Læsetid: 3 min.

Realismen besejrer drømmen

Præsident Obamas takketale var da udmærket, men hvad nyt vil han udrette i sin anden periode – og hvordan gøre det, spørger kommentatorer
Præsident Obamas takketale var da udmærket, men hvad nyt vil han udrette i sin anden periode – og hvordan gøre det, spørger kommentatorer
8. september 2012

Alle amerikanere ved, at Barack Obama er sin generations største oratoriske begavelse, men hvad vil han egentlig gøre som præsident i de næste fire år? Det fik vælgerne ikke meget at vide om i hans takketale til den demokratiske partikongres torsdag nat. Der var næsten intet nyt.

Obamas nationale politiske karriere begyndte med et mesterstykke af en tale på John Kerrys partikongres i 2004. Det blev bedre og bedre i løbet af valgkampen i 2007-08 og kulminerede med den nye præsidents sejrstale i Chicago i november samme år.

Vi fik at vide, hvad han planlagde at gøre som præsident. Der skulle skabes mange job i en ny grøn økonomi, klimatruslen skulle håndteres, den unge generation have en bedre uddannelse og forberedes til at konkurrere i den internationale økonomi, der skulle bygges flere kommuneskoler, investeres i vejnettet og de offentlige trafikmidler skal udbygges.

Listen var lang og ambitiøs. Den nærede håb om et nyt og anderledes Amerika, hvor Bush-årenes krasse grådighed og egocentrisme blev afløst af værdier som nationalt sammenhold, lige muligheder og social retfærdighed.

Kød og vision

I takt med at mange af Obamas og demokraternes programpunkter er blevet konfronteret med en barsk politisk og økonomisk virkelighed, er de blevet udsat til bedre tider. I mellemtiden er kvaliteten af Obamas taler – og hans benyttelse af et overlegent kommunikationstalent – gået ned ad bakke eller har i det mindste kørt på frihjul.

Men en leder kan ikke blive ved med at sige mere eller mindre det samme, uagtet hvor besættende og floromvunden ordene lyder. Der skal kød og vision på.

Det var, hvad man forventede af Obamas takketale. Aftenen før havde Bill Clinton i en mesterlig tale demonstreret at være bedre til at forklare Obamas politik, end præsidenten selv er. Obamas opgave var at fortælle amerikanerne, hvad hans plan for de næste fire år er. Men han levede ikke op til forhåbningerne. Det var de fleste kommentatorer enige om i går.

»Det var en fin tale,« skriver den erfarne reporter og kommentator Joe Klein ved Time Magazine.

»Men jeg spekulerer stadig på, hvad han vil gøre de næste fire år. Hvad kan vi udrette sammen som nation? Hvorfor forsvarede han ikke sundhedsreformen eller sagde mere om muligheden for at bringe fremstillingsvirksomheder tilbage til USA? Eller hvad med den nye og lovende energiteknologi, som bliver udviklet i statslige forskningslaboratorier?«

Kølige realisme

Klein efterlyste banebrydende ideer, som kan få amerikanerne til at drømme igen – ligesom de gjorde i 2008 og i 1960, da John F. Kennedy blev præsident. Den konservative kommentator David Brooks havde inden talen efterlyst dristige nye initiativer i The New York Times.

Han vil også være skuffet. I stedet vandt Obamas kølige politiske realisme over de storslåede drømme.

Ikke fordi der er noget galt ved at hyre 100.000 nye matematiklærere eller at bruge penge – øremærket til krigene i Afghanistan og Irak – til at investere i infrastrukturprojekter. Eller 600.000 nye stillinger i energisektoren.

Det står alt sammen opremset i Obamas jobplan fra sidste år, som Republikanerne i Kongressen satte en bremser for.

Herfra og til Romneys plan er der langt. Republikanerne vil have skattelettelser, store besparelser på sygesikring og bistandsprogrammer og afvikle Obamas sundhedsreform uden at sætte noget andet i stedet. Sammen med udvikling af snavset energi er denne plan ifølge Mitt Romney den eneste vej til at skabe vækst.

Ingen vælger kan hævde, at Obamas og Romneys økonomiske planer ligner hinanden.

Men det kræver en sammenhængende plan, ikke en gentagelse af gamle og uindfriede løfter, hvis en præsidentkandidat skal vinde og opnå et folkeligt mandat til at regere effektivt i de næste fire år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Drømmen "Yes we can" var skabt og sat på skinner FØR det økonomiske kollaps og stod ikke til at ændre I dem sidste sel af Obamas kampagne hvår han løb sejren hjem til Præsident embedet.

At han nu har været nødt til at krympe sine visioner og drømme og få folk til at samles omkring ham og bevare mest muligt under de nuværende umulige vilkår er da noget han bør roses for frem for at bebrejdes..

FORWARD ! Hvad kan man proklamere af nyheder og nye tiltag,når sandheden er at det kommer til at knibe overhovedet at fastholde den sikring af det fælles samfund, som man har haft hidtil, det nye der kunne proklameres er forhåbentligt at der ikke skal skæres yderligere ned på offentlige skoler af enhver art ! Og at man vil gøre hvad man overhovedet kan for at støtte etableringen at nye virksomheder og jobs I USA...

Det er som journalisten herover spørger en enlig mor juleaften ,hvor hun har spinket og sparret bare for at have til stegen :
"nåh hvilke fantastiske gaver skal ungerne have I år blir det til en apple-cumputer til hver eller et luksus-krydstogt I Caribien ?"
spørgsmålet stillet af de rige onkel der bare kommer for at spise med, og som ikke er på gaver med mors fattige unger ....

Man får en hel spontan trang til at smide ham ud af hjemmet for sin ubeskrivelige dumhed og mangel på situationsfornemmelse ikke sandt ?

Robert Ørsted-Jensen

Meget enig Mascha

Jeg er ikke i tvivl om at Obama rent faktisk mener det han siger. Han er et ærlig menneske, som gør sidt bedste for at ændre retning på denne kæmpemæssige supertanker og gøre det på en sådan måde at det ikke skaber unødig opposition. Virkeligheden er vel nok snarere at hvis han kompromisløst havde stræbt efter at gøre som Burchardt her (og endog jeg selv) drømmer om i de første fire år - så ville han næppe have haft en chance for at blive genvalgt.

Som situationen er tror jeg ikke at der er fare for at han ikke bliver genvalgt, og kan demokraterne fastholde dette sådan at en af deres tager over - vil de kunne bygge videre på de ting som han trods alt fik igennem.

At f.eks. deres sygesikringsordning stadig er ringe sammenlignet med andre lande er hævet over enhver tvivl. men der er nu noget som kan bygges på, og det for første gang nogensinde i USAs historie. Der er også skabt grundlag for noget der kan føre til en bedre mellemøsten poliytik. Ingen af de tog ting lykkedes for Clinton, ja det sidste sogte han ud af - Bush senior var sgu mere progressiv i sine holdnminger til mellemøsten end Clinton som var villig til at sælge sin egen bedstemor til fordel for ukritisk israel-efter plabren

Selvfølgelig er der grund til at være kritisk, men reelle forandringer tager næsten altid tiår - de skabes ikke på bare fire år. Det gjorde de heller ikke i Danmark. Vores sundhedsvæsen tog noget i retning af fire årtier med udgangspunkt i nogle elendige private sygekasseordninger som kun dækkede medlemmer af visse fagforeninger.

Obama er et menneske som alle andre og er ikke perfekt,.. hvem så end er det? , demokraternes politiske linje og Obama er bare så meget bedre end alternativet.

Troels H. Poulsen

"sin generations største oratoriske begavelse" Indeed!
Se bare, hvor flot han bruger metaforen "punch above its weight", både til at beskrive USA's mægtigste og mest trofaste allierede, kongeriget Danmark,
og lilliput-landet (not the largest of countries) Fillipinerne (100 mio. indbyggere).
http://www.youtube.com/watch?v=nj7OaCOVU5U
En værdig repræsentant for det amerikanske folk!

NIELS spændende og dyb analyse af hvem Clinton egentligt faciliterede ; de store kæmpe-koncernerkooperative financierings instututter/banksystemer og spekulation

og at Obama nærmest bare har fået gode stikord til at tale om sin mindre krigeriske stil, samtidigt med atr han sender droner mod mennesker uden retsag ...

Og uden internationale regler for brugen af droner ..

javist USA er basalt set Kapitalens land og ikke folkets, det ved vi jo, der hvor jeg blir glad, er når de vælger den mindst ringe af de der stiller op, og jo jeg kan godt lide Obama..

Og ja dronerne er en ny og speciel måde at myrde "formodede fjender på, og ja der rammes forkerte mennesker,og ja der dør mange uskyldige, og ja det gør der også I konventionelle krige, og I de mere konventionelle krige (hvis man egentligt kan tale om at der I dag findes noget konventionelt I den forstand) i de konventionelle krige er styrkeforholdene også asymetriske..Nogle (USA) har hoveparten af det nyeste mordmaskineri og elektronik, mens andre har dødsforagten og selvmordsbomberne og en fanatisk og livsfarlig måde at se mennesker af andre trosretninger som nogen der kun bør findes I en total underkastelse af deres lokale og specifikke tro..

På den måde kan man sige at der også er asymetri, nogle går gladeligt I døden for en indbildt fantom, mens andre gør alt for gennem teknik at undgå at egne styrker ender I døden, så bruger atter andre mennesker regulært set som kanonføde og sender uden tøven små 14 årige drengebørn I døden som selvmordsbombere og måske endda ikke frivilligt..

undskyld at jeg derfor ikke vil fordømme brugen af droner, men jo du har en pointe I at også Obama er en fæl kapitalist der støtter bankuvæsnet.
Men USA er jo kapitalistisk, og den del af det USamerikanske folk der vil have socialisme er uendelig lille,og ja Medierne forhindrer sammen med socialist-fobi og dæmonisering at socialister kan få et talerør I USA...

Men ønsket skal dog udspringe af landets eget folk og man kan ikke befri mennesker, der ikke vil befries og som ikke selv drømmer om et bedre mere humant samfund..

for mig at se får finansVerdenen mere og mere skræmmende magt, og den skal knægtes I fremtiden , men på en anden verdens katatrofe bredes Islamismen som en anden mental forurening og ond kampvilje med ægte dræbervilje også mod vesten og mod vores tankefrihed og frihed til ikke at ville tro også,og den fare mener jeg rent faktisk undervurderes her I Europa og I den humane idealismes romanstiske rosenrøde og virkelighedsfornægtende skær.

Du får mig ikke til at vælge mellem de to syge ideologier kapitalismen-psykopatismus og Islamisme-fanatismus, men hvis jeg skal leve I et af de to onde fremtidsscenarier så vælger jeg kapitalismen og ser faktisk helst Islamismen udryddet før kapitalismen !

socialisme er på mange måder også vejen dertil og at man selv er kampen og det gode eksempel... Men at forvente at Obama I USA set-up skulle være andet end endnu en kapitalist er nok for meget forlangt ...

Jeg synes det Amerikanske folk tager fejl ved ikke at kræve et meget bedre udbygget socialt sikkerhedsnet og et uddannelses system der hjælper også de udstødte og de sorte ud af deres armod og lænkethed I bunden, her mangler forøvrigt også en kompensation til alle slavernes efterkommere som egentligt burde være en fødsels-gave på måske 200.000 dollars til hver nyfødt efterkommer på deres
helt egen bankkonto !

Jo socialisme er bedste måde, men jeg er ikke religiøs og kan også leve I mange andre løsninger...

Forøvrigt skrev jeg til Obama, da han blev valgt at han skulle prioritere etableringen af et sygesikringssystem til alle , men at han skulle gøre det I form af en slags fonde, som ikke igen kunne fjernes fra statsbudgettet..

Obama har virkeligt ønsker om at hjælpe de små mennesker, men først skal han have gjort middelsklassen så magt fuld at mega-kapitalistklassen er under deres tøffel og afkræves skat ... Dertil er USA endnu ikke nået, middelklassen er stor og skal fravriste de rigeste magten før middelklassen råder over de penge som skal hjælpe de svageste op fra samfundets bund så godt man kan det for penge og med kvalitet ..

Men de mangler nu også at komme ud af deres wild-west luftkastel, for en meget stor del af elendigheden skyldes også at så stor en del af de vitale unge mænd I slummen dræbes og/eller får deres liv ødelagt af narkotika I et bevæbnet helvede.

Robert Ørsted-Jensen

Niels Engelsted
Begejstring? Hvad kan man bruge det til? Jo selvfølgelig kan en god tale sikre en politiker en valgperiode eller to.

Politik handler vel for os der er stemmekvæg snarere om at vælge det mindste onde. Her er klart for mig at se et oprigtigt menneske som har flere grundholdninger jeg kan dele, jeg er langt fra enig om alt men han er stadig lidt mere end et onde og et virkelight onde er bestemt tilstede som en valgmulighed.

Hvor ville du sætte dit kryds hvis du var borger i USA? De har altid kun valget mellem to onder og dermed den mulighed at vælge det mindste, eller du kan blive væk fra valgstedet og risikere at få den værst tænkelige regent

For dem der er ved magten eller beslutter sig til at ville lade sig vælge til at tage lederskab i et nøglesamfund af USAs størrelse - er det aldrig et spørgsmål om at gøre som de helst vil - for så overlever de ikke ret mange måneder og under ingen omstændigheder mere end én valgperiode.

Det er snare et spørgsmål om ikke at overspille sine kort. Eller sige alt for tydeligt hvad man vil, hvis det man vil - gør en sårbar. Det er vel snarere noget med at gribe muligheder og evne at gribe muligheder og have mod til det når de opstår. Men også om dygtigt at skabe muligheder for at handler rigtigt når det er muligt. Her er en mand som synes at evne at spille dette forbandede skak spil ud fra nogle grundsynspunkter jeg på flere punkter deler

En demorkrastisk valgt leder er ikke valgt som og kan ikke handle frit som om han eller hun er diktator.

Der er vinkler af vreden vi ikke får ignnem mainstream medier.

http://m.youtube.com/watch?feature=m-ch-vid&v=L8dleYv_isI

Og hvad vi heller ikke "ved" er det alternativ, som findes, men som det etablerede system ikke ønsker vi kender til. 

http://m.youtube.com/watch?v=ehh77k0rgPs

En fornuftig mand på 77 år Ron Paul der ingen opmærksom har fået. Man kan være enig med ham eller ej, men han lyver ikke som de andre to  betalet klovnehoveder.

Vågn nu på for pokker!  De nærmer sig fascisme, googel lidt på ndaa...

TalkingStickTV - Naomi Wolf - The End of America fra 2007 og der er kun gået ned ad bakke lige siden.
http://m.youtube.com/watch?v=RjALf12PAWc

Det er ikke demokreti men moneykrati der er I USA... Og det burde vi begynde konsekvent at kalde det I de danske medier ! For det er jo sandt med de der superpacks så er der jo ikke mere tale om folketsopstillede kandidater ,men om de der har de mest opbakkende mega-banker og mega-koncerner I ryggen ,ellers er det fuldstændigt håbløst for det koster så meget at folket/det gennemsnitlige voksne menneske overhovedet ikke har råd til at gennemføre en præsident kampagne !

Money-krati !

Måske nogen kunne gøre verden den tjeneste at give de forskellige typer "demokrati" et specifik navn, der ikke kan forveksles indbyrdes.

Måske I skulle tænke lidt over dette her....

Når der kommer en ny præsident i USA, bliver mindst 5000 embedsmænd fyret og andre 5000 embeds-mænd kommer ind. Og nogle af dem, måske mellem 50 og 100? skal godkendes af Senatet eller af Kongressen, før de kan begynde deres arbejde.

Obamas miljø-minister blev først endeligt godkendt 1½ år efter han var indsat (altså for cirka 2 år siden).
Dette sikrer ikke en kontinuitet i beslutningerne - så de rækker ud over præsidentens 4årige eller 8årige periode i embedet. Et berømt eksempel er Jimmy Carter som fik sat solcellerpaneler på Det Hvide Hus, mens Ronald Reagan fik taget dem ned igen efter hans indsættelse i 1981 (Reagans, ikke Carters...)

Og, den største politiske begavelse og retoriske begavelse i nyere tid er og bliver - Bill Clinton....

Den mand stråler som en Løve og hans lys skinner på alle der møder ham, og han er oprigtig, ser det ud til, når han møder folk.

Obama og Demokraterne har vedtaget at Jerusalem er Israels udelelige hovedstad til alle tider - uanset at det betyder at alle arabiske israelere og israelske arabere - og palæstinensere skal flytte ud, frivilligt eller ufrivilligt.

Mht. uddannelses-systemet i ghettoerne har det hvide amerika ingen interesse i at hjælpe det amerika som bor i ghettoerne - eller det som de kalder white trash over there...

Michael Kongstad Nielsen

Obama fik Nobels fredspris for ingenting.
Obama lovede en nyt syn på Israel/Palæstina-konflikten - ingenting blev det til.
Obama lod Honduras slippe afsted med at kuppe præsidenten, som USA plejer at gøre det i Latinamerika.
Obama lovede ny politik overfor Indien og Pakistan, intet skete.
Obama lovede mindre krig, men trappede op i Afghanistan.
Obama ville ikke acceptere Palæstinas ansøgning om optagelse i FN, og anerkendelse som stat, skønt mere end 100 lande i verden har anerkendt, herunder det meste af Latinamerika, og til trods for hans tale i Kairo
http://www.information.dk/193273
Obama vil ikke garantere, at Assange og Wikileaks ikke vil blive retsforfulgt af USA.
Obama er et skvat.

Robert Ørsted-Jensen

Karsten Aaen
Hvad politisk og oratorisk begavelse angår er Clinton en dværg sammenligned med Obama. Desuden er han og har altid været fundamentalt uærlig. Jeg ville have stemt på George Bush senior havde jeg været amerikaner snarerer end Clinton. Årsagen er forskellen i mellemøsten politik. Clinto gav fanden i mellemøsten og solgte totalt ud til israel-lobbyen. Bush senior va den første US president der vovede at stå op imod Israel, det var muligvis det der kostede ham genvalget.

Men du kan måske foretrække Clinbtons kynisme for Obamas mangler - men Clintons tale ved konventet var sgu vand i sammenligning med Obamas, så hvad oratorisk talent angår er der ingen tviuvl om at den sidste vinder. Hvad hæderlighed angår er der heller ikke tvivl - Clinton er på afgørende punkter kynisk uhæderlig

Robert Ørsted-Jensen

Kongsted har ret på flere punkter, omend ikke alle, tilnærmelsesn til Indien er bestemt der. Men igen - der er næppe tale om skvattethed, snarere om strategisk tænkning. Havde han blindt gjort som Kongstad ville have ham til at gøre ville han være færdig nu. Han er den første præsident siden ZBush seniuor som har stået op imod Israel, og i modsætning til Bush, ser han ud til at slippe godt frra det - se det er politisk strategi

Hverken Clinton eller Obama er politiske skvattehoveder-de er modige mennesker ud fra hver deres forskellige baggrund og ophav.

Clintons tale var en smuk tale og man skal ikke glemme ,at han kunne tale mere frit og uden besnærende bånd fordi han netop er eks.Præsident.

Obama er mere bundet op på nuet,og er derfor også fanget i det politiske spils muligheder og begrænsninger.

Har i de sidste par dage tænkt meget på Engelsteds,
bemærkning på en tidligere tråd,at Obama måske er fanget i et personlig traume :hverken hvid eller sort men imellem(ret mig hvis jeg tolker dig forkert Engelsted).

Obama er måske fanget i racismen nederdrægtige fælde,bange for at favorisere den ene frem for den anden,p.g.a.hudfarven,han skal helt sikkert bevise mere end en hvid-måske det er dilemmaet for ham.

Uanset hvad han tiltrådte da verden befandt sig på kanten af det totale økonomiske kolaps hvor hverken Clinton eller Bush hverken var i nærheden af.

Så Obama jeg er med dig trods alt uanset fejl og mangler.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg kan også huske Engelsteds kommentar, men mener mest det handler om, at Obama ville have alle med, i stedet for at handle på baggrund af sit flertal. Enpersonlighedstendens, Obama åbenbart har haft med sig fra Chicago og fra sin politiske start, og det er jo en god og sympatisk egenskab at ville samle, en egenskab der ofte tiltænkes kvinder, men for Obama som præsident har været en katastrofe. For han udnyttede ikke sit flertal, sin medvind, han lod tidspunktet forpasse, han lavede rundkredssnak i stedet for at indfri løfterne og håbene, det er muligvis hans personlighed, der stiller sig i vejen, men lige ærgerlig er det af den grund.

Først, nogle bemærkninger om Obamas oprindelige flertal. Det er dokumenteret at Republikanerne fra første færd havde besluttet sig for at blokere for så meget af Obamas politik som muligt. Dette nødvendiggjorde at Demokraterne ikke alene havde et flertal, men et fasttømret flertal i repræsentanternes hus og et flertal på 60 ud af de 100 medlemmer i senatet. Hvad senatet angår, bestod dette kortvarige flertal af bl.a. Joe Lieberman, som havde støttet John McCain under valgkampen og som var blevet vraget af de demokratiske vælgere i sin hjemstat, og af Nebraskas meget konservative Ben Nelson. Og med Ted Kennedys død og det efterfølgende valg af Republikaneren Scott Brown i Januar 2010, var selve dette flertal væk. Demokraterne i repræsentanternes hus består af individer og grupperinger med forskellige interesser, og det er ikke altid nemt at opbygge et flertal blandt dem. Unset hvad Obamas politik havde været, havde det været vanskeligt at skaffe et brugbart flertal bag.

Jeg har tit været meget kritisk over for Obama, og der er områder som han selv havde magt over hvor han har svigtet på det skændigste. Alligevel, hvis jeg kunne stemme i USA, ville jeg stemme på Obama – ikke fordi han har levet op til mine (skeptiske) forhåbninger eller ville kunne udrette særlig meget, men fordi en Republikansk sejr ville gøre USA og verden langt værre.

Ramesh Ponnuru writes today that if Barack Obama wins reelection, nothing will change. Republicans will not feel chastened one bit. Instead, they'll conclude that they can't win with a faux conservative like Romney, and will spend the next four years amping up the obstruction machine while they wait for Paul Ryan or Marco Rubio to save them. It will be gridlock as far as the eye can see.
I think he's probably right. For the most part, the American public has a choice this November between four years of Republican radicalism and four years of nothing much changing. But Ed Kilgore points out at least one major change that Americans can expect if Obama is reelected:
For the record, there's at least one area of highly significant, powerful activity that will occur automatically if Barack Obama is re-elected, even if Republicans make congressional gains and convince themselves to go even crazier: the Affordable Care Act will be implemented, and 30 million or so Americans without health insurance will be covered, making the big step back towards "individual responsibility" for health care conservatives crave that much less likely.
http://www.motherjones.com/kevin-drum/2012/09/my-personal-stake-election

Et andet område hvor en Obama sejr vil betyde en positiv forskel er miljøet. En fortsættelse af EPAs nuværende linje vil begrænse forurening og stramme grebet om udledningen af drivhusgasser.

Og så er der de mange områder hvor det drejer sig om at forsvare det man allerede har.

De politiske realiteter taget i betragning ville det have været meningsløst for Obama at have holdt en tale med store løfter og store planer. Han ved at de ikke kan gennemføres. Som Hendrik Hertzberg skrev i The New Yorker:

The speech has been faulted for not setting out big plans and sweeping visions for a second term. I don’t see how Obama could have done that, either—not with any real credibility. “You elected me to tell you the truth,” he said last night. Actually, we elected him to transform our lives, redeem our country, and save our planet, but that was our problem, not his. We should be grateful to him for giving a speech that was grounded in truth. And the truth is that if Obama is reëlected, he will almost certainly face a Republican House and a Senate that, whichever party is nominally in control, is paralyzed by Republican filibusters. That is why there were no big plans, no sweeping visions. That is why the goals he set out last night were modest. That is the truth. Can we handle it?
http://www.newyorker.com/online/blogs/hendrikhertzberg/2012/09/obamas-sp...

I talen sagde Obama: I recognize that times have changed since I first spoke to this convention. The times have changed, and so have I.

Det kræver ikke en overdosis af velvelje for at se denne erklæring som et udtryk for erkendelse. I A Transformed Obama Is a Fighter, Not a Dreamer sammenligner Jonathan Chait situationen i 2008 med situationen nu.

If there’s a difference between now and then, it is this: During his first campaign, Obama saw the blend of individual and communal responsibility as the obvious, shared belief of the entire country. Now he has come to see it as the belief of an embattled half of America.
http://nymag.com/daily/intel/2012/09/transformed-obama-is-a-fighter-not-...

Michael Kongstad Nielsen

Angående valget 2008, så fik Obama 365 valgmænd ud af 538, dvs. han vandt med 68% over McCain, hvilket må siges af være en komfortabel sejr.

Der var samtidigt valg til alle pladser i Repræsentanternes Hus og til 1/3 af Senatet.

Det gav også flertal til demokraterne i begge kamre.
Umiddelbart inden Midtvejsvalget 2010 så stillingen således ud:

Repræsentanternes Hus:
Demokrater: 255
Republikanere: 178
Ubesatte pladser: 2

Senatet:
Demokrater: 57
Republikanere: 41
Uafhængige: 2

Det vil sige, at Obama i de to første år i hvert fald havde et flertal på 59 % i Repræsentanternes Hus, og et flertal på 57 % i Senatet bag sig. Det må også siges at være komfortabelt. Jeg kender ikke afstemningreglerne i Senatet, men almindeligr flertal er vel nok, eller hvad? (ved stemmelighed er Vicepræsidentens stemme
afgørende).

Hvorfor Obama ikke kunne udnytte det flertal til at gennemføre sine valgløfter, er mig en gåde.

Ved Midtvejsvalget tabte demokraterne som bekendt bl.a. pga. Obamas henholdende og svage politik (efter min mening). Jeg tillader mig at sammenligne det lidt med hjemlige Danmark, hvor S-SF-R regeringen er ved at tabe på samme måde, pga. af svag og for højreorienteret politik, der skuffer deres vælgere.

I det nuværende Repræsentanternes Hus har republikanerne flertal med 242 medlemmer, mens demokraterne har 193 medlemmer.

Men hvorom alting er, så håber jeg også, at Obama vinder

Der er ingen forskel, de er ikke folke valgte. En diskution om hvem der er det bedste valg at to onder er jo absurt! 

Oromny er kun en dukke, dem der virklig bestemer er magtfulde pengemænd der er dybt involveret i militær produktion og som ønsker at sælger mere af deres destruktive ideer til verden - krig.

Og Obama er nok den farligste af de to, han kan slippe afsted med alt, med sine forføriske tale og løfter han ikke holder, den hopper den naive verden i med begge ben. Fik han fredsprisen... Det er skammeligt.

Og igen alternativet er der men vi får ikke budskabet, hvorfor? Hold nu op med at nare jer selv og tro at Obama er den gode, han er et bedrag og den bedste til at forføre verden.

http://www.youtube.com/watch?feature=related&v=duhaz-WYl3k

@Michael Kongstad Nielsen

Du begår den fundamentale fejl at ligestille regeringsformen og den politiske kultur i Danmark og USA. I Danmark giver det mening at sige et flertal er et flertal. I USA er det langt mere indviklet. Det amerikanske system af checks and balances blev opbygget for at forhindre magtkoncentration og magtmisbrug. Det skaber muligheden for en magtopdeling som man ikke kender til herhjemme. Desuden er der blevet etableret en praksis som gør det muligt for mindretalspartiet i senatet at blokere for senatets arbejde, medmindre flertallet råder over ikke færre end 60 stemmer som er enige i forhold til den pågældende sag. Eftersom man ikke har et parlamentarisk system med tradition for partidisciplin, er det ikke nok at tælle til 60 én gang og så konstatere at man har et brugbart flertal. Flertallet skal genskabes fra sag til sag, og enigheden skal tilgodese betragtelige ideologiske forskelle og lokale interesser.

Før i tiden kunne dette system fungere fordi der var grupperinger indenfor partierne der kunne samarbejde, og fordi oppositionspartiet var indstillet på at samarbejde når der var fælles berøringsflader. I løbet af de sidste 20 år har situationen ændret sig markant. Partierne er mindre ideologisk diverse end før, primærvalgene indenfor især det Republikanske parti er blevet vigtigere for politikernes overlevelse end de ordinære valg (hvilket har ført til en konkurrence om at markere sig som den mest principfaste og mindst samarbejdsvillige), især Republikanerne har indført en højere grad af disciplin, og de har vist sig villige til at opgive deres egen politik og modarbejde nationens interesse for at skade modparten og genvinde magten.

For at få en bedre idé om hvad der er sket vil jeg anbefale et blik på de første segmenter af Up with Chris Hayes – et af de mest interessante og intelligente politiske programmer i amerikansk tv:

http://www.msnbc.msn.com/id/46979738/vp/48959251#48959251

(Såfremt du er interesseret har programmet også diskussioner af amerikansk udenrigspolitik og virkningen af politiske reklamer.)

Til videre belysning af problemet vil jeg henvise til Rune Lykkebergs anmeldelse af Norman Ornstein og Thomas Manns “It's Even Worse Than It Looks” fra dagens avis. Her er et lille uddrag fra The Washington Posts anmeldelse:

Their principal conclusion is unequivocal: Today’s Republicans in Congress behave like a parliamentary party in a British-style parliament, a winner-take-all system. But a parliamentary party — “ideologically polarized, internally unified, vehemently oppositional” — doesn’t work in a “separation-of-powers system that makes it extremely difficult for majorities to work their will.”

These Republicans “have become more loyal to party than to country,” the authors write, so “the political system has become grievously hobbled at a time when the country faces unusually serious problems and grave threats. . . . The country is squandering its economic future and putting itself at risk because of an inability to govern effectively.”

Today’s Republican Party has little in common even with Ronald Reagan’s GOP, or with earlier versions that believed in government. Instead it has become “an insurgent outlier — ideologically extreme; contemptuous of the inherited social and economic policy regime; scornful of compromise; unpersuaded by conventional understanding of facts, evidence and science; and dismissive of the legitimacy of its political opposition . . . all but declaring war on the government.”
http://www.washingtonpost.com/entertainment/books/its-even-worse-than-it... american-constitutional-system-collided-with-the-new-politics-of-extremism-by-thomas-e-mann- and-norman-j-ornstein/2012/04/30/gIQA2ohKsT_print.html

Og her er et udsnit fra forfatternes eget bidrag i samme blad:

Today, thanks to the GOP, compromise has gone out the window in Washington. In the first two years of the Obama administration, nearly every presidential initiative met with vehement, rancorous and unanimous Republican opposition in the House and the Senate, followed by efforts to delegitimize the results and repeal the policies. The filibuster, once relegated to a handful of major national issues in a given Congress, became a routine weapon of obstruction, applied even to widely supported bills or presidential nominations. And Republicans in the Senate have abused the confirmation process to block any and every nominee to posts such as the head of the Consumer Financial Protection Bureau, solely to keep laws that were legitimately enacted from being implemented.
http://www.washingtonpost.com/opinions/lets-just-say-it-the-republicans-... problem/2012/04/27/gIQAxCVUlT_print.html

Tal er mao. ikke nok. Man er nødt til at forstå den kontekst de indgår i.

Niels Engelsted

Stone har ret, det er ikke så enkelt, for eksempel skulle der et flertal på 60 pct i senatet for at stoppe en filibuster, hvis jeg husker ret.

Men det undskylder eller forklarer ikke, at Obama overtog hele Wall-Street holdet fra Bush, da han dannede sin nye regering.

Heinrich R. Jørgensen

Mon ikke det var Wall Street by proxy, der betalte for at Obama vandt sædet i 2008?

Mon ikke, nogen havde så meget vægt, at de kunne argumentere for at Geithner og mange andre katastrofer, kunne blive udpeget?

@Niels Engelsted

"Men det undskylder eller forklarer ikke, at Obama overtog hele Wall-Street holdet fra Bush, da han dannede sin nye regering."

Kan du dokumentere denne påstand eller er det bare sådan at du fyrer bemærkninger af efter forgodtbefindende?

Niels Engelsted

Philip, jeg tænkte blandt andet på Geithner og Bernanke.. Jeg tænkte også på Larry Summers, men det var selvfølgelig en fejl, da han var arkitekten bag Clintons (og Rubins) deregulering af finanssektoren, der startede hele miseren. Med Wall-Street hold mente jeg, at de først og fremmest varetog finanssektorens interesser, ikke nødvendigvis, at de--som den nuværende White House stabschef Daley--kommer fra Goldman Sachs, som også Rubin gjorde.

Selvfølgelig fyrer jeg bemærkninger af efter forgodtbefindende, men ikke helt ud af den blå luft. Indtrykket at Obama er i lommen på finanssektoren kommer hovedsagligt fra amerikanske analytikere og medier. Hvis jeg skulle besvare din defense-lawyer-stil, ville der være masser af vidner.

Jeg beundrer din detaljerede viden, men fordi man ikke kender alle træerne, betyder det ikke, at man ikke kan se skoven. Måske ser man den i virkeligheden bedst, hvis man ser det hele lidt fra oven. Man kan så let fare vild.

Michael Kongstad Nielsen

Tak til Philip O Stone for svar.

Ja, jeg kan jo så forstå, at det er blevet svært at føre politik i USA, og at samarbejdsviljen er næsten forsvundet. At man skal have enighed blandt mindst 60 senatorer ud af 100 hver gang, for at få vedtaget noget, det må være svært.

Det samme må så også gælde, hvis republikanerne vinder næste valg. Også selv om de skulle vinde lige så overbevisende, som demokraterne gjorde i 2008 (hvad intet selvfølgelig tyder på), så vil heller ikke de kunne få noget igennem, da demokraterne vil kunne blokere.

Det ender med, at amerikansk politik bliver en evig vaden rundt på stedet, hvor man kun kan vedtage det, alle er enige om, nemlig en kæmpe hær, ingen skat, op med låneloftet, masser af olieforbrug og survivel of the fittest. Eller hvordan er det nu?

God replik af Engelsted, synes jeg.

Niels -

Følgende er en ufuldstændig liste over de økonomiske rådgivere der oprindelig tjente Clinton og så senere Obama:

Larry Summers
Tim Geithner
Gene Sperling
Jack Lew
Erskine Bowles

Det er i enhver henseende forkert at påstå at Obama "overtog hele Wall-Street holdet fra Bush." Der er rigeligt at kritisere Obama for, og du styrker ikke din argumentation med negativ ønsketænkning. Det er heller ikke et godt udgangspunkt at argumentere ud fra et endda meget usandsynligt kategorisk udsagn: "hele holdet." For at blive i din metaforik – det er svært at se skoven hvis der ikke er nogen træer tilbage.

Genren læserkommentar stiller ikke de allerstørste krav til skribenten. Der er ofte sjuskefejl og argumentationen – der hvor der er argumenation – er ikke så godt udfoldet som den ville have været hvis man ikke var opsat på at trykke på indsend. Men jeg synes at man i det mindste kan stille følgende krav: at man ikke misinformerer.

Og så nævner du Ben Bernanke, som rigtignok blev udnævnt af Bush og genudnævnt af Obama, men du kan ikke af den grund uden videre gå ud fra at han er dårlig. Her vil jeg tillade mig at citere fra en tidligere kommentar som gerne skulle vise at der også her er brug for viden inden man fælder sin dom:

I USA har det været meget interessant at iagttage hvordan Ben Bernanke har reageret i en politisk fastlåst situation og hvordan reaktionen på ham har ændret sig. Bernanke, der blev udnævnt af George W. Bush, er nu forhadt af højrefløjen og har for nylig fået ros af flere fremtrædende skribenter fra venstrefløjen:

I heard a terrific speech last Friday by the Federal Reserve Chairman, Ben Bernanke.

In his address, to a Russell Sage-Century Foundation Conference on the causes and cure of the financial crisis, Chairman Bernanke said just about everything a progressive would want to hear. Read it for yourself (http://www.federalreserve.gov/newsevents/speech/be…) and see if you agree.

The financial industry, he said, had been characterized by “high levels of leverage; excessive dependence on unstable short term funding; deficiencies in risk management in major financial firms; and the use of exotic and non-transparent financial instruments that obscured concentrations of risk.” In other words, Wall Street went berserk; and markets did not correct themselves. Add a little more invective about Goldman Sachs and Rolling Stone’s Matt Taibbi could not have put it better.

As for the regulators, “gaps in the regulatory structure” allowed very large firms and markets “to escape comprehensive supervision.” There were “failures of supervisors” and “insufficient attention to the stability of the system as a whole.”

… Though Bernanke was determined not to repeat the mistakes of his predecessors once the system crashed in 2008, when he acted to pump in as much money as necessary, it was only later that he learned the regulatory lessons. In the spring of 2009, he was on the side of Larry Summers and Tim Geithner in wanting to prop up large, effectively insolvent banks rather than acting to nationalize them and break them up in the public interest. The Fed also resisted releasing documents on the bailout, whose disclosure was required by Dodd-Frank, until ordered by the courts.

Today, however, Bernanke is increasingly on the side of the regulators in wanting to crack down on abuses in the banking and shadow-banking systems. Which is a very good thing, because the Dodd-Frank bill, which is only a partial solution to those abuses, is under assault from all sides, and so are the other regulatory agencies.
http://www.huffingtonpost.com/robert-kuttner/ben-b

In this sorry situation, there is really only one governing institution with the courage to dissent from the conventional wisdom—the Federal Reserve. The central bank declines to participate in the happy talk about recovery or in the righteous sermons attacking the deficit. In its muted manner, the Fed keeps explaining why the house is still on fire, why more aggressive action is needed, and is gently nudging the politicians who decide fiscal policy to step up. But its message is ignored by Congress and the president and viciously attacked by right-wing Republicans who say, Butt out …

The august central bank is engaged in a startling role reversal. It has turned left, so to speak, abandoned old positions on fundamental matters and endorsed Keynesian principles it once spurned. Bernanke would doubtless protest that this is not about left or right, that the Fed is simply doing what it’s supposed to do in a crisis—using the stimulative power of money creation to act as “lender of last resort.” Nevertheless, for nearly three decades, first under Paul Volcker and then Alan Greenspan, the Fed did pretty much the opposite. It was the conservative authority that dominated policy-making, scolding politicians for their spending excesses and threatening to punish over-exuberant growth by raising interest rates.
http://www.thenation.com/article/167355/federal-re

Se også:
http://www.theatlantic.com/magazine/archive/2012/0

Diskussionen går ikke på om Bernanke har spillet en positiv rolle, men om han gør nok.
(http://www.washingtonpost.com/blogs/ezra-klein/pos…)
http://www.information.dk/299450 (Her vil du kunne finde de andre link.)

Michael Kongstad –

Selv tak.

Paul Krugmans klumme i dagens New York Times omhandler Republikanernes obstruktion og dermed systemets sårbarhed:

Does anyone remember the American Jobs Act? A year ago President Obama proposed boosting the economy with a combination of tax cuts and spending increases, aimed in particular at sustaining state and local government employment. Independent analysts reacted favorably. For example, the consulting firm Macroeconomic Advisers estimated that the act would add 1.3 million jobs by the end of 2012...

But the bill went nowhere, of course, blocked by Republicans in Congress. And now, having prevented Mr. Obama from implementing any of his policies, those same Republicans are pointing to disappointing job numbers and declaring that the president’s policies have failed.

Think of it as a two-part strategy. First, obstruct any and all efforts to strengthen the economy, then exploit the economy’s weakness for political gain. If this strategy sounds cynical, that’s because it is. Yet it’s the G.O.P.’s best chance for victory in November...

What about the argument, which I hear all the time, that Mr. Obama should have fixed the economy long ago? The claim goes like this: during his first two years in office Mr. Obama had a majority in Congress that would have let him do anything he wanted, so he’s had his chance.

The short answer is, you’ve got to be kidding.

As anyone who was paying attention knows, the period during which Democrats controlled both houses of Congress was marked by unprecedented obstructionism in the Senate. The filibuster, formerly a tactic reserved for rare occasions, became standard operating procedure; in practice, it became impossible to pass anything without 60 votes. And Democrats had those 60 votes for only a few months. Should they have tried to push through a major new economic program during that narrow window? In retrospect, yes — but that doesn’t change the reality that for most of Mr. Obama’s time in office U.S. fiscal policy has been defined not by the president’s plans but by Republican stonewalling.
https://www.nytimes.com/2012/09/10/opinion/krugman-obstruct-and-exploit....

Robert Ørsted-Jensen

I øvrigt er det ikke i sig selv noget problem at man beholder eller ansætter rådgivere der er af en anden politiske observans end en selv. Faktisk er det både overordentlig fornuftigt og begavet at ansætte blandt sine rådgivere en rækker folk fra sine modstanders lejr. Det er brugen af dem der er det væsentlige. Dette sagt uden at det skal opfattes som nogen form for ubetinget tilslutning til Obamas politik hvad angår økonomi. Men det sidste en politisk leder på dette plan har brug for er rygklappere. Det der er brug for er kvalificeret modspild. Hvcis jeg vare i hans sko ville jeg ansætte de best begavede blandt min politiske modstandres rådgivere.

Robert Ørsted-Jensen

Ikke alene er det ikke noget problem at sikre sig at der i ens stab af rådgiver også befinder sig folk som man fundamentalt set er uenige med - det er tværtimod præsist det man bør og skal gøre!

Robert Ørsted-Jensen

Det er netop i processen hvor lederen lytter til og stiller spørgsmål ved modsatrettede vurderinger blandt specialister i ens egen stab man kan tilvejebringer det best mulige beslutningsgrundlag. Det var uhyre begavet at Obama ansatte flere af de folk som også tidligere har arbejdet for republikanerne - et af de punkter hvor manden viser at han har format