Læsetid: 4 min.

Drømmen om den vægtløse vækst

Hvis fortsat økonomisk vækst skal være bæredygtig, skal den afkobles fra ressourceforbruget. Den første status over indsatsen foreligger nu: Der er endnu ingen global afkobling sket
22. oktober 2012

Hvis fortsat økonomisk vækst skal gøres bæredygtig, kræver det ’afkobling’. Dvs. opretholdelse af økonomiens ekspansion samtidig med at ressourceforbrug og miljøbelastning skrumper.

Kan man det?

Der foreligger nu de første undersøgelser, som i en global kontekst vurderer udfordringen og resultaterne indtil nu.

Rapporten Decoupling natural resource use and environmental impacts from economic growth fra FN’s Miljøprogram UNEP beskriver, hvad væksten har båret med sig i løbet af det 20. århundrede:

»Drevet af teknologiske fremskridt samt befolkningsmæssig og økonomisk vækst voksede den årlige udvinding af byggematerialer med en faktor 34, af malme og mineraler med en faktor 27, af fossile brændsler med en faktor 12, biomasse med en faktor 3,6 og den samlede materialeudvinding med omkring en faktor otte, alt mens BNP blev 23 gange større.«

Pr. indbygger i verden er det gennemsnitlige årlige ressourceforbrug fordoblet fra 4,6 ton omkring år 1900 til 8,5-9,2 ton efter år 2000. Med vækst i folketallet betyder det, at den samlede globale udvinding og høst af de nævnte typer ressourcer er nået op på 47-59 milliarder ton pr. år, oplyser UNEP, »med en klar tendens til fortsat stigning i fremtiden.«

En aktuel rapport fra Sustainable Europe Research Institute (SERI), Green Economies around the world?, medtager data frem til 2008 og angiver det globale ressourceforbrug til 68 mia. ton. om året. Det afspejler en vækst i forbruget siden 1980 på 80 pct.

Forbruget og presset på ressourcerne er meget ulige fordelt med f.eks. 4,7 tons pr. indbygger pr. år i Afrika syd for Sahara, 13,8 ton i Kina, 14,7 ton i gennemsnit i EU og 27,5 ton i Nordamerika. Gennemsnitsdanskerens ressourceforbrug er ifølge SERI ca. 25 ton pr. år, et af de højeste i EU.

Mens forbruget pr. indbygger således fortsat er størst i i-landene, så er hastigheden af forbrugsvæksten lav her, mens den er højst i de asiatiske vækstøkonomier.

»I 2008 forbrugte Asien halvdelen af de globalt udvundne ressourcer, en stigning fra 37 pct. i 1980,« hedder det i rapporten fra SERI.

En faktor af betydning for det voksende ressourceforbrug er væksten i international handel: Ifølge SERI er der sket en firedobling i handlen med forarbejdede produkter og en tredobling i handlen med råstoffer siden 1980. UNEP anfører:

»Rapporten konstaterer, at handel generelt – og ikke overraskende – øger energiforbrug og ressourcestrømme og derfor alt i alt hæmmer, snarere end fremmer, afkobling.«

Spontan afkobling

Både UNEP og SERI gør opmærksom på, at ressourceforbruget trods den massive vækst gennem det 20. århundrede er vokset langsommere end økonomien – der er sket, hvad FN-organisationen kalder en vis ’spontan’ afkobling, også selv om råstofpriserne faktisk faldt gennem det 20. århundrede. En løbende forbedring af teknologien til både udvinding, bearbejdning og anvendelse har ’af sig selv’ betydet, at forbruget er vokset knap så hastigt som bruttonationalproduktet. SERI-rapporten angiver en vækst i materiale-produktiviteten på 40 pct. siden 1980.

»Men trods denne vækst i materialeproduktivitet er det samlede materialeforbrug vokset med hidtil uset hast,« hedder det.

Afkoblingen er derfor kun ’relativ‘ – det, der er brug for, hvis vækstøkonomien skal kunne gøres bæredygtig, er en ’absolut’ afkobling. Dvs. et direkte fald i ressourceanvendelsen og miljøbelastningen, alt mens BNP vokser.

»En reelt grøn økonomi på globalt niveau vil kun kunne realiseres, hvis der kan opnås en absolut dematerialisering af produktion og forbrug. Det fordrer en radikal reduktion i vægt, volumen og hastighed af menneskets ressourceforbrug,« påpeger SERI.

Og UNEP skriver: »Overordnet peger analysen på, at ressourceforbruget for ethvert menneske er nødt til at falde til fem-seks ton. Nogle u-lande er stadig under dette niveau, mens andre som f.eks. Indien nu er på fire ton pr. indbygger i snit og nogle i-lande som f.eks. Canada på omkring 25 ton.«

Ingen globale tegn

Ifølge SERI er der kun i enkelte i-lande set eksempler på absolut afkobling, forstået som vækst i BNP samtidig med et fald i ’indenlandsk materialeforbrug’, dvs. det totale forbrug af udvundne ressourcer plus importerede ressourcer minus eksporterede.

»Blandt de 34 OECD-lande har kun Canada, Tyskland, Japan og Storbritannien opnået absolut afkobling. Det er vigtigt at understrege, at det ikke nødvendigvis betyder grøn vækst, men også kan være en følge af outsourcing af materiale-intensiv produktion til andre dele af verden,« påpeges det.

Rapporten tilføjer, at den absolutte afkobling også kun har været mulig, hvor den økonomiske vækst har været relativt svag.

Netop »de større globale eller regionale kriser såsom miljømæssige, politiske, finansielle eller ressourcemæssige kriser har ofte indflydelse på råstofudvinding, forbrug og produktion.«

Næppe hvad man kan kalde ’grøn vækst’ og ikke udtryk for en omstilling, snarere afmatning.

Konklusionen fra SERI er klar:

»Indtil nu er der ingen tegn på dematerialisering – absolut afkobling – på globalt niveau.«

»Skønt forbedringer af teknologier har resulteret i store fremskridt med ressource-effektivitet, så har den økonomiske væksts overordnede dynamik udhulet disse effektiviseringsresultater. Så selv om vi bliver relativt bedre til at udnytte knappe ressourcer, er den overordnede miljømæssige belastning blot vokset gennem de seneste få årtier.«

»Derfor kan en virkelig grøn økonomi på globalt niveau kun realiseres, hvis man kan opnå en absolut dematerialisering af produktion og forbrug. Det betyder en radikal reduktion i vægt, volumen og hastighed af det mennneskelige ressourceforbrug. Samtidig er det afgørende, at grønne økonomier dækker befolkningens materielle behov og sikrer et højt niveau af trivsel verden over,« understreger SERI-rapporten

Den slutter med fire spørgsmål:

– Er den nuværende ressource-intensive livsstil ønskelig som fremtidsvision?

– Er vi villige til at gennemføre en global begrænsning og samtidig ligelig fordeling af det materielle forbrug?

– I givet fald: på hvilket niveau?

– Og hvis ikke: Hvad er alternativet?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er jo syret at læse den slags. I samme omfang som væksten er knyttet til anvendelse af fossile brændsler (hvilket ifølge pålidelige kilder skulle være ret klart påvist), så kan man jo ikke hævde, at væksten kan fortsætte, når disse kilder tørrer ud (eller når deres affaldsprodukter ødelægger livsgrundlaget). Vækst kan ikke baseres på anvendelse af de tilgængelige vedvarende - og bæredygtige - energikilder. Men selvfølgelig er det rart, at det bliver påvist, at væksten ikke kan afkobles det materielle aspekt. Men man må jo sige, at denne drøm aldrig har haft nogen relation til virkeligheden. Og det er vel heller ikke realistisk at forestille sig, at mennesket kan fort-sætte sin eksistens på kloden uden at have et vist materielt forbrug? Så hvad pokker betyder 'absolut dematerialisering'?

Niels-Holger Nielsen

Rolfsen

'absolut dematerialisering' er naturligvis det pureste vrøvl. Kan vi nå til nulvækst og forsvarlig recirkulation, burde vi være tilfredse i første omgang. Det ville give os en vis respit til at få ryddet op i alle de andre forhold, som ikke er bæredygtige.

randi christiansen

Sålænge det private initiativ i ejendomsrettens hellige navn tillades at plyndre biotopens ressourcer, bliver det vanskeligt at omlægge fra sort vækst til bæredygtig vækst.

Sålænge WallStreet banditterne kan købe den amerikanske præsident til at fortsætte med at hærge verden med derivat-og kasinoøkonomi forestår et opgør med mørkets fyrste(r)

Listen er lang og livet er kort ...

Sören Tolsgaard

Nulvækst er ikke tilstrækkelig. Vi er nødt til at reducere forbruget. Vi må dematerialisere, afkoble og skrumpe store del af vores materielle forbrug, hvis vi på nogen mulig måde skal frem til en bæredygtig balance for jordens økosystemer.

Idet vi således ikke kan basere tilværelsen på et materielt forbrug i det omfang, som vi hidtil har gjort, må fremtidig udvikling bero på andre faktorer. Den kan til en vis grad bero på vedvarende energi, men også denne teknologi forbruger ressourcer, som ikke er uudtømmelige.

Nøgternt set, så er det fx ikke et ønskeligt mål at forbruge mere føde. Tværtimod er det relevant at vores føde bliver mindre ressourceforbrugende, dvs. at vi spiser færre animalske produkter og i højere grad produkter fra nærområdet. Endnu går tendensen den modsatte vej, men det er hverken bæredygtigt eller sundt. Vores forbrug af mange andre materielle produkter kan ligeledes med fordel formindskes, og der vil i fremtiden blive opfundet tekonolgi, som løser de nødvendige opgaver med stadig mindre energiforbrug.

I sidste ende vil det kun være sundt, at vi nedtoner det materielle forbrug, som en kommercialiseret kultur har fremprovokeret. Det er ikke blot muligt, men ønskeligt, at vore interesser bliver af mindre materiel og mere åndelig art, som kunst og kultur i stadig finere former. Men denne proces vil tage tid, ikke mindst i betragtning af, at vi ligesom hardcore narkomaner har vænnet os til en afhængighed, som vi har vanskeligt ved at slippe, selvom det ville være langt sundere for os selv.

Steffen Gliese

Mon ikke udviklingen vil gøre de vedvarende energikilder mere effektive i fremtiden? Sådan er det jo gået med alt andet.

JSN: Den årlige udvinding af byggematerialer voksede ikke med en faktor 34. Den faktor gælder perioden siden 1900. With due respect. Det er smænd også slemt nok.