Læsetid: 5 min.

Tunesiens sekulære flertal frygter for landets fremtid

Mange sekulære tunesere spørger sig selv, hvordan kan det ske, at yderligtgående salafister igen kan lave voldelige optøjer. Hvor er revolutionen fra januar 2011 på vej hen?
span class="photo-credit">Foto: Amine Landoulsi/ScanpixSalafisternes angreb mod den amerikanske ambassade efter fredagsbønnen i Tunis, var kulminationen på flere måneders tiltagende vold mod vestligt orienterede ’vantro’ og alt det, de repræsenterer. En demonstrant har lagt sig på knæ for at bede under optøjerne.

span class="photo-credit">Foto: Amine Landoulsi/ScanpixSalafisternes angreb mod den amerikanske ambassade efter fredagsbønnen i Tunis, var kulminationen på flere måneders tiltagende vold mod vestligt orienterede ’vantro’ og alt det, de repræsenterer. En demonstrant har lagt sig på knæ for at bede under optøjerne.

Amine Landoulsi

17. september 2012

Siden maj måned har Tunesien oplevet 50-60 salafistangreb, hvor bander med sværd går løs mod politistationer, retssale er blevet angrebet med brandbomber, kunstudstillinger er blevet raseret, billeder skåret i stykker i raseri over især en installation af kvinden Faten Gaddes: en boksering med fire boksepuder med billeder af kvinder med slør ophængt i midten af ringen på et stativ og fire boksehandsker liggende klar i ringen til at trække på , så man kan slå løs på byttet: kvinder.

Kvinder, der ikke er iklædt sort niqab, er blevet chikaneret og væltet omkuld på gaderne. To libanesiske kvindelige popstjerner fik domstolsforbud mod at optræde på festivaler i sommer, da de blev betegnet som for sexede og udfordrende. Politiet har ofte tøvet med at rykke ud og anholde de voldelige islamistiske gerningsmænd.

Angrebet mod den amerikanske ambassade efter fredagsbønnen i Tunis, som islamister, her kaldet salafister på grund af deres meget korantro sharia-kodeks, foretog, var kulminationen på flere måneders nålestik fra salafisterne i form af vold mod vestligt orienterede ’vantro’ og alt det, de repræsenterer.

Politiet er passivt

»De 50-60 salafistangreb, vi har set de seneste måneder, intimiderer folk og skaber frygt, da ingen føler sig sikre. Salafisterne og de kriminelle, de opererer med, udgør en slags fundament for Tunesiens største parti, det islamiske Ennahda, og der eksisterer øjensynlig en aftale om, at de får lov at lave ballade. Der er en ordre højt oppefra i indenrigsminsteriet om, at politiet ikke skal gribe ind. Det må der være, for salafisterne bliver ikke straffet. De løslades efter to-tre dage. Tror du, at politiet under Ben Alis 25 års diktatur overhovedet tøvede med at slå hårdt ned på lovovertrædere? Nej, men det sker nu. Og politifolkene er altså de samme,« siger Mohsen Marzouk, generalsekretær for og grundlægger af partiet Appel de la Tunisie, der arbejder for en samlet opposition, der skal tøjle islamismen efter 14. januar-revolutionen 2011.

»Det er jo ikke bare institutionel kontrol det her. Islamiske Ennahda har taget forfatningsprocessen som gidsel, og det er alarmerende, at voldelige salafister kan løbe rundt med store sværd på gaden. Det ender med en slags sindelagskontrol, hvor folk begynder at udøve selvcensur. Atmosfæren forværres, og der er også systematiske angreb på medierne, hvor man indsætter korruptionsdømte redaktører fra det gamle styre på islamkritiske aviser,« siger Mohsen Marzouk i kontoret i den pæne Tunis-forstad Berges du Lac, tre km fra byens centrum.

Netop i dette kvarter sås der fredag en tyk søjle af sort røg, skyer af hvid tåregas, og der lød skarpe skud fra halvatuomatiske geværer i gaderne omkring USA’s ambassade. Det var dog ikke ambassaden, men en bygning lige ved siden af, som blev brændt ned. To blev dræbt og 29 såret. Dramatiske tv-billeder viste en enorm flagstang, hvor det amerikanske flag blev taget ned og salafisternes sorte vimpel blev hejst i stedet. Mængden råbte: »Obama, Obama, vi er alle Osama!«

Politiske proces står stille

Det politiske klima i Tunesien er anspændt og bragt til fuldt stop: Den nuværende regeringskoaltionen består af to meget små centrum-venstre socialdemokratiske partier og det islamistiske parti Ennahda, der opnåede 41 pct. af stemmerne ved landets første frie valg den 23. oktober 2011. Islamisterne kan dog ikke mønstre totalt islamistisk flertal trods et lille salafistparti. Regeringen har fået et års mandat, der udløber om godt en måned, til at skrive en ny forfatning. Men de skal samtidig fungere som parlament, der skal bekæmpe en ledighed på 18,9 pct. og skabe økonomisk vækst i et land, der har ligget stille i et år uden nye investeringer hverken indefra eller udefra. Tunesernes tålmod er ved at være brugt op, hos rig som hos fattig.

Ikke én linje i den nye forfatning er de blevet enige om her siden marts 2011. Der foregår en kamp mellem sekulære og islamistiske politikere: De tre største knaster, der virkelig lægges arm om, er: mediernes frihed, åbenhed i forvaltningen – især for at kunne komme korruption til livs og så ligestilling for kvinder og mænd. Islamisterne vil have ’ligestilling’ sløjfet og erstattet med ordet ’komplementaritet’, så mænd og kvinder udgør et hele – altså at ægteskabet er udgangspunkt for enhver sondring af rettigheder. Dermed er alle enlige kvinder uden retsstilling.

Alt er forværret

Den kvindelige politiker Houda Cherif fra Det Republikanske Parti sidder også i forfatningsforsamlingen, og hun er foruroliget: »Alle sekulære tunesere, som er det overvejende flertal, er skræmte. Tingene er blevet forværret det seneste år med salafisternes angreb på kunstnere, borgere og pressen. Og hvem finansierer dem? Vi gætter på, at pengene kommer fra udlandet. Og Ennahda viser sit sande ansigt og siger, kvinders stilling er komplimentær – læs: under manden. Det er virkelig et tilbageskridt. Levestandarden går også ned: Vi har sågar for haft koleraepidemi på grund af dårlige sanitetsforhold, og frugt- og grøntpriser er tredoblet på et år,« siger den spinkle kvinde og prøver at forklare islamisternes fremgang:

»Ennahda fik politisk stort flertal, fordi de var godt organiseret i forvejen. Husk, islamister var forbudt under det vestligt orienterede, men brutale Ben Ali-regime. Og Ennahda gødede jorden blandt fattige vælgere og betalte bryllupper og omskæringsfester for drengebørn i måneder op til valget. Det falder middelklassen og opad ikke for i byerne og på kysten, men inde i landet gør de. Sekulære tunesere vil have retfærdighed, at man retsforfølger fortidens folk for deres overgreb, og frihed til at skabe virksomhed og forretning, som ikke kontrolleres eller chikaneres af styret som før, hvor Ben Alis klan sad på alt, der kunne give penge,« siger hun og slår ud med sine bare arme i en gestus, der siger: Sådan var det bare ... Mange almindelige tunesere, som Information har talt med, siger igen og igen som Saha Benhadj, der er 25 år og fra en middelklassefamilie fra Tunis. Hun studerer international økonomi i Montreal i Canada:

»Se på mig, jeg ryger cigaretter og drikker vin – med min far og mor både hjemme og på restaurant. Jeg er hjemme på sommerferie i Tunis og er lige blevet stoppet i min egen gade af nogen, der råbte, at jeg skulle være mere anstændigt klædt på! Hvad giver du? Jeg har aldrig under Ben Alis styre (1987-2011, red.) tænkt på, at det her ikke var ok,« siger hun og peger på sin stramme lilla T-shirt med en anseelig udskæring prydet med guldsmykker, stretchjeans, der fremhæver hendes velformede bagdel og lange ben.

»Jeg tog til Canada efter revolutionen sidste sommer for at studere i Montreal, da det hele begyndte at blive lidt for broget. Det er lidt usædvanligt, at en tunesisk pige kan studere alene i udlandet uden at en søster også er med, men vi er altså mange tunesere, der lever som os. Så det, der sker med ambassadeangrebet, er dybt foruroligende for os. Jeg havde sådan en hjemve i Canada, men efter to dage tilbage i Tunis kunne jeg mærke forandringen. Så jeg bliver to år mere i Canada, så må vi se ...,« siger Saha Benhadj.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ikke én linje i den nye forfatning er de blevet enige om...

Udviklingen viser at demokrati ikke kan være selve målet for en revolution. De revolutionære burde have fastholdt deres revolution indtil deres basale mål var indføjet i en forfatning, som var den parlamentet skulle arbejde under fra dag ét. Hvis nogen har glemt dem, skrev jeg dem ned i under de første dages oprør. Demonstranterne gik på gaden under parolerne:

Mod Fattigdom, Korruption, Arbejdsløshed og Uretfærdighed.

Udviklingen understreger i øvrigt:
http://www.information.dk/311056#comment-656806

Hvis salafisterne vitterligt er et lille mindretal, så burde det vel være muligt for "det sekulære flertal" at få has på dem.

Men er dette reelt tilfældet eller bare udtryk for ønsketænkning i en overskrift?

Det er svært at vurdere på afstand.

Salafisterne har tilsyneladende - i modsætning til de sekulære - systemet og myndighederne på deres side.

Jeg tror Marx's anbefaling til revolutionært mål skal med på parolen: "Væk med den private ejendomsret"

ISLAMISMENS FACISME ! Den uknægtelige sandhed hvor loven sandheden og handlingerne er definerede for 1300år siden ....
den iboende kim til islams diktat i så mange af samfundets aspekter som muligt og i alle de private aspekter såvel !

BILL du har ret i at demokrati er en ramme og ikke indholdet , der skal flere værdier ind i et samfunds kerne før man kan vide hvad man stræber efter i fællesskab, i Danmark har vi velfærdsmodellen som en kerne og fælles værdi,fælles for langt de fleste samfundsborgere endnu ! Og sikringen af vore børns uddannelser og deres forsørgelse i samme tidsrum ses som en selvfølge...
I tunesien har de ikke pengene, heller ikke som noget man kan indkræve fra de rigeste i landet.
Men nu som den pestilens jeg efterhånden er for mange må jeg igen påpege at muslimer slet ikke kommer uden om at få gjort op med de rabiatere dele af deres folk, islamisterne skal sættes til vægs og desværre ender man jo nok med at skulle forbyde deres helhedstro og model ,og dermed også amputere vitale dele i almindelige muslimers livsindhold ..... Der om drejer hele ambivalensen omkring den brændende varme kartoffel ... Og derfor nærmest uløselige konflikt ?.. ET GODT RÅD KIG PÅ NABOLANDET. Algeriet

Michael Kongstad Nielsen

Jeg har hele tiden haft den fornemmelse, at det såkaldte arabiske Forår var en sekulær "revolution". Som på mange måder (videnskabeligt) kan sammenlignes med Europas revolutioner i 1800-tallet. Altså ikke religionsfejde, men borgerligt ønske om at fravriste despoten enevældet.

Michael KN,

"ønske om at fravriste despoten enevældet."

det er indlysende og medgivet, men koblingen til "sekulær" osv. er yderst tvivlsom!

Mon ikke der var to grupper med hver sin dagsorden i den revolution !
Islamisterne der nu vil indføre kalifatet med fuld brutal Sharia

og. De mere men ikke fuldt sekulære der blot ønskede demokrati og frihed og at være på linie med alle andre frie moderne lande i verden...

@Mascha Madsen, Tre grupper - de to du nævner og så den økonomiske elite.

@Michael Kongstad Nielsen, det lyder som om du har fået din fornemmelse bekræftet eller hvad?

Reelt er det jo sådan at revolutionens paroler er blevet overtrumfet af islamister i alle de forårs ramte arabiske lande.

Michael Kongstad Nielsen

Bill Atkins - de er ikke ramte, men befriede, Og de har befriet sig selv. Jeg forstår ikke dem, der ønsker diktatorerne tilbage.

Hvordan revolutionsromantikere af alle mulige observanser nu end vender og drejer det, så ER der ikke meget vundet ved at udskifte et tyranni med et andet tyranni (evt. værre)!
(med mindre man lige lander på flæsket i den nye hakkeorden)

MKN, nej så hellere et islamistisk klassesamfund?

Nic, ja, og det er vel derfor at leninisterne fastholder at kommunistpartierne har en ledende rolle i enhver revolution, som de må være sig bevidst

Men det er jo nok sådan, at de sekulære har startet det, for senere at tabe teten. Måske blive kuppet på kanten, hvem ved. Vil dog også påstå de er bedre stillet uden en diktator, men de reelle magthavere er typisk militæret, så forfatningen er selvfølgelig helt afgørende.

En fremstilling er heller ikke umulig, siden man nu støtter salifister, med at tage magten i Syrien. Libyen var vel ikke meget bedre.

Michael Kongstad Nielsen

Ok., det lyder som om, det store parti, Ennahda, der er moderat muslimsk, men demokratisk, ikke kan blive enige med de to små centrum-venstre koalitionspartier, eller andre partier, om et forfatningsudkast, da men er uening om ligestilling mellem mænd og kvinder. Hvad der ligger i det, får vi ikke at vide, kun af Ennahda foreslår "komplementær" i stedet for. Nu står ordet "ligestilling" heller ikke i den danske grundlov, men hvis der tænkes på, at kvinder ikke skal have stemmeret og valgbarhed, så er det en anden sag. Det tvivler jeg dog på, men det kan være vores udsendte Jens-Arne Sørensen måske uddybe i senere artikler.

Og så må han også meget gerne opsøge nogle fra regeringskontorerne og spørge ind til, om det virkelig kan passe, som det påstås eller antydes i artiklen, at politi og myndigheder ser passivt til, når salafiskerne hærger. Det tvivler jeg også på.

Endelig kunne det være rart om jorunalisten turde bevæge sig ud af det pæne forstadskvarter og spørge nogle tunesere fra lidt lavere sociale lag end den velhavende overklassetuneser Saha Benhadj, der har haft råd til at rejse til Montreal og studere, selvom Sørensen åbenbart synes godt om hendes stretchjeans, "der fremhæver hendes velformede bagdel og lange ben" (det skriver han sgu).

Jeg tror stadig, at de største problemer er sekulære, sociale problemer, manglende arbejde, ulige fordeling af rigdom og velfærd, korruption og privilligegier. Revolutionen er stadig ny, men jeg kan ikke forestille mig, at islamisterne har fremtiden for sig.

To ciatater som jeg vil give en kommentar med på vejen:

"Hvis salafisterne vitterligt er et lille mindretal, så burde det vel være muligt for “det sekulære flertal” at få has på dem.

Men er dette reelt tilfældet eller bare udtryk for ønsketænkning i en overskrift?

Det er svært at vurdere på afstand."

og

"Nu er det jo flertallet, der bestemmer, så det går nok ikke så galt."

Se på hvordan revolutioner og de efterfølgende diktaturer og tyrannier er foregået og er blevet en realitet:
Det er det voldelige, højtråbende og ekstremt aggressive lille mindretal der måske højest udgør nogle få procent af befolkningen der tager og beholder magten under en revolution.

Dem som ikke gør aktiv og væbnet, og jeg understreger væbnet, modstand mod dette voldelige mindretal ender altid med at underkaste sig de voldsparate for at undgå den vold, drab, tortur og voldtægt rettet mod deres kære og sig selv, disse bruger for at intimidere og terrorisere det store passive flertal i deres bestræbelser på at kue flertallet til underkastelse.

Det er simpel dominans og adfærdskontrol disse voldelige ekstremister anvender og det virker fordi at det store flertal af menneskers adfærd fordrer underkastelse og overlevelse frem for konflikt og mulig død og sammenligner man denne adfærd med resten af naturen er der ingen overraskelse der.

Den eneste måde hvorpå man kan bekæmpe voldelige, ekstremt aggressive grupperinger som disse er ved at slå dem ihjel - barbarisk ja men nødvendigt.
Det handler om at det store og fredelige flertal i en ekstrem situation som en revolution er må sikre sig magten af for enhver pris hvis de vil leve i et frit samfund og bruge vold og drab som det grundlæggende redskab hertil som førnævnte grupper gør, nedkæmpe dem til sidste mand indtil der ikke er flere der støtter dem. Det handler om at udøve dominans over de voldelige ekstremister så at disses adfærd kan undertrykkes og kontrolleres for at det store fredelige flertal kan leve i sikkerhed og fri for undertrykkelse..

Men det skal desværre nok lykkedes Salafisterne at undertvinge sig befolkningen med deres brug af terror, vold og brutalitet.

He, he...ja,

men som "udsendt medarbejder", så ER det jo nok mere fristende, at interviewe en lækker sild på en fortovsrestaurent end en gammel kone ude på Lars Tyndskids marker.
(vi er jo alle mennesker også "Information") ;-D

Det må man bare som læser tage højde for, når man danner sin mening udfra medierne.

Mads Kjærgård

Hmm var det ikke det man troede i Nazityskland? At demokratiet ville holde Hitler i ave og at de mange bøller i form af SA med tiden ville forsvinde? At nazisterne ikke kunne knægte det store flertal, der trods alt ikke havde stemt på Hitler? Det såkaldte arabiske forår har vel heller ikke et demokratisk mål, men mere en hensigt om at styrke den religiøse stat.
Bemærker udfra et indslag om en oprørsgruppe i Syrien, at de jo ikke taler om "frihed, lighed", men måske nok broderskab under gud!

En udvikling helt som forventet. Islamiseringen af de tidligere sekulære MØNA lande, fortsætter med stigende styrke.

Ikke siden 2. Verdenskrig, har man i Vestlige medier set en lignede misfortolkning af en politisk udvikling, som den kolporteret i de sidste 18 måneder. Tvunget af omstændighederne, kommer man nu til at tilpasse sin tolkning til virkeligheden.

Vejen til frihed starter med at vælte den siddende diktator.

Risikoen for at der kommer en ny brutal magt til herefter, er altid en mulighed.

Så må befolkningen i gang igen, hvis demokrati er det man vil opnå.

Men vejen starter stadig altid med at vælte den siddende diktator.

Held og lykke i den videre kamp for frihed.

Nej at vælte den siddende diktator er altid kun begyndelsen, derefter skal samfundet sikres så det bliver stabilt og trygt,så dagligdagen kan genindføres og der kan skabes overskud til at deltage i demokratiet...!

Jah, jeg er desværre bange for, at forestillingen om det "gode", fornuftige flertal, som hvis og såfremt ditten og datten ville kunne etablere Utopia bare er en illusion, som er set mange steder i mange tider og sammenhænge.

Det er min overbevisning, at med tiden falder alle diktaturer. Også de skrækkelige religiøse af slagsen.
Man kan ikke til evig tid undertrykke en befolkning.

I Tunesien har man taget det første skridt; men der er nok mange der skal tages endnu.

Hvor mange år der går, tør jeg ikke gisne om.

En "befolkning" består så beklageligvis altid og alle steder af mennesker, som med stort velbehag undertrykker andre mennesker.

Det er det evige problem uanset styreform.

Henrik L Nielsen

Salafisterne og Islamiske Ennahda opererer if'ølge telegrammet på en måde som minder om Tyskland omkring 1920-1934.
Demokratiets modstandere udnytter det spirrende demokrati til at destruere det indefra.

Iflg. en nylig PEW undersøgelse, går 63% af tunesere ind for demokrati. (Uden at dette begreb defineres nærmere).

Samtidig går kun 12% ind for, at styret ikke skal være under indflydelse af Koranen, og 23% går ind for, at man strikt skal følge Sharia, og 64% går ind for at man skal følge islamiske principper.

Baseret på dette resultat er det måske rimeligt at spørge, hvad tuneserne forstår ved demokrati?

Henrik L Nielsen

Ole Olsen

Det passer vel meget godt. Man kan vel godt gå ind for at Danmark skal være demokratisk og alligevel styres efter kristne principper?

Det er trods alt "kun" 23 procent der går ind for strikt sharia og 12% for nogen koran indflydelse. Det giver stadig rum til 63 procent skulle være for demokrati med regler bygget på religiøse principper uden at være 100% sharia orienterede.

Michael Kongstad Nielsen

Jo, men må jeg minde om, hvad der står i Danmarks Riges Grundlovs § 4:
" § 4
Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten."

Efter 160 år er Danmark stadig præget af kristendom på forskellige måder, men vi må dog anses for at være et demokrati.

Nu skal vi heller ikke glemme at rigtigt mange med demokrati aLene mener at have stemmeret ! Ikke at de nødvendigtvis dermed er demokrater... "have my say !"

Jeg synes vi trænger til lidt opmuntring..

Her er et sødt billede af en demonstration i Benghazi, hvor muslimerne bærer skilte med tekster som "Sorry to the people of America" og "Benghazi against terror".

http://www.tripolipost.com/articledetail.asp?c=1&i=9170

Her er en flot libysk nekrolog over ambassadør Stevens:

"Libya Lost a Friend in the Death of Ambassador Stevens"

http://www.tripolipost.com/articledetail.asp?c=1&i=9175

Pressen gik alt for langt i retning af at markedsføre "Det Arabiske Forår" som en slags pro-vestligt 68 oprør.

At det var vestligt sindede unge (Twitter og Facebook) der ville gøre oprør mod de patrikalske stammesamfund.

Når journalisten glemte at skrue ned for lydsporet brast illusionen, så kunne man tydeligt høre det der råb - noget med "akbar".

"Allah er stor."

De få israelske kommentarer fra perioden var heller ikke optimistiske m.h.t. at arabien ville blive mere pro-israelsk - mere pro-USA.

Det kan der være gode grunde til. Som Herbert Pundik på et tidspunkt sagde om Ariel Sharon:

Han vil aldrig acceptere en palæstinensisk stat med grænser klods op af Israelsk. Han nægter at tro på, at det som Israel gjorde, nogensinde vil blive tilgivet.

Og det er næsten en catch-22. Hvad kan det nytte at tilgive, hvis den der har brug for tilgivelse, nægter at tro på, at det er muligt ?

Man skulle tro at Sharon var bekendt med, at Israel havde gjort endnu værre ting end de terror-aktioner Menachem Begin var ansvarlige for - Irgun og de to stor-massakrer fra 1982 - Shabra og Shatila.

Pundik er jo selv gammel nok til at vide nogen ting - så hans analyse af Sharon kan være mere interessant end som så.

Der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved at det er meget hårdt at være ikke-muslim i Tunesien for tiden. Og er man kvinde, er det endnu værre. Jeg kender en kvinde bosat i mange år i Frankrig,, der ikke tør besøge sin familie der. Og hendes bror der også har hævet sig op over religionens svøbe fik næsten ingen behandling på en skadestue og efterfølgende sygehus - han og hans familie var jo ikke muslimer ala den gængse i Tunesien. Salafister er skrækkelige, men desværre ikke de eneste i Tunesien nu - efter landets mangeårige tyranni, som Vesten aldrig interesserede sig for, da landet hverken har mange ressourcer eller truer Israel (endnu).

Jan August: "som Vesten aldrig interesserede sig for, da landet hverken har mange ressourcer eller truer Israel (endnu)."

Det er altså en hypostase. Der findes ikke noget "Vesten". Alligevel hører man ofte denne myte gentaget af Informations debattører.

Nu er de ovenikøbet også begyndt at skrive det med stort.

@ Gorm:

Det har du ret i. Det var råbet 'Allahu Akbar' man hørte/hører, og ikke råb om demokrati og menneskerettigheder.

I de første dage på Tahrir pladsen, talte et par oprømte TV2'ere Ulla Therkelsen og Steffen Jensen med nogle ægyptere, som kunne så meget engelsk, at de kunne sige de ville have demokrati. Uden af de anede hvad det indebar. Men de vidste selvfølgelig godt, at verdens demokratier er materielt relativt velstående og med mad på bordet, så det ville de også godt have. Men oveni ville de også have mere islam. Men de har åbenbart ikke læst FN's Arab Human Development Report.

Hvorfor Vestens medier i mange måneder hoppede på den limpind med demokrati, får stå hen i det uvisse. Ønsketænkning, vel sagtens, og for at få Islam til nu at fremstå som moderat og fremgangsvenlig, og på vej mod respekt for menneskerettigheder - og måske endda engang også kvinders.