Læsetid: 3 min.

Monti løser næppe Italiens korruptionsproblem

Italiens regering havde lovet at bringe reglerne om korruptionsbekæmpelse i overensstemmelse med de europæiske normer, men kan næppe leve op til løftet
6. september 2012

En forstærket indsats mod korruption vil gavne Italiens troværdighed og økonomi. Det har ministerpræsident Mario Monti understreget ved flere lejligheder.

»Både italienerne og Europa beder os om at gøre noget ved det,« siger Monti, som i sidste uge havde sat emnet på dagsordenen ved et ministerrådsmøde.

Ifølge beregninger fra den italienske revisionsret, som fører tilsyn med offentlige institutioners økonomi, koster korruption det italienske samfund mindst 60 mia. euro om året. Men kun 0,1 pct. af fænomenets skønnede omfang førte i 2011 til domme for korruption.

Mario Montis tekniske overgangsregering får imidlertid svært ved at få vedtaget en lovpakke, som skal effektivisere korruptionsbekæmpelsen. Meget tyder nemlig på, at teknokratregeringens intentioner risikerer at strande på modvilje i parlamentet:

»Lovforslaget om korruptionsbekæmpelse skal afstemmes med os,« siger Maurizio Gasparri, politisk ordfører for Silvio Berlusconis parti, Popolo della Libertà (PdL):

»Hvis det ikke bliver afstemt med os og ender med en tillidsafstemning, stemmer vi ikke for.«

Lovpakken, der i juni blev vedtaget ved en tillidsafstemning i Deputeretkammeret og nu skal behandles i Senatet, har til hensigt at bringe italiensk lovgivning i overensstemmelse med de europæiske normer på området.

Selv om Italien har ratificeret Europarådets konvention om korruptionsbekæmpelse fra 1999, er de tiltag, som konventionen foreskriver, ikke blevet implementeret. Italien udmærker sig bl.a. ved at have de korteste forældelsesfrister for økonomisk kriminalitet og ved de facto at have afkriminaliseret regnskabssvindel. Foruden forhøjelse af strafferammerne omfatter lovpakken tiltag mod ’handel med indflydelse’. Gianfranco Miccichè, leder for partiet Grande Sud, hævder, at det vil bringe alle syditalienske politikere i konflikt med loven:

»Vi bruger vores dage på at forsøge at øve indflydelse. Hver dag forsøger jeg at øve indflydelse på en eller anden, som kan give en arbejdsløs sicilianer et job.«

For at fremme opbygningen af en antikorruptionskultur anbefaler EU en fælles indsats mod bestikkelse i den private sektor for at bekæmpe »bestikkelse af udenlandske offentligt ansatte i forbindelse med internationale forretningstransaktioner.«

På europæisk plan mundede det tyske industrikonglomerat Siemens’ bestikkelse af græske lokalpolitikere og embedsmænd i foråret ud i et forlig, der forpligter Siemens til at udbetale 170 mio. euro til den græske stat og foretage investeringer i landet for 100 mio. euro.

For at leve op til EU’s opfordring om at gøre »både aktiv og passiv bestikkelse af en person, der handler i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter, strafbar« indeholder den italienske regerings lovpakke således også tiltag om »korruption mellem private enheder«.

Begrænset mandat

»Desværre har både højre- og venstrefløjen interesse i at sabotere lovpakken,« siger et tidligere medlem af det italienske parlament til Information: »Omkring 40 parlamentarikere er under anklage for korruption og flere risikerer at komme det, hvis den bliver vedtaget. Derfor bliver der fremsat ændringsforslag, som skal sikre politikerne en form for amnesti.«

Ifølge regeringens forslag skal personer med en definitiv dom fratages valgbarheden til parlamentet, EU-parlamentet og poster i lokaladministrationen.

Men Walter Veltroni, tidligere leder for centrum-venstre-partiet Partito Democratico (PD), påpeger, at Montis tekniske overgangsregering har et begrænset mandat: »Regeringen havde én målsætning, da den blev født: At undgå en økonomisk katastrofe. Det mål er nået, men regeringen har ikke mandat til at reformere Italien. Det er en opgave, som tilkommer et regeringsflertal, der ikke kan spænde fra PD til PdL.«

Parlamentarisk sabotage

Hvis regeringen insisterer på at indfri løftet om øget korruptionsbekæmpelse, risikerer den at blive bragt til fald inden valgperiodens udløb til april 2013. Derfor har republikkens præsident, Giorgio Napolitano, angiveligt opfordret Monti til at udvise forsigtighed.

Berlusconis parti har stillet en række betingelser, som er uacceptable for venstrefløjen. PdL kræver, at lovpakken også skal indeholde bestemmelser, der kan gøre de offentlige anklagere strafferetsligt ansvarlige, hvis de ikke får medhold i retten. Desuden kræver den tidligere ministerpræsidents parti, at anvendelsen af telefonaflytninger skal indskrænkes, så de indicier om strafbare forhold, der typisk tilvejebringes ved hjælp af aflytninger, skal foreligge, inden politiet kan få tilladelse til at aflytte en mistænkt. Endvidere vil PdL gøre det strafbart for journalister at referere telefonaflytninger og andet bevismateriale, inden sagen kommer for retten: »Denne lov beskytter ikke almindelige mennesker, men kriminelle. Den dræber informationsfriheden og indskrænker myndighedernes redskaber til at identificere og straffe de skyldige,« udtalte PD, da PdL fremsatte et lignende forslag, inden Berlusconi i november 2011 blev afløst af Monti.

PdL’s krav risikerer således at sabotere lovpakken. Ifølge PdL’s retspolitiske ordfører, Enrico Costa, er lovovertrædelser som »handel med indflydelse« behæftet med definitionsproblemer: »Det vil ende med, at retsvæsnet overtager lovgivernes opgave med at definere, hvad der er lovligt,« udtaler Costa til avisen La Repubblica og tilføjer: »For slet ikke at tale om minimumsstraffene, som er alt for strenge og vil føre til sanktioner, der ikke står rimeligt mål med handlingernes betydning.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu