Læsetid 3 min.

Cubakrisen dag for dag: Khrustsjov trækker raketterne hjem

Efter en uge, hvor spændingen er steget og steget, kan verden trække vejret igen: Søndag den 28. oktober 1962 proklamerer Khrustsjov, at han nu vil demontere de sovjetiske raketter på Cuba. Samtidig viser danske soldater under en mobiliseringsøvelse på Sjælland deres høje kvalitet
Søndag den 28. oktober 1962 proklamerer Khrustsjov, at han nu vil demontere de sovjetiske raketter på Cuba.

Søndag den 28. oktober 1962 proklamerer Khrustsjov, at han nu vil demontere de sovjetiske raketter på Cuba.

29. oktober 2012

28. oktober

Atomkrig eller ydmygelse over for hele verden …

Natten til søndag den 28. oktober 1962 moskvatid overvejer Khrustsjov sine muligheder. Han har indkaldt Den Øverste Sovjets Præsidium til møde ved middagstid i Novo-Ogarijevo-datjaen i det idylliske landskab uden for Moskva. Khustsjov er nu fast indstillet på at trække raketterne hjem »for at redde sovjetmagten«. Han erkender senere, at USSR ikke er tilstrækkeligt forberedt til at angribe USA, hvis amerikanerne starter en krig.

»Derfor vil russerne være tvunget til at starte en krig i Europa. Og så vil en verdenskrig jo begynde, som Khrustsjov skriver i sine erindringer,« fortæller historiker og leder af Koldkrigsmuseet på Langeland Peer Henrik Hansen. Ikke alle medlemmer af præsidiet er enige, men under mødet får Khrustsjov underretning om det tilsagn, den sovjetiske ambassadør i Washington Dobrynin nogle timer tidligere under hånden har fået fra Kennedys bror, Robert. Amerikanerne er indstillet på at fjerne Jupiter-raketterne fra baserne i Tyrkiet som en del af aftalen, bare det ikke kommer offentligt frem. Det gør udslaget.

Ved frokosttid læser Radio Moskva et budskab op fra Khrustsjov: Sovjetregeringen har »i tilslutning til tidligere instruktioner om afbrydelse af arbejdet på våbenstillinger givet ordre til at demontere de våben, De beskrev som offensive, og at pakke dem ned og sende dem tilbage til Sovjetunionen«.

De over 40.000 soldater og teknikere, der de seneste uger har arbejdet i døgndrift på at gøre raketterne affyringsklare så hurtigt som overhovedet muligt, får ingen anden forklaring end ordlyden af den ordre, den øverstkommanderende general på Cuba Pliyev samtidig modtager: »Vi har besluttet at demontere R 12-missilerne og evakuere dem. Påbegynd straks arbejdet. Bekræft modtagelse.«

Cubansk raseri

Fidel Castro hører først om Khrustsjovs svar til Kennedy om formiddagen lokal tid, efter det er læst op i Radio Moskva.

Han giver den cubanske præsident Dorticós ordre til omgående at ringe til den sovjetiske ambassadør og fortælle, hvad der siges i radioen. Ambassadør Alekseev har været sent oppe og ligger stadig i sin seng og aner derfor ikke, hvad præsidenten taler om. Replikskiftet er næsten som i en anekdote:

»De skal ikke tro på alt, De hører i amerikansk radio,« beroliger Alekseev præsident Dorticós, der svarer: »Det er ikke amerikansk radio. Det er Radio Moskva.«

Kennedys særlige kommite ExComm hører om Khrustsjovs tale om formiddagen amerikansk tid. Lettelsen er stor blandt ministrene, men dele af den amerikanske militære ledelse ser talen som et bluffnummer, hvor russerne forsøger at vinde tid. Derfor bør USA starte de forberedte bombardementer og invasion af Cuba dagen efter, hvis ikke der er uigendrivelige beviser på, at demonteringen er begyndt, skriver generalstaben i en henvendelse til præsidenten.

Flyvevåbnets stabschef, krigshelten Curtis LeMay, kalder situationen for det værste nederlag nogensinde i USA’s historie.

På efterårsmanøvre

Det indgår i Khustsjovs forslag, at demonteringen af raketterne skal overvåges af FN. Men Castro er så forbitret, at det aldrig lykkes russerne at få revolutionshelten overtalt til at give FN-inspektører adgang.

»Derfor trækker russerne senere presenningerne af de skibe, der sejler raketterne hjem, så amerikanerne kan fotografere og tælle missilerne« fortæller historikeren Regin Schmidt fra Saxo-instituttet på Københavns Universitet.

»Faktisk opnår russerne to vigtige ting. For det første en garanti fra Kennedy om ikke at angribe Cuba, og for det andet det hemmelige tilsagn om at fjerne Jupiter-raketterne i Tyrkiet. Sovjetunionen står bedre efter krisen end før,« vurderer han.

For den cubanske ledelse derimod er udfaldet nok det værst tænkelige, mener Peer Henrik Hansen.

»Cubanernes værste fjende kommer styrket ud af konflikten, og Castro er blevet forrådt af sine sovjetiske allierede,« forklarer han og peger på, at CIA i de næste mange år fortsætter med destabiliseringskampagner og attantatforsøg mod Castro. Samtidig fastholder USA stadig i 2012 handelsblokaden mod den caribiske ø.

På den anden side af kloden har Østre Landdelskommando søndag den 28. oktober 1962 afsluttet en stor mobiliseringsøvelse på Sjælland for genindkaldte værnepligtige.

Øvelsen har været planlagt i længere tid, men Cubakrisen har aktualiseret øvelsesoplægget. Den militære chef er tilfreds: I løbet af kun seks timer har den genindkaldte styrke bragt sig i stilling mellem Næstved og Glumsø for at imødegå en tænkt landgangsoperation ved Karrebæksminde strand.

Efter øvelsen udtaler chefen for Østre Landdelskommando general Erik Kragh sig rosende om de danske soldaters kvalitet:

»Det er første klasses soldater. Vi kan simpelthen ikke ønske os dem bedre. Denne øvelse har endnu en gang bekræftet den danske soldats fine standard.«

Kilder: Artikelserien er bl.a. baseret på: ’På Afgrundens Rand’ af Peer Henrik Hansen, 2012 ’Cubakrisen’ af Michael Dobbs, 2011

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu