Læsetid: 5 min.

Eurokrisen giver medvind til seperatistbevægelser

Eurokrisen giver regionale separatistbevægelser i lande som Storbritannien, Belgien, Spanien og Italien vind i sejlene. Samtidig har den øgede integration i EU gjort springet til selvstændighed mindre, påpeger en ekspert i europæisk politik
Blandt de europæiske separatistbevægelser er den skotske længst fremme. I 2014 skal skotterne stemme om løsrivelse fra Storbritannien. Ifølge en meningsmåling fra opinionsinstituttet Ipsos Mori går 35 pct. af skotterne ind for en løsrivelse.

Blandt de europæiske separatistbevægelser er den skotske længst fremme. I 2014 skal skotterne stemme om løsrivelse fra Storbritannien. Ifølge en meningsmåling fra opinionsinstituttet Ipsos Mori går 35 pct. af skotterne ind for en løsrivelse.

David Moir

29. oktober 2012

Eurokrisen har ikke blot skabt splid mellem nord og syd i EU. De offentlige besparelser skaber også konflikter mellem regionerne i en række europæiske lande. I Storbritannien, Belgien, Spanien og Italien er de offentlige besparelser medvirkende til, at separatistbevægelserne har fået ny vind i sejlene. Krisen har ikke skabt nye krav om regional autonomi, men styrket de allerede eksisterende separatistbevægelser:

»Vi har set et sammenbrud i befolkningernes tillid til centralregeringerne, som i en række lande har mistet autoritet på grund af dårlig styring af økonomien. Det har udviklet sig på forskellig vis i de enkelte lande,« siger Tomas Valasek, som netop har udgivet en rapport om risikoen for opsplitning af EU’s medlemslande for tænketanken Centre for European Reform: »Krisen har skabt denne styrkelse af separatismen i hele Europa.«

Blandt de europæiske separatistbevægelser er den skotske længst fremme. I de seneste fem år har det skotske selvstyre, som siden 1998 har nydt en udstrakt autonomi fra regeringen i London, været regeret af Scottish National Party. I 2014 skal skotterne stemme om løsrivelse fra Storbritannien. Ifølge en meningsmåling fra opinionsinstituttet Ipsos Mori går 35 pct. af skotterne ind for en løsrivelse.

»Hvis den skotske folkeafstemning om uafhængighed bliver en fiasko, kan nationalistbevægelserne i f.eks. Catalonien og Baskerlandet blive svækket,« vurderer Tomas Valasek, som dog understreger, at den skotske selvstændighedsbevægelse allerede har opnået betydelige resultater.

»Selvstædighed kan opnås gradvist, og Skotland har allerede bevæget sig ret langt i retning af uafhængighed,« siger Valasek til Information.

Cataloniens oprør

Den skotske separatistbevægelses succes har inspireret selvstyreregeringen i den nordspanske region Catalonien til også at fremsætte et krav om en folkeafstemning. Krisen har dog lagt en dæmper på ønsket om selvstædighed i Skotland, som nyder godt af subsidier fra centralregeringen i London, hvorimod selvstændighedsbevægelsen er på fremmarch i det velstående Catalonien, som er nettobidragsyder til den spanske stat: »Mens en tredjedel af catalanerne er overbeviste separatister, er mange andre simpelthen rasende over, at deres skattepenge bliver brugt til at støtte fattigere regioner,« skriver The Economist.

Ved regionalvalget i Baskerlandet i forrige weekend, det første siden terrororganisationen ETA for et år siden opgav kampen mod den spanske stat, fik de baskiske nationalistpartier to tredjedele af mandaterne i det regionale parlament. Ønsket om baskisk selvstændig-hed hæmmes imidlertid af den kendsgerning, at det baskiske selvstyre har flere privilegier end det catalanske. Ifølge meningsmålinger ønsker over halvdelen af de 7,5 mio. indbyggere i Catalonien således selvstændighed.

Lederen for den regionale selvstyreregering i Barcelona, Artur Mas fra alliancen af catalanske nationalistpartier Convergència i Unio, har derfor stillet krav om en folkeafstemning om spørgsmålet. Men ifølge Spaniens justitsminister, Alberto Ruiz-Gallardón, vil det være i strid med landets forfatning:

»Spanien giver ingen mening uden Catalonien,« udtaler Ruiz-Gallardón. Derfor truer Artur Mas nu med at gøre det catalanske kravtil et europæisk spørgsmål.

»Hvis de ikke vil lade os konsultere befolkningen, må vi forklare det til Bruxelles. Vi er nødt til at internationalisere konflikten,« udtalte Mas forleden i et tv-interview og tilføjede: »Hvis alle de skridt, som vi tager, giver os legitimitet som et land, har vi ret til at søge EU’s beskyttelse. Det er Europa nødt til at forberede sig på, for det kan også ske i Storbritannien og Belgien.«

Siciliens særstatus

»Jeg er sicilianer og drømmer på siciliansk,« sagde Gianfranco Micciché, leder for partiet Grande Sud, fredag ved sit afsluttende vælgermøde i Palermo inden gårsdagens regionalvalg på Sicilien. Micciché, som tidligere har været minister i Silvio Berlusconis regeringer, annoncerede samtidig, at han inden det kommende parlamentsvalg i Italien vil danne et specifikt siciliansk parti.

»Alle andre regioner i Europa er længere fremme, end vi er,« siger Micciché til Information og tilføjer med henvisning til det norditalienske separatistparti Lega Nord: »Vi vil ikke efterligne de norditalienske separatister, men vi er nødt til at forsvare os.«

Ifølge Micciché blev Berlusconi »afpresset af Lega Nord fra første til sidste minut«, da han var Italiens ministerpræsident. Men i modsætning til andre italienske regioner har Sicilien i 65 år haft en udstrakt grad af selvstyre. Et hul i budgettet på 5,3 mia. euro, som har bragt regionen på fallittens rand og medført, at mange offentlige ansatte på øen ikke har fået udbetalt løn i månedsvis, har udløst nyvalg til det sicilianske parlament. Desuden er regionens afgående guvernør, Raffaele Lombardo, sigtet for ekstern medvirken til mafiakriminalitet.

Hans forgænger, Salvatore Cuffaro, afsoner en fængselsdom på syv år for sin støtte til mafiaen. Flere af de opstillede partier forsøger at puste nyt liv i den sicilianske separatistbevægelse, som efter Anden Verdenskrig drømte om løsrivelse fra Italien og øens indlemmelse i USA.

Sicilianernes dårlige forvaltning af subsidier fra den italienske stat og EU er imidlertid også en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor de norditalienske separatister i de seneste 20 år har spillet en afgørende rolle i italiensk politik. Ligesom i Spanien vil en stor del af befolkningen i de rige regioner i det nordlige Italien ikke finansiere det offentlige overforbrug i Syditalien. Det sicilianske selvstyre, der i modsætning til andre italienske regioner ikke skal sende sit budget til godkendelse i Rom, har således været et centralt diskussionsemne under valgkampen. Ingen af de opstillede partier går ind for en afskaffelse af særordningen, og alle kandidater hævder, at de vil være i stand til at håndtere regionens privilegerede status.

Lederen for den sicilianske industriforening, Antonello Montante, er dog ikke overbevist: »Det, som skulle have været en mulighed, har vist sig at være en forhindring,« siger Montante og fortsætter: »Forvaltningen af det regionale selvstyre har skabt store skader, som trækker os ned og skubber os længere væk fra Europa. Vi har i 65 år haft, hvad Lega Nord ønsker, men vi har ingen, der er i stand til at forvalte det.«

Mindsket frygt

Ifølge Tomas Valasek har EU skabt nye muligheder for de regionale separatistbevægelserne i Europa, som i modsætning til de nationalt funderede partier ikke har store betænkeligheder ved suverænitetsafgivelse på f.eks. det udenrigspolitiske område:

»EU har faktisk gjort det nemmere for separatisterne,« siger Valasek og fortsætter: »Luxembourg har f.eks. bevist, at man godt kan få succes i EU uden at være et stort land. Og da EU alligevel i forvejen træffer stadig flere beslutninger, er springet til selvstændighed ikke så stort længere. Folk bryder sig generelt ikke om store forandringer, men nu kan separatisterne argumentere for, at selvstændighed ikke længere vil være så stort et skridt. EU har begrænset frygten og givet separatisterne mulighed for at vinde ny støtte.«

Det er dog næppe sandsynligt, at opsplitningen af et eller flere af EU’s medlemslande er nært forestående, vurderer Tomas Valasek: »Det vil sandsynligvis ikke ske i løbet af de næste to-tre år, men flere regioner kan begynde at bevæge sig i retning af selvstændighed. Det kan jeg nemt forestille mig. Se blot, hvad der er sket i Europa i de seneste 20 år. Sovjetunionen, Jugoslavien og Tjekkoslovakiet er gået i opløsning. Nationalstater er menneskeskabte og kan derfor også opløses af mennesker.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Noget er lokalt, noget er nationalt, noget er unionelt og noget er globalt...

...kapitalismen og 'det gode liv' er uenige om hvad.

Feedt. Lad os slå broen op ved lillebælt. Erklære fuldkommen uafhængighed af Djævleøen - og så lade dem beholde Vestager som kompensation...

Frit Jylland.

Eller som vi siger, der hvor jeg tit er:

Gora Jutlandia Estatuta.

Hvis Europa virkelig vil noget med det det fine ord, demokrati, burde man give alle de små nationale mindretal,der ønsker det, deres fulde frihed.

Og så kunne man jo hjælpe friheden på vej ved at tilbyde al mulig bistand. Dette ville måske medføre, at disse grupperinger blev i fællesskabet, hvis de fik mulighed for at danne en totalt selvstændig autonom republik.

Her kunne man jo starte med baskerne, og i øvrigt presse Tyrkiet og de andre Kurdistan-lande til at giver kurderne, deres frihed.

Men det er selvfølgelig kun, hvis man virkelig ønsker noget med det fine ord, og det har man tydeligvis ikke gjort indtil nu.

Lasse Damgaard

- EU er et kommisærvælde på line med sovjetrusland var det.

Forskellen er at an har smidt nogle større lunser ud til "Folket" - så slaverne ikke brokker sig for højlydt - endsige de gider rejse sig fra magelighedsstolen og kræve demokratiske reformer og decentralisering af magten.

Et andet smart tricks - at EU har formået at skabe en middelklasse der er tøvende overfor at lave reformer der berøre deres privilegier og levestil

Socialdemokratisk klasseforræderii, der har overladt den dårligststillede tredjedel, til liberalkonservativ sparekultur - der går ud på at skære velfærden for dem der har mest brug for den.

Det uhyggelige er; Hvor meget mere skal der "Reformeres" - før indignationen bliver så stor at blodet kommer til at flyde i gaderne ?.

Europærene - syd til nord har en fælles skæbene når det kommer til undertrykkelse og magtkoncentration....
- Der er brug for en paneuropæisk demokratibevægelse der kan stoppe Eurostat -og den kurrumprede magtelite og kapitallobbyen

Hvad med Skåne, Halland og Blekinge, burde de ikke have lov til at stemme for en løsrivelse fra Sverige ?
Så kunne den nye grænse gå hvor Småland begynder.
De indvandrere der er i Malmø, skulle naturligvis flyttes til Jønkøping, de har jo asyl, opholdstilladelse eller statsborgerskab i Sverige, ikke i Skåne.

Har I allerede svedet ud at EU har fået Nobels fredspris?
Alle de der seperatister har EU dyrket med mia euro i tilskud, betænk bare på tabt dansk land i Slesvig, hvor de fortsat taler det gamle DARNSK.

Finn Thøgersen

Tja, jeg tror ikke de skal regne alt for sikkert med EU hjælp...

For nyligt udtalte Baroso ihvertfald meget kontant at evt "udbryderlande" IKKE vil kunne arve EU medlemsskabet, men vil skulle ansøge om optagelse efter de alm regler.

Det betyder som minimum at eksisterende undtagelser er væk, og de vil skulle tiltræde hele pakken, incl Euro, finanspakke osv. Der skal nok ligge nogle landminer i det, og jeg er ikke sikker på at Euroen er helt så attraktiv i Skotland som for få år siden.

Og ikke mindst, så vil "host landet" have vetoret mht optagelsen, det må vist betegnes som et hul under vandlinien for "SS Free Catalonia", hvis Spaniens reaktion hidtil står til troende.

Finn Thøgersen
Nu er det jo nok ikke noget, som Baroso bestemmer alene og enevældigt, men han kan måske, sammen med andre lande, have en interesse i at tage lidt af luften ud af forskellige "udbryderpartier".

De her nationale er jo nok så 'national'-'socialister, siden ingen endnu har grebet til den traditionelle antinationalistiske beklikning.
Det synes mig ellers at den gennemgående motivation er at man ikke vil være i regnskabsfællesskab med en fattigere region, og - (lad os være positive så, og forestille os at der er en venstreorienteret relevans her som ikke er rent 'nationalistisk'). - : måske gerne vil genoverveje sine demografiske politikker.
For igen-igen : før verden opnår en demografisk/kulturel balanceret tilregnelighed kan man lave alle de fordelingspolitiske revolutioner man vil. De vil kun forlænge jammeren.
Revolutioner med positivt resultat er sandsynligvis uforenelige med fri migration og forplantning.
Borgerløn er ihvertfald.

Undskyld mig, men "det hollandsktalende Flandern"!?

Man må der håbe, at der ingen flamlændere er, der læser denne avis, da de nok vil blive rimelig stødt over det her.

Næ, nej, flamlænderne taler nederlandsk, ligesom man gør i nabolandet mod nord, Nederlandene.