Baggrund
Læsetid: 4 min.

Kinas nye underklasse: nordkoreanske arbejdere

De er underdanige og billige. Stadig flere arbejdere fra Nordkorea kommer til Kina. Her skaffer de stærkt tiltrængt kapital til det nordkoreanske regime, men selv tjener de ganske lidt, og de overvåges og isoleres, så de ikke påvirkes af det ’friere’ kinesiske samfund
Udland
5. september 2012

De internationale sanktioner har gjort det sværere for udstødte Nordkorea at eksportere sin hovedattraktion: våben. Men nu lader det til, at regimet i stedet i stigende grad udlejer sin befolkning som arbejdskraft for at skaffe en stærkt tiltrængt økonomisk indsprøjtning til landets slunkne statskasse.

Og fabrikker i nabolandet Kina er ivrige efter at få fingre i de nordkoreanske arbejdere. De er billigere, mere lydige og ikke så krævende som kineserne, der er langt mindre villige end tidligere til at arbejde under ringe forhold.

»Når de først er kommet til Kina, bliver de i tre til fem år og forlader ikke jobbet, selv om de ikke kan lide det. Til sammenligning opfører de kinesiske ansatte sig overilet og uden sans for pligtfølelse,« siger en fabrikschef i den nordøstkinesiske by Donggang til den kinesiske statsavis Globalt Tidende.

Chefen, med efternavnet Yu, har sendt en ansøgning til de lokale myndigheder for at få tilladelse til at ansætte de efterspurgte nordkoreanere.

Hans chance for at få dem på lønningslisten er blevet større, efter at Nordkorea og Kina ifølge den sydkoreanske avis Chosun Ilbo i det stille har indgået en aftale tidligere i år, som i første omgang vil give 40.000 nordkoreanske syersker, teknikere, mekanikere og mine- og bygningsarbejdere adgang til det nordøstlige Kina.

Løn til regimet

De første ankom for få måneder siden til grænsebyen Tumen. Andre er taget til byen Hunchun og Dandong ved Yalu-floden, som adskiller de to lande.

Kilder fortæller Globalt Tidende, at 200 nordkoreanere på en fabrik i Dandong arbejder 10-11 timer alle ugens syv dage uden overarbejdsbetaling. Lønnen er angiveligt på cirka 2.000 kr. om måneden.

Men både sydkoreanske og kinesiske medier rapporterer, at langt størstedelen af lønnen bliver sendt direkte til det kommunistiske styre i Nordkorea. Arbejderne selv får kun omkring 300-400 kroner om måneden – hvilket dog er langt over lønningerne hjemme i Nordkorea.

Lokale kinesiske embedsfolk fortæller, at de nordkoreanske arbejdere er under intens overvågning både i og uden for arbejdstiden og holdes skarpt afsondret fra det kinesiske lokalsamfund på grund af nordkoreansk frygt for, at arbejderne bliver ’hjernevasket’ under deres ophold.

»I 1990’erne, da Kina sendte arbejdere til Saipan, var der frygt for, at disse folk ville blive ’vestligficerede’. Nordkorea har lignende bekymringer i dag,« siger en anonym embedsmand til Globalt Tidende.

Regeringen i Beijing har længe forsøgt at presse Nordkorea til at indføre markedsreformer i stil med dem, som Kina selv indførte i slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne. Blandt andet i håbet om, at det kan bane vejen for mindre konflikt på den koreanske halvø. Hidtil har Pyongyang dog ikke mærkbart ladet sig inspirere af den kinesiske nabo.

De nordkoreanske arbejdere kommer til Kina, samtidig med at de kinesiske myndigheder har iværksat en fem måneder lang kampagne for at fange de titusinder af nordkoreanere, som på flugt fra det nordkoreanske regime har krydset grænsen til Kina illegalt. Flygtningene bliver tvunget tilbage til Nordkorea, hvor de ofte straffes hårdt, enten med lange fængselsophold eller henrettelse.

Stor eksport af arbejdere

Nordkorea har gennem en længere årrække sendt arbejdere til udlandet. De har været sendt til Sibirien, hvor de arbejdede i miner og med skovarbejde for at tilbagebetale nordkoreansk gæld til Sovjetunionen. Ifølge russiske myndigheder var der i starten af 2010 fortsat over 20.000 nordkoreanske arbejdere i landet.

De har også været sendt til lande i Asien, Afrika, Mellemøsten og Østeuropa. I sommer rapporterede den japanske avis Asahi Shimbun, at nordkoreanske syersker sendt til en tekstilfabrik i Tjekkiet blev groft udnyttet. Officielt blev de betalt 150 dollar om måneden, men de fik selv kun omkring 30 dollar, mens størstedelen af lønnen gik til det nordkoreanske regime.

Den japanske avis skriver, at det er den samme situation for nordkoreanske skovarbejdere i Rusland. Deres månedsløn lyder på 500 dollar, men de får selv blot mellem 50 og 100 dollar, mens resten igen går til Nordkoreas regering.

Et lækket amerikansk diplomatisk telegram fra 2006, offentliggjort af Wikileaks sidste år, omtaler nordkoreanske arbejderes forhold i Mongoliet:

»Arbejds- og leveforholdene for disse arbejdere giver grund til bekymring om, at de er underlagt tvang og ikke har frihed til at forlade deres ansættelse. De nordkoreanske arbejdere overvåges tæt af folk fra deres regering.«

Og i en officiel rapport fra det amerikanske udenrigsministerium tidligere i år, om nordkoreanske arbejderes forhold i udlandet generelt, hedder det, at der er »troværdige rapporter om, at disse arbejdere udsættes for trusler om repressalier mod dem selv eller deres familiemedlemmer i Nordkorea, hvis de forsøger at flygte eller klage til en tredje part«. I rapporten står der desuden, at arbejderne i udlandet oftest kun har to dage fri om året.

Fra kinesisk side insisteres der dog på, at den nylige import af nordkoreanske arbejdere er en positiv historie.

»Det er bedre, end at Kina tilbyder gratis assistance til Nordkorea, og det baner vejen for bedre samarbejde mellem Kina og Nordkorea,« siger Lü Chao, leder af det koreanske researchcenter ved Liaoning-provinsens samfundsvidenskabelige akademi, til Globalt Tidende.

En anden ekspert citeres for at sige, at Nordkoreas villighed til at sende arbejdere til udlandet viser, at regimet ønsker at åbne sig langsomt mod omverdenen.

Ngo’er i Sydkorea, som specialiserer sig i nordkoreanske forhold, mener dog, at det modsatte er tilfældet: De nordkoreanske arbejderes udenlandske løn er med til at holde det nordkoreanske styre i live og fjerner dermed noget af presset for at indføre reformer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her