Læsetid 3 min.

Cubakrisen dag for dag: ’Til Helvede fryser til is’

Torsdag den 25. oktober 1962 drøfter FN’s Sikkerhedsråd i New York for første gang den stadig mere spændte situation. I Kreml indser Khrustsjov, at Sovjetunionen ikke vil kunne stå distancen ved en altomfattende krig
25. oktober 2012

25. oktober 1962

Tidligt om morgenen amerikansk tid torsdag den 25. oktober 1962 prajer den amerikanske flåde det sovjetiske tankskib Bukarest. Tankeren er det første skib, der krydser den usynlige blokadelinje, amerikanerne dagen før har etableret i en halvcirkel i farvandet rundt om Cuba.

Destroyeren Gearing sejler tæt på tankeren og fotograferer skibet, og da analytikere kl. 09.30 er overbeviste om, at skibet ikke medfører kontrabande, dvs. offensive våben, får Bukarest lov at genoptage sin sejlads til Cuba.

Det er også dagen, hvor de to supermagter verbalt tørner sammen i FN’s Sikkerhedsråd. Her fremlægger den amerikanske FN-ambassadør Adlai Stevenson en række fotografier, som de højtflyvende U2-spionfly har taget af sovjetiske raketstandpladser på Cuba.

Russeren Valerian Zorin afviser pure de amerikanske anklager: »De nu af USA rejste beskyldninger med adresse til Sovjetunionen, nemlig at Sovjetunionen skulle have anbragt offensive våben på Cuba, er åbenlyst falske fra begyndelse til ende,« fastholder den sovjetiske FN-ambassadør.

Stevenson rykker for et svar: »Benægter De, ambassadør Zorin, at Sovjetunionen har opstillet mellemdistanceraketter på Cuba?« – presser Stevenson på:

»Ja eller nej. De behøver ikke at vente på oversættelsen,« siger han, og da Zorin stadig ikke svarer, fremsætter amerikaneren en udtalelse, der går over i historien:

»Jeg er klar til at vente på Deres svar, til Helvede fryser til is.«

Zorin griner og svarer, at han ikke befinder sig i en amerikansk retssal. »Det falder mig ikke ind at besvare spørgsmål anført i en statsadvokats tone,« siger han og henviser til, at netop Stevenson tidligere er blevet grebet i at manipulere med fotos, nemlig under den amerikansk-støttede, men mislykkede invasion i Svinebugten i 1961. Her fremlagde Stevenson fotos, der foregav at vise cubanske fly med amerikanske mærker, men det viste sig at være forfalskninger.

»Den, der har løjet én gang, vil ikke blive troet en anden gang. Hvis De havde haft virkelige beviser, hr. Stevenson, skulle De have fremført dem ad diplomatisk vej,« siger Zorin.

Ifølge historiker og leder af Koldkrigsmuseet på Langeland Peer Henrik Hansen er det en velovervejet strategi, russerne anvender i Sikkerhedsrådet ved at benægte amerikanernes anklager. Netop den fremgangsmåde er nævnt i Khrustsjovs erindringer: »Russerne er ikke præcist klar over, hvor meget amerikanerne allerede ved om opstillingen af raketbatterierne på Cuba, så derfor benægter de alt,« forklarer han.

Løse rygter til Khrustsjov

I præsident Kennedys særlige komité, ExComm, er der delte meninger om den byttehandel, der foreslås fra flere sider: Russerne trækker atomraketterne hjem fra Cuba, hvis amerikanerne gør noget tilsvarende med atomraketterne i Italien og Tyrkiet. Nogle i ExComm er for, andre er imod, fordi de frygter, at det vil blive opfattet som tegn på svaghed fra amerikansk side.

»En sådan byttehandel bringes frem i den amerikanske offentlighed af bl.a. den kendte amerikanske kommentator Walter Lippmann,« fortæller historikeren Regin Schmidt fra Saxo-instituttet på Københavns Universitet.

Mens ExComm venter på en officiel sovjetisk reaktion på flådeblokaden, fortsætter Crusader-jetjagerne med at krænke Cubas luftrum ved at flyve lavt hen over øen for at fotografere raketramper.

Nu kan amerikanerne så konstatere, at der er mange flere regulære sovjetiske kamptropper, end de hidtil har forestillet sig. Ligeledes ses, at rækker af jagerfly, som russerne i de seneste måneder har fragtet til Cuba, er ved at blive flyveklare.

Den Røde Hærs dagblad Røde Stjerne skriver i en officiel artikel med forsvarsminister Malinovskij som kilde, at de sovjetiske rakettropper nu er sat i alarmberedskab. I avisens leder advares USA direkte: »De amerikanske militære eventyrere bør også huske på, at USSR med held har løst problemet om bekæmpelse af raketter i luften.«

I Kreml indser Khrustsjov lidt efter lidt, at han ikke kan vinde en eventuel krig, bl.a. fordi russerne har lange forbindelseslinjer over Atlanten. Ifølge KGB’s oplysninger har Kennedy ellers på dette tidspunkt besluttet sig for en invasion, fortæller Regin Schmidt.

Kilden viser sig at være et rygte, som KGB-residenten Feliksov i Washington har opsnappet under en samtale på en bar med en amerikansk journalist. Men da indberetningen fra Feliksov når Khrustsjov, har den fået officiel karakter, og partisekretæren læser den intenst. Han orienterer derefter præsidenten for den øverste sovjet om, at han vil trække raketterne på Cuba tilbage, hvis han kan få et løfte fra USA om ikke at invadere øen, og den følgende dag affatter han på egen hånd et budskab til Kennedy, som sendes i kode over Atlanten. Men partisekretærens budskab er ni timer om at nå fra Kreml til Det Hvide Hus.

Kilder: Artikelserien er bl.a. baseret på:’På Afgrundens Rand’ af Peer Henrik Hansen, 2012.’Dansk presse under Cuba-krisen’ af Franciska Lee Beckett, speciale RUC, 2009

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid
Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

"I Kreml indser Khrustsjov lidt efter lidt, at han ikke kan vinde en eventuel krig, bl.a. fordi russerne har lange forbindelseslinjer over Atlanten. Ifølge KGB’s oplysninger har Kennedy ellers på dette tidspunkt besluttet sig for en invasion, fortæller Regin Schmidt."

Sjovt at det så åbenbart er Khrustsjov der endte med at holde hovedet koldt og indse at amerikanerne aldrig kræver det samme af sig selv som de gør af andre (jfr. missilerne i Tyrkiet og Italien) - og alligevel var det den åbenbart invasions- (og dermed atomkrigs-) parate Kennedy som fik æren af at have afværget krisen.

Hvordan var det nu med Reagan og Gorbatjov efter Murens fald? Man aner et mønster. Russerne havde helt bestemt grund til at frygte deres eget skræmmende og umenneskelige system, men den invasion af og konfrontation med vesten, som sovjetterne ifølge éns opdragelse ideligt pønsede på, var vist lidt en and. I hvert fald kan man da fornemme at russisk mentalitet er langt mere pragmatisk europæisk end den amerikanske er det.

Så hvorfor var det mon så vigtigt at overbevise om at russerne kunne komme fisende hvert øjeblik? Og hvorfor var det så vigtigt at udlægge Murens fald som en sejr for kapitalismen, når sejren retteligt tilhørte det (forenede!) tyske, det ungarske og det polske folk?
Det er disse emner der har historisk relevans idag, iforhold til den situation de europæiske folkeslag befinder sig i nu.

Brugerbillede for Peter Pedersen
Peter Pedersen

Spliid

"Så hvorfor var det mon så vigtigt at overbevise om at russerne kunne komme fisende hvert øjeblik? "

Tjah, måske fordi det var den skindbarlige sandhed, at risikoen var overhængende. Prøv fx at spørge ungarere, og checkere, der oplevede Sovjetinvasionerne i 1956 og 1968, om en krig med Sovjetunionen var en teoretisk myte. De østtyske arkiver har som bekendt også afsløret grydeklare krigsplaner om Warzawapagt-invasion af Danmark incl. brug af atomare våben.

Desuden fremgår det jo også af artiklen, at Sovjet også havde kampklare konventionelle styrker klar på Cuba :

"Nu kan amerikanerne så konstatere, at der er mange flere regulære sovjetiske kamptropper, end de hidtil har forestillet sig. Ligeledes ses, at rækker af jagerfly, som russerne i de seneste måneder har fragtet til Cuba, er ved at blive flyveklare."

Brugerbillede for Tom Paamand

Det er udokumenteret vås, at Danmark reelt skulle have frygtet et ensidigt russisk angreb - eller at hele Vesteuropa var i fare. Men det er korrekt at både Sovjet og USA havde "forsvarsplaner" liggende. Disse inkluderede brug af atomvåben også på dansk område uden at spørge først, både fra Øst og fra Vest. Men indtil den forventede gensidige globale konflikt holdt begge alliancer sig sædvanligvis pænt inden for grænserne i Jalta-aftalen.

Tilsvarende atomplaner arbejdede også danske officerer med. Forsvaret af Sydsjælland skulle ske med vore egne "taktiske atomvåben" affyret på dansk jord, "hvor koncentriske angreb [kan] presse de fjendtlige styrker sammen, og gøre dem til et atommål", som der stod i en plan. At nøjes med at nævne den ene parts skuffeplaner er samme manipulation, som vi er alt for vant til.

Brugerbillede for Martin Kaarup

Så synd...dette er jo tydeligt den usanske udgave af kubakrisen, hvilket vel afspejler den sædvanlige ensidige og fordummende universitetslærdom, som angiveligt opgis som "artiklens" ophav.

Brugerbillede for Niels Jespersen
Niels Jespersen

Som supplement er her en amerikansk artikel

The Most Dangerous Moment in Human History
JFK’s Lunatic Priorities During the Cuban Missile Crisis

om emnet, som bringer nyt fra de (først nyligt deklassificerede) båndoptagelser, som Kennedy lavede af møderne i regeringen - før og under Cubakrisen.

http://www.counterpunch.org/2012/10/26/jfks-lunatic-priorities-during-th...

Det fremgår af referaterne af samtalerne at atomraketterene ikke betød nogen ændring af magtbalancen efter amerikanernes opfattelse - men at man var totalt fokuseret på at det ville se ud som om Cuba kunne opføre sig som om USA ikke var så mægtig som den gerne ville tage sig ud i verdens øjne.

Cuba havde forud været under kærlig amerikansk behandling med invasion udefra (Svinebugten) og efterfølgende sabotage og subversiv amerikansk virksomhed .

Dette betød en trussel mod landets eksistens og man var derfor - meget rationelt - blevet meget tæt aliierede med Sovjet og ønskede atomvåben udstationeret på cubansk område for at for hindre amerikansk invasion/indblanding igen.

Det var ikke amerikanerne som holdt hovedet koldt ser det d til - tværtimod ville derisikere Atomkrig på gr. a. "prestige"!!

Det var jo nær gået galt da man brugte rigtige dybvandsbomber mod en ubåd, som man ikke vidtse havde atombevæbnede torpedoer. Takket være en koldblodig næstkommenderende på ubåden blev torpedoerne ikke affyret...

Dette er kun et eksempel på mange nye fakat som er kommet for dagen.

Man skal til at skrive historiebøgerne om - næsten alt det vi blev fortalt dengang og senere viser sig at være forkert ser det ud til.

Man skal aldrig tro ledere er så intelligente og strategiske som de gerne giver udtryk for.

Det er snarerer prestige det drejer sig kan man lære af dette dokumenterede eksempel når det går løs - uden at nogen i magtens cirkler for alvor kan gøre noget ved det når tankegangene er styret af den slags ret barnlige tanker - uden at man evner at bruge diplomati i kulisserne ser det ud til!

Brugerbillede for Peter Pedersen
Peter Pedersen

Paamand

Det er fint nok, du gerne vil forsvare dine gamle allierede i Sovjetunionen men det er ganske enkelt usandt, at påstå, at danske officerer reelt arbejdede med planer "egne" taktiske atomvåben" i forsvaret af Sydsjælland.

"...taktiske atomvåben” affyret på dansk jord, “hvor koncentriske angreb [kan] presse de fjendtlige styrker sammen, og gøre dem til et atommål”, som der stod i en plan."

Du "glemte" vist her at nævne, at dette citat stammer fra en Warzawa-pagt-plan.

Brugerbillede for Tom Paamand

Peter dog! Man blir helt nostalgisk af at gense disse gamle koldkriger-kneb, hvor en hver kritik af vore "allieredes" planer naturligvis skyldes, at vi helst så Stalin som statsminister. Derfor gider jeg normalt slet ikke forholde mig til Peters vås, for jeg er ret ligeglad hvad farve eller type våben diverse krigsmagter overvejer at smide i hovedet på mig - jeg er imod dem alle.

Jeg er lige så meget imod den del af krigsforberedelserne, der består af ensidig propaganda, så naturligvis brokker jeg mig - i alle retninger. Mine citater om danske planer om brug af atomvåben stammer fra et foredrag på Forsvarsakademiet fra september 1953, som jeg tilfældigvis har liggende i mine arkiver, om "KVG samvirke med andre våben". Andre interesserede kan sikkert finde kopier af dette og meget tilsvarende i Forsvarsakademiets bibliotek.

For vi skal da helst glemme alt om, at også USA udstationerede og trænede brugen af atomvåben til lokalt brug i Vesteuropa, oven i købet i versioner, der kun kunne affyres på få kilometers afstand. Og at brugen af taktiske atomvåben naturligvis også blev planlagt og trænet af danske officerer. Læs fx den (Pravda-inspirerede?) historie i Berlingske Tidende om da danske jagerfly "trænede i at levere taktiske atomvåben"...