værste siden tredje kvartal 2009. Den amerikanske økonomi præsterede i andet kvartal en beskeden vækst i BNP på 1,7 pct., men afmatningen i industrien skaber bekymring for en lavere vækstrate i tredje kvartal
»Det ser ikke godt ud for fremstillingsindustrien. Den globale situation sætter en bremse på USA’s økonomi,« siger David Sloan, økonom hos det finansielle rådgivningsfirma 4 cast Ltd i New York, til Reuters.
En af USA’s store kunder – og en tredje brik i den globale økonomi, Japan – har således måttet notere faldende import – 5,4 pct. fald i forhold til sidste år – som udtryk for nervøsitet og svag efterspørgsel i landet.
Kinas eksport og BNP under pres
Som sidste brik i det dagsaktuelle globale krisebillede meldes der netop fra Kina om afmatning. Den kinesiske eksport til bl.a. det kriseramte Europa har længe været faldende, og advarede i denne uge om fortsat dystre udsigter.
I en melding fra det kinesiske handelsministerium torsdag hed det:
»Vi venter, at efterspørgslen udefra de kommende måneder kan blive svagere end i årets første måneder. Udsigterne for vores eksport vil fortsat være dyster de nærmeste måneder,« hed det Samtidig vurderer økonom og regeringsrådgiver Yuan Gangming fra Kinas Akademi for Socialvidenskab ifølge finansmediet Bloomberg, at den kinesiske vækst vil fortsætte sin aftagende tendens for niende kvartal i træk. Yuan venter en kinesisk vækst på 7,4 pct. i tredje kvartal og 7,2 pct. i fjerde og dermed for første gang i mere end 10 år en årlig BNP-vækst under otte pct.
I The Guardian beskriver den økonomiske redaktør Larry Elliot den internationale situation som en udsigt til »synkroniseret recession på tværs af den globale økonomi.«
»Fire år efter at kollapset af Lehman Brothers udløste den største nedtur siden 1930’erne, sætter en stribe dystre data spot på de politiske beslutningstageres kamp for at skubbe aktiviteten i gang,« skriver Elliot.
Det er den kamp, finansminister Bjarne Corydon forsøger at føre med ’lidt optimisme’ som ballast. En kamp med hårde odds.
Væksten i CO2-udledningerne er uantastet og voksende. Nu sætter tilbagekoblingen ind, så her gå det godt.
Man skal være usandsynlig indskrænket for ikke at se, at kapitalismen på ALLE områder er fuldstændig bankerot. Nu kommer fascismen snart, den rør allerede på sig.
Lad bare Corydon fable om vækst – den kommer nemlig ikke.
Vækst kan efterhånden kun komme på ganske få måder: 1. Total udpining af naturen. 2. Total udpining af arbejdskraften. 3. Total ligegyldighed med fremtidens levemuligheder.
Vi har allerede ramt muren, der er bare nogle, der ikke har opdaget det endnu. Man burde kunne forvente, at det gamle arbejderparti havde nogle flere fremtidsorienterede en Lykketoft.
Store virksomheder som Novo, FL Smidth osv..har dog medvind for tiden. Siden nytår er fondsbørsens index for de tyve største danske a/s'er steget med mere end 20%, og indtjeningen går også fint for de fleste.
Riget fattes altså langt fra penge modsat af, hvad medierne, ikke mindst DR, dagligt fortæller os.
Mon ikke krisen er ret selektivt.
Nogle har da ingen problemer, og måske er
tingenes tilstand i deres interesse.
Bare et indfald...
Nu har vi ellers hørt på at vi kom til at mangle arbejdskraft år 2020 .
Økonomerne vil fortsat være eksperter, der med alvorlige miner forklarer hvordan verden ser ud, set med deres smalsporede og snævertsynede indstilling.. Også om ti år.
Disse spåmænd må det være tydeligt at man ikke skal bygge et lands fremtidspolitik og visioner på.
Vel Hellemus???
Som en ups skulle jeg vist ikke have sagt fra en Radikal folketingsmedlem.
Regeringens politik er at lønnen skal ned herhjemme, fortsættelse af VKo politiken på det område.
Det betyder ganske enkelt, at der skal være stort underskud på statens finanser, stor arbejdsløshed og så er det ikke godt virksomheder har arbejdspladser herhjemme.
De røde gør det bare på en anden måde end VKo gjorde da pengene flød ned i statskassen. De måtte bruge af skattekronerne til statsstøtte af produktion i udlandet og udflytning af arbejdspladser for at tømme statskassen og skabe høj arbejdsløshed.
All the world's a stage,
And all the men and women merely players;
They have their exits and their entrances,
but in the end its f##k you Jack I am all right!
Jeg synes, at JSN i det store og hele tegner et retledende billede af tingens tilstand. Men hans kildevalg er ligegodt overraskende for mig. Sådan nogle tror jeg nok ikke Corydon bruger som sine primære.
Og hvorfor dog ikke bruge de almindelige konjunkturmålinger som laves månedligt eller kvartalsvist i alle lande. Eller IFOs gennmprøvede (70 år på bagen) og som så vidt jeg ved også danner paradigme for Danmarks Statistik.
Det er jo blot nuanceforskelle i pessimismen, som reelt intet betyder, når det ser så galt ud!
Hvad angår Corydons skøn, så har jeg aldrig mødt eller talt med en finansminister, som ikke overdrev vildt, når de fremlagde finanslovsforslag eller vækstskøn - tænk blot på Thor Pedersen og "Hele Verdenen".
Iøvrigt tror jeg, at baggrunden for Corydons kådhed måske skyldes, at der har været så nogenlunde ro på finansmarkerde i snart 2 måneder - og det er ved at være et særsyn.
Desto større grund er der til at få gennemført rundbarberinger af de off. udgifter sammen med markante reelle skatte og afgiftslettelser.
Så kan vi klare os uden vækst og samtidig kigge fremad mod tider, hvor der evt. kommer vækst.
Jeg er bange for at de “rigtige omstændigheder” ikke foreligger eller kommer til det med den økonomiske politik der pt. føres i Europa og i Danmark.
En vækst på kun 0,3% er latterligt lavt og langtfra nok til at der skabes de længe ventede arbejdspladser i Danmark (arbejdspladser som der ellers længe har været en skrigende mangel på).
Vore politikere må have den store værktøjskasse frem og kigge seriøst på hvad der kan gøres for at holde Danmark og dets befolkning flydende inden vi får skabt et uoverskueligt antal af knuste familier.
Der er i dag forløbet 374 dage (1,02 år) siden folketingsvalget (Idag er det søndag den 23. september 2012).
I den tid er arbejdsløsheden i Danmark steget fra 7,6% til 7,9% (Eurostat, juli 2012), i Danmark er der 229.000 arbejdsløse (Danm
arks Statisk, Arbejdskraftundersøgelsen AKU, 2. kvt. 2012) og i EU-27 (27 lande) var der i juli 2012 ialt 25.254.000 arbejdsløse.
Vi håber derfor se nogle markante resultater fra regeringen i form af skabelse af massevis af rigtige job på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår !
http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&language=en&pcod...
http://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/Emneopdelt.aspx?psi=125
http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Unemploy...
Danmarks Statistik offentliggør både ledigheden baseret på arbejdskraftsundersøgelsen og baseret på registre. Det er i høj grad situationsafhængigt, hvornår man bør anvende det ene ledighedsbegreb frem for det andet:
http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejdsloeshed.aspx?tab=om#
Har De problemer skulle De få Dem en advokat.
Så får De godt nok endnu flere problemer, men så har De i det mindste en advokat ! ;o)
Groucho Marx
den eneste vækst, jeg kan se, er fedme!
Om det tager 1, 2 eller 3 år før der kommer højere vækst, må være af mindre betydning. Afgørende er, at den kommer og formodentligt igen på et tidspunkt, hvor de fleste eksperter mener det vil gå ad helvedet til.
Ligesom det omvendt også var tilfældet under højkonjunkturen, hvor mange af disse rendte rundt med armene over hovedet, eller måske rettere hovedet under armen. Ligesom væksten jo også kom tilbage efter forrige krise, hvor mange ellers var begyndt at mene, at nu var det fuldstændig slut med højkonjunkturer. Lærebøgerne skulle skrives om, der var tale om en ny situation, de væsentligste behov var mættede, ingen større opfindelser og forbrugsemner var i sigte og desuden havde industrirobotterne jo afløst Robert....
I og for sig burde det jo være ganske udmærket, at der nu er økonomisk fremgang i Kina, Afrika og på andre nye markeder, mens det står i stampe her, ikke mindst hvis det med tiden vil forbedre forholdene for de ringest stillede?
Og helt legalt er det at mene, at selve meningen med livet er vækst, konkurrence, arbejde og forbrug, og at vi for at forhindre andres fremgang, skal sænke skatterne, barbere velfærdssamfundet og om nødvendigt tillade lidt mere svineri, hvis det giver lavere omkostninger.
Men abonnerer man ikke på tankegangen om det næsten hellige mål, kan det se underligt tvangspræget ud, at der ikke er tid og plads til seriøse diskussioner om andre samfundskonstruktioner.
Jeg håber på negativ vækst. Jeg håber vi køber mindre, lapper hullerne i vores bukser fremfor at smide dem ud, spiser mindre kød. Ganske simpelt: Passer bedre på hinanden, vores omverden og naturen. "Positiv" vækst ødelægger disse muligheder. Sagt på en anden måde:
Troen på EU, finansverdenen og den Amerikanske Drøm er disses eget vigtigste reproduktionsredskab. Det er først når vi opgiver disse utopier om finansiel, økonomisk, demokratisk og for den enkelte frihedsfremmende idealer som de efter sigende skulle give, og ser dem for hvad de har udviklet sig til i dag, at vi for alvor kan forandre verden. Nutidens politikere blæser med mel i munden. Hvis noget skal forandres for alvor, må vi turde røre ved kernen af problemet; den infantile magtsyge som nutidens kapitalistiske system i realiteten faciliterer og bygger på - man kan ikke seriøst tro på, at æblegrøden kommer til at smage af blommer, i hvert fald ikke uden kunstige hjælpemidler. Hele denne industri, denne foregøglede flittighedskampagne, der ene og alene er sit eget formål; et produktions, reproduktions og vækst-helvede, som smelter enhver modstand som metalovnene på det nu nedlagte Odense Staalskibsvært. Vi steger det modstandsdygtige fedt ud af vores celler, til fordel for en tilværelse i den evige storgrill; apparatet der skulle sætte os fri, men kun sluger os som kul.
Jeg ved ikke om det er en eller anden form for fundamental optimisme eller det blot ligger i vore gener at årstiderne skifter. Men set over et længere perspektiv er der vel intet i naturen (og dermed i menneskelivet), der vedvarende gentages. Ideen om et evigt kredsløb med op og nedture med et tåleligt equilbrium, er vel ikke "reglen". Mon ikke det er så simpelt at naturen har nået en grænse for vor udvilking på denne jord. Hvis de billige råstoffer ikke længere er tilgængelige ændres mulighederne for materiel udvikling. Uanset om man ønsker det eller ej kunne vi lige så vel stå for en tilbagevenden til "andre værdier". At denne tilbagevenden så formodentligt heller ikke er i ligevægt men vil fortsætte linært nedad sætter vel blot politikernes famlende og reelt totale mangel på handlemuligheder i relief.
Klaus Brusgaard
Der er masser af positive handlemuligheder også i det senarie.
Det handler så ikke om samme værdisæt og der skal nytænkning til.
Det vil så betyde at de af vore politikere, der har læst sig til div. teorier og reaktionsmønstre, vil finde deres lærdom forældet og måske ikke slå til.
Det vil så måske ikke være det store tab for samfundet, men give plads for andre, måske mere uselviske og egnede personer.
Hellere et halvfyldt glas end et halvtomt.