Læsetid: 7 min.

Cubakrisen 50 år efter: Hvis krigen kommer

’Jeg opfordrer formand Khrusjtjov til at standse og eliminere denne hemmelige, hensynsløse og provokerende trussel mod verdensfreden.’ Med disse ord indledte præsident Kennedy en verdensberømt tv-tale 22. oktober 1962 efter afsløringen af sovjetiske mellemdistanceraketter på Cuba
’Jeg opfordrer formand Khrusjtjov til at standse og eliminere denne hemmelige, hensynsløse og provokerende trussel mod verdensfreden.’ Med disse ord indledte præsident Kennedy en verdensberømt tv-tale 22. oktober 1962 efter afsløringen af sovjetiske mellemdistanceraketter på Cuba
20. oktober 2012

Knap fire år efter at den cubanske oprørsleder Fidel Castro og hans skæggede guerillasoldater – de såkaldte barbudos – havde jaget den korrupte diktator Batista på porten, blev den caribiske ø centrum i en konflikt mellem USA og Sovjetunionen, der bragte kloden tættere på en ny verdenskrig end nogen sinde efter 1945.

Hvad hverken den sovjetiske blokade af Berlin i 1948-49, Korea-krigen 1950-53, den sovjetiske invasion i Ungarn i 1956 eller opførelsen af Berlin-muren i 1961 havde formået, lykkedes på få dage under det forløb, som siden blev kendt som Cuba-krisen: Verdens to supermagter gjorde sig teknisk klar til en atomkrig.

Landenes enorme underjordiske missiler blev gjort klar til affyring, de atombevæbnede ubåde blev sejlet i stilling, mens det amerikanske luftvåben sendte alle sine langtrækkende bombefly i luften. I seks lange dage ventede verdens befolkning med tilbageholdt åndedræt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morsomt er det da at man stadig efter så mange år gør Sovjet og Cuba til sorteper.
Ikke et sted nævnes Dwight D. Eisenhowers Tyrkiske missil opstilling i 1961, som kunne nå alle byer i vest USSR.

Måske vil der endog i løbet af serien blive plads til en omtale af den amerikansk arrangerede invasion i Svinebugten i april 1961.

@ Steen Sohn

Det tror jeg ikke, du skal forvente, at der bliver plads til. Det vil også blive for omfattende. Så skulle man jo også beskæftige sig med forløbet før invasionen. At USA i oktober 1960 indførte en "midlertidig" handelsblokade mod Cuba og at Cuba så var tvungen til at finde andre aftagerlande, der ikke støttede USA's blokade, til deres livsvigtige sukkerexport.

Af artiklen kan man få det indtryk, at ’Operation Mongoose’ blev iværksat som følge af de sovjetiske missilers placering på Cuba.

Men operationen blev godkendt af J.F. Kennedy næsten et år tidliere, i november 1961 - og var et resultat af den fejlslagne invasion i Svinebugten. Og som artiklen nævner, så skulle den være parat i november 1962.

Ja, det var dengang PET og FET nøje overvågede fredsbevægelserne i Danmark fordi man mente at fredsagitationen og agitation for nedrustning og afmilitarisering var i den socialistiske verdens interesse. Man mente at Den Sovjetiske Centralkomite gennem de vesteuropæiske kommunistiske partier, herunder Danmarks Kommunistiske Parti, påvirkede oprettelsen af fredsbevægelser i Europa. Fredsagitation var den rene kommunistiske propaganda.

Det mener de såmænd også idag, Atkins.

Det giver jo ingen mening for hverken PET eller FET at fjerne ideen om en hvilken som helst trussel, for så bliver de både arbejdsløse og får mindre statsstøtte. Agitering for krigen i Irak og Afghanistan mv. er til gængæld noget begge organisationer ynder.

@ Holger Madsen

Russerne kunne allerede nå ethvert mål i NATO-Europa på 5-10 min. NATO havde allerede atomvåben i Europa, så Tyrkiet har næppe spillet den store rolle.

At USA ikke ønskede 'spredning' til deres egen baghave af landbaserede atom-missiler, og ville stoppe det, forstår jeg godt. Men det gør du åbenbart ikke.

Nå, men så vidt jeg husker, betød 'dealen' at USA også fjernede sine missiler fra Tyrkiet. Rykning af magtbalancen til USA's disfavør, blev således ikke til noget.

@ Ole Olsen

Ja det er rigtigt, "dealen" betød, at USA fjernede missilerne fra Tyrkiet og Sovjet fjernede missilerne fra Cuba.
USA lovede også, ikke at angribe Cuba igen, men Castro var alligevel meget utilfreds med "dealen", han ville også have haft blokaden væk.
Kort efter krisen, i dec. 1962, modtager Cuba medicin og forsyninger fra USA, mod at frigive 1113 fanger fra USA's mislykkede invasion af Cuba. Før Cubakrisen havde USA afslået et tilbud om, at få frigivet fangerne, mod at USA sendte 500 traktorer til Cuba.