Læsetid: 3 min.

Krisen tærer på den europæiske idé

Tiltag til styrkelse af EU’s politiske institutioner er et tabu blandt Europas folkevalgte. Kun italienere, som ikke er på valg, tør anbefale mere EU
12. september 2012

Krisen underminerer EU’s grundlag. Sådan lød advarslen fra Italiens ministerpræsident, Mario Monti, forleden ved en konference i Sarajevo:

»Euroen, som var en forenende faktor, risikerede og risikerer måske stadig på paradoksal vis at blive en kilde til nye splittelser og nye revner i Europa,« sagde Monti.

Den tidligere EU-kommissær, der siden november 2011 har været italiensk regeringsleder, opfordrede til et topmøde om europæisk sammenhold. EU-præsident Herman Van Rompuy støtter Montis idé om et forsoningsmøde i den italienske hovedstad, hvor underskrivelsen af Romtraktaten for 55 år siden banede vejen for, at Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab kunne udvikle sig til først EF og siden EU. Det er navnlig opdelingen af fællesskabet i kreditorer og skyldnere, centrum og periferi, nord og syd, der bekymrer Monti:

»Når man forsøger at bekæmpe krisen, er det særlig vigtigt, at man finder en løsning og en metode, der bringer befolkningerne sammen i stedet for at splitte dem.«

Lænket til status quo

Ligesom Monti påpeger den ungarsk-amerikanske finansmand George Soros, at euroen i stedet for at skabe sammenhold har medført splittelse mellem de europæiske lande:

»Kreditorerne pålægger faktisk skyldnerne hele tilpasningsbyrden og undgår selv at tage ansvar for ubalancerne,« skriver Soros i en analyse i The New York Review of Books:

»Det er interessant, at ord som ’centrum’ eller ’kerne’ og ’periferi’ næsten ubemærket har sneget sig ind i almindelig sprogbrug, selv om det selvfølgelig er upassende at beskrive Italien og Spanien som udkantslande. Men i realiteten har indførelsen af euroen reelt givet nogle medlemslande status af udviklingslande, uden at de europæiske myndigheder eller medlemslandene indså det. Set i bakspejlet er det eurokrisens grundlæggende årsag.«

Lige fra begyndelsen har udviklingen af EU været baseret på forestillingen om, at skridt i retning af øget integration på begrænsede områder ville nødvendiggøre samarbejde på andre og tungere områder. Denne models begrænsninger er blevet blotlagt i forbindelse med eurokrisen, hævder George Soros:

»Da EU blev skabt, tog politikerne hele tiden initiativ til yderligere skridt fremad, men efter finanskrisens udbrud, blev de lænket til status quo. De indså, at befolkningerne var blevet skeptiske over for yderligere integration. Når de kom under pres, var alle lande optaget af at beskytte deres egne snævre, nationale interesser,« skriver Soros og retter hård kritik mod Tyskland:

»På alle trin kunne krisen være blevet standset og vendt om, hvis Tyskland havde været i stand til at se rundt om det næste hjørne og villig til at gøre mere end det allerhøjst nødvendige.«

Før an eller forsvind

Også Italiens præsident, Giorgio Napolitano, udtaler, at EU er i vanskeligheder, fordi demokratiets liv stadig udspiller sig inden for nationalstaternes rammer. Det er ikke noget tilfælde, at opfordringerne til at overvinde splittelsen i EU ved hjælp af føderalisme kommer fra italienere, påpeger den franske politolog Marc Lazar. Hverken Monti eller Napolitano stiller op til valg, og de kan derfor trodse euroskepticismen og anbefale mere EU, mens den franske præsident, François Hollande, skal tage hensyn til modstandere af finanspagten blandt vælgerne og i sit eget parti:

»Resultatet er, at Montis Italien, selv om landet er økonomisk svækket og præget af politisk usikkerhed, igen har fået en stemme i Europa,« vurderer Lazar. Frankrig har derimod svært ved at gøre sig gældende og står ifølge Soros over for et afgørende valg:

»Ved at gøre fælles front med Italien og Spanien kunne Frankrig fremlægge et økonomisk troværdigt og politisk attraktivt alternativ, der ville redde fællesmarkedet og genskabe EU som den idealistiske vision, der tændte folks fantasi. Denne fælles front kunne tvinge Tyskland til at vælge: Før an eller forsvind. Målet er ikke at ekskludere Tyskland, men at få landet til at ændre politik.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu