Læsetid: 4 min.

Tunesiens økonomi har svære efterveer efter revolutionen

Det Arabiske Forår og dets frihedsrus har givet de lande, hvor revolutionen sejrede, en voldsom økonomisk mavepuster. Mange mærker tilbagegang i investeringer, i turisme og i politiske tiltag, der kan skabe vækst. Tunesien indledte Det Arabiske Forår i januar 2011. Først halvandet år efter begynder det at lysne
I Tunis’ handelsgader er optimismen så småt ved at indfinde sig igen.

I Tunis’ handelsgader er optimismen så småt ved at indfinde sig igen.

Robert Harding

28. september 2012

På Tunis’ hovedgade, Avenue Bourguiba, med dens stynede, firkantede trækroner og en skyggefuld rambla-fodgængerzone i midten er der trængsel og fuld knald på konsum og indkøb. Avenuen kunne ligge i Paris blot med den forskel, at husene er malet hvide og har blå skodder. Den strækker sig over to km med fortovscafeer spækket med folk. Den spanske tøjkæde Zaras butik er fyldt med unge, der dog mest oser, boghandlerne er fyldt med skoleelever, der køber bøger og kladdehæfter til skolestart. High tech-parfumerier lancerer Guerlains nyeste duft.

Men krydser man avenuen og går ad dens parallelgade Rue de Yugoslavie, oplever man en anden udgave af tunesisk dagligliv: Et hav af folk maser sig frem mellem en faldbyden af spraglede tasker, papbrød, chilipebre, tarvelige sko og billigt tøj fra Kina eller Marokko. Det er her, tuneserne får pengene til at slå til.

Trods Tunesiens åbne markedsorienterede økonomi med eksport af landbrugsvarer, tekstiler og fosfat, hvoraf 80 pct. går til EU, samt en stor servicesektor, er landet gået i lodret spin nedad siden 2010. F.eks. repræsenterede turisme 10 pct. af BNP, oplyser turismeminister Elyes Fakhfakh til Information, men strømmen af besøgende er faldet med 70 pct. i 2011, selve året for revolutionen.

»Usikkerheden efter revolutionen har betydet, at alle investeringer, både tunesiske og udenlandske, stoppede. Ledigheden er eksploderet til 19 pct. fra 12-13 pct. Fødevarepriserne er tredoblet på et år. Det har skabt opstande og strejker. Revolutionen betød også, at turisterne blev væk i 2011 af frygt for, hvor det ville bære hen. I år oplevede vi dog en stigning på 15 pct., men vi er stadig 40 pct. under indtægterne for 2010 alene i turistsektoren. Ja, bare antallet af danske turister bekræfter tendensen: 31.000 danskere i 2010, og kun 6.000 kom herned i 2011,« siger Elyes Fakhfakh, der sidder i treparti-regeringen for det socialdemokratiske parti Ettakol.

Megen snak, ingen handling

Regeringens prioritet er helt klart at få hevet landet ud af krisen, men det politiske liv er siden marts 2011 desværre mere snak end beslutninger.

»Arbejdsløsheden er klart vort største problem. Og så at få styr på underskuddet på finanserne. Vi skal også løfte folk ud af fattigdom og udligne forskellene mellem kystområderne og det indre af landet, som i årtier er blevet glemt under Ben Ali. Og så er der sikkerheden. Hvis den mangler, så kommer der ikke gang i investeringerne hverken inde- eller udefra. Men de to første kvartaler af 2012 er det dog gået fremad med fire pct. vækst. Endelig,« siger han.

Tunesien blev uafhængigt i 1956 og var til 1987 en socialistisk etparti-stat, som i arabisk optik var ekstrem sekulær og liberal. Selv ramadanen var forbudt, da folk ikke fik lov at holde fri fra arbejde i en måned. Ved et ublodigt kup i 1987 overtog Zine El Abidine Ben Ali magten, og på 24 år stagnerede landet i korruption og uduelighed. Han og hans familie sad på alt, der kunne give profit: import af biler, alkohol, tobak, tøjmærker. De styrede franske supermarkedskæder, banker, fly- og mobiltelefonselskaber, sportsklubber, fosfatminer, kemisk industri, ja, selv narkomarkedet.

Det endte i januar 2011 med, at Ben Ali og hans familie måtte flygte over hals og hoved til Saudi-Arabien. Dog fik de 1,5 ton guldbarrer med sig i flyet – en tredjedel af landets guldreserver – og de råder stadig over alle de milliarder, der er skjult i udlandet.

Forandringen er enorm og svær, men da tilliden er ved at vende tilbage, har Tunesien bedre odds end mange andre af landene i Det Arabiske Forår, understreger økonomen Ridha Belhajd, der arbejder for Appel de la Tunisie, en oppositionssammenslutning, der kæmper for at tøjle islamismens fremmarch efter revolutionen:

»Vi var det første land i den arabiske verden, der skabte en overgang fra diktatur til et folkeligt demokrati. Det er og bliver en ujævn vej, vi kører på. Vi er et lille land med 10 mio. indbyggere og en åben økonomi, men andre lande som Egypten, Algeriet, Marokko, og Syrien lider af den samme slags syge: en sekulær ekstrem privilegeret elite i tæt alliance med et stort militær, der styrer mange vigtige fremstillingsindustrier og nøglesektorer i landet. De har deres privilegier, som de er bange for at miste eller blot lade andre få del i. Men vi er i gang med at reformere det gamle system her,« siger Ridha Belhajd i sammenslutningens hovedsæde, en villa i Tunis’ forstæder nær Middelhavet.

Oprør for at få job

Han minder om, at det ikke var drømmen om frihed og demokrati, der skabte revolutionen i den arabiske verden. Det var vreden over korruptionen. McDonald’s og andre globale kæder er (endnu) ikke i Tunesien. De ville ikke betale den uhyrlige bestikkelse til Ben Alis klan for at kunne etablere sig:

»Det var økonomiske årsager, korruption og den koncentration af alt, der kunne skabe forretning, på få hænder, der udløste revolutionen, især blandt de uddannede unge. Det var ikke en længsel efter demokrati, husk det. Nu rammer den økonomiske stagnation siden januar 2011 det regerende islamiske parti Ennahdha. De har ingen løsninger på de store udfordringer. Kun at slå på islamiske værdier. Situationen er fastfrosset. Vi står ved en skillevej,« siger økonomen og slår ud med hænderne.

Men trods sine mange handicap viser Tunesien endelig tegn på en genopblomstring i økonomien, takket være en udviklet markedsøkonomi, som landet allerede havde inden Det Arabiske Forår. Turismen er i de tre sommermåneder steget med 51,8 pct. Det gav en udenlandsk valutaindsprøjtning på 34 pct. Børsindekset er gået i plus til 5,6 pct. Sit-in-aktioner og strejker på fabrikker og miner på grund af lønmodtagernes desperation over forringelser i købekraften er faldet til det halve af, hvad der var tilfældet for et år siden.

»Glasset er halvt fyldt igen, kan man vist godt konkludere,« påpeger en optimistisk Elyes Fakhfakh på baggrund af bedringen i de økonomiske nøgletal.

 

Se de øvrige artikler i serien om Tunesien på information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu