Læsetid: 3 min.

Helmand-guvernør var for gode venner med Vesten

Hamid Karzai er gået i gang med en politisk oprydning forud for det vestlige exit. Det første – ganske vigtige – offer er en god ven af Danmark; Helmand-guvernøren Mohammad Mangal, der øjensynlig var blevet for gode venner med Vesten
Mohammad Mangal (t.h.) var som guvernør en god ven af Vesten, og det er nok en af årsagerne til, at præsident Karzai har fyret ham. Her ses Mangal sammen med brigadegeneral Doug Chalmers.

Mohammad Mangal (t.h.) var som guvernør en god ven af Vesten, og det er nok en af årsagerne til, at præsident Karzai har fyret ham. Her ses Mangal sammen med brigadegeneral Doug Chalmers.

Laurence Roche Agc

25. september 2012

En mand, man kan tale med. Sådan lyder den enslydende karakteristik af den magtfulde provinsguvernør i Helmand, Mohammad Gulab Mangal, der igennem fireethalvt år har været en af de absolut vigtigste samarbejdspartnere for danske og britiske styrker i den urolige afghanske provins. Og det var måske netop det, der var problemet og årsagen til, at han i slutningen af sidste uge blev fyret i en omrokering, der efterlod guvernøren uden job sammen med ni andre lokalguvernører rundt om i Afghanistan i en rokade, der skal bygge op til næste års afghanske valg – og den vestlige troppetilbagetrækning i 2014.

For mens den officielle begrundelse drejede sig om korruptionsbekæmpelse, ser de færreste Afghanistan-kendere fyringen som andet end et forsøg på at fjerne Vestens mand fra en vigtig position.

»Mangal har afgjort været hovedformålet med omrokeringen. Karzai har længe gerne ville af med ham, og med de britiske styrker trukket delvist væk har han nu fået muligheden. Han har aldrig haft Karzais opbakning, han har ikke stolet på ham og har set ham som Vestens figur, som er blevet påtvunget ham,« siger chefanalytiker Thomas Ruttig fra det Kabul-baserede Afghanistan Analyst Network.

En vurdering, som også deles af Gorm Pedersen, der vendte hjem fra Afghanistan sidste år efter at have fungeret som udviklingsrådgiver på den danske ambassade i Kabul, og som tidligere har været direktør for den største danske udviklingsorganisation i Afghanistan, DACAAR.

»Han har været for tæt på Vesten og på de internationale styrker. Han er en type, vi godt kan lide, fordi han giver udtryk for en slags rationalitet, vi kan forstå i Vesten, og derfor er han også blevet en vigtig mand,« siger han og udtrykker en vis forståelse for beslutningen.

»Det er en klar problemstilling, at vi skaber folk i vores eget billede og holder hånden over dem. Det har irriteret Karzai voldsomt, at Mangal har kunnet gå udenom ham. Karzai bryder sig ikke om, at magten bliver decentraliseret for meget og om alt for selvstændige aktører,« siger han.

Teknokrat fremfor krigsherre

Mangal har bl.a. slået sig op på at være en markant modstander af opiumsdyrkning og på at være ambassadør for et program, der skulle udskifte opiumsvalmuerne med hvede.Lækkede WikiLeaks-dokumenter har tidligere bekræftet vestlige politikeres begejstring for den tidligere oberst i den afghanske hær og oprører mod sovjet-invasionen. De lækkede dokumenter bekræfter også, at Karzai tidligere har forsøgt at fyre ham, men har måttet opgive på grund af pres fra den vestlige koalition. Fra danske myndigheder lød et neutralt velkommen til den nye guvernør, general Mohammad Naeem Baluch, og en påskønnelse af det »tætte og produktive« samarbejde med Mangal, men intet yderligere om en mand, der ifølge iagttagere har været uhyre værdsat af Vesten.

Den officielle begrundelse for afskedigelsen var tiltag imod korruption, hvor der i Mangals administration tidligere har været tilfælde, som dog ikke har ramt guvernøren selv.

Den virkelige årsag ser iagttagere dog i det kommende valg i 2014 og det efterfølgende vestlige exit. Her er der spekulationer om, at udskiftningen af Mangal er et forsøg på at placere en mere traditionel ’strongman’ i spidsen for den uregerlige provins, der måske ser lidt større på menneskerettigheder og vestlige demokratiprincipper, men til gengæld i højere grad kan garantere sikkerheden på egen hånd. En tolkning Thomas Ruttig dog er lidt skeptisk over for:

»Det handler hovedsageligt om at slippe af med folk, som Karzai – og andre – ikke kan lide, og her er der en stor udskiftning undervejs, som selvfølgelig også peger henimod valget. Op mod 40 procent af lederne står til at blive udskiftet, men nok snarere med teknokrater end med egentlig krigsherrer,« siger han.

»Jeg ser det som et udtryk for desperation,« siger Gorm Pedersen, »Karzai prøver at nå en eller anden form for politisk balance forud for valget. Og når Karzai fjerner ham, fjerner han også en mand, der både var blevet for stor og indbegrebet af samarbejde med Vesten.«

Hvad konsekvenserne bliver, er han mere usikker på:

»På kort sigt kommer det til at betyde noget, på længere sigt er jeg mere usikker på det. Vi må vente og se, hvad den nye mand vil.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu