Nyhed
Læsetid: 6 min.

Slaget om latinamerikanernes stemmer står i Florida

Hele ni gange i løbet af valgkampen har Obama og Romney besøgt den vigtige svingstat Florida. Uden at vinde de spansktalende vælgere vinder man næppe staten - og uden Florida næppe præsidentvalget
Mitt Romneys kampagne har lagt vejen forbi Florida flere gange end nogen anden stat. Her holder præsidentkandidaten tale i byen Sarasota.

Mitt Romneys kampagne har lagt vejen forbi Florida flere gange end nogen anden stat. Her holder præsidentkandidaten tale i byen Sarasota.

Jim Young

Udland
24. september 2012

Bagud på point efter sin uoverlagte, lækkede og meget omtalte kommentar fra en fundraisingmiddag – »Gid jeg var latino, det ville gøre det hele lettere« – må den republikanske præsidentkandidat, Mitt Romney, kæmpe hårdt for at indynde sig hos den latinamerikanske vælgergruppe, som efter mange iagttageres opfattelse kan blive afgørende for præsidentvalgets udfald. Opgaven bliver ikke nemmere af, at Romney også skal sælge en indvandringspolitik, som mange amerikanere med latinobaggrund opfatter som restriktiv over for deres befolkningsgruppe.

I Florida er den seneste meningsmåling blandt den vigtige svingstats 2,1 millioner spansktalende vælgere fortsat markant i Barack Omabas favør – 51 procent mod 37 til Romney. Nogle analytikere mener dog, at det stadig kan tippe den anden vej.

»Det er svært at vinde præsidentvalget uden at vinde i Florida, og det er svært at vinde i Florida uden at vinde den spansktalende vælgergruppe,« siger Casey Klofstad, lektor i statskundskab ved Universitetet i Miami.

»Men valgkampen handler mere om at få vælgerne til at møde op til afstemningen end om at vinde folks hjerter og hjerner. Kandidaterne forsøger at bejle til hver deres vælgerbagland, for det er her, stemmerne er. Latinamerikanernes deltagelse er altafgørende, og det ved kandidaterne, at de må forholde sig til.«

I deres jagt på Floridas 29 valgmandsstemmer begår ingen af kandidaterne den fejl at opfatte Floridas spansktalende befolkningsgruppe som en homogen enhed. Ud over de fælles bekymringer over beskæftigelse og økonomi, har hver latinamerikansk undergruppe deres egne problemer og idiosynkrasier, som Romney og Obama begge forsøger at adressere.

Både Romney og Obama bruger uforholdsmæssigt meget tid og ressourcer på at få deres politiske budskaber ud i Florida. Siden 1. jui har de begge besøgt Florida ni gange hver – mere end nogen anden stat under valgkampen.

Hård kurs mod Cuba

Republikanere og demokrater bruger også langt flere penge i Florida end andre steder. Ifølge analysegruppen Kantar Media brugte republikanerne 7,5 millioner dollar på reklamer fra 1. juli til 10. september, 1,5 millioner dollar flere mere end demokraterne. Mange af disse tv-reklamer fra begge partier har været på spansk og har brugt skuespillere af cubansk, puertoricansk eller anden spansktalende oprindelse.

»Det er en heterogen og sofistikeret vælgergruppe,« siger Gabriela Domenzain, Obamas pressechef for den spansksprogede presse, til netmediet Huffington Post.

»Man kan ikke bare slynge et budskab ud og så tro, at det vil appellere til 50 millioner mennesker. Det har vi forstået, og det forsøger vi at respektere.«

Ikke overraskende fører Romney over sin rival i meningsmålinger foretaget alene blandt cubansk-amerikanere i Miami, hvor mange traditionelt støtter republikanske kandidaters benhårde kurs mod Fidel Castros og hans bror, Raúls, kommunistiske regime.

Det formår Obama næppe at ændre på inden november, men cubansk-amerikanernes demografi er ved at ændre sig, i takt med at de mere konservative cubanere, der flygtede fra øen i 1960’erne dør ud og befolkningsgruppen i stigende grad består af mennesker, der er født i USA.

Obama har derfor gode muligheder for at opnå et bedre resultat blandt cubansk-amerikanere, som udgør en tredjedel af den spansktalende stemmeblok, end i 2008, hvor 63,9 procent stemte på hans daværende modstander, John McCain.

»Der er sket en ændring i opfattelsen hos mange i det cubansk-amerikanske samfund, og en erkendelse af, at meget af det, som sker i Cuba, er den amerikanske regering ikke i stand til at gøre noget ved,« siger Manrique Iriarte, en cubansk-født læge, der arbejder på Miamis Mount Sinai Medical Center.

»I fem årtier har vi lyttet til budskaberne fra begge partier om regimet i Cuba. Politikerne er kommet her i 50 år, drikker kaffe i Café Versailles og Cuba Libres på Calle Ocho. Og det virker ikke mere. Vi leder efter bredere budskaber om vores liv som amerikanere,« siger Manrique Iriarte og fortsætter: »De fleste cubansk-amerikanere vil altid stemme republikansk, uanset hvad der sker, og uanset hvem der stiller op til Det Hvide Hus, men demokraterne vandt 25 procent af stemmerne i 2000 og 35 procent i 2008. Målet er 40 procent denne gang, og det synes inden for rækkevidde.«

Afgørende puertoricanere

Længere mod nord er puertoricanerne den hurtigst voksende befolkningsgruppe i Florida, og ifølge nogle observatører kan holdningen her blive udslagsgivende for valgets udfald, ikke mindst fordi denne gruppe ikke har noget traditionelt partitilhørsforhold.

Der bor næsten 900.000 puertoricanere i Florida – en fordobling på et årti, hvilket skyldes dårlig økonomi i Puerto Rico og det forhold, at Puerto Ricos status som et selvstyrende territorium, der er forbundet til USA, giver dem både amerikansk statsborgerskab og bevægelsesfrihed.

Puertoricanere udgør i dag 28,4 procent af Floridas latinamerikanske vælgere, og med den nuværende tendens vil de ifølge tal fra Pew Research Center blive den største gruppe ved valget i 2016. Omkring 350.000 af dem bor i den såkaldte I-4 korridor fra Tampa til Daytona Beach, hvis vælgere ser ud til at kunne afgøre hele statens resultat, da det nordlige Florida menes at forblive loyale over for Republikanerne og det sydlige over for Demokraterne.

Dette forklarer også, hvorfor en lang række ledende demokrater, herunder Obama, Bill Clinton og flere politikere fra Puerto Rico, er kommet på hyppige besøg i dette område. Præsidenten selv gjorde da også holdt på en puertoricansk café i Orlando sidste måned for at lade sig fotografere foran en tallerken med pulled pork, ris og bønner.

»For os som for andre er økonomien og sygesikring de store spørgsmål, og jeg vil vurdere, at de fleste er demokrater,« siger Maria Luyanda, direktør for et forsikringsselskab i Orlando og formand for det puertoricanske handelskammer i det centrale Florida.

»Det væsentligste spørgsmål er: Hvilket parti vil beskytte middelklassen, og hvilket vil beskytte rige mennesker? Mange af os er små selvstændige erhvervsdrivende, og vi skeler til, hvem der vil tage hensyn til vores interesser,« siger hun.

Romneys indvandringspolitik vil fortsat være en hindring for, at han kan vinde tilslutning blandt andre spansktalende vælgergrupper, navnlig blandt de noget mindre, men ikke ubetydeligt små indvandrergrupper fra Mexico (8,9 procent) og Den Dominikanske Republik (4,5 procent).

Romney har sagt, at han vil nedlægge veto mod det såkaldte Dream Act-lovforslag, som tilbyder en vej til statsborgerskab for børn af papirløse indvandrere. Og at han støtter selvudvisning og strenge straffe til alle, der er kommet ulovligt ind i USA, eller hvis visum er udløbet. I juni erklærede Obama derimod, at han vil suspendere en ordre om at udvise hundredtusindvis af papirløse indvandrere mellem 16 og 30 år og i stedet give dem arbejdstilladelser – noget Romney i mellemtiden er kommet i tanke om, at han også støtter.

»Det ville være bedst for Romney at nedtone sine indvandringspolitiske budskaber og fokusere på økonomien,« vurderer Casey Klofstad fra Universitetet i Miami.

»Han har brug for at sige, at det vigtigste er jobskabelse og økonomi – det er noget, vi alle kan blive enige om, og her er, hvad jeg har tænkt mig at gøre.«

Og så er der jo Romneys udtalelse i den hemmeligt filmede video ved en donormiddag i Boca Raton, Florida, om, at hvis hans mexicanskfødte far havde haft indfødte forældre i stedet for udenlandsk bosatte amerikanske, »ville jeg have haft en bedre chance for at vinde dette valg«.

Bemærkningen vakte raseri blandt mange spansktalende, og det er stadig uvist, hvor mange stemmer det vil koste ham i denne vælgergruppe til november.

»Indtil videre kan der ikke herske tvivl om, det har været et hårdt slag for Romneys kampagne,« siger Klofstad.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her