Læsetid: 5 min.

Eurozonens finansielle mur

20 år efter lanceringen af det indre marked bliver projektet fremhævet som en væsentlig del af løsningen på Europas vækstkrise. Men samtidig er projektet mere truet end nogensinde før på grund af eurokrisen, erkender kritikere og politikere
En usynlig finansiel mur truer med at dele EU i to, mener iagttagere af den seneste udvikling i Europa.

En usynlig finansiel mur truer med at dele EU i to, mener iagttagere af den seneste udvikling i Europa.

Aris Kamarotos

20. oktober 2012

Juvel, hjørnesten, Europas fundament. Der ligger både lovprisninger og håb gemt i EU-politikernes beskrivelser af det indre marked, der i denne uge fejrer 20-året for sin tilblivelse. Lovprisning for de 2,77 mio. job og 2,13 pct. ekstra vækst for den europæiske økonomi, som fællesmarkedet tilskrives siden 1992. Og håb, fordi EU’s toppolitikere ser færdiggørelsen af det indre marked som den løftestang, der skal være med til at bringe kontinentet ud af det økonomiske dødvande.

»Det indre marked er et drivværk for vækst. Det er vores bedste redskab til at overkomme krisen,« siger formand for Europa-Kommissionen José Manuel Barroso i en åbningstale for en talkshowagtig jubilæumskonference i Europa-Parlamentet i Bruxelles – komplet med intromusik, lysshow, små videoer, quizspørgsmål, indslag fra publikum og verden med via internettet.

Nye tiltag, der skal gøre fællesmarkedet dybere og bredere, kan spare europæiske virksomheder og forbrugere milliarder af euro, forbedre konkurrenceevnen og skabe job, påpeger Kommissionen.

Iagttagere er ikke uenige i potentialet. Men den anden side af sagen, påpeger de, er, at samme indre marked aldrig har været mere truet end nu.

»Eurokrisen har allerede diskret ændret det europæiske indre marked og har i høj grad ændret fremtidsudsigterne. Ligegyldig hvordan eurokrisen udspiller sig, vil det indre marked aldrig blive det samme, som det var i de sorgløse dage i starten af nullerne,« skriver Sebastian Dullien, professor i International Økonomi ved HTW Berlin, University of Applied Sciences, i en ny rapport for tænketanken European Council on Foreign Relations.

»I alle de troværdige udfald af eurokrisen vil det indre marked komme ud i en anderledes, reduceret form – fuldstændig slået i stykker, reduceret i dybden eller reduceret i størrelse,« tilføjer han.

Iagttagerne bygger især deres skepsis på de seneste måneders udvikling, hvor banker i eurozonen er stoppet med at låne til hinanden på tværs af grænserne. Det betyder, med Dulliens ord, at »en velforvaltet spansk virksomhed i øjeblikket er tvunget til at betale adskillige procentpoint mere i rente for kredit end en sammenlignelig tysk virksomhed«.

»En usynlig finansiel mur, potentielt lige så farlig som Jerntæppet, der engang opdelte Øst- og Vesteuropa, bliver langsomt rejst inde i eurozonen,« skriver Reuters Paul Taylor i en analyse af problemet.

Faren mod det indre marked

EU’s topchefer og regeringschefer erkender, at truslen er reel.

»Paradokset ved det indre marked er, at krisen udsætter det for fare. Vi ser en stigning i protektionisme og nationalistiske politikker, og hvis det fortsætter på den måde, vil det føre til en afvikling af det indre marked. Samtidig er der reelt potentiale for en firdobling af væksten, hvis det indre marked fungerer ordentligt,« svarer Michel Barnier, EU-kommissær for det indre marked, på et spørgsmål fra Information.

Den italienske regeringschef, Mario Monti, der i 2010 forfattede rapporten En ny strategi for det indre marked for Kommissionen, er også bekymret og kalder krisen i eurozonen for »en potentiel fare for det indre marked«.

»I de seneste måneder har vi set en fragmentering. Banker er så godt som stoppet med at låne til hinanden på tværs af landegrænserne. Vi har set en genopblusning af protektionistiske tiltag i forhold til den fri bevægelighed af arbejdskraft og sågar varer fra europæiske lande,« siger Monti, der deltager i konferencen over videolink fra Rom.

EU-Kommissionen er dog fast besluttet på ikke at lade krisen ødelægge en af EU’s største succeshistorier. Så sent som for to uger siden barslede Barnier med den såkaldte ’Akt for det indre marked II’, der kommer kun et år efter Akt I. Begge indeholder en række nye initiativer for videreudviklingen af fællesmarkedet. – bl.a. en udvidelse til det digitale marked samt service- og energimarkedet. Kommissionen håber bl.a., at investeringer og tiltag, der skal føre til mere effektive og miljøvenlige transport- og energinetværk i det indre marked, vil skabe 775.000 job og øge unionens samlede bruttonationalprodukt med 19 mia. euro inden 2020. En simplificering af regnskabsregler skal føre til et bedre virksomhedsmiljø og kan potentielt generere besparelser på 1,5 mia. euro om året for 1,1 mio. små europæiske virksomheder og 4,2 mia. euro for 5,9 mikro-virksomheder med færre end fem ansatte, påpeger Kommissionen. EU-politikerne pointerer dog, at det i høj grad netop er op til de enkelte medlemslande at implementere og håndhæve reglerne, for at det fulde potentiale for væksten i Europa kan høstes.»Vi laver ikke regler for at indføre restriktioner, men for at gøre ting lettere,« siger Barnier, der gennem de redskaber, Kommissionen har til rådighed, bebuder »nul tolerance over for dem, der ikke lever op til reglerne«.

Sebastian Dullien peger imidlertid på, at selve den strategi, som eurozonelandene forfølger som vejen ud af krisen – dvs. yderligere integration af eurolandenes finanspolitikker og oprettelsen af en bankunion – ikke kan undgå at påføre det indre marked skader.

»I praksis er det usandsynligt, at et Europa i to hastigheder – med stærkere integration af bank- og finanscentrene i kernen (eurozonelandene, red.) – vil være bæredygtig, uden at i det mindste nogle af de øvrige medlemsstater helt forlader EU,« skriver han i sin rapport og peger ikke desto mindre på, at øget integration i eurozonen er det »mindst ringe snarere end bedste scenarie«.

Selv hvis Storbritannien og andre ikkeeurolande – såsom Danmark – skulle beslutte sig for at blive, vil »eurozonelandenes tiltag føre til yderligere fragmentering af finansmarkederne mellem euromedlemmer og ikkemedlemmer«, og der vil opstå »en grad af splintring af finans- og bankmarkederne langs valutalinjer«. EU-kommissær Barnier afviser dog scenariet og peger på, at regulering – modsat banktilsyn – fortsat vil blive »håndteret af alle 27 lande« i EU.

»Der er ingen fragmentering,« fastslår han, men er enig i, at »det giver mening« for eurozonelandene at søge yderligere finanspolitisk integration.

Den ingrediens, han håber på vil sikre det indre markeds fortsatte succes og overlevelse selv i krisetider, hedder ’borgerne’:

»Der er brug for mere integration, men vi har også brug for mere demokrati. Den store udfordring oven på krisen er at udbygge det indre marked sammen med borgerne, ikke kun for borgerne,« siger han.

Læs desuden mere om Indre Marked Ugen: http://ec.europa.eu/internal_market/index_en.htm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Andersen

Disse EU tilhængeres eneste succeskriterie lader til at være penge, penge, penge!!!

Jamen at tænke sig en ekstra vækst på hele 2,13%!!!!

Byttet er så savnet af suverænitet på miljø ,arbejdsmarked, o.s.v. alt det vi siger andre folk ønsker at bestemme selv......frihed til at bestemme selv.

Hvad med at succeskriteriet blev ændret til mennesker.