Læsetid: 6 min.

Der skal være grønt på toppen

I storbyer verden over bliver et større og større areal af hustagene plantet til med grønt. De grønne tage opsuger CO2 og mindsker samtidig behovet for opvarmning og aircondition. I København er kommunen begyndt at stille krav om grønne tage i lokalplanerne
Et udsnit af den grønne korridor i København. Hovedstaden har i dag ca. 40 grønne tage over et areal på 30.000 kvadrameter. Med gældende lokalplaner kan det de kommende år blive til 200.000 kvadratmeter.

Et udsnit af den grønne korridor i København. Hovedstaden har i dag ca. 40 grønne tage over et areal på 30.000 kvadrameter. Med gældende lokalplaner kan det de kommende år blive til 200.000 kvadratmeter.

Ursula Bach

24. september 2012

Det første, man noterer, er atmosfæren. Efter talløse klimaforhandlinger og økonomiske kriseseminarer, hvor frustration, aggression og dyb panderynken har markeret grundstemningen, er det her helt anderledes. De 250 fagfolk, der er kommet til Tivoli Congress Center fra Europa, Nord- og Sydamerika, Fjern- og Mellemøsten, Afrika og Australien, er alle i afdelingen for visioner og praktiske løsninger. De er deltagere i fire dages World Green Roof Congress 2012 i København, præget af det mentale overskud og den næsten muntre entusiasme, der kommer af at beskæftige sig med at skabe liv og udvikle projekter, der er smukke, gode og bærere af fremtiden. Forsamlingen ler f.eks. med, når Nur Faezah Mohd Sanif, direktør i National Parks Board i Singapore, bobler over af begejstring i sit billedmættede foredrag om de stadig mere avancerede og frodige grønne tage og vertikale haver, som den lille nation har sat højt på dagsordenen. Sanif fortæller f.eks. om det nye Khoo Teck Puat Hospital med 550 sengepladser, der foruden stor gårdhave har grønne terrasser op ad bygningernes sider samt flere taghaver, heriblandt en offentlig have, hvor patienter og borgere kan dyrke blomster og grøntsager – salat, tomater, majs, chili, auberginer.

»Hver gang jeg har besøgt haven på taget, kommer jeg hjem med grøntsager,« ler Sanif.

Et andet sted har en skole anlagt 300 kvadratmeter køkkenhave på taget – eleverne dyrker grøntsager her, sælger dem og donerer indtægterne til fattige børn.

På en tredje lokalitet bærer tre futuristiske skyskrabere, hvad der ligner et gigantisk krydstogtskib hen-over tagene – i virkeligheden en ’skypark’ i godt 200 meters højde, et rekreativt område – for de velstående – med grønne haver og swimmingpool, lige under himlen.

Der lever over fem mio. mennesker på en tiendedel af Sjællands areal i Singapore. Derfor bor næsten 90 pct. af befolkningen i himmelstræbende højhuse. Alligevel er Singapore en grøn by. Og stadig grønnere.

»I 1986 dækkede det grønne 36 pct. af arealet, i 2007 47 pct.,« fortæller parkstyrelsens direktør.

Singapore har således anlagt godt 500.000 kvadratmeter grønne tage og taghaver og vil tilføje yderligere 500.000 inden 2030. Til eksisterende byggeri yder staten op til 50 pct. i støtte ved etablering af de grønne flader, og for nyt boligbyggeri forlanger man 100 pct. grøn kompensation for det landskabsareal, der bebygges.

Nur Faezah Mohd Sanif viser et billede af et boligbyggeri, som skal stå færdigt næste år med 8.000 kvadratmeter grønne tage kombineret med 3.000 kvadratmeter grønne vægge.

»På den måde erstatter dette byggeri over 100 pct. af det grønne landskab, det opføres på,« pointerer hun.

Gulerødder i Chicago

Som Singapore har Chicago store ambitioner om at gøre millionbyens tage grønne. Michael Berkshire, chef for byens grønne projekter, fortæller, at man efter 10 års indsats nu har 359 grønne tage med et areal på godt 500.000 kvadratmeter. Bystyret – hvis rådhus bærer en ikonisk grøn taghave – har en detaljeret bæredygtighedsstrategi med mere gulerod end pisk: Økonomisk byggetilskud hvis man inkluderer grønne tage, tilladelse til at bygge tættere, samt hurtigere sagsbehandling hvis byggeriet får grønt tag.

»De grønne tages formål er både klimabeskyttelse og -tilpasning,« forklarer Berkshire.

Klimabeskyttelsen består i, at tagenes vegetation ikke blot opsuger en vis mængde CO2, men også giver energibesparelser ved at dæmpe opvarmningsbehovet i kolde perioder og behovet for aircondition i varme.

Dertil dæmper det grønne den særligt store opvarmning i tætte byområder. Målinger i Chicago har vist, at der på en hed dag med 32 graders varme også er omkring 32 grader ved overfladen af et grønt tag, mens der kan være ulidelig hedt – 75 grader – på et ubevokset mørkt tag.

»I Chicago vil vi som andre steder komme til at opleve mere ekstremt regnvejr. Byens kloaknet er allerede overbelastet, men de grønne tage kan levere klimatilpasning ved at tilbageholde meget af regnvandet,« fortæller Michael Berkshire.

Walmart løfter blikket

På konferencen fremlægges yderligere dokumentation for bevoksede tagfladers evne til at opfange nedbør og dæmpe risikoen for oversvømmelser, når klimaændringerne tager til.

Amy Chomowicz, chef for Programmet for økotage i Portland, Oregon, beskriver målinger på byens grønne tage, der i et antal af næsten 500 nu dækker mere end 10 pct. af alle tagflader.

På årsbasis er det typisk halvdelen eller mere af regnmængden over en given ejendom, der bremses af tagets bevoksning og derfor ikke ender i gadeniveau.

»Målinger på et 15 etagers hus med 1.580 kvadratmeter grønt tag viste, at afløbet til gadeniveau under den mest intense nedbør blev reduceret med hele 93 pct.,« siger Chomowicz.

Midt mellem alle sine tørre tal og grafer udstråler hun samme entusiasme som andre af konferencens talere.

»Vi vil have folk til at opleve, at grønne tage er så smukke, at de simpelthen ikke kan leve uden,« siger hun og viser en video, hvor et lokalt rockband giver et medrivende nummer på det grønne tag over en af Portlands metalindustrielle virksomheder, Gunderson, der gradvist vil omdanne 80.000 kvadratmeter fabrikstag til et økosystem med planter, bier, fugle og andet liv.

Discountkæden Walmart er en langt større virksomhed, som også vil erstatte cement, tjære eller blik med grønne tage på en del af sine 10.000 varehuse. Foreløbig gennemfører man tagforsøg i Chicago for at teste teknik og økonomi, og på konferencen beretter Kirstin Weeks fra arkitektvirksomheden Arup om resultaterne.

Over for udgiften til etablering og drift af et grønt tag står således ifølge Weeks besparelser på virksomhedens energiregning samt besparelser for samfundet via dæmpet regnvandsbelastning, CO2-reduktion, bedre luftkvalitet, øget biodiversitet plus jobskabelse.

»Nogle undersøgelser viser produktivitetsstigninger og mindre sygefravær, når folk får en grøn udsigt, ligesom der er potentiale for større udlejningsværdi af en ejendom med grønt tag,« tilføjer Kirstin Weeks.

Haven i byen – byen i haven

Når grafer og tal bliver for meget, kan man liste ud og tage elevatoren op til Tivoli Hotels Sky Bar på 12. etage.

Her er nemlig den ægte vare, først i form af barens egen tagterrasse, men derfra udsigten til Københavns tredobbelte grønne tag: Tivoli Hotellets have med træer, buske, blomster og jordbærplanter, i forlængelse heraf det nye Rigsarkivs ’grønne strøg’ – en taghave på 6-7.000 kvadratmeter – og som tredje led SEB-bankens offentligt tilgængelige grønne byrum med træer, bregner og mos i flere niveauer.

»Denne botaniske korridor er eksempel på, hvordan vi via tagene kan skabe grønne rekreative arealer i en by, der får 1.000 nye indbyggere hver måned. Jeg er sikker på, at det her er fremtiden,« siger Dorthe Rømø, projektleder og ildsjæl bag den kommunale indsats for at gøre København grøn i toppen.

I dag er der godt 40 grønne tage i byen med et skønnet areal på 30.000 kvadratmeter.

»I hver lokalplan drøfter vi, om det giver mening at stille krav om grønne tage. Det har vi gjort i en stribe planer siden 2010 – eksempelvis for Nordhavnsprojektet – og på baggrund af det vil der de kommende år komme 200.000 kvadratmeter grønne tage i København.« For deltagerne i de grønne tages verdenskongres handler det ikke bare om at rulle grønne kvadratmetre ud. Det handler om at udvikle en helt ny relation mellem natur og kultur.

»Vi har været vant til at tale om hus med have. Nu må vi se det som ét: haven i huset, huset i haven,« siger den argentinske legende blandt grønne arkitekter, Emilio Ambasz, der viser billeder af sine åndeløst smukke grønne bygningsværker rundt om i verden.

Ikke haver i byer, men byer i haver, lyder budskabet fra kongressen. Sammensmeltning af det grønne med betonen, stålet og glasset.

»Kun sådan kan vi forene og forsone naturen med vor naturforandrende fremfærd,« siger Emilio Ambasz.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Fint, fint, fint.
Den grønne udvikling kan åbenbart ikke holdes tilbage mere. Gad vide, hvordan man er kommet forbi forhindringen: ”Og hvem havde du så tænkt på skulle feje alle de visne blade op, hva’?” Der må jo være en del vedligeholdelse i Singapore, men det ordner de sikkert med billig arbejdskraft fra Bangladesh.
Det er ikke for at være spydig, men en grøn by fordrer grøn politik, hvis ikke man betjener sig af en grøn slavehær, og det bryder vi os jo ikke om her i DK, så hvem skal passe planterne og feje de visne blade op? De skal jo også have løn for det, og vi kan vist ikke leve af at feje visne blade op for hinanden.

I det øjeblik man har øje for et menneskeligt miljø, kan en grøn by med alle sine livgivende ressourcer betyde alt for borgerne, men hvordan kommer vi dertil, og hvorfor er vi der ikke allerede? Det er jo ikke et perspektiv, vi møder for første gang. Hvorfor er fx det økologiske landbrugssamfund ikke mere udbredt, end det er nu og her? Ja, hvorfor er vi ikke kommet længere i det hele taget? Det er jo også spørgsmål, der må besvares, så de grønne huse ikke bare bliver glansbilleder, vi går og bytter med hinanden.

Lise Lotte Rahbek

Det er en skøn udvikling og jeg er sikker på, at etableringen og præsentationerne har været vidunderlige.

Men - som ovenfor anført: En have er et stykke kultur, som ikke bare passer sig selv. Det skal pusles og plejes, vandes og gødes og afgrænses og ikke mindst komposteres og genindpasses i kredsløbet, hvis det skal blie ved at være smukt.
Ellers bliver det Natur igen, mens menneskene kigger den anden vej.
Og det er måske knap så praktisk med vildtvoksende krat - på taget i en by.

Niels-Simon Larsen skriver:
”Og hvem havde du så tænkt på skulle feje alle de visne blade op, hva’?
Fint, fint, fint.
Det er der skam mange der kan og vil, til en anstændig løn:
Bl.a. ansatte i det pågældende firma. God reklame for firmaerne. Så god at kapitalisterne vil tilslutte sig den gode udvikling.

Nu videre til sagen:
Ikke kun grønt til pynt, men grønne hustage afgrøder, city farming og de gode, gamle danske kolonihaver i og omkring byerne er alle nu kommet for at blive. De udgør nemlig forskellige sider, veje, vinkler, trends på samme udvikling: Det hele omfattes i konceptet - ”Peak oil” (afslutningen på olieresurserne) og ”the end for our industrial civilization”.

Mit eget lille bidrag hertil (her i Brumleby på Østerbro i København) ses i min video ” Brumleby´s Free Home-Garden-Food & Free Rain Water Distribution” – klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=8f7-L-W2xjg

Troels Peter Schmidt, TV Street Space journalist, author, B.S. Free Education / Antipedagogy.
Se også gerne denne indsigtsfulde video samtale:
"Peak oil & the end for our industrial civilization"
- klik på:
http://www.presstv.ir/Program/262970.html

[ In this edition of the show Max Keiser interviews Mike Ruppert from (http://www.collapsenet.com ) He talks about the decline of the American empire at the end of the age of oil.
Mike Ruppert is an American author, a former Los Angeles Police Department officer, and investigative journalist and peak oil advocate.” Se samtalen ved at klikke på:
http://www.presstv.ir/Program/262970.html ]

Grønt er godt - men på tagene? Hvad så når taget skal repareres?
Hvor mange ressourcer kommer det ikke til at kræve, hvis x kubikmeter jord skal ned fra tagene og køres væk af lastbiler til et sted uden for byen, inden haven så skal genetableres, og det skal køres ind igen?

Er der nogen, der har set et svar på den problematik?

Bruges der kunstgødning og sprøjtegifte i disse haver? Ellers kan jeg ikke se nogen CO2-reduktion.

Til gengæld er det jo fint, at det kan dække brugen af aircondition.

Men er dette ikke bare en dækstol på Titanic? Så længe vi stadig bevidner stigning i udvindingen af fossile brændstoffer, har vi altså et uændret problem.

Det er en total samfundsomlægning der skal til, startende med faldende udvinding af fossile brændstoffer, hvilket ikke kan finde sted uden genopbygning af nærsamfund, når bilismen udfases, opgivning af flyrejser, nedlukning for globaliseringen, som bygger på billig transport, og udfasning af forbrugerismen, hvor det gælder om at omsætte mere og mere hurtigere og hurtigere, med beskidte tricks som kunstig efterspørgsel.

Gå efter Titanic, ikke efter dækstolene.

Ja som Esben siger lige ovenfor, grønt på tagene er uden tvivl en dårlig grøn investering ud fra et byggeteknisk synspunkt, og de få tusind kvadratmeter det drejer sig om kan da umuligt rette op på mange tusind kvadratkilometer veje.
Det her er mest et "feel-good"-projekt - man kan virkelig komme afsted med en følelse af at man rigtig har gjort noget for klimaet, især hvis man er en CEO som sidder på etagen under.
Sådan lidt som når man køber en ged til de fattige negere i nede i afrikas varme lande. Så har man rigtig gjort noget godt.

jasper bertrand

@Esben
ja og taget skal formentlig repareres hurtigere når der er alt det møg oven på det. Det er endnu en kommunal molbohistorie ligesom den lille tomme elbus Ritt startede, der kører rundt i indre by. Eller de kommunale brintbiler.

Michael Kongstad Nielsen

Det er fint nok i de meget tætte storbyer, hvor der er lang mellem de grønne pletter og måske en enkelt park. At have Green Gardens eller Green Roofs på toppen af skyskraberne er fint, da de også giver et rekreativt tilskud til borgerne, ud over det lille bidrag til co2 opsugning og isolering af bygningen.

Men i de gode gamle "provinsbyer" som København kommer det næppe til at betyde meget, da de fleste bygninger har saddeltage med tegl. Men i et vist begrænset omfang måske, som i det nye Nordhavnsbyggeri.

Så er der det med pasningen. Ingen tvivl om, at de skal passes som haver, ellers bliver det noget juks, der vil hendø eller springe i forskellige former for ukrudt. F. eks. ser taget på københavnerbilledet i artiklen ikke for kønt ud. Mere brunt end grønt - hvad er det sket?

Bromleby er i forvejen så grøn, om noget kan være i en storby, Troels Schmidt, og så ligger Fælledparken lige ved siden af, hvad mere kan man forlange. Sådan ville de nok også gerne have det i Singapore.

Dan Johannesson

Lise Lotte Rahbek, måske den megen puslen med grønne taghaver, ville være en opgave der ligefrem kunne opfattes som meningsfyldt arbejde, i stedet for papkassesamling mv. for de mange ledige?

Hvis jeg bliver ledig igen, er det da helt sikkert en aktiveringsform, jeg langt hellere ville stille op til end de fleste aktuelle tosserier.

Så resurserne til at holde udviklingen i god form, er allerede klar, såfremt vi simpelthen blot giver dem muligheden. :)

Jeg havde aldrig troet jeg skulle sige det, men visse tegn i sol og måne tyder i det hele taget på at borgerne i hele verden er begyndt at 'køre selv', og at vi langsomt bevæger os fra staternes rigide verden imod borgernes løsningsorienterede verden.

Håbet er, med emnet i mente, ihvertfald lysegrønt. :)

Niels-Simon Larsen

Selv en lille forandring til det bedre vil jeg byde velkommen. Rundt om i verden sker der en forgrønning af byerne, og det lette landbrug kommer tilbage. Det er fint på alle måder. Det store perspektiv behøver man ikke tabe af syne, fordi man får tomater fra taghaven.
Det bedste er måske, at en masse mennesker er beskæftiget med at holde liv i planterne. I stedet for at skulle aktiveres og underholdes, skaber de noget meningsfuldt. Det vil jeg da gerne være med til.

Michael Kongstad Nielsen skriver:
"Bromleby er i forvejen så grøn, om noget kan være i en storby, Troels Schmidt, og så ligger Fælledparken lige ved siden af, hvad mere kan man forlange."

Du har ret, Michael Kongstad Nielsen, de store potentielle forbedringer i Brumleby ligger ikke i mere grønt, som der er en del af i forvejen, men i fortsat vækst i f.eks. vore drivehuse = mere madproduktion og installation af solenergi anlæg til hele Brumleby. Vi har lige netop på dette punkt ikke brug for mere grønt på vore skråtage, disse er bedre egnet til solcelleanlæg end mere grønt lige dér, som vi har i forvejen, men kan vi nogen sinde have for meget grønt? Vi må tænke større end lige netop på os selv som egoister. Enhver plante er til gavn for hele samfundet og endda kloden.

Min kone og jeg satser, og derfor tror fortsat på, mere frisk luft og sunde omgivelser i Brumleby, som faktisk er i Brumlebys ånd fra 1853, der vitterlig er selve begrundelsen for at Brumleby blev bygget i sin tid.

Troels Peter Schmidt, TV Gaderummet Kanal Hovedstaden
Se gerne:

Brumleby´s Free Home-Garden-Food & Free Rain Water Distribution - klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=8f7-L-W2xjg

Niels-Simon Larsen

Forgrønning af byen inkl. madproduktion kan ikke ske uden en stor mentalitetsændring og påfølgende samfundsændring. Alene det at føle glæde ved at arbejde i haverne i stedet for at sidde foran fjernsynet er et spring. At samarbejde med andre og ikke være i konstant indbyrdes konkurrenceforhold er endnu et spring. At have alles vel, samfundets og Jordens trivsel i tankerne er et tigerspring.

Sjovt nok er det mere acceptabelt at fremvise et billede af en grøn taghave end et billede af den nye mentalitet. Så snart nogle begynder at tale om en ny måde at være menneske på, så er fanden løs. Det har måske noget at gøre med det fristersamfund, vi er opvokset i: ”Kunne du ikke godt tænke dig, lille ven, en fin taghave? Og tænk dig at bo i et hus, hvor luften altid er frisk og fin, og forestil dig, at du bider i en hjemmeavlet tomat, uhm”.

Man kan ikke friste os med ’de andre', for så er svarene nok: ”Jeg hader møder. Folk er åndssvage at høre på. Det ender med, at vi skal gå i uniformer. Jeg vil have mit eget”.

Hver gang der bliver talt om en ny ting (især en grøn), skal der tales om den tilhørende mentalitet.

@Niels-Simon Larsen

Stort set alt hvad du efterlyser er allerede i fuld gang i samfundet, på kloden, men bestemt også i Brumleby. Det er skønt!

Bedste hilsener fra,
Troels