Læsetid 4 min.

Obamas populære udenrigspolitik

Republikanernes ry som hyperpatrioter og beskyttere af nationen plejer at vinde præsidentvalg. I år tager det sig anderledes ud
Præsident Obama får ros for, at hans regering har haft et tættere samarbejde med den internationale straffedomstol end Bush og Clinton og været mere åben om menneskeretsovertrædelser i USA.

Præsident Obama får ros for, at hans regering har haft et tættere samarbejde med den internationale straffedomstol end Bush og Clinton og været mere åben om menneskeretsovertrædelser i USA.

Yuri Gripas

5. september 2012

Kontrasten er til at tage og føle på. I den republikanske præsident George W. Bushs første fire år indledte USA to oversøiske krige, beskrev fjendtlige nationer som »Ondskabens Akse« og førte en unilateral sikkerhedspolitik.

Efter tre og et halvt år med demokraten Barack Obama som præsident er en krig blevet afsluttet (Irak), og tilbagetrækningen fra en anden er undervejs (Afghanistan). USA prioriterer endvidere det multilaterale samarbejde inden for FN’s rammer højere og søger dialog med modstandere som Iran og Nordkorea.

Obama og hans demokratiske parti er stolte af præsidentens udenrigspolitik. Så stolte, at de agter at understrege hans præstationer på partikongressen i denne uge i Charlotte, North Carolina. Hovedtalerne bliver vicepræsident Joe Biden og senator John Kerry, formand for Senatets Udenrigsudvalg og mulig udenrigsminister i en anden embedsperiode.

Det plejer ellers at være Republikanerne, der vinder præsidentvalg på et image som hyperpatrioter og høge i forsvars- og sikkerhedspolitikken. Tre år efter al-Qaedas terroranslag mod USA opnåede Bush genvalg ved at så tvivl om demokraten John Kerrys vilje til at forsvare landet mod nye angreb.

Ved dette års præsidentvalg er Demokraterne overbevist om, at sikkerhedspolitik er et godt kort at spille ud med. Især elimineringen af Osama bin Laden sidste år er tit og ofte blevet nævnt i Obamas valgtaler.

Ukontroversielle droner

USA’s stadig hyppigere anvendelse af førerløse droner til at dræbe formodede terrorister i Pakistan, Yemen og Somalia er måske kontroversiel i menneskeretskredse og i udlandet. I USA bliver denne nye type krigsførelse ikke alene accepteret. Den er endda populær, fordi færre soldater mister livet.

Det måske mest slagkraftige middel, Obama og Demokraterne kan benytte mod Republikanerne, er en mulig tilbagevenden til Bush-tidens unilaterale linje.

»Mange af Romneys rådgivere var dybt involveret i Bush-regeringens mest kontroversielle beslutninger. Det er rimeligt at spørge, om de vil genoptage den forrige regerings udenrigspolitik,« sagde Michelle Flournoy i går på en briefing for den udenlandske presse i Charlotte. Flournoy var indtil for nylig viceforsvarsminister i Obama-regeringen.

I et interview med The Boston Globe beskyldte Kerry den indflydelsesrige nykonservative fløj i Det Republikanske Parti for at have støttet »nogle af de værste beslutninger i amerikansk historie«.

»Vores forbindelser til mange lande blev nedkølet. Der var ingen fokus på Iran og ingen økonomiske sanktioner. Krigen i Afghanistan blev underprioriteret, og præsident Bush sagde på et tidspunkt, at han ikke var optaget af, hvor Osama bin Laden befandt sig,« fortsatte senatoren.

De kendteste nykonservative rådgivere i kredsen omkring Mitt Romney er høgen John Bolton, viceforsvarsminister og FN-ambassadør under Bush, Robert Joseph, en tilhænger af bevarelsen af USA’s atomslagstyrke samt Dan Senor, talsmand for koalitionsstyrkerne i Irak 2003-04 og en pro-israelsk mellemøstekspert.

Romneys kritik

Mitt Romney har beskyldt præsident Obama for at have svigtet Israel ved at have for nære forbindelser med de palæstinensiske myndigheder på Vestbredden og har lovet at ville forme USA’s mellemøstpolitik efter den israelske regerings ønsker.

Med hensyn til Afghanistan kritiserer Romney præsidenten for at ville trække de amerikanske kampstyrker ud for hurtigt. Selv lover han at følge de øverstkommanderende generalers anbefaling af at gennemføre tilbagetrækningen over et længere tidsrum.

Set udefra har præsident Obamas udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke været nær så succesrig, som den opfattes blandt hans tilhængere i USA.

Israelerne er lige så utilfredse som palæstinenserne. Begge sider havde af Obama forventet en mere fokuseret bestræbelse på at formulere et udgangspunkt, der kunne kickstarte fredsforhandlinger. I den arabiske verden er libyerne de eneste, der har grund til at rose Obamas indsats.

I Egypten og Syrien – og måske allermest i Bahrain – er det en udbredt opfattelse, at Barack Obamas smukke tale til den muslimske verden i Kairo i 2009 om blandt andet støtte til deres demokratiske forhåbninger var mere retorik end politik. Det allerede anspændte forhold til Pakistan er på grund af de hyppige droneangreb blevet forværret under Obama.

I Europa har præsidentens halvhjertede indsats for at få en klimalov vedtaget i Kongressen inden FN’s klimatopmøde i København i 2009 været mindst lige så kontroversiel som brugen af droner og den manglende lukning af Guantánamo-lejren.

Støtte til abortgrupper

Men der er også positive sider af præsident Obamas udenrigs- og menneskeretspolitik, som sjældent bliver fremhævet i den offentlige debat.

»Generelt har Obama investeret mere tid og flere ressourcer i sikkerhedspolitik end i at forbedre menneskeretssituationen i udlandet,« siger Peter Rosenblum, lektor i jura på Columbia University med speciale i menneskeret.

Rosenblum fremhæver ophævelsen af Bushs forbud mod at yde bistand til grupper i udlandet, der støtter abort, og som behandler sexarbejdere.

»Obama-regeringen har et mere nuanceret syn på de ting og er mere engageret i bekæmpelsen af trafficking og udnyttelse af børnearbejdere,« siger Rosenblum.

Han fremhæver desuden, at Obama-regeringen har haft et tættere samarbejde med den internationale straffedomstol end Bush og Clinton og været mere åben om menneskeretsovertrædelser i USA.

Afskaffelse af tortur

Carroll Boggert, underdirektør i Human Rights Watch i New York, har også noget positiv at sige om Obama.

»Man må ikke glemme, at han nedlagde forbud mod anvendelse af torturmetoder og afskaffede CIA’s sorte huller (hemmelige fangelejre for terrormistænkte, red.). Og terrorsigtede nyder flere rettigheder ved de militære domstole i Guantánamo end under Bush,« siger hun.

På indenrigsfronten har Barack Obama strammet reglementet i forbundsfængsler mod voldtægt, et udbredt fænomen blandt voldelige fanger.

Obama har også vundet anerkendelse for at ændre forskelsbehandlingen af personer dømt for besiddelse af crack og kokain.

»Som en tommelfingerregel har crack-dømte fået 100 gange hårdere fængselsstraffe end kokain-dømte. Og crack er det foretrukne stof i det sorte samfund,« siger Boggert.

Nye retningslinjer for forbundsdommere lader dem fængsle crack-dømte med en maksimalt 18 gange hårdere straf end kokain-dømte.

Læs Burcharths analyse af de første dage til det Demokratiske konvent på bloggen - om billige point, økonomisk nationalisme og superstjernen Michelle Obama

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Per Jongberg

" Især elimineringen af Osama bin Laden sidste år ... "

Måske en god ting, men de fleste retsindede mennesker ville nu kalde det mord.

Brugerbillede for Emil Edelgart

Udenrigspolitikken er ellers den nemmeste måde at påvise, at der stort set ingen forskel er på de to partier. Med kun én undtagelse, den første Golfkrig, har Demokraterne ført an i eller bakket op om indblanding i hver eneste store konflikt i det 20. århundrede, har mange gange selv startet dem eller påbegyndt intervention (Korea, Vietnam, 1. og 2. Verdenskrig), og har i flere tilfælde rådet over en supermajoritet i kongressen under upopulære krige, men stadig valgt at fortsætte med at støtte dem. For slet ikke at nævne hemmelige militær- og CIA-aktioner og statskup, som begge partier har været lige gode om.

Selvom man fejlagtigt tror på, at amerikanske præsidenter har indflydelse på den førte udenrigspolitik, så er der ingen nævneværdige historiske eksempler på, at Demokraterne skulle være mindre krigsliderlige. Omvendt kan en Demokrat på præsidentposten have en legitimerende effekt på krigene og medvirke til pacificering af de røster, som normalt ville melde sig under krigsmodstandernes faner.

Brugerbillede for Mascha  Madsen

Man burde kunne smides ud af et parlament hvis alt man gør er at forhindre at der kan besluttes noget som helst ,men det er jo umuligt at bevise om nogle bare vil obstruere et demokrati !

ja Obama har sandeligt mange hængepartier, trist at et menneske måske er så bange for magten indledningsvis at han tøver med at sætte sin magt og indflydelse igennem, fordi han gerne vil fremstå pæn og høflig,rimelig og som en leder for alle I et parlament, for efter at have forpasset sin storhedstid at falde for samlige snubletråde og faldgrupper og fælder lagt ud foran ham..

Desværre er der ikke plads til høflige mennesker på toppen i verdens mest magtfuld stilling, det skal man være minded for magt til sidste inch ! Og man skal ikke ryste på hånden eller tro der er plads til retrospektive overvejelser og fejl...og justeringer, man skal være klar til fuld bull-dozer fra dag 1 mod alle modkandidater og mennesker med "fjendtlige synspunkter" bull-shit og bull-fight ! Bullocks !

Brugerbillede for Mascha  Madsen

Og hvad kan man så lære af det ...
US-senatet repræsentanternes hus, det er IKKE et sted for diplomater, det er stedet hvor de værste tyrenakker og kamphunde mødes alle ulve forklædt som gentlemen, men man skal ikke være naiv, ingen af dem er nået til disse erhverv uden at have særdeles udviklede instinkter for både penge og magt...flair for blær ! Og de er først om fremmest finansverdenernes spydspidser langt mere end folkerepræsentanter, for ingen penge intet valg ! USAs ulykke er at pengene er ivejen for ægte demokrati ! Det er et moneykrati ikke et demokrati ! Og slet ikke et folkestyre !

Brugerbillede for Dan Johannesson
Dan Johannesson

»Man må ikke glemme, at han nedlagde forbud mod anvendelse af torturmetoder og afskaffede CIA’s sorte huller (hemmelige fangelejre for terrormistænkte, red.). Og terrorsigtede nyder flere rettigheder ved de militære domstole i Guantánamo end under Bush,«

Ufatteligt artiklen ikke siger et ORD om NDAA. Loven som Obama underskrev nytårsaften 2011/2012, som giver carte blance til at USA kan fængsle og torturere alle og enhver, på ubestemt tid, uden nogen som helst juridisk proces, dommerkendelse eller andet.

Jeg trættes af denne form for pseudokritisk propaganda, der simulerer nuancer, uden at beskrive de real-fascistiske love som Obama har underskrevet. Hertil er der tillægsafteln til NDAA der kom senere på året, der giver mulighed for at overvåge den amerikanske befolkning med droner.

Det er slet ikke godt nok det her information. Prøv igen. Måske under overskriften: Amerikansk forfatning knægtet / ophævet af præsident og nobelprisvinder?

Lyder som forsidemateriale, ikke?

Brugerbillede for Holger Madsen

En meningsmåling i New York Times viser, at 69 % af befolkningen ønsker alle USA's tropper hjem fra Afghanistan nu.!
Hverken præsident Obama eller Mitt Romney vil her i valgkampen efterkomme flertallets ønsker vedrørende USA's politik i Afghanistan.

Brugerbillede for Emil Edelgart

Læste ikke artiklen grundigt i første omgang.

"Man må ikke glemme, at han nedlagde forbud mod anvendelse af torturmetoder og afskaffede CIA’s sorte huller (hemmelige fangelejre for terrormistænkte, red.). Og terrorsigtede nyder flere rettigheder ved de militære domstole i Guantánamo end under Bush."

Hvis HRW er så naive, grænsende til det stupide, så har vi et stort problem på menneskerettighedsfronten.