Generation ’92 udlever fællesmarkedsdrøm

For generation ’92 har det indre markeds friheder altid eksisteret. De er opmærksomme på de muligheder, det giver dem, og kan trods krisen ikke forestille sig, at frihederne kan forsvinde igen
20. oktober 2012

»Det var ikke givet, at jeg ville vokse op i denne forening af stater, som er den Europæiske Union. Hvis 1992 er året for underskrivelsen af Maastricht-traktaten, er det også året, hvor krigen i Bosnien-Hercegovina brød ud. Året hvor jeg blev født …«

Sådan begynder 20-årige Berina Mulovics sin artikel om, hvad det indre marked – der har eksisteret hele hendes liv – betyder for hende. Modsat mange af sine jævnaldrende i Europa er hun opvokset med en viden om, at fred og fri bevægelighed ikke er en selvfølgelighed, og at mødet med andre kulturer kan være berigende.

»Jeg har en dobbeltkultur, og jeg ved, at det er udbytterigt at møde forskellige mennesker fra forskellige lande og tale forskellige sprog,« fortæller den unge jurastuderende, der er opvokset i Toulouse i Sydfrankrig, efter at familien flygtede fra krigen i Bosnien.

Hun er ikke kun opmærksom på de muligheder, hendes status som europæisk borger giver hende – hun udlever dem også. I øjeblikket som udvekslingsstudent i Prag gennem EU’s Erasmus-program.

Det samme gør Eliska Haskovcova, som er halvt tjekke, halvt vietnameser og har valgt at tage sin uddannelse i Storbritannien, men i øjeblikket er på et års Erasmus-udveksling i Frankrig: »Jeg får det maksimale ud af EU,« griner den unge kvinde, der ligesom Berina Mulovics er i Bruxelles, fordi hun er en af de tyve 20-årige, som har vundet en konkurrence om, hvad det indre marked betyder for dem.

Men det er ikke konkurrencen alene, der har fået Eliska Haskovcova til at tænke over de muligheder, fællesmarkedet giver hende.

»Det har altid haft en fremtrædende plads i mit liv, fordi begge mine forældre er fra lande med lukkede grænser. Det har betydet meget for dem at kunne rejse frit, og det har de givet videre til mig. Jeg har boet og studeret i tre forskellige europæiske lande og bruger mine somre rundt om i Europa. Det er fantastisk at have de muligheder,« siger den unge jurastuderende, som har lavet en video om sin tid under uddannelse i Europa sammen med sin britiske kæreste, Jack Collier. Som borger i et af Europas mest EU-skeptiske lande erkender han, at han ikke var den fødte europæer.

Arbejde i andre EU-lande

»Jeg accepterede den euroskeptiske anskuelse indtil for nylig – indtil jeg begyndte på universitetet. At læse får dig pludselig til at tænke: Jeg står her på trappen med en fra Polen, en fra Østrig og en fra Sverige. Det er noget særligt for vores generation. Jeg tror, at universitetstiden får os til at føle os som en del af Europa,« siger Jack Collier, der læser historie på tredje år. Han erkender, at hans egne erfaringer med den fri bevægelighed indtil videre er begrænset til privatlivet:

»Jeg har kun læst i Storbritannien, men jeg mødte kun Eliska, fordi hun kom til Cambridge. Nu spiller den fri bevægelighed en rolle i mit liv, fordi det gør det let for mig at rejse til Frankrig og Prag.«

De unge finalister mener, at krisen i eurozonen har påvirket EU. Netop derfor har spanske Juan Angel Donaire Ruitina designet en iphone-app kaldet Euromirror, som skal gøre det lettere for europæerne at læse nyheder fra andre lande og dermed give dem bedre forudsætninger for at forstå andre landes synspunkter.

Det er vigtigt i en tid, hvor han føler, at krisen har »skadet den europæiske identitet«.

Tysk-italienske Marisa Tosi siger også, at krisen har fået hendes tyske medborgere til at »holde lidt igen med at rejse til især Sydeuropa«.

Ingen af de fem 20-årige kan dog forestille sig, at nogle af de friheder, de er opvokset med, kunne forsvinde igen som resultat af den aktuelle krise.

»Det tror jeg ikke. Hvad ville noget europæisk land gøre uden EU? Vi er for små til at stå alene,« siger Marisa Tosi, der har vundet en pris for fotografiet »Den Europæiske Ånd« – af et ungt menneske, der laver et kraftspring foran en EU-bygning i Bruxelles.

Berina Mulovics er enig og tror i stedet, at »det indre marked vil være en del af løsningen«.

Alle fem forventer at udnytte muligheden for at arbejde i et andet europæisk land, når studierne snart er afsluttet. Juan Angel Donaire Ruitina dog mere af nød end af lyst.

»Jeg ser ikke mig selv arbejde i Spanien. Det står virkelig slemt til der. Jeg elsker Storbritannien, så jeg kan godt forestille mig at arbejde der eller måske i Irland eller her i Bruxelles. Det er ikke en fast plan, men det er det, jeg forventer vil ske,« siger den unge journaliststuderende.

Læs resten af Berinas vinderartikel og se Jack og Eliskas video, Juans iPhone app og Marisa fotografi på http://www.generation1992.eu

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu