Nyhed
Læsetid: 5 min.

I Obamas USA diskrimineres der stadig

Amerikanere, der drømte om et postracistisk USA, har fået en brat opvågning efter valget af landets første sorte præsident
Amerikanere, der drømte om et postracistisk USA, har fået en brat opvågning efter valget af landets første sorte præsident
Udland
27. september 2012

Ligesom i andre amerikanske storbyer fejrede den sorte befolkning i Harlem i 2008, at landets første sorte præsident var blevet valgt. Tiden var inde til at drømme om et bedre liv med Barack Obama i Det Hvide Hus.

Det dominerende hvide samfunds forskelsbehandling – det er sværere for sorte amerikanere at optage huslån, at få en uddannelse og finde arbejde end for hvide – ville angiveligt aftage, nu da omtrent 40 pct. af det hvide vælgerkorps havde sat kryds ud for en sort præsidentkandidat.

Nogle sorte turde endda drømme om, at racistiske ytringer på arbejdspladser, politiets vilkårlige kropsvisitering af dem på gaden og ja, besværet med at finde en villig taxachauffør midt om natten ville høre fortiden til. Men for de fleste har valget af Obama ikke betydet nogen tydelig forandring for racerelationer i USA. Livet fortsætter som før, på godt og ondt. Nogle vil endda mene, at det sorte samfunds situation er blevet værre under den første afroamerikanske præsident. Andre indvender, at Obama har gjort en stor indsats for de fattige og ledige, hvilket har smittet af på de sorte, der er hårdere ramte af den økonomiske krise end hvide amerikanere.

Charlton McIlwain, lektor i medier og race på New York University, er én af dem, der i 2008 var skeptisk over for ideen om et jordskred i de hvides holdning til afroamerikanere som ham selv: »Jeg var selvfølgelig begejstret på valgdagen i 2008, men et eller andet sagde mig, at ingen enkeltperson kunne ændre flere århundreder med diskrimination,« siger McIlwain. Han anfører, at hvide racistgrupper har fået vind i sejlene under Obama, at forbundsregeringen har modtaget flere klager over forskelsbehandling, og at der er blevet begået flere forbrydelser med racistiske motiver.

»Jeg anser Tea Party-bevægelsens kamp mod sundhedsreformen som udslag af en subtil racisme. Alle ved jo, at det især bliver fattige og etniske mindretal, der drager fordel af at få en sygeskring,« siger han og fortsætter: »Her vælger Amerika den første sorte præsident, og resultatet er en stigning i tilfælde af chikane mod sorte. Det er en påmindelse om, hvor dyb racekløften er i vores samfund.«

Men der er også håb om bedre tider. Som modargument kan man fremføre, at det var hvide vælgere og især de unge, der var tungen på vægtskålen i 2008. For dem var valget af en præsident med sort hudfarve i sig selv en forandring. Obamas politik kommer i anden række.

Unges sameksistens

Og det er netop, hvad der er så slående ved de forandringer, som ghettokvarterer i USA’s storbyer undergår i disse år. Hvide og sorte unge og familier med gode uddannelser og rimelig vellønnede job lever på samme gade, er naboer og køber ind i de samme butikker. Harlem er det tydeligste eksempel på denne trend.

For de fattige kan denne indflytning i længden blive en økonomisk gevinst, siger sociologen Paul Jargowsky fra Rutgers University i New Jersey. Hans demografiske undersøgelser i de fattigste kvarterer i Obamas hjemby Chicago viser, at den dybeste fattigdom ikke længere er koncentreret i ét stort sammenhængende område: »I stedet lever de fattigste sorte, latinoer og hvide spredt rundt i lommer, omgivet af mere velstående indbyggere. Denne sameksistens bidrager til at mindske kriminaliteten og forbedrer de fattiges muligheder for at finde et job,« sagde professor Jargowsky fornylig på en konference på Harvard University.

Ikke overraskende har nytilflytterne – uagtet deres hudfarve – en mindre grad af loyalitet over for et kvarter som Harlem end kvarterets mangeårige sorte beboere. Det gælder især de unge hvide, sorte, latinoer og asiatere. Det bidrager til tabet af Harlems afroamerikanske egenart, mener pastor James David Manning fra Atlah Church, der ligger nær 125. gade: »Mange husejere udlejer små og dårligt renoverede lejligheder for 2.000-2.500 dollar om måneden. De unge arbejder i downtown Manhattan og overnatter kun i Harlem; i weekenden er de ofte væk. Så de slår ikke rødder her og interesserer sig ikke for fællesskabet, heller ikke de sorte nytilkommere,« siger han.

Denne ligegyldige holdning til kvarterets stolte traditioner hænger ifølge Manning sammen med, at unge veluddannede sorte amerikanere er lige så materialistiske og teknologiorienterede som de hvide, latinoerne og asiaterne.

»Den nye generation af sorte identificerer sig ikke udfra deres etniske ståsted,« siger præsten, som er én af de mest højtråbende modstandere af Harlems gentrificering: »De tager alting for givet. Det er et trend, som accelererer med Barack Obama. Han er blevet en sovepude. Obama personificerer sortes tendens til at glemme, hvem de er.«

Obamas dilemma

Mannings synspunkt er kontroversielt. Et stort flertal af sorte amerikanere er ikke alene stolte af præsident Obama. De er også overbevist om, at han har gjort, hvad han kunne for at hjælpe sine egne.

Den økonomiske krise har ramt afroamerikanske familier usædvanlig hårdt. Det vurderes, at en tredjedel vil miste deres hjem. Følgerne kan være katastrofale, fordi det at eje privat ejendom i USA åbner for muligheden for at optage lån til at starte et firma og sende sine børn på college. Arbejdsløsheden blandt sorte er også betydelig højere end blandt hvide, men kløften er ikke så stor som før krisen i 2008.

»Det gør det svært for præsident Obama at intervenere direkte på vegne af de sorte, selv om arbejdsløsheden er større hos dem. Han kan ikke begunstige en gruppe over en anden,« sagde Harvard-sociologen William Julius Wilson for nylig.

»I stedet har præsidenten gennem brede initiativer søgt at mindske økonomisk ulighed baseret på race. Man kan sige, at stimuluspakken fra 2008 og sundhedsreformen fra 2010 hjalp sorte amerikanere forholdsvist mere end hvide, fordi deres behov er større.«

Wilson er forfatter til det banebrydende værk The Truly Disadvantaged (1987), hvori han hævdede, at race og social klasse er en afgørende faktor i udviklingen af den dybe fattigdom i USA’s storbykvarterer.

Kunne Obama have gjort mere? I valgkampen i 2008 lovede han at kopiere og finansiere et succesrigt uddannelseseksperiment kaldet Harlem’s Children Zone i andre sorte ghettokvarterer. Han kaldte sin plan Promise Neighborhood, men den har kun fået bevilget få midler fra Kongressen og er ikke rigtig kommet fra start.

Sorte akademikere og politikere forventer, at Obama vil gøre et fremstød for intitiativet, hvis han vinder genvalg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja og der mangler stadig at blive givet alle efterkommerne af slaverne en stor økonomisk kompensation for at have ødelagt deres kulturelle baggrund og slægtsforhold og for gratis arbejdskraft og udnyttelse på alle måder, også sexuelt, samt for at have forhindret alle i at arve deres fædrene besiddelser og jord ! Gratis uddannelse i 5 gennerationer frem ville være en oplagt pay-back metode

der diskrimineres i hele verden... Kapløbet om at være de unikke/udvalgte/stærkeste/klogeste kører stadig på her omtrent 300 år efter vi opdagede at mennesker i bund og grund er en ret ens og homogen størrelse... Lærer vi det mon nogensinde?

I Sydafrika diskrimineres mod hvide. I Malaysia diskrimineres mod indere og kinesere. I Saudi Arabien mod ikke-muslimer. O.s.v., o.s.v.

Og så har en amerikansk præsident altså ikke diktatoriske beføjelser.

Jo, de såkaldte "executive orders". Desuden giver den velkendte "The Patriot Act" ham en række andre nazistlignende diktatoriske beføjelser.

Racisme er jo bygget ind i deres lovgivninger.

http://www.census.gov/hhes/www/socdemo/voting/publications/p20/2010/tabl...

Hvor skulle de ellers vide fra hvilken "race" folk tilhører. Det lyder som det rene nazisme.

Ja der findes kun en menneskerace og vi er alle undergruperinger under denne ene race.. Men sådan er det jo også med ordet racisme ,hvordan kan man være racist, om der kun er en indkluderende race overhovedet hvad angår menneskeheden.. Så du er nok nødt til at forstå hvad der menes,frem for at være ordkløver !

MARTIN hvad mener du mere apcifikt ?

#Mascha Madsen....Ah.. men altså skal vi så også afkræve erstatninger fra den danske adel og kongehus som i århundrede har undertrykt 99% af dagens danske efterkommere af landboere. Personligt modtager jeg gerne en erstatning med renters rente for at min forfader i 1638 var "slave" på fyn. Se nu fremad og ikke tilbage!

Robert Ørsted-Jensen

Anders - du kan komme tættere på - kongehuset næsgtede at give en undskyldning for indblanding i slaveriet i de Vestindiske besiddelser. Årsagen til det er rent juridisk, man var bange for at man ville komme til at åbne op for et omfattende gruppesøgsmål fra sorte amerikanere af vesti8ndisk baggrund mod den danske stat og det danske kongehus for at have etableret og oprethoildt slaveri på jomfruøerne i gennem 2 århundreder (I Danmark foretrækker men den anden verson der gå på at man i afskaffede slaveriet - en overordentlig tvivlsom version forresten).

Men njeg er enig nmed dig i at det næppe er udbetaling af erstatninger der skal til. Det er nok snarere bedre sociallovgivning der er behov for.

Nick Kofod Mogensen

Mascha Madsen:
'Executive orders' betyder dybest set, at præsidenten kan tvinge noget igennem, hvis der f.eks. ikke kan findes støtte til det i kongressen. Ligeledes kan præsidenten nedlægge veto mod ellers vedtaget lovgivning. 'The Patriot Act' udvider disse beføjelser endnu mere.

At han sammenlignede med nazisme er lidt misvisende. Men diktatorisk - helt sikkert.

Mikkel Otto Hansen

Jeg vil hellere flytte fokus til et buttom-up perspektiv og se på hvordan man imødekommer etableret racisme.

Personligt mener jeg det er noget nær umuligt at implementere værdier nedover et samfund, fra en top-politisk balkon. Når Obama erklærer at racismen vil formindskes med ham som præsident, ser jeg det mere som vælgerflæsk end som et reelt forsøg på at regulere adfærd. For kan man overhovede regulere adfærd vertikalt? Det er min klare overbevisning at en ometablering af en, i høj grad, socialiseret racisme skal komme fra folket selv, i form af fællesskaber ngo'er grassroots etc. Jeg har ingen tiltro til at racismens overmand er politiske tiltag, men snarere symbolske handlinger folk i mellem. Det er en rammende metafor at politkere ofte bliver folkets hovedpude.

Bemærkningen opad nazisme har selvfølgelig sit ophav i Naomi Wolfs prisbelønnede bogværk "The End of America: Letter of Warning to a Young Patriot" (207), hvori hun overbevisende belyser sammenhængen i ordlyd of format mellem nazisternes lovstiftning i 30'erne, pg som jo førte til svør tragedie, og USA's lovstiftelse i 00'erne.

*"og format mellem nazisternes lovstiftning i 30’erne, og som jo førte til svær tragedie, og USA’s lovstiftelse i 00’erne.".

...og så kalder de det stavekontrol.... pah! :o)