Læsetid: 4 min.

EU drøfter prisen for ikke-eurolandes ’ja’ til fælles banktilsyn

Hvis Danmark skal slutte sig til et fælleseuropæisk banktilsyn, skal ikkeeurolandene garanteres indflydelse i den europæiske centralbank. Indtil videre er det kun eurozonens lande, der har noget at skulle have sagt i EU’s stadigt voksende organ: ECB
De europæiske statsledere er i dag til topmøde i Bruxelles for at diskutere oprettelsen af et fælleseuropæisk banktilsyn.

De europæiske statsledere er i dag til topmøde i Bruxelles for at diskutere oprettelsen af et fælleseuropæisk banktilsyn.

Thierry Roge

19. oktober 2012

Skal Danmark slutte sig til det fælleseuropæiske banktilsyn, der i disse dage diskuteres i Bruxelles, skal der indflydelse på bordet. Som forslaget står nu vil ikkeeurolande, der beslutter sig for at deltage i samarbejdet, nemlig helt blive frataget indflydelse på tilsynet med de nationale banker.

EU-Kommissionen har nemlig i sit udspil foreslået, at tilsynet skal ligge i den europæiske centralbank, ECB. Men da Danmark har sagt nej til euroen og ikke er en del af eurozonen, har vi i princippet intet at skulle have sagt i ECB, hvis vi siger ja til det fælles tilsyn, mener professor i finansiering ved Københavns Universitet Jesper Rangvid: »Hvis ikke der ændres ved forslaget vil det betyde, at EU kan bestemme over danske banker og i værste tilfælde lukke dem, hvis ikke de lever op til de krav, ECB udstikker,« siger Jesper Rangvid og pointerer, at man ikke kan forestille sig, at Danmark vil gå med til et tilsyn, som fratager os al indflydelse.

»Derfor skal der findes en løsning på, hvordan ikkeeurolande kan være med i tilsynet og sikres indflydelse. Det er noget af det, man diskuterer nu i EU,« siger Jesper Rangvid.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er i disse dage til EU-topmøde i Bruxelles for at diskutere oprettelsen af et fælleseuropæisk banktilsyn.

Håbet er, at et fælles banktilsyn kan afløse EU-landenes nationale finanstilsyn, sådan at alle europæiske banker holdes i ørerne af den europæiske centralbank, ECB.

Stort indgreb

Man må tro, at Statsministeren rejser til EU med bagagen fuld af spørgsmål, for netop for Danmark og de øvrige lande udenfor møntunionen er der et væsentligt problem i at sige ja til et fælles banktilsyn.

Økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager (RV) kaldte i sidste uge udspillet fra EU-Kommissionen ’en sur deal’ for ikkeeurolandene, fordi »man må tilslutte sig alle pligterne, men man må ligesom ikke få nogen rettigheder«. Hun bemærkede dog, at flere toneangivende eurolande, blandt andre Storbritannien, har sendt »meget stærke politiske signaler« for at finde en juridisk løsning, der sikrer at ikkeeurolande som Danmark kan få indflydelse.

Politiken bragte i går et debatindlæg skrevet af Helle Thorning-Schmidt og den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt, som netop omhandler prisen for, at ikke-euro-lande som Danmark og Sverige siger ja til et fælleseuropæisk banktilsyn.

»Et udmærket signal at sende,« siger Jesper Rangvid, som tolker debatindlægget sådan, at Danmark er indstillet på at gå med i en aftale, hvis den sker på ordentlige betingelser.

Og ordentlige betingelser skal der til, mener også professor i international Økonomi Finn Østrup fra CBS.

»Op gennem finanskrisen har vi set, hvordan Centralbanken har fået flere og flere opgaver. Den beslutter mere end nogensinde før,« siger han. Finn Østrup ser ikke noget demokratisk problem i, at banktilsynet overgår fra at være et nationalt anliggende til at være et europæisk anliggende, men hvis ikke der ændres i EU-Kommissionens udspil kan det give demokratiske problemer på andre områder.

»Med det udspil, der ligger nu, vil bemyndigelsen til at lukke banker overgå til ECB. Det er et stort indgreb. Langt de fleste danske banker vil ikke have særlig stor betydning i europæisk sammenhæng, så hvis de kommer i vanskeligheder, er ECB måske mere villig til at lukke dem end til at redde dem,« siger Finn Østrup.

Det vil medføre mindre tillid til de danske banker, mener han.

Nøglen til tændingen

Både Finn Østrup, Jesper Rangvid og Peter Nedergaard, professor og forsker i europæisk integration ved KU, er optimistiske med hensyn til, at der kommer en aftale, som ikke-eurolandene også kan få indflydelse gennem. Forhvis der overhovedet skal oprettes et fælleseuropæisk banktilsyn, skal det vedtages af samtlige 27 EU-lande.

De lande, der ligesom Danmark står uden for møntunionen, er bekymrede over, hvad det fælles banktilsyn vil betyde for det indre marked og for balancen i den Europæiske Bankmyndighed. En løsning på disse landes bekymringer må være derfor være nøglen til et fælles banktilsyn.

Ifølge Jesper Rangvid ligger løsningen ikke ligefor, men han vurderer, at problemet kan hjælpes på vej ved at splitte ECB op i to afdelinger. En, der tager sig af pengepolitik, sætter renten og tager sig af økonomien i eurozonen, mens den anden tager sig af overvågning af bankerne:

»Denne løsning vil måske betyde, at Danmark kan få indflydelse på den afdeling, der har med overvågning at gøre. Det er dog nemmere sagt end gjort, for der er en masse jura og praktisk politik i det, men i overskriftsform, vurderer jeg, at det må være den vej, løsningen skal findes,« siger Jesper Rangvid.

Hvis det lykkes EU’s medlemslande at klare dette problem, kan et fælles banktilsyn blive eurokrisens redningsmand. Det mener Peter Nedergaard.

»Et fælleseuropæisk banktilsyn er nøglen til tændingen af den motor, der skal sætte gang i økonomien. For at få gang i væksten skal virksomhederne kunne låne og investere, og der er bankerne helt centrale,« siger han.

Peter Nedergaard sammenligner effekten af et fælles banktilsyn med effekten af den fælles konkurrencepolitik:

»Konkurrencepolitikken kontrollerer, at der ikke er nogen EU-lande, der laver konkurrenceforvridende aftaler. Det giver stabilitet og lige vilkår. Det vil et fælles banktilsyn også kunne gøre,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ifølge EU Oplysningen har den danske befolkning forbehold mod at deltage i 'de organer, der træffer beslutninger om pengepolitik i EU'.

"Danmark har bevaret kronen og Nationalbankens beføjelser, men står uden for den fælles mønt og de organer, der træffer beslutninger om pengepolitik i EU."

Det er ikke kun et forbehold over for EU. Det er lige så meget en snor, den danske EU skeptiske del af befolkningen har i vore overbegejstrede politikere, hvis der er bare en lille rest tilbage af det danske demokrati.