Hedegaard: Grønne EU-lande må redde klima i budgetstrid

EU-Kommissionens udspil om 20 pct. klimarelaterede udgifter i det nye langtidsbudget er ved at blive tabt på gulvet – Danmark kritiseres for manglende lederskab
EU-Kommissionens udspil om 20 pct. klimarelaterede udgifter i det nye langtidsbudget er ved at blive tabt på gulvet – Danmark kritiseres for manglende lederskab
31. oktober 2012

Klimaet og det grønne aspekt kan blive taberen, når slagsmålet om EU’s budget for perioden 2014-2020 kulminerer de kommende uger. Rige EU-landes krav om besparelser på budgettet samt enkeltlandes kamp for rabatter og egeninteresser indebærer, at EU-Kommissionens forslag om, at 20 pct. af det langsigtede budget skal være relateret til klimabeskyttelse, er ved at blive ofret.

Fra flere sider kritiseres den danske regering for ikke at have vist tilstrækkeligt lederskab på dette område, dels under formandskabet i første halvår af 2012, dels nu hvor regeringens kræfter er helt fokuseret på at sikre Danmark en EU-rabat på én milliard kroner.

»Hvis det danske formandskab havde ønsket at vise overensstemmelse mellem sine klima- og budgetambitioner, kunne man have bragt de 20 pct. ind i forhandlingsboksen. Det gjorde man ikke, og dermed var dagsordnenen for budgetforhandlingerne i Rådet sat: Klimamålet blev strøget,« siger Keti Medarova-Bergstrom, senioranalytiker ved Institute for European Environmental Policy (IEEP).

EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, frygter, at man kan være på vej mod »det værst tænkelige«:

»Det er, hvis landbrugsstøtten og struktur- og regionalfondene ikke røres, og man i stedet vælger at barbere det fremadrettede, der handler om grøn innovation og forskning, energieffektivisering m.m. Jeg håber ikke, at de lande, der normalt kæmper for det fremadrettede, har så travlt med at sikre sig rabatter og få budgettet beskåret, at de lader det, der handler om Europas grønne omstilling, falde ud,« siger kommissæren.

200 mia. euro

EU-budgettet skal sikre langsigtet balance mellem indtægter og udgifter, herunder fordeling af pengene mellem de forskellige budgetkategorier. EU’s fælles landbrugspolitik og strukturfondene sluger tilsammen ca. 75 pct. af budgettet – resten er udgifter til forskning, transport, forbrugerbeskyttelse, EU-administration m.m.

Kommissionen spillede ud med sit forslag til budget i 2011. Inden for en udgiftsramme på godt 1.000 mia. euro anbefalede man at tredoble de klimarelaterede udgifter til fremover at udgøre mindst 20 pct. af EU-budgettet. Ikke som en særlig pulje, men ved at klimabeskyttelse gives central prioritet på alle budgetområder.

»Det foreslås at etablere klare standarder, monitorerings- og rapporteringsregler for alle relevante EU-politiske instrumenter,« således at »EU bliver i stand til at dokumentere klart, hvor stor en del af dets udgifter, der er klimarelaterede,« skrev kommissionen.

Connie Hedegaard sagde i en kommentar, at »jeg tror, EU vil blive først i verden med at mainstreame klimahandling i hele sit budget. Det bringer kampen mod klimaforandringer ind i en helt ny fase.«

200 milliarder euro – næsten 1.500 milliarder kr. – skulle i syvårsperioden gå til den fællesfinansierede klimabeskyttelse.

Forhandlingsboksen

I dag ser det grønne budgetmål imidlertid ud til at blive skrottet i kampens hede. Striden foregår omkring den såkaldte ’forhandlingsboks’, et dokument fra EU-formandskabet, der gradvist udvikles og beskriver både fordelingskriterier og konkrete beløb.

Det daværende danske formandskab udarbejdede i maj den allerførste udgave af forhandlingsboksen, og her glimrede Kommissionens konkrete forslag om 20 pct. til klimarelaterede formål ved sit fravær. I dokumentet på over 40 sider tales alene om en »mainstreaming« af prioriterede emner ind i andre politikområder.

»Klimahandling og miljømål vil derfor blive afspejlet i de relevante instrumenter for at sikre, at de bidrager til at styrke energisikkerhed og etablering af en kulstoffattig, ressourceeffektiv og klimarobust økonomi, der vil øge Europas konkurrenceevne og skabe flere og grønnere job,« hed det.

»Det var ikke nogen let opgave at være formandskab i den tidlige fase af budgetforhandlingerne, men Danmark kunne have udvist mere lederskab,« siger Keti Medarova-Bergstrom.

Markus Trilling, kampagnekoordinator i det europæiske CEE Bankwatch Network, deler den vurdering.

»Danmarks tilbageholdenhed forklarer man med, at formandskabets rolle er at være formidler af processen. Men efter at have videregivet formandskabet til Cypern har Danmark haft chancen for at vise lederskab og arbejde for en tydelig klimaprioritering i budgettet. Det har vi endnu ikke set,« siger Trilling.

»Vi har ikke svigtet,« svarer europaminister Nicolai Wammen (S).

Han mener, at ’mainstreaming’ af klima og miljø i den første budgettekst »er et vigtigt dansk fingeraftryk, al den stund at en række lande jo ikke prioriterer klima og miljø så højt som os.«

Cypern fremlagde tirsdag sin opdaterede version af forhandlingsboksen, og heller ikke den nævner ambitionen om 20 pct. klimarelaterede udgifter. Man gentager den danske formulering fra første udgave af boksen. Netop nu er den største barriere for budgettet flere landes krav om beskæringer. Kommissionens forslag om en ramme på 1.000 mia. euro markerer fem pct. stigning i forhold til det gældende langtidsbudget, i tråd med at landenes BNP er vokset.

Besparelser og rabatter

Det fælles budget udgør kun omkring én pct. af landenes samlede BNP, men ikke desto mindre truer Storbritanniens regeringschef, David Cameron, med veto mod budgettet, hvis ikke der skæres 115-130 mia. euro i Kommissionens ramme. Tyskland, Frankrig, Sverige, Østrig, Holland og Danmark ønsker også beskæringer i lyset af den aktuelle krise.

Den danske regering har senest erklæret, at man som Storbritannien vil nedlægge veto, hvis ikke Danmark opnår en særlig rabat på én mia. kr.

»Vi gør det krystalklart for de andre lande, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet, at Danmark står klippefast på kravet om en rabat på én mia. kr. om året,« sagde europaminister Nicolai Wammen forleden.

Polen, der er en af de store nettomodtagere af EU-støtte, beskylder de rigere vestlige EU-lande for hykleri, når de på den ene side siger ’mere Europa’ og på den anden side vil begrænse det fælles budget.

I det aktuelle udspil fra Cypern lægges op til budgetnedskæringer på mindst 50 mia. euro i forhold til Kommissionens udspil – ikke nok til at tilfredsstille de vestlige medlemslande, men for meget for en række øst- og sydeuropæiske lande.

Næppe grønnere landbrugsstøtte

»Det er skammeligt, at forhandlingerne skal foregå på denne måde, med reduktionskrav og enkeltlande, der slås for rabatter. Det ender som et nulsumspil, der ødelægger ethvert forsøg på markant reform af prioriteringerne inden for budgettet,« siger Keti Medarova-Bergstrom.

En række europæiske organisationer – bl.a. CEE Bankwatch Network, WWF, Friends of the Earth og European Environmental Bureau – har regnet på, hvad der foreløbig tegner sig som klimarelaterede budgetprioriteringer.

»Kommissionens udspil samt det, der indtil nu er forhandlet, peger kun mod 10,5 pct. – ikke de 20 pct. og slet ikke de 25 pct., som ngo’erne appellerer om,« siger Markus Trilling.

I det ny cypriotiske udspil beskæres landbrugsstøtten – i dag 40 pct. af EU-budgettet – minimalt.

»Og de 368 mia. euro, der er reserveret europæisk landbrug i EU, er ikke betinget af en miljøvenlig praksis. De nye tal sikrer ikke en grønnere fremtid for Europas fødevare- og landbrugsproduktion,« siger Stanka Becheva, kampagneleder hos Friends of the Earth

Leif Bach Jørgensen, EU-landbrugsekspert i Det Økologiske Råd, er enig i, at de grønne elementer i Kommissionens oprindelige udspil om reform af landbrugsstøtten har meget begrænset klimaeffekt.

»Hvis den samlede budgetramme desuden reduceres, bliver der ikke tale om en grønnere landbrugsordning. Mange lande opfatter de grønne tiltag som noget, der tages fra landbrugsstøtten, og de penge, der er tilbage efter en beskæring, vil derfor blive brugt til traditionelle formål: direkte støtte til landmændene,« vurderer han.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Vestlige EU-lande vil spare mindst 100 mia. euro på EU-Kommissionens oprindelige forslag på 1.000 mia. euro

Øst- og sydeuropæiske lande vil fastholde Kommissionens budgetramme.

Det cypriotiske formandsskab foreslår i sit ny udspil at spare mindst 50 mia. Herunder skal landbrugsstøtten skæres med syv mia. – knap to pct.

Strukturfondene skal skæres med 53 mia. euro – ca. 14 pct.

Budgettet skal drøftes på EU-topmødet i Bruxelles den 22.-23. november.

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Robert  Kroll

EU-Kommissionen og dens kommissærer har interesse i at få øget budgettet - det giver mere magt.

Uanset om man sidder i en virksomhed, en kommunalbestyrelse, i en offentlig forvaltning , i en fodboldklub os v , så er det vel sådan, at de personer, der vil have større budgetter , TYPISK fremhæver, at det er aldeles katastrofalt, hvis de ikke får hvad de beder om.

Folk ( navnlig politikere), der vil have større budgetter. plejer iøvrigt også at bede om mere end de regner med at få , så der er lidt at "slå af på".

Man skal vist passe på ikke at blive grebet af "budget-spindet" , men tage det iskoldt og kræve saglig dokumentation for hvert eneste krav Kommissionen kommer med til medlemsstaterne..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Nu prøver alle blindt at rage til sig på fællesskabets og den fælles fremtids bekostning. Kortsigtet og ansvarsløs egennytte, fravær af politisk lederskab. Når historien engang skal skrives, vil det vil blive overskriften over den nedgangsperiode, vi nu gennemlever.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Carlsen

Fru Hedegaard ville nok stå lidt stærkere, hvis hun skaffede sig bare et minimum af indsigt i sit sagsområde og kunne argumentere for sin 'sag'.
I stedet får vi den sædvanlige omgang vås om at 'redde klimaet'.

Men bortset fra det, er nedskæring af budgetterne en fremragende løsning på EU-problemet.
Hurtigt og effektivt!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

@Jørgen Steen: Hvis du læser dette:
Fokus skal være mere på det, der sker mellem alle os almindelige mennesker.
Siden dec. 09 har det der sker i de øvre politiske luftlag været én lang nedtur.
Kom nu med det kursus, der ikke blev til noget i maj!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

Alle andre veje end den nuværende kan kun føre fremad mod menneskenes overlevelse.

Uden frisk luft, frisk drikkevand, god frugtbar jord og uden unødig transport kommer vi ikke igennem de næste århundreder.

Tænk at flyve æbler til Danmark fra Brasilien, for derefter at smide dem ud, når butikken ikke kan sælge dem.

Vi dyrker de bedste æbler i Danmark.

anbefalede denne kommentar