Læsetid: 5 min.

Klimakrise og fossil energi æder af væksten

Hidtil grundigste analyse af omkostningerne ved den fossile æra fortæller om et globalt BNP-tab, der vil vokse fra 1,6 pct. i dag til det dobbelte i 2030 og til over 10 pct. i år 2100. Dertil kommer millioner af dødsfald allerede nu
Ifølge Climate Vulnerability Monitor er det især udviklings-landene, der betaler prisen for klimaforandringerne – både i form af dødsfald og sygdom og i form af økonomiske tab.

Ifølge Climate Vulnerability Monitor er det især udviklings-landene, der betaler prisen for klimaforandringerne – både i form af dødsfald og sygdom og i form af økonomiske tab.

Christian Als

28. september 2012

De fossile energikilder, som har været selve forudsætningen for den stærke globale vækst de seneste 150 år, undergraver nu i stigende omfang selvsamme vækst.

Det er konklusionen i en netop offentliggjort rapport, bestilt af 20 landes regeringer og karakteriseret som ’den grundigste undersøgelse nogensinde af de aktuelle globale virkninger af klimaforandringerne’.

Climate Vulnerability Monitor, der er udarbejdet af et hold på 50 forskere tilknyttet Climate Vulnerable Forum og udviklingsorganisationen DARA Group og med fremtrædende rådgivere som Jeffrey Sachs, Margareta Wahlström, Hans Joachim Schellnhuber, José Maria Figueres og Helen Clark, har analyseret økonomiske, miljø-, sundheds- og klimamæssige data for 184 lande. Det er angiveligt den første undersøgelse, der opgør de samlede omkostninger ved afhængigheden af de kulstofbaserede energikilder, dvs. både i form af klimaændringer og i form af anden forurening ved udvinding og brug af kul, olie og gas. Konklusionerne er opsigtsvækkende.

»Klimaforandringer og kulstofbaserede økonomier må i dag betragtes som en ledende global dødsårsag, ansvarlig for fem mio. dødsfald hvert år – 400.000 på grund af sult og smitsomme sygdomme, som er forværret af klimaændringer, samt 4,5 mio. dødsfald forårsaget af primært luftforurening fra den kulstofbaserede økonomi,« hedder det.

Disse menneskelige omkostninger er en del af forklaringen på, at verdensøkonomien i stigende grad undergraves af de energikilder, der har holdt økonomien gående og voksende siden slutningen af 1800-tallet.

»Klimaændringer indebar økonomiske tab vurderet til næsten én pct. af det globale BNP i 2010, svarende til 700 milliarder dollar. Den fossilt baserede økonomi kostede verden yderligere 0,7 pct. af BNP samme år, uafhængigt af tabene forårsaget af klimaændringer,« konkluderer forskerholdet.

»Sammenlagt løb de fossil økonomi- og klimarelaterede tab op i mere end 1.200 mia. dollar i 2010.«

Analyserne over 342 sider viser, at det især er udviklingslandene, der betaler prisen – både i form af dødsfald og sygdom og i form af økonomiske tab. Gruppen af mindst udviklede u-lande – LDC-landene – går således allerede i dag glip af 7,3 pct. af deres bruttonationalprodukt, godt halvdelen på grund af de klimarelaterede skadevirkninger og knap halvdelen på grund af luft- og anden forurening fra de kulstofbaserede energikilder.

»En grads stigning i temperaturen indebærer et produktivitetstab i landbruget på 10 pct. For os betyder det et tab på fire millioner ton korn til fødevarer, svarende til omkring 2,5 milliarder dollar. Det er omkring to pct. af vores BNP,« siger Bangladeshs premierminister Sheikh Hasina, der er formand for Climate Vulnerability Forum.

Indtil nu er den globale gennemsnitstemperatur steget med ca. 0,7 grader i forhold til niveauet før den fossile energis æra.

»Hvis man tilføjer skaderne på ejendom og andre tab, står vi over for et samlet tab på omkring tre-fire pct. af BNP. Uden disse tab kunne vi let have sikret en meget højere vækst,« siger premierministeren.

Foruden direkte klimaskader som oversvømmelser og tørke indebærer selve opvarmningen et meget omfattende produktivitetstab, især i de regioner hvor der i forvejen er høje temperaturer. Rapporten angiver, at nedsat arbejdsevne på grund af varmen allerede koster den globale økonomi 300 mia. dollar om året, med lande i de fugtige troper og subtroper som de mest udsatte – heriblandt nogle af verdens store vækstøkonomier: Indien, Kina, Indonesien, Mexico.

Det betaler sig at stille om

Hvis der ikke gribes ind over for det fossile energiforbrug og den globale opvarmning, vil situationen udvikle sig dramatisk, konkluderer forskergruppen.

Allerede i 2030 vil således det globale BNP-tab fordobles til 3,2 pct., samtidig med at antallet af dødsofre pr. år vil stige til seks mio. For et land som USA vil tabet i 2030 være to pct. af BNP, for Indien fem pct., for LDC-landene op til 11 pct.

»En business-as-usual udvikling kan føre til omkostninger som følge af passiviteten på mere end 10 pct. af det globale BNP inden 2100,« vurderes det.

De høje omkostninger og det store væksttab forbundet med den kulstofbaserede økonomi indebærer omvendt, at det i dag vil koste verdenssamfundet mindre at investere det nødvendige i en reduktion af de klimabelastende udledninger, end det koster at lade stå til. Rapporten angiver således, at det for det kommende årti vil koste 0,5 pct. af det globale BNP at sætte fart på omstillingen til et energisystem med faldende fossilt energi-input og faldende CO2-udledninger. I årtierne derefter vil omkostningerne blive større – f.eks. vil det i 2030 koste u-landene mere end 1.000 mia. dollar om året at beskytte sig mod klimaændringer.

»Disse omkostninger er imidlertid betragteligt mindre end de her vurderede omkostninger forbundet med skaderne i u-landene, så at beskytte sig mod klimaændringer er efter alt at dømme en omkostningseffektiv investering i stort set alle situationer og bør være en central del af enhver klimastrategi – men det er stadig mærkbart mindre end tabet og omkostningerne ved at lade stå til. Selv de mest ambitiøse udledningsreduktioner, der tager sigte på at holde opvarmningen under to grader, resulterer i økonomiske fordele for verdensøkonomien, når omkostningerne ved at bremse udledningerne gøres op,« lyder vurderingen.

Her og nu

»Det, der gør størst indtryk ved undersøgelsen er tidsperspektivet: At problemerne med klimaforandringerne og deres effekter ikke er noget, der tilhører næste generation. Det er i høj grad vores generation, der betaler regningen, og det er ikke bare noget, der foregår i Den Tredje Verden, selv om det selvfølgelig er u-landene, der betaler den højeste pris. Det betyder også noget for vores økonomi. Det er f.eks. rigtig, rigtig meget, når det angives at ville koste to pct. på det amerikanske BNP i 2030 – man må gå ud fra, at nogenlunde det samme gælder andre i-lande,« siger klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), der p.t. er til klimamøde i New York.

»Nogle gange kan man blive næsten desperat over, hvor meget man sidder og tæller pebernødder, når man overvejer forebyggelse af disse ting, når man samtidig ser, hvor ødelæggende omkostninger, der bliver tale om, hvis ikke vi forstår at handle i tide,« siger Martin Lidegaard.

I december mødes alverdens lande endnu engang til internationale klimaforhandlinger, denne gang til COP18 i oliestaten Qatar.

»Efter 17 år med internationale forhandlinger står vi stadig uden nogen meningsfuld aftale eller handling rettet mod at bremse den globale opvarmning. Som et klimasårbart land ser og mærker vi hver dag konsekvenserne af denne passivitet,« siger Bangladeshs Sheikh Hasina.

Costa Ricas tidligere præsident, medlem af rådgiverpanelet bag rapporten, José Maria Figueres, siger:

»Udsigten til økonomiske tab, som stiger for hvert årti, kan destabilisere verdensøkonomien, længe før de værste virkninger af klimaændringerne sætter ind. Regeringer og internationale beslutningstagere må handle beslutsomt for at bremse spiralen af omkostninger for de nationale og det globale BNP, som følger af passiviteten omkring klimaændringer.«

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Hvis man tilføjer skaderne på ejendom og andre tab, står vi over for et samlet tab på omkring tre-fire pct. af BNP. Uden disse tab kunne vi let have sikret en meget højere vækst,« siger premierministeren (Bangladeshs premierminister Sheikh Hasina).

Der må være noget helt galt i præmisserne for dette ræsonnement. Det ser nemlig ud til, at en grundlæggende præmis er VÆKST, som et evigt og fortsat absolut gode. For Bangladesh er det givetvis en klar udfordring at sikre udvikling, der kan komme befolkningen som helhed til gode. Men VÆKST omtales her uden nogen præciseringer, og kan derfor kun tolkes som en mere traditionel brug af begrebet. Men VÆKST er jo netop årsagen til de dilemmaer og problemer, man står over for, og man løser jo ikke et dilemma/problem ved at gøre mere af det, som skabte dilemmaet/problemet. Så forværrer man kun situationen og placerer sig et sted, hvor dilemmaet bliver eksistenstruende for honmo sapiens.
Det er den ene side. Den anden side er, at væksten i denne traditionelle forstand er meget direkte knyttet til udnyttelsen og brugen af fossile brændsler. Analyser har vist, at der er en tæt sammenhæng mellem væksteventyret over de sidste 150 år og brugen af fossile brændsler. Så hvis man ikke finder bedre udviklingsveje og eksplicit kan udpege og realisere dem, kan man da godt beklage nedgangen i væksten ved bivirkningerne fra brugen af de samme fossile efterladenskaber, som åbenbart så også skal reparere situationen (hvis vækst = brug af fossile brændsler). Det holder jo ikke.
For det står stadig tilbage at eftervise, at der kan være tale om nævneværdig vækst (i traditionel forstand) når de fossile brændsler ikke længere er til rådighed - når man samtidig ved en omstilling skal sikre bæredygtigheden.

Thomas Meinert Larsen

Artiklen dokumenterer tydeligt, at klimaforandringernes betydning ser vi allerede nu, men vi ved desværre også at det bliver langt værre på længere sigt...til skade for vores børn og efterkommere.

Det er derfor uhyre vigtigt at vi får vores unge engageret i klima-sagen NU. Men hvordan gør vi?

I den kommende weekend afholdes debat-møde med overskriften "Er Klimaet Dit Ansvar?" hvor man blandt andet kan høre en af forfatterne bag bogen “Klimaets Sociale Tilstand”, gennemgå om/hvor interesserede og omstillingsparate de unge er.

www.klimabevaegelsen.dk kan man læse mere.