Læsetid: 4 min.

De fattige betaler høj pris for at træde ind i de riges klub

Laos bliver i dag officielt medlem af Verdenshandels-organisationen, og det giver en række fordele – især for landets rigeste. På kort sigt vil det have negative konsekvenser for landbefolkningen i Laos at indtræde i WTO, vurderer eksperter
For de rigeste i Laos er medlemskabet af Verdens-handelsorganisationen (WTO) en god idé, men for landets fattige vil det få store konsekvenser, mener professor i økonomi ved National University of Laos. Han advarer den laotiske regering mod at forpligte sig til noget, den ikke kan leve op til.

For de rigeste i Laos er medlemskabet af Verdens-handelsorganisationen (WTO) en god idé, men for landets fattige vil det få store konsekvenser, mener professor i økonomi ved National University of Laos. Han advarer den laotiske regering mod at forpligte sig til noget, den ikke kan leve op til.

Rob Elliott

26. oktober 2012

Det er forløsningen på 15 års kamp, når Verdenshandelsorganisationens (WTO) 157 bestyrelsesmedlemmer – et fra hvert medlemsland – i dag træder sammen for at godkende Republikken Laos som det nyeste medlem. Laos sendte første gang ansøgningen af sted i 1997, og i den mellemliggende tid har den laotiske regering forhandlet med de andre medlemslande om retten til markedsadgang og betingelserne for samhandel. Også lovgrundlaget og den økonomiske struktur i Laos har gennemgået store ændringer. Mest bemærkelsesværdigt er dog den gennemsnitlige vækst på omkring syv procent, som det er lykkes Laos at præstere de seneste ti år.

Og nu er landet klar til at deltage i international handel, mener WTO.

»For Laos vil medlemskabet betyde, at de indtræder i det globale handelsmarked på et lovmæssigt sikret fundament,« siger Keith Rockwell, talsmand for WTO.

Men det kommende medlemskab bliver ikke mødt med udelt begejstring overalt. Professor i økonomi ved National University of Laos dr. Phoupet Kyophilavong understreger, at det på langt sigt vil være en fordel for Laos at være medlem – men her og nu advarer han den laotiske regering mod at forpligte sig til noget, den ikke kan leve op til.

»Nogle gange tror man, at man kan noget, og det kan vise sig, at man ikke kan alligevel. Vores regering har ikke så meget international erfaring, og selv om jeg tror, de er klar over det ansvar, de påtager sig, er jeg bekymret for, om deres engagement kan at leve op til det,« siger han.

Dr. Kyophilavong er forfatter til rapporten Laotisk medlemskab af Verdenshandelsorganisationen og fattigdomsreduktion, der blandt andet konkluderer, at WTO-medlemskabet og de forpligtelser, som regeringen skriver under på, kan koste landbefolkningen dyrt.

Helt konkret betyder medlemskabet, at Laos får adgang til andre WTO-medlemmers markeder og bliver en del af et internationalt handelssystem, hvor spillereglerne er fastsatte på forhånd. For Laos, der stadig ligger på FN’s liste over mindst udviklede lande i verden, er der også mulighed for juridisk bistand i tilfælde af uoverensstemmelser og adgang til et væld af donorer og nødhjælpsprogrammer, der koordineres gennem WTO.

Dyrt for de fattige

Men der er også forpligtelser. Et af de løfter, Laos i dag afgiver, er, at landet skal reducere den eksisterende toldbarriere på alle varer til gennemsnitligt 18,8 procent – 19,3 for landbrugsprodukter. Men for Laos, hvor 77 procent af befolkningen arbejder med landbrug, betyder det, at de licenser og toldfri aftaler, som man har mange steder i landbruget i dag, enten må fases ud eller ændres til regulær told. Som WTO-medlem vil Laos formentlig opleve øget import og mindre efterspørgsel på lokale varer. Sker det, vil det have en direkte effekt på laoternes indkomst, at handelsbarrieren bliver sænket, mener professoren:

»Vinderne vil i den situation være beboerne i Vientiane (hovedstaden, red.), og de ikkefattige i byerne. Taberne af den førte politik vil blive de familier, der ikke tilhører de nævnte kategorier. Deres indkomst vil falde,« forklarer han.

Laos’ befolkning er en sammensat størrelse med 49 forskellige minoriteter, og der foregår regelmæssige brud på menneskerettighederne og eksempler på forfølgelse, og den laotiske regering er også teknisk set stadig i krig med guerillagrupper, der opholder sig i junglen.

Landet ligger også lavt på det korruptionsindeks, som organisationen Transparency International laver en gang årligt – her er Laos nr. 154, mens Kina er nr. 75 og Danmark nr. 2. Det problem har den nuværende regering, der har siddet ved magten, siden landet blev en kommunistisk stat i 1975, ikke haft held til at løse.

»Der er ingen tvivl om, at der er problemer i Laos. De fleste af disse er forbundet med fattigdom. Men vi mener, at Laos’ indtræden på den internationale arena – og med den hjælp, vi kan give dem – kan være med til at håndtere de problemer,« siger Keith Rockwell fra WTO. Han henviser til, at medlemskabet giver Laos adgang til bistand og kapacitetsopbygning.

Professoren på det lille nationaluniversitet i hovedstaden Vientiane giver ham delvist ret:

»Jeg tror, at det i det lange løb er godt for Laos at være med i WTO. Men det får i første omgang nogle konsekvenser, og det, jeg er bekymret for, er, at vores nuværende regering ikke kan løse dem,« siger Phouphet Kyophilavong.

De vigtige ressourcer

Hans bekymring er ikke ubegrundet; Laos’ vej til vækst har allerede haft store konsekvenser primært for den fattige befolkning. Landet er umådeligt rigt på naturressourcer, og den laotiske regering har især forstået at udvinde energi fra Mekong-floden ved at bygge vandværker langs floden.

I øjeblikket er man i landet i gang med at bygge 11 dæmninger og har en målsætning om at bygge 77 vandværker mere inden 2030. Energien – eller retten til at udvinde den – har skaffet landet årelange, lukrative aftaler med hovedsagligt naboerne Kina og Thailand, og det har haft en afgørende betydning i forhold til økonomien og altså adgangsbilletten til WTO.

Men det har også haft – og har stadig – store konsekvenser for de millioner af mennesker, der ernæ-rer sig som fiskere eller dyrker af-grøder på det frugtbare land ved floden. Vandværkerne ændrer flodens naturlige leje og fart, og det går hårdt ud over folks indtægter i Laos, men også i Thailand, Vietnam og Cambodja.

Mekong-Kommissionen, et miljøsamarbejde mellem de sydøstasiatiske regeringer, har tidligere i år anslået, at Laos’ nyeste igangværende dæmningsprojekt – Xayaburi-dæmingen – kommer til at koste bønderne et samlet tab på omkring 500 millioner dollar i indtægt og vil have en negativ effekt på 60 millioner menneskers levebrød.

Økonomisk set kan det fornuftige i Laos’ investering i engergiudvinding dog ikke nægtes, og professer Phouphet Kyophilavong ridser Laos’ dilemma op således: »Der har været negative konsekvenser som følge af den politik, der er blevet ført på energiområdet. Vi er et fattigt land, men hvis ikke regeringen havde udviklet Mekong-floden, hvor skulle vi så have fundet penge?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu