Nyhed
Læsetid: 3 min.

Sydeuropa frygter EU’s redningsplan

Mens markederne har taget godt imod budskabet om den Europæiske Centralbanks støtteopkøb af sydeuropæiske statsobligationer, melder politikere fra flere sydeuropæiske lande ud, at de ikke kan presse nye besparelser igennem
Mens markederne har taget godt imod budskabet om den Europæiske Centralbanks støtteopkøb af sydeuropæiske statsobligationer, melder politikere fra flere sydeuropæiske lande ud, at de ikke kan presse nye besparelser igennem
Udland
8. september 2012

Det tog blot minutter for markederne at reagere på udmeldingen fra den Europæiske Centralbanks chef, Mario Draghi, der torsdag garanterede, at centralbanken er indstillet på at støtteopkøbe sydeuropæiske statsobligationer for dermed at lette rentebyrden for det økonomisk trængte Syd.

I Europa steg aktiekurserne øjeblikkelig, og i USA lukkede det toneangivende S&P 500-indeks på sit højeste niveau siden maj 2008.

Men langtfra alle er glade. I gaderne i Madrid blev meldingen fra centralbanken modtaget med protester fra tusinder at arbejdsløse, unge og andre, der i forvejen er hårdt ramt af krisen og de mange sparerunder.

Og hos de spanske fagforeninger er der heller ingen glæde at spore.

»Helt ærligt, så er redningsplanen ikke noget, vi byder velkommen,« var den første kommentarer fra to af Spaniens største fagforbund UGT og CCOO, der torsdag holdt fælles pressemøde, og som er utilfredse med, at flere spareplaner betyder, »at det spanske samfund bliver underordnet en flok kreditorers ønsker.«

Også den spanske opposition, anført af det spanske socialdemokrati, PSOE, havde kun en afvisning tilovers for Mario Draghi og centralbankens tilbud om hjælp.

Således siger den spanske oppositionsleder, Alfredo Rubalcaba, at hans parti »ikke kan støtte en redningspakke, der kræver yderligere stramninger,« og at »folk allerede lider,« mens socialdemokraternes lokale leder i Madrid, Tomás Gónzales kræver en folkeafstemning om et muligt støtteopkøb og medfølgende sparekrav.

»De ønsker at lukke munden på spanierne. Det kan vi fra PSOE ikke tillade, og vi bør derfor kræve en folkeafstemning om en fremtidig redningspakke,« lød det fra Tomás Gónzales, der dog straks blev sat på plads af partiets generalsekretær, der ikke vil tage så dramatiske midler i brug.

Det delte Europa

Oppositionen frygter blandt andet, at den spanske regering bliver tvunget til at skære i de spanske pensioner. Et tema, der gentagne gange har været bragt i spil, men som den spanske konservative regeringsleder Mariano Rajoy afviser med den noget vage formulering om, »at pensionerne ikke vil blive rørt i dette øjeblik,« men at Spanien for at bevare pensionerne »skal have flere i arbejde.«

Bekymringen i Spanien handler især om, at landet ikke vil under samme stramme overvågning fra den Europæiske Centralbank, IMF og EU-Kommissionen, som Grækenland udsættes for. At landene allerede gør, hvad der er muligt, og at der ikke kan skæres mere. Fra andre af de trængte europæiske økonomier, lyder en tilsvarende skepsis.

Mario Monti, Italiens teknokratiske leder, roser på den ene side den Europæiske Centralbank for at træde i karakter og kalder det »et vigtigt skridt fremad,« men at det nu er tid til »at analysere i detaljer,« hvad et støtteopkøb vil indebære.

Mario Monti skynder sig dog at tilføje, at Italien sandsynligvis ikke vil gøre brug af tilbuddet.

»Det går fortsat fremad i Italien med reformerne.«

I Ungarn, der lige nu rangerer som et af EU’s mest trængte lande, siger landets regeringsleder Viktor Orbán, at hans regering afviser et lån fra IMF på 15 mia. euro, da listen over lånebetingelser fra IMF’s og EU’s side »indeholder alt, hvad der ikke er i Ungarns interesse,« blandt andet at Ungarn skal skære i sine pensionsordninger.

At spørgsmålet deler vandene kan læses i reaktionerne fra aviser verden over. I Frankrig roser den konservative avis Le Figaro de nye toner fra den Europæiske Centralbank og ’Super Mario’ for at tage ansvar.

»Til helvede med de rene monetære læresætninger! Mario Draghi har gjort sit arbejde uden at ryste på hånden,« skriver Le Figaro.

I andre medier fastslås det, at ECB nu har taget sin ’bazooka’ frem for at redde euroen, og The New York Times siger, at Europa nu ser krisen i øjnene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Holger Laursen

Det er tommelskruen uden ende - og ingen vil gå fri. Historisk minder det mest om den katolske kirkes metoder.