Der er grænser for alt – selv sol og vind

Olien har været historisk unik med sin enestående energitæthed. Dens grønne afløsere er meget ’tyndere’ energikilder, som næppe kan bære en økonomi, der stedse udvider sig
Udland
18. oktober 2012

Kan vedvarende energi erstatte olie og anden fossil energi i en økonomi, der stadig vokser? De forskere, der kigger på energikildernes return of investment i energimæssig forstand, tvivler.

Det fysisk enestående ved olien er dens utrolige energitæthed. Dvs. mængden af brugbar energi pr. rumfangs- eller vægtenhed. Bortset fra de atomkerner, der spaltes eller smelter sammen ved henholdsvis nuklear fission og fusion, finder man ikke noget med så koncentreret energiindhold. Det er selve oliens historiske mirakel og baggrunden for den voldsomme vækst i industrialiseringens første fase. Sol, vind og biomasse er alle meget ’tyndere’ energikilder. Biomasse i form af tørt brænde har f.eks. en energitæthed på kun 40 pct. af oliens. Der skal derfor 2,5 kilo træ til at give samme energiudbytte ved forbrænding som et kilo olie.

Sol og vind er ikke ’lagerressourcer’, men ’strømmende energikilder’ og kan ikke opgøres på samme måde, men regner man f.eks. på, hvor store arealer, der alt inklusive skal beslaglægges for at præstere en elproduktionskapacitet på én kilowatt via solceller, vindmøller, biomasse, gas- og kulfyrede kraftværker, så når man ifølge professor Vaclav Smil, University of Manitoba, frem til, at sol kræver 25-200 gange så megen plads som de fossile kilder, mens vind kræver ca. otte gange så meget som sol samt biomasse noget lignende.

Tallene diskuteres, men et faktum er det, at de vedvarende energikilder er langt mindre effektive end olie.

Katastrofe

Som med olien er der lavet beregninger over de vedvarende kilders energy return of investments, EROI.

»Det kan gøres ved at tage en vindmølles elkapacitet, gange med dens faktiske udnyttelsesgrad og gange med møllens levetid og så dividere dette mål for det samlede energiudbytte med det samlede energiforbrug ved møllens konstruktion og drift, sådan som det opgøres i en livscyklusanalyse,« forklarer David Murphy, State University of New York.

Han og kollegaen Charles Hall har samlet EROI-værdier for vedvarende energikilder og finder for vindmøller en værdi på 18 og for solceller på knap syv. Det er beskedent i forhold til ’gammeldags olie’, om end bedre end tjæresand og olieskifer.

Helt håbløst er det i USA dominerende biobrændstof – majsbaseret ethanol – der har en EROI-værdi på 0,8-1,6. Dvs. stort set intet energimæssigt overskud, alle nødvendige input taget i betragtning.

»Hvis vi foretog en fuldskala omstilling til dette biobrændstof i stedet for olie, så kan vi godt opgive enhver forestilling om økonomisk vækst – det vil være en fuldskala-katastrofe,« mener Murphy.

Forskernes konklusion er, at nok er der masser af energi i solen, vinden og vegetationen, men det er ’tynde’ energiressourcer, og det betydelige behov for areal, råmaterialer og energiinput sætter en grænse for, hvor omfattende en økonomi de kan bære oppe.

Som Charles Hall og Nathan Gagnon formulerer det i det videnskabelige tidsskrift Energies:

»Vore analyser her og andetsteds, som viser faldende EROI for de dominerende brændsler og lave EROI-værdier for de fleste alternativer, såvel som det seneste års mange økonomiske vanskeligheder kunne tyde på, at vi vitterlig er ved at nå ’grænsen for vækst’ og må justere vore perspektiver og økonomiske mål i overensstemmelse hermed.«

David Murphy siger det på denne måde:

»At opgive det hidtidige økonomiske vækstparadigme er afgørende, eftersom den kommende energi-omstilling – i modsætning til tidligere energiomstillinger i historien – sandsynligvis vil indebære en reduktion i den mængde energi, der er tilgængelig for samfundet.«

Skriften på væggen

Siden 1960’erne er i-landenes økonomiske vækstrater faldet vedvarende. Netop nu ligger de omkring 0 procent i Europa. Noget tyder på, at den aktuelle krise er del af et større billede, og at æraen med høje vækstrater er et overstået kapitel i vor del af verden. Derfor kan der være brug for at søge nye, langsigtede modeller for økonomi og udvikling. I en serie artikler og interviews følger Information op på diskussionen om væksten, der blev væk – søsat i lørdagsavisen.

Seneste artikler

  • Hoffmeyer: Det værst tænkelige er sket

    11. oktober 2012
    På et eller andet tidspunkt vil væksten løje af, og det kan man godt indrette sig på, siger Danmarks nationalbankdirektør gennem tre årtier, Erik Hoffmeyer. Men måden, det netop nu foregår på i Sydeuropa, er rystende. Euro-projektet er en fejl, og hvis nogen vil ud, bør de have det gyldne håndtryk, mener han
  • Connie Hedegaard: Vi kommer aldrig tilbage til tiden før krisen

    9. oktober 2012
    I-landenes evne til vækst skrumper, og tiden er moden til at sætte andre mål for tilværelsen. I hvert fald hvis miljøet skal beskyttes og u-landene have mulighed for nødvendig vækst, siger Connie Hedegaard. At omstille sig under presset af den aktuelle krise er ’afsindig svært’, men der er ingen vej tilbage
  • Finansøkonomien som ny kilde til vækst er en blindgyde

    4. oktober 2012
    De gigantiske opdigtede værdier i den finansielle sektor kan ikke veksles til reale værdier i en materiel økonomi ramt af faldende vækst, siger CBS-økonom. Finanseventyret har kun tjent til at gøre de rige endnu rigere
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Knudsen

I Information artiklen: Der er grænser for alt – selv sol og vind

Af: Jørgen Steen Nielsen
17. oktober 2012

Står der

(Citat start)

Katastrofe

Som med olien er der lavet beregninger over de vedvarende kilders
energy return of investments, EROI.

»Det kan gøres ved at tage en vindmølles elkapacitet, gange med dens
faktiske udnyttelsesgrad og gange med møllens levetid og så dividere
dette mål for det samlede energiudbytte med det samlede energiforbrug
ved møllens konstruktion og drift, sådan som det opgøres i en
livscyklusanalyse,« forklarer David Murphy, State University of New
York.

Han og kollegaen Charles Hall har samlet EROI-værdier for vedvarende
energikilder og finder for vindmøller en værdi på 18 og for solceller
på knap syv. Det er beskedent i forhold til ’gammeldags olie’, om end
bedre end tjæresand og olieskifer.

(Citat slut)

Det skal vel forstås sådan at gammeldags olie har en EROI værdi over
18 og tjæresand og olieskifer har en der er under 18 måske under 7.

Det anser jeg for at være en forkert opgørelse. At gammeldags olie
har en EROI på over 18 og dermed over 1 er formentligt fordi man tager
energien i en mængde olie divideret med den energi der er gået til at
få olien på lager. For eksemplets skyld kan vi sige denne faktor er
20. Alså der er gået en liter olie til at fremskaffe 20. Men det er
der jo ikke kommet noget brugbart ud af for slutbrugeren.

Hvis vi nu helt følger det eksempel i artiklen med vindmøllen hvor
energien i elproduktionen bliver divideret med den energi der er gået
alt ialt for at producere denne el hvad får man så. Der er gået 1
liter til at producere 20 liter olie som vi kan bruge i et oliefyret
kraft værk som måske har en virksomhedsgrad på eks. 0.5, under alle
omstændigheder under 1, så vi får elektricitet svarende til 10 liter
olie for 21 liter dvs EROI bliver 10/21 som er mindre end en halv,
selv hvis vi regnede varme produktionen med som på et kraft varme værk
er det under 1. Det er således meget ringere en 18 og 7 for vind og
sol.

Så er det ikke fejlagtigt, eller i det mindste inkonsistent, hvad der
står i artiklen? Eller har jeg misforstået noget?

Niels-Holger Nielsen

Se, jeg burde være glad i dag, idet denne artikel bekræfter, hvad jeg offentligt og halsstarrigt har hævdet i mange år - privat i mange flere år, dog uden at være blevet taget specielt alvorligt. I tresserne, halvfjerdserne og til dels i firserne, var der mange, der var bekymrede og diskursen var fremgangsrig. Siden er alt og især debatten, blevet til en ørkenvandring (sådan en plejer at tage 40 år;-), under neoliberalismens knut. Public service eksisterer ikke, det gør kun public fordummelse. Så, derfor er det mig stadig en gåde, at nogen kan mene, at vi kan komme onderne til livs uden at lave en social og politisk revolution. Vi må skabe et samfund, hvor selvindlysende sandheder ikke kan forties i årtier. Ellers kommer vi for sent; for tidligt til livets ende.