Læsetid: 3 min.

Insider-angreb svækker tilliden til vestlige styrker

Mens insider-angrebene tager til i Afghanistan, og Talebans angreb bliver færre, men mere spektakulære, er der blevet indledt en ’overgangskrig’ frem mod Vestens exit i 2014. Taleban fører på point
20. september 2012

Det har ikke været et par nemme uger for ledelsen af de vestlige styrker i Afghanistan. Fredag angreb Taleban-krigere Camp Bastion-lejren i Helmand, hvor blandt andet også danske soldater bor, dræbte to amerikanske soldater og ødelagde fly og udstyr for 200 mio. dollar, søndag blev otte kvinder dræbt ved et fejlslagent droneangreb, og samme dag blev fire amerikanske soldater dræbt ved en vejspærring af afghanske politifolk.

Insider-angrebene er et problem, der i de seneste måneder har presset sig stadig mere på for de vestlige styrker. 51 vestlige soldater er blevet dræbt af afghanske soldater eller politifolk indtil videre i år mod 33 sidste år og 16 i 2010. Mens Taleban som regel har taget æren for drabene via infiltration af de afghanske styrker, og afhoppede kilder fra Taleban taler om, at det har været en bevidst strategi i to år, har den umiddelbare reaktion været at underspille problemet. I starten erklærede ISAF-styrkernes ledelse, at kun omkring 10 procent af drabene kunne tilskrives Taleban-infiltration, resten misforståelser og personlige opgør. Siden hævede ISAF tallet til 25 procent, og i takt med at august og september blev særdeles blodige, har koalitionsledelsen iværksat en række initiativer; en mindre del af det omfattende træningsprogram, der kobler de udenlandske og de afghanske styrker, blev sat på standby, et større baggrundstjek af de afghanske sikkerhedsstyrker, der for tiden er under oplæring, er blevet iværksat, og efter det sidste angreb erklærede militærledelsen, at fælles patruljer mellem de afghanske og udenlandske styrker vil blive begrænset.

»Vi kan ikke bare lade, som om det ikke sker. Noget må ændres,« konstaterede den amerikanske generalstabschef Martin Dempsey om problematikken.

Argument for tilbagetrækning

Både lederne og vestlige analytikeres forsøg på at tale problemet ned er for så vidt forståelige. De interne angreb rammer ind i en situation, hvor koalitionens tabstal er faldende generelt, og mens insider-angrebene udgør 15 procent af de samlede tab, har vestlige militære og civile ledere haft travlt med at understrege, at de er Talebans »sidste krampetrækning«.

Problemet er bare, at de rammer de vestlige styrker, hvor de er allermest sårbare. I fraværet af reelle forhandlinger med Taleban, en pilrådden regering og intern politisk uenighed er politikken om kapacitetsopbygning og først og fremmest skabelsen af en kapabel afghansk hær det vigtigste – og nærmest eneste – vestlige argument for en forsvarlig tilbagetrækning i 2014. Træningen af den kolossale hær på 350.000 mand er blevet den vigtigste opgave for de vestlige styrker.

Hastværket med at opbygge hæren giver imidlertid store udfordringer, både i forhold til at få tilstrækkeligt kvalificerede soldater og i forhold til at sikre deres loyalitet. Både danske og udenlandske observatører involveret i processen påpeger over for Information det umulige i at screene en så stor masse af mennesker med så lidt information til rådighed. Risikoen er, at Taleban formår at skabe så stor usikkerhed omkring de institutioner, der skal garantere sikkerheden, at de reelt bryder sammen.

»Hvis oprørere organiserer sig godt og optrapper infiltrationen og forsøg på at omvende folk i de afghanske sikkerhedsstyrker, kan resultatet blive en dødsensfarlig kombination af belastninger, efterhånden som flere og flere troppers trækkes hjem, soldaterne og afghanernes tillid til koalitionens udholdenhed svinder, og trænere og mentorer bliver mere isolerede og eksponerede,« skriver sikkerhedsanalytikeren Anthony Cordesman i en nylig analyse om drabene, hvor han beskriver de nuværende drab som en slags ’overgangskrig’ op mod Vestens exit i 2014. En overgangskrig, hvor slagene i lige så høj grad handler om det psykologiske overtag som om at kontrollere terrænet, og hvor han tegner et billede af en koalition, hvis medlemmer sagte træder baglæns mod bagdøren, efterhånden som antallet af drab stiger og tilsvarende usikkerheden om, hvorvidt de afghanske styrker på sigt vil hænge sammen.

Insider-angrebene eksponerer sammen med det seneste års spektakulære angreb i blandt andet Kabul svagheden ved en vestlig strategi, der hovedsalig er lagt an på en militær løsning og ikke forhandlinger med blandt andre Taleban.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu