Læsetid: 4 min.

Skuffede sorte giver Obama en hånd

Selv om afro-amerikanere nødig kritiserer deres præsident, havde de forventet mere af ham. Men de forstår, at han ikke kan favorisere dem. Mange vil knibe en tåre, når Obama taler på Demokraternes partikongres i aften
Grundet sin hudfarve har Obama haft sværere ved at tage initiativer målrettet USA’s sorte, end f.eks. Bill Clinton havde. Her unge jobsøgende i Washington.

Grundet sin hudfarve har Obama haft sværere ved at tage initiativer målrettet USA’s sorte, end f.eks. Bill Clinton havde. Her unge jobsøgende i Washington.

Chip Somodevilla

6. september 2012

Jeg ville ønske, at Martin stadig havde været i live og selv kunne opleve en afro-amerikaner blive præsident. Jeg tænker ofte på, hvad han ville have tænkt.«

Mickey Michaux er en distingveret sort herre på 82, der kunne gå for at være under 70. Første gang han mødte borgerretighedsforkæmperen Martin Luther King var i North Carolina i 1956.

»Vi blev venner og hver gang Martin siden kom til vores stat, boede han hos os. Han elskede bare min mors køkken,« fortæller Michaux, medlem af North Carolinas lovgivende forsamling siden 1975.

Martin Luther King og Mickey Michaux kæmpede side om side mod apartheidsystemet og for integration af sorte og hvide på skoler og offentlige institutioner i den tidligere slavestat. Men den æra er for længst forbi. Præsident Barack Obama, Michelle og deres to døtre repræsenterer en ny generation af sorte amerikanere, der har haft uligt bedre muligheder for at komme frem i tilværelsen og rykke op ad den sociale rangstige. Men det skyldes udelukkende det forarbejde, Mickey Michaux og hans generation lagde for dagen i 1950’ernes og 1960’ernes kamp for lige rettigheder.

Som alle delegerede på demokraternes partikongres, der finder sted i denne uge i Charlotte, er Michaux en tro tilhænger og forsvarer af præsident Barack Obama. Han adskiller sig næppe fra andre sorte delegerede, der finder det meget svært – næsten umuligt – at ytre et kritisk ord om deres kandidats første tre og et halvt år i Det Hvide Hus.

Universel tilgang

Ikke desto mindre fornemmer man et anstrøg af skuffelse. Forventningerne var store, da Obama blev valgt til præsident i 2008.

»Generelt har Obama gjort en god indsats. Det har ikke været let med al den modstand fra Republikanerne i Kongressen. Nogle af os har været bekymrede, men ikke utilfredse, over, hvor lidt der er blevet gjort for at forbedre sortes levevilkår i byerne,« forklarer Mickey Michaux.

Som mange andre sorte politikere forventer Michaux, at Obama vil lancere nogle målrettede initiativer til gavn for sorte og latinoer, hvis han bliver genvalgt. Arbejdsløsheden i disse to befolkningsgrupper er væsentlig højere end blandt hvide amerikanere.

Ingen forventer imidlertid, at præsidenten vil rette særlig opmærksomhed mod den sorte vælgerskare i den takketale, han skal holde på Demokraternes partikongres tidlig fredag morgen dansk tid.

»I sin første embedsperiode har Obama bevidst undgået at give indtryk af at ville bruge sin stilling til at hjælpe sorte. I stedet har tilgangen været universel,« siger Charlton McIlwain, adjungerende lektor på New York University med speciale i race og politik.

»I den udstrækning hans økonomiske politik øger beskæftigelsen, gavner det relativt set sorte og latinoer, fordi de er ramt af en højere ledighed,« siger han.

McIlwain peger endvidere på, at Obamas sundhedsreform og en lov, der yder beskyttelse mod pengeinstitutters og kreditkortselskabers opkrævning af ublu gebyrer og renter, er til fordel for etniske mindretal, fordi færre af dem har råd til sygesikring og færre er i stand til at gennemskue pengeinstitutternes salgstricks.Præsidenten har også fået fordoblet bevillingerne til fonden Pell Grants, der hvert år betaler en andel af det undervisningsgebyr, studerende fra mindrebemidlede hjem skal betale til universiteter. Sorte og latinoer udgør en relativ stor andel af de 5,4 millioner modtagere af fondens bevillinger.

Derimod afviste Obama under et møde med sorte lovgivere i 2009 øremærke en lånepulje i den økonomiske stimuluspakke til erhvervsinitiativer i ghettokvarterer i storbyerne.

Præsidenten har været så nervøs for at blive beskyldt for favorisering af sine egne, at han ikke har gjort noget specifikt for fattige bykvarterer.

»Det er ironisk, at det er sværere for en sort end en hvid præsident at tage disse initiativer. Det var lettere for Bill Clinton og republikanske præsidenter,« mener McIlwain.

Det lange perspektiv

Det kan de sorte vælgere have svært ved at forstå.

»Meningsmålinger viser tydeligt, at sorte vælgere ikke er så begejstrede for Obama nu, som de var i 2008. Men i sidste instans vil de støtte ham. De ved, at han vil tage sig af dem, hvis de hjælper ham med at blive genvalgt. Et nederlag ville gøre det umuligt at få valgt en sort præsident i lang tid fremover,« siger McIlwain.

Mange veluddannede sorte i den yngre generation antager et længere perspektiv end deres mere utålmodige brødre og søstre. Eric Mansfield er én af dem. Han er medlem af North Carolinas senat og kandidat til viceguvernørposten.

»Selv om vi er stolte af Obama og støtter ham entusiastisk, forstår vi, at en sort præsident ikke som sådan ændrer USA’s raceproblemer. Vores mål er at blive et postracistisk samfund, hvor hudfarve ingen rolle spiller. Vi foregiver ikke at tro, at raceskellet kan ophæves,« siger Mansfield, der er uddannet kirurg.

Som så mange andre succesrige sorte amerikanere fra fattige hjem betoner Mansfield, at hårdt arbejde og hans mors værdier hjalp ham til at kæmpe sig frem i livet.

»Men jeg kunne ikke have gjort det uden samfundets hjælp og uden dem, der kom før mig og åbnede dørene. Republikanerne er på afveje. Man kan ikke klare sig ved egen hjælp.«

En beskidt valgkamp er under opsejling i USA. Økonomien bliver afgørende. Følg Informations dækning af det amerikanske valg og Martin Burcharths tweets og blog på journalen for det amerikanske valg 2012

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Kjeldgaard

Efter Michelles og Bills fantastiske taler kan Obama slappe af. Han skal bare croone en kærlighedssang til Michelle og den er hjemme.

Jeg tror - måske naivt - på at Obama inderst inde er et godt menneske. Han har en grundlæggende empati og forståelse for andre mennesker. Det tror jeg. Hans præsident embede er til gengæld én lang række af 'Hobson's choice' - valget mellem "diarré" eller "influenza". Det amerikanske samfund eller rettere den neo-liberale kapitalisme, har delvist "umynddiggjort" reelle politiske beslutninger, fordi denne stærke fiktionsopbyggede økonomi er målestokken for "den gode beslutning".

Modkandidaten Mitt Romney er som en rigtig grim calzone pizza; udenpå kan den se appetitlig ud, men indholdet kan smage skrækindjagende grimt. Han vil kun forværre den i forvejen forfærdelige balance mellem økonomi og respekten for mennesker og dyr.

Jeg håber på Obama - ikke fordi han kan forandre Amerika synderligt, men fordi han i det mindste kan henholde et i forvejen styrtdykkende moralsk forfald.