Læsetid: 5 min.

Hvide møder sorte i Harlem

Engang var kvarteret nord for Central Park i Harlem et mekka for USA’s sorte. Den tid er forbi. I dag rykker de bedrestillede og de unge – nogle hvide, andre sorte – ind og i kølvandet følger forretninger og restauranter. Det har ændret kvarterets særpræg radikalt
Ægteparret Jessica Martinez og William Nance købte deres rækkehus i Harlem i 2011. De har begge vellønnede job ’downtown’, men er glade for flytningen til Harlem, hvor de har følt sig velkomne fra første dag.

Ægteparret Jessica Martinez og William Nance købte deres rækkehus i Harlem i 2011. De har begge vellønnede job ’downtown’, men er glade for flytningen til Harlem, hvor de har følt sig velkomne fra første dag.

Benjamin Kürstein

27. september 2012

I en skole i Harlem rækker Olivia, en syvårig hvid pige, en tidlig junimorgen kærligt sin hånd ud til en sort veninde, som var det en helt naturlig gestus.

Små børn går ikke op i andres hudfarve.

Men 12-årige storesøster, Josey Wofford-Girand, er efter to års skolegang i Harlem blevet lige så vant til at omgås jævnaldrende med mørk hud som sin lillesøster. Når familien tilbringer sommerferien i den nordøstlige delstat Maine, er det første, Josey lægger mærke til, alle de hvide mennesker. Hvad blev der af de sorte, tænker hun. Indtil 2010 gik Josey i skole i det fornemme Tribeca-kvarter i syd-Manhattan: »Det var en stor forandring at begynde at gå i skole i Harlem, men jeg har aldrig følt mig udenfor, selv om nogle drenge pegede fingre af mit hår og sagde, jeg burde rejse hjem til Texas,« fortæller hun.

Familien flyttede i 2007 til Harlem fra Manhattan.

»I begyndelsen følte jeg mig som Snehvide. Nu er jeg også blevet farveblind,« fortæller de to pigers mor, Sally Wofford-Girand.

Clintons hovedkvarter

Afroamerikanske Harlem har i løbet af de seneste 10-15 år skiftet særpræg – både etnisk og økonomisk.

Engang skulle man lede længe efter en hvid person på Harlems hovedstrøg, 125. gade. I dag vrimler det med velklædte hvide og sorte forretningsfolk; nogle unge kvinder ser ud, som promenerede de på fashionable Madison Avenue.

»Inden præsident Bill Clinton slog sig ned med kontor på 125. gade i 2001, kunne man ved frokosttid gå rundt i nabokvarteret og kun støde ind i enkelte hvide. Det har fuldstændig ændret sig,« fortæller historikeren og filmmageren Christopher Moore, der er seniorforsker ved Schomburg Center for Research in Black Culture i Harlem. Intet sted er folk af anderledes hudfarve og social klasse så sammenrystet som i det nordvestlige Harlem-kvarter Sugar Hill, hvor det blandede ægtepar Jessica Martinez og William Nance købte et fireetages rækkehus i 2011 og fornylig opfyldte deres drøm om at anlægge en terrasse i deres baggård.

Jessica er hvid, Will er sort. Begge er uddannede på college og ansat i velbetalte job i firmaer downtown. De bor på en berømt gade, Hamilton Terrace, som ligger midt i et fredet historisk kvarter.

»Den dag, vi flyttede ind, vidste jeg, at det var den rigtige gade. Naboer mødte straks op og bød os velkommen. Det sker ingen andre steder i New York,« fortæller Will.

Jessica tilføjer: »Nogle sorte beboere beklager udviklingen. Det sympatiserer vi med. Men det er en illusion at tro, at det gamle Harlem vil komme tilbage.«

Retur til indre by

Indtil 1990’erne blev Harlem stadig anset for det sorte USA’s mekka. Kvarteret nord for Central Park havde fra 1920’erne og frem været et fristed for landets sorte befolkning og et center for afroamerikansk kunst, musik, litteratur og politisk aktivisme.

Landet over blev der lyttet, når kongrespolitikere fra Harlem – som Adam Clayton Powell og Charlie Rangel (på genvalg i november i en alder af 82) – ytrede sig.

I dag er Harlem begyndt at ligne andre af New Yorks bykvarterer som SoHo, Tribeca, NoHo og East Village, og på den anden side af East River – Brooklyn og Queens. Alle har det til fælles, at de er blevet gentrificeret – altså entreprenørfirmaers og nytilflytteres opkøb og renovering af bygninger til privat beboelse og kommerciel udnyttelse.

Ligesom mange andre New York-kvarterer er Harlem blevet til en smeltedigel af forskelligartede etniske grupper – sorte, latinoer, hvide og asiatere. Et cool sted, hvor folk med fast beskæftigelse har råd til enten at købe en i forhold til Manhattan relativ billig ejerlejlighed og sætte den i stand eller leje sig ind i nyrenoverede ejendomme.

Et lignende demografisk skifte er ved at finde sted i de såkaldte sorte ghettokvarterer i andre amerikanske storbyer. Overalt i USA er det pludselig blevet attraktivt for de unge og de velbeslåede at bosætte sig i den indre by fremfor i forstæderne.

Fordrivelse

Det er blevet in at bo i centrum nær biografer, cafeer, museer, musikhuse og restauranter. Økonomisk set giver indrykningen mening. Efter finanskrisen i 2008 er det blevet vanskeligere for den almindelige amerikaner at kvalificere sig til et huslån. At leje en lejlighed er lettere og relativt set billigere.

Men bagsiden af gentrificeringen er lige så let at få øje på som fordelene.

»Den mindrebemidlede og den farvede befolkning bliver fordrevet til randområder i storbyerne, hvor huslejen er lavere, og leveforholdene – desværre – er ligeså dårlige, som de plejede at være i f.eks. Harlem,« siger Neil Smith, der er professor i antropologi ved City University of New York Graduate Center. På den anden side findes der også ældre Harlem-beboere, som drager nytte af de hastigt stigende boligpriser og sælger deres lejligheder eller arkitektonisk flotte rækkehuse for en pæn sum penge til nytilkomne hvide, sorte, latino eller asiatiske pionerer. Et velholdt fireetages rækkehus i Hamilton Heights med et areal på 3-400 kvadratmeter sælges let for to mio. dollar. Forfaldne bygninger i det dyreste kvarter omkring 125. gade, der skal renoveres fra a til z, går for under en mio. dollar og kan istandsat indbringe tre mio. dollar eller mere.

Tilbage til Syden

Den canadiskfødte entreprenør Glen Gauthier vedstår, at indrykningen af mere velstående hvide, sorte og asiatiske familier har haft den uheldige følgevirking, at dele af Harlems oprindelige sorte befolkning bliver fordrevet.

»Det er klart, at den forandring går nogen på. På den anden side er Harlem stor, og man kan håbe, det er muligt at finde en balance,« siger Gauthier, der er indehaver af entreprenørfirmaet Manhattanville Restoration. Selskabet renoverer for tiden fem forfaldne bygninger i Harlem.

»Renoveringen af ofte faldefærdige bygninger er et vigtigt bidrag til at bevare Harlems arkitektoniske særpræg, og det kan medvirke til at bekæmpe kriminalitet. At have tomme bygninger på sin gade er ikke godt for nogen, og renovering skaber nye arbejdspladser,« påpeger han.

Men desværre, siger Gauthier, er der folk i Harlem, som »foretrækker at bevare de forladte bygninger fremfor at se en indrykning af nye hvide beboere«.

Dele af Harlems sorte befolkning føler sig ikke fordrevet. De sælger deres lejlighed eller hus og rejser tilbage til det sted i Syden, hvor de eller deres familie oprindeligt kom fra.

»I de mangelfulde demografiske data, vi råder over, har vi kunnet notere en tilbagevandring til sydstaterne af ældre og midaldrende sorte fra Harlem og fra indre bykvarterer i storbyer på østkysten og i Midtvesten – som f.eks. Chicago,« fortæller Neil Smith.

Historikeren Chris Moore peger på en anden motiverende faktor til udvandringen mod sydstaterne – at forholdet mellem hvide og sorte er blevet væsentlig forbedret i storbyer som Atlanta: »Indtil for nogle årtier siden var storbyer i Syden stadig raceadskilte. Det har ændret sig, hvilket er et incitament for den bedrestillede sorte middelklasse i New York og i andre nordstatsbyer til at vende hjem til Syden,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Overgaard Bjerre

Det er jo ligesom Vesterbro,Nørrebro og enkelte dele i Indre by i København. Før var det arbejderklassens kvarterer, nu er det blevet hipt , fedt og dyrt. Man mangler lige den med at naboerne kommer og siger velkommen med bloster og vin i lange baner..........................................
og lover, at man ikke stikker dem anonymt til kommunen, selv om manden skulle komme forbi en nat eller to. Se det er rigtige naboer.

Jeg havde fornøjelsen af at bo i Harlem i 2 uger sidste år. Jeg giver artiklen ret i, at det er en bydel under forandring og udvikling. Det kunne jeg mærke efter 3 dages ophold.
Det billede, jeg havde af et beskidt og kriminelt Harlem - nok rimeligt begrundet pga. stopfodring af for mange ældre film -, kunne jeg faktisk ikke genkende, og jeg kunne da også kun se sporadiske spor af den tid i form af lousy hoteller, herberg mv..

Jeg kan på det kraftigste anbefale ophold i bydelen inden de ender som TriBeCa, SoHo, Greenwich, Little Italy m.fl..

Det samme vil jeg med Brooklyn, som også er under virkelig opblomstring i disse år.